tirsdag den 5. marts 2019

Vesten er vinderen

Forleden gik jeg i gang med at kigge efter nyt job. Egentlig var jeg bare sur over et eller andet ligegyldigt, men samtidig tænkte jeg, at det var på tide at bevæge mig ud af min kvasioffentlige stilling, hvor jeg producerer noget, ingen har efterspurgt eller nogensinde vil efterspørge. Ingen!

Jeg måtte give op. Uanset hvilke firmaer, jeg gik ind på, kunne de ikke tale om andet end etik, bæredygtighed og diversitet. Ingen af dem kunne ihvertifald drømme om at producere eller investere i noget, der nogensinde kunne tænkes at skade især ikke-vestlige personer, og børnearbejde var i hvert fald ikke noget, de brugte med vilje.

Klimaet er også utroligt vigtigt, og jeg kunne forstå, at langt de fleste firmaer af en vis størrelse eksisterer for at bidrage til de venstreorienterede miljøflagellanters vision om, at vi skal tilbage til et Amish-agtigt samfund, hvor vi forsager forbrugeren og al hans gøren, mens vi bekvemt glemmer, at det danner grundlaget for vores rigdom. Hold kæft, jeg er træt af at høre om det. Altså sådan for alvor, hvor jeg overvejer at begynde at kaste med øldåser og plasticflasker i naturen bare for at skabe en smule balance.

Jeg erkender selv at have sprunget på visse dele af klimabølgen. For eksempel kaster jeg kun farvet plastic i havet, så dyrene kan skelne plastic fra vand. Så kan de for helvede selv vælge, om de vil dø af det. Personligt er jeg træt af, at havdyrene konstant trækker offerkortet og ligger på vores strande og gisper, som om alle vi andre er skyld i deres ulykke. Nej, men når firmaer reklamerer med deres latterlige kantine som et personalegode, fordi den er "sund", "økologisk", "bæredygtig", "smagfuld" og "lokalt sourcet", så har jeg bare lyst til at gå op i buffeten og pisse i humussen. Jeg ønsker lavpandet mad af svin, tak, ikke at min frokost skal være nyreligiøs altergang.

Diversiteten er næsten det værste. Firmaerne står jo i kø for at afspejle, hvor fantastisk diverse og inkluderende, de er. For eksempel så jeg et billede af et laboratorium bemandet af en hvid mand i en kittel, en eller anden sikh i midten, og så - hvad jeg efter bedste evne kunne vurdere - en gammel kælling fra den allermest tyndiltede tyrkiske højslette. Sig mig, hvad skulle den gamle kone lave? Æde pillerne som inderen presser efter den hvide mands anvisninger? Det er jo latterligt. Ingen arbejdspladser ser sådan ud. Ingen. Men vi ved jo også alle sammen, at det bare er opsatte scener med fotomodeller.

Det er bare så gennemsyret falsk. Det er som om disse firmaer løber rundt som små hunde, der forsøger at slikke mundvige på alle de progressive rottweilere. Hvem vil de egentlig narre? Og hvorfor fatter de ikke, at det ikke virker? Prøv at se nedenstående video med et interview af Charles C. Johnson, en investor som har tjent en masse penge på at shorte aktier i firmaer, der bruger energi på at flashe deres godhed inden for diversitet og social retfærdighed - han ved nemlig, at de brager ned. Det er hysterisk morsomt og endnu et eksempel på, at kapitalismen destillerer sandheder så sikkert som Googles AI kategoriserer fotos af afroamerikanske familier.




Når vi bevæger os væk fra firmaernes iscenesatte bullshit og ud i virkeligheden, ved vi alle, at disse firmaer hovedsageligt ansætter højtuddannede hvide mænd og måske et par hvide kvinder (indtil de opdager deres sande kald gennem svangerskab), og måske er det fordi, Danmark primært består af hvide mænd og kvinder. Jo, så er der en amerikansk mand ansat, måske endda en neger, men han er mindst ligeså kvalificeret som de hvide af den simple årsag, at han kommer fra en vestlig baggrund. Så er der en tysker og en petite, ung, fransk universitetspraktikant, som bliver knaldet af chefen. Dertil kommer lidt outsourcing til nogle indiske kulier, men så er det også slut.

Stort set ingen muslimer arbejder i disse firmaer. Hvorfor ikke? Fordi de er uduelige, og især fordi de kommer fra ikke-vestlige shitholes, hvor ingen gider bo, ikke engang dem selv. Og hvis du er uenig, så fortæl mig en ikke-vestlig kultur, du ønsker at bo i, sådan rigtig ... uden turistvisum og med statsborgerskab? Mellemøsten? Fat chance. Afrika? Overhovedet ikke, med mindre du kan køre rundt som projektleder i en bistandsfinansieret 4x4 og glo med halvt nedladende, halvt medlidende blikke på de sultne, stakkels masser. Du gad jo ikke virkelig sidde blandt dem i deres stråhytter og tvære deres blege proteinmasse af gud ved hvilken halvfordærvet afgrøde i munden med beskidte fingre, vel? Asien? Heller ikke, hvis du virkelig skulle bo i deres trøstesløse blikskure, leve af at prostituere dine børn og sætte din lid til den ubetinget mest tåbelige medicinvidenskab overhovedet, mens du piner dyr ihjel for at give suppen med deres hoveder, fødder og testikler bedre smag. Rusland? Nej, ikke engang Rusland, vel?

Fakta er, at vestlig kultur er vinderen. Alle vil have den og alle taber til den. Vestlige lande er de fedeste, mest frie steder at bo i verden, så vær dog for fanden lidt stolte af jer selv. Drop den der kulturradikale udskamning af vinderen og arbejd for at fremme vores kultur i stedet for at undergrave den. Drop miljøfanatikernes svar på middelalderlige klostertilværelser og deres sanselige cølibat og stol i stedet på friheden og den teknologiske udvikling, der har bragt os til, hvor vi er nu, og som fortsat skal drive os fremad.

Alt andet er den gale vej. Så simpelt er det faktisk.

1 kommentar:

Henrik Christensen sagde ...

Hvor dejligt, at Nye Borgerliges Lars Boje er bleve gæsteblogger på Bitter Blog. Ingen andre er selvfede og ensporede nok til afslutte et politisk udfald med “så simpelt er det.”