onsdag den 3. april 2019

Sygt fedt

Jeg spekulerer på, om nogen har bemærket, at det ofte er er usunde personer, der "har behov for tidlig pension", og at det er deres egen skyld, at de ikke kan arbejde mere?

Socialdemokratiet vil indføre en ret til tidlig pension. En ret. Med andre ord skal man uden objektiv vurdering have ret til at sige: "Nu har jeg gjort nok, og derfor træder jeg tilbage og lader stærkere kræfter komme til," som Mette F. sådan cirka udtrykte det i sin håbløst og utroligt nok sub-Thorning'ske indsats mod Lars L. i deres første rap-battle inden det kommende folketingsvalg.

Enhver, der kender bare lidt til den menneskelige natur ved, at sådan en ret bliver ubegribeligt dyr for samfundet. Alle ved, at hvis noget trækker bare lidt mere end arbejdet, f.eks. at spille golf eller at udtrykke sine længsler i erotiske akvareller, så vil langt de fleste gribe muligheden for at lave det, de finder sjovest. Det ved Socialdemokratiet udmærket, og derfor vil de klogeligt på ingen måde konkretisere, hvem der kan gå tidligt på pension, for reelt bliver det stort set ingen. Det hele er et bluff for at vinde magten med nasserstemmer, ligesom Thornings tolv minutter.

Nå, men i en eller anden nyhedsudsendelse så man en potentielt opslidt social- og sundhedsassistent, som ikke kunne løfte sin højre arm uden at få ondt. Ingen bemærkede tilsyneladende, at det vel knap midaldrende kvindemenneske var sygt fed. Hendes højre overarm havde ni kilo dødvægt i form af slasket mormor-masse daskende under sig. Såh ... kunne det tænkes, at kvinden har problemer med at arbejde, fordi hun er fed? Fordi hun ikke kan styre indtaget af kager? Kan det være en mulighed, vi kan bringe på banen, selv i vores postfaktuelle samfund, som vi døber det, når jordnære mennesker påpeger det elementære uden at være korrigeret af marxistiske ph. d.-afhandlinger?

Jeg er ked af at være den, der træder på elefanten i rummet, men især social- og sundhedsassistenter er jo sygt fede?! Alle, jeg kender i det job, er grotesk overvægtige. Alle på nær én. Alle! For guds skyld, selv deres fagforeningsformænd er sygt fede rundetrunter! Sig mig, er det et ansættelseskrav, at man højst kan løbe syv en halv meter? Kan det undre nogen, at de ikke kan holde til et arbejdsliv? Og skal det virkelig være alle andres problem, at de ikke kan styre sig?

Jeps, jeg ved, at jeg med et populært krænkelsesbegreb "fat-shamer", men ved du hvad? Måske er det meningen, at du skal føle skam, når du bliver sygt fed? Det er i hvert fald, hvad de fleste overvægtige selv føler, så jeg kan ikke helt følge, at skammen stammer fra mig, når jeg påpeger det indlysende: Nemlig, at nogen er ved at blive for tykke, og måske skulle de lige skamme sig lidt, inden de kræver, at alle andre skal betale for, at de kan gå rundt og fortsætte med at skubbe kager i kæften.

Hvis man er sygt fed, er det jo et symptom på, at et eller andet er galt, så måske skulle man prøve på at fikse det i stedet for at spise videre. Og jo, som i alt andet er der undtagelser. Umiddelbart kan jeg komme i tanke om f.eks. Master Fatman, hvis overvægt og positive væsen hang sammen. Desværre blev han kun 53 år. Guderne må vide hvorfor. Det er altid de gode, der ryger først. Tykmesteren var undtagelsen, der afliver myten om, at fede mennesker er glade.

Nu er det ikke fordi, jeg ikke anerkender, at man kan blive nedslidt - selv som tykbasse - men hvad er der galt med invalidepension, der eufemistisk blev omdøbt til førtidspension ... bortset fra, naturligvis, at den blev hijacket af luddovne personer, så de kan tage på camping, nøjagtig ligesom efterlønnen blev og retten til tidlig pension vil blive: Ressourcestærke personer, der påstår at være syge, vil møve sig foran de virkeligt svage i køen til kagefadet.

I stedet for at kaste løftet om offentlig support ind i folks livshistorier som en anden stor, fed deus ex machina, hvad så med, at folk tager ansvar for sig selv og sørger for at forberede sig på det, fremtiden sandsynligvis vil bringe, såsom en tackling bagfra af en sindssygt galoperende diabetes 2? Øhm, lad mig se, nej, desværre, en glukosebaseret nedslidning af spiserøret giver ikke adgang til dine mere tilbageholdende kollegaers likvide midler.


Jeg er ved at være træt af, at det personlige ansvar eroderes til fordel for det feminiserede og offergørende overbeskytteri. Der er ingen tvivl om, at nogen vil fare i flæsket på mig, fordi jeg vover at påstå, at folk selv har ansvar for deres liv. Uanset, så ændrer det ikke ved, at du ved at stemme på de røde får lige så stor chance for tidlig pension som for at vinde i Lotto. I tilgift får du et fattigere og mindre konkurrencedygtigt samfund, som får endnu sværere ved at få dig passet, når dit fedt har lænket dig til sygesengen og en harmonika med påhængsmotor trækker vejret for dig. For hvem gider egentlig tage sig af dig, når de i stedet kan bruge formiddagene på at producere papmaché-skamstøtter over det onde højreliberale samfund, hvor folk kun tænker på sig selv?

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Godt du er tilbage Bitter. Og godt jeg ikke sad med morgenkaffen da jeg læste indlægget.

"Glukosebaseret nedslidning af spiserøret" Klassiker!

Anonym sagde ...

"Fat is the new Black" Selv Gillette bukker for den nyeste tilkomne på rangstigen for Intersektionalitet.
https://twitter.com/GilletteVenus/status/1113565570354409473/photo/1?ref_src=twsrc%5Etfw%7Ctwcamp%5Etweetembed%7Ctwterm%5E1113565570354409473&ref_url=https%3A%2F%2Fwww.dailywire.com%2Fnews%2F45597%2Fsee-it-gillette-follows-toxic-masculinity-ad-fat-amanda-prestigiacomo

Bob Glitter sagde ...

Anonym@19.46: Tak for det ekstremt ulækre tweet, der gav anledning til dette opslag på Facebook.

Anonym sagde ...

Hey Bitter her er et højaktuelt emne du ikke har behandlet endnu: Rasmus Paludan, fortjener den sag ikke at blive hudflettet? (Mens ytringsfriheden stadig gælder alle ... Lige meget)

Bob Glitter sagde ...

Anonym@15.29: Jeg orker det ikke. Skriver dog af og til et par opslag på Facebook om det.