tirsdag den 19. marts 2019

Klimapjæk

Jeg håber for guds skyld ikke, du er imponeret af, at dine børn klimastrejker. Hvorfor kalder man det i øvrigt "strejke"? Børn arbejder ikke. De går i skole. Så med andre ord klimapjækker de.

Der er en grund til, at børn hverken må stemme til valg eller bestemme over deres egen økonomi: De er dumme og godtroende. De tror på julemanden, og du kan lokke dem til næsten hvad som helst, hvis blot du lover dem en hurtig belønning i form af en is eller noget slik. Er de lidt ældre, hopper de på hvilken som helst trend, der er oppe i tiden, fordi de er bange for at være anderledes.

Alligevel skal vi nu åbenbart lytte til dem, fordi de klimapjækker. En af dem, en 16-årig autist fra Sverige, som man i et normalt samfund ville putte i en gummicelle og medicinere, bliver nomineret til Nobels Fredspris. Hvorfor? Hvorfor skal vi pludselig tillægge børn rationalitet, når de i næsten alle henseender er ukloge?

Det minder lidt om, når naturelskere tillægger et eller andet naturfolks heksedoktor en masse autenticitet: "Se, selv denne shaman ved, at vi skal lytte til naturens ånd og leve i harmoni med dyrene," siger de, mens de behændigt glemmer, at samme knoglerasler uden skyggen af skam vader rundt med mel i ansigtet og anbefaler sine hiv-smittede klienter at voldtage jomfruer for at blive helbredt.

Skal vi pludselig lytte til børnene, fordi klimakrisen er noget, de oplever i deres væsen, i essensen af at være uspolerede frø i en kynisk verden? Nej. Klimakrisen er noget, de er blevet skræmt til at tro på. Gennem konstant venstrefløjspropaganda med dommedagsprofetier, der aldrig, og jeg gentager - aldrig - er gået i opfyldelse i den virkelige verden, er de blevet påvirket til at gå venstrefløjens ærinde.

Nobels fredspris' walk of shame: Først til en kommunistisk og dernæst til en arabisk terrorist, så til en sort mand, der hverken havde gjort eller gjorde noget, og nu snart til en psykisk syg pige, som venstrefløjspropaganda har skræmt livet af. 

De venstreorienterede besidder hverken moral eller etik, og derfor ser de intet forkert i først at indoktrinere børn med en masse vrøvl og fordrejninger og bagefter pege på dem over for omverdenen og proklamere: "Se! Selv børnene kan se, at kloden er ved at gå i stykker! Nu må vi gøre noget". Det er smart nok. At tillægge uskyldigheden autenticitet virker åbenbart specielt godt, når den personificeres i folks egne børn. Vi glemmer så bare, at uskyldigheden er stjålet fra børnene, fjernet gennem den metaforiske afbuksning, venstrefløjens beskidte fingre foretog i deres dårligt ventilerede, formørkede undervisningslokaler.

Jeg er ked af at skulle fortælle jer det, men børnene - det vil sige, stemmen bag dem, venstrefløjen - tager fejl. Løsningen er ikke at stoppe med at bevæge os eller at stoppe med at producere. Klagesangen lyder som regel: "Hvis vi fortsætter som hidtil, så ...". Men vi glemmer bare, at vi i den vestlige verden aldrig har "forsat som hidtil". Vi udvikler os. De lineære fremskrivninger, som dommedagsprofetierne bruger, giver ingen mening i den frie, vestlige verden.

Vi tilpasser os den nye virkelighed. Markedsøkonomien sikrer, at ressourcer genbruges og de knappe udskiftes med alternativer i produkterne. Men det er vigtigt at forstå, at denne konstante udvikling kræver masser af stabil energi og endnu mere mobilitet, ikke mindre. Hvis vi stopper os selv, udvikler vi os mindre og så vil ondt blive værre. Billedligt talt svarer det til, at hvis man får ondt i ryggen og stopper med at træne, så får man mere ondt i ryggen. Det fatter venstrefløjen og børnene ikke, for dette counterintuitive faktum kræver, at man tænker et skridt videre. Nej, så er det nemmere at tro, at man redder verden ved at spise grøntsager i stedet for kød, uanset at det intet betyder. Intet.

Hvis dit barn ikke klimapjækkede, så kan du have grund til at klappe dig selv på ryggen. Måske er dit barn stærkt eller intelligent nok til at kunne tænke selvstændige tanker. Til gengæld kan der muligvis komme noget backlash fra lærerstanden. Jeg røg selv permanent et par karakterer ned i engelsk i gymnasiet, fordi jeg nægtede at støtte Operation Dagsværk og insisterede på at modtage undervisning fra min kommunistiske, indianerkopulerende, barnløse lærerinde, hvis ondsindede, bitre blik sidenhen aldrig veg fra mig.

Vis dine børn, hvor trist, udsigtsløs og evigt stagneret venstrefløjens vej er. Skær ned på forbruget, inklusive nye mobiltelefoner og internetadgang. Skær ned på al fastfood. Fjern mulighed for hurtig, komfortabel transport i familiebilen. Skru ned for varmen. Fyld deres fritid med manuelt, trivielt arbejde såsom opvask og støvsugning. Lad dem møde fortiden og mærke fattigdommen.

Tro mig, de gider ikke. Og det bør du heller ikke, for det er ikke nødvendigt. Glem venstrefløjens løgne og tro på det frie menneskes evne til at fortsætte udviklingen af en konstant bedre verden.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Bob er i storform!



Jeg var selv helt betaget af al den opmærksomhed hende skinken fra Sverige fik.

Jeg krummede så meget tæer at jeg måtte tage skoene af, da jeg læste hun var nomineret til Nobels fredspris. Desværre siger det også bare en del om prisen. Det er blevet en politisk
løftestang.



Med bitre hilsner

Georg

Bob Glitter sagde ...

Tak for din kommentar - det er rart at vide, at nogen stadig læser med her. Det meste aktivitet på Bitter Blog foregår på Facebook, hvor de unge var - nu ved jeg ikke længere, hvor de er, men de er ikke her.

Lige om lidt nedlægges Google+ og så er det ikke til at vide, hvad der sker med kommentarerne til bloggen ... jeg gider egentlig heller ikke rigtig finde ud af det.

Anonym sagde ...

Du må aldrig stoppe, vi er voksne, der ikke gider Facebook. Hvert indlæg gør min dag bedre! For det luner at vide, at man ikke er alene. Jeg er nødt til at bo i Kbh. pga. arbejde, og i denne svenske provis findes ingen man kan dele den slags tanker med. Endnu en gang tak og god weekend.