torsdag den 9. maj 2019

Nazisvinet

Jeg bliver nødt til at agere den voksne, der kommenterer på gårsdagens hændelse i Aftenshowet. For de få, der ikke har hørt om det, var Rasmus Paludan gæst, mens Mimi Jakobsen og Henrik Qvortrup agerede politiske kommentatorer. Følgende meningsudveksling fandt sted:

  1. Fru Jakobsen kalder Rasmus Paludans politik for "det tætteste man kan komme på nazistiske tankegange" (i øvrigt havde hun få dage forinden postet et opslag på Facebook, hvor hun tydeligvis kalder Paludan for nazist.
  2. Rasmus Paludan erklærer, at han mener, at Mimi Jakobsen er nazist og i øvrigt den, der ligner Adolf Hitler mest i hele verden. Han følger op med at kalde hende et nazisvin.
  3. Interviewerne spørger, hvorfor han ikke kan tale pænt.
  4. Fru Jakobsen nedsmelter og melder Rasmus Paludan til politiet.

Medierne går selvfølgelig amok og i tilgift til, at interviewerne ganske dobbeltmoralsk først reagerede med forargelse, da nazismebeskyldningerne kom retur fra Paludan og ikke, da de opstod hos Fru Jakobsen, spørger mainstreammedierne, hvorfor førstnævnte opfører sig som et barn, mens de ignorerer, at sidstnævnte hele tiden har opført sig som et barn, hvorefter de erklærer, at der er sket et skred i debatkulturen.

Bare en ide: Måske skulle Fru Jakobsen sætte sig i gyngestolen med en varmepude og kaste et blik på sine egne ytringer, inden hun nedsmelter og anmelder folk til politiet for at kalde hende nazist.

Det er tydeligt, at ingen har fattet en meter af, hvad der foregår. Ingen. Rasmus Paludan anvender en Trump'sk tilgang til debatten, dvs. at han skaber sig på samme måde som den værdipolitiske venstrefløj. Til forskel fra Trump, lægger Rasmus Paludan dog ikke ud med fornærmelserne. Han begynder først, når modparten har taget initiativet, hvorefter han sender svinerne tilbage, tilført en sjat sort humor og noget ekstra energi. Det virkelig morsomme er, at de kulturradikale slet, slet ikke forstår, hvad der sker, når de rammes af egne metoder. Ikke engang, når det sker åbenlyst sarkastisk og i øvrigt vanvittigt morsomt i form af, at "Mimi ligner Adolf Hitler mest i hele verden".

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal beskrive Fru Jakobsens opførsel i Aftenshowet. Denne gamle kone, denne anakronisme i politik, som burde sidde ovre i mimrehjørnet med Lykketoft og Uffe Ellemann-Jensen, minder vel mest om en slags Lektor Blomme i sin fuldstændig selvforblændede opfattelse af egen overlegenhed, anstændighed og moralske ret til at tale ned til andre. "Hvor vover den slyngel at tale således om mig," hvæser hun, efter hun netop har fordømt ham på nøjagtig samme facon. Faktisk reagerer hun på præcis samme måde som sine sjakaler på Nørrebro.

Hvad tænker denne krukkede krikke om sig selv her i sit livs efterår, hvor hun kan kigge tilbage på ikke bare sin egen totale kuldsejling af faderens projekt, indtil det til sidst kun bestod af Louise Frevert og Peter Brixtofte, men også på sin egen store rolle i den elendighed, som hun har påført landet i form af ukontrolleret indvandring fra ikke-vestlige lande, der ultimativt har fostret Stram Kurs? Ingen ved det, bortset fra hende selv, men mon ikke hun gennem arrogant narcissisme ser en stor, lysende helgen?

I årevis, i årtier, er nazikortet blevet kastet mod først Glistrup, sidenhen Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige og nu Stram Kurs. Men jeg er helt sikker på, at denne gang mener de det. Denne gang er det alvor. Nøjagtig, som de har sagt hver eneste gang før, de har råbt ulv. Og tænk sig, denne gang råber ulven ulv tilbage. Hvor vover den? Hvordan kan man opføre sig så barnligt? Hvordan kan der dog være sket sådan et skred i debatkulturen? Ja, hvorfor mon?

Måske skulle man overveje, om vi ikke alt for længe har kigget i den forkerte retning efter ulven.