fredag den 22. marts 2019

Æd min farsporre

Når du nævner plantebaseret kød, bliver jeg cirka lige så sulten som du bliver liderlig, når du ser nedenstående foto:

Plantebaseret kød i potens-form.

Har du nogensinde hørt den engelske talemåde, der kan oversættes til "efterligning er den mest oprigtige form for smiger"? Når talen falder på plantebaseret kød, siger talemåden det hele: Kød er bare det bedste. Alligevel vil jeg skvaldre videre, som den kælling jeg er, for når man støder på oxymoronet "plantebaseret kød", f.eks. i form af en plantebaseret grillpølse, som lanceres til den kommende grillsæson, ja, så slår mine i forvejen ikke særligt uoverstigelige hæmninger helt fra.

Hvorfor? Hvorfor skal jeg besøge Betinas intetsigende veninde og få serveret en grødlignende, brun substans, som vel egentlig ikke smager ringere end det, hun og hendes dødbider af en kæreste plejer at kaste på bordet, hvorefter jeg afkræves overraskelse over, at retten ikke indeholdt kød? Og hvorfor skal de kalde retten for spaghetti og kødsovs, når den ikke er det? Jeg er totalt ligeglad. Totalt. Jeg vil bare hellere have spaghetti og kødsovs.

Jeg skal selvfølgelig vide det, fordi det forventes af klimapopulististerne, at vi skal stoppe med at spise kød. "Vi skal reducere CO2-udledninger," siger de. Okay, men hvorfor fokusere på den CO2, der udledes i kort cyklus, altså bliver udledt, men optaget igen gennem dyrenes og skovenes livscyklus? "Fordi dyrene udleder metan, og det er en stærk drivhusgas!" svarer du. Jo, men metan forsvinder - i modsætning til CO2 - hurtigt fra atmosfæren igen, så at stoppe med at udlede det, giver kun en kortsigtet effekt ... hvilket sandsynligvis er derfor, politikere og deres får jagter den.

Det interessante må da være den CO2, der kommer fra fossile brændstoffer, som frigiver CO2, der blev bundet for mange millioner år siden. Og her har vi allerede løsningen: Atomkraft. Det er CO2-frit, og der er masser af brændstof. Problem solved, og vi får masser af energi til at udvikle nye løsninger, nu du virkelig er så skræmt over, at atomkraft kun dræber ét menneske pr. godt fire tusinde, der dør af kul. Nå, jeg dropper de rationelle argumenter. Ingen hører alligevel efter.

Tilbage til plantebaseret foder. Et af klimaalarmisternes mål er, at vi skal lide. De er moderne selvpiskere, fanatisk religiøse flagellanter. Vi skal straffes og lide afsavn for vore synder, som er noget med ulighed, racisme, imperialisme og miljøsvineri. Derfor skal vores liv blive ringere, hårdere og fattigere, hvilket sjovt nok er fuldstændigt, hvad der er sket i ethvert forsøg på at oprette et socialistisk samfund. Slut med privatbilisme, fly og bacon.

Jeg ved ikke, om planter i kødklæder er et forsøg på at gøre "den grønne omstilling" mere spiselig - *ba-dum tisj* - for kødædere, og jeg er egentlig også ligeglad. Den eneste form for "grøn omstilling", jeg er indstillet på, udover atomkraft, er når jeg omsider lader mit sjæleforladte legeme indtage af mugpletter. Sjovt, i øvrigt, at venstrefløjen ofte benytter sig af den slags "I Can't Believe It's Not Butter!"-metoder. Et andet eksempel er kønspolitikken: Værsgo'! Her er en mand, der tror, han er en kvinde, og det er han altså også, så gå du roligt i gang med at udøve cunnilingus på hans godt nok bemærkelsesværdigt store klitoris. Nej. Bare nej. Mænd kan ikke være kvinder. Planter kan ikke være kød.

Jeg vil måske lade mig overtale en dag ... altså, ikke til at lade min tungespids kærtegne en transkvindes blodpumpede glans, men til at æde plantefars. Det sker lige præcis den dag, jeg kan bevæge mig hen til grøntafdelingen i Rema 1000 og se kød forklædt som grøntsager og rodfrugter. Giv mig frikadelleselleri, laksegulerødder og farsauberginer, og jeg vil ifølge den indledende talemåde have det empiriske bevis på, at imitatoren og den ægte vare har skiftet roller. Indtil den dag lader jeg mine hjørnetænder styre indkøbene.

tirsdag den 19. marts 2019

Klimapjæk

Jeg håber for guds skyld ikke, du er imponeret af, at dine børn klimastrejker. Hvorfor kalder man det i øvrigt "strejke"? Børn arbejder ikke. De går i skole. Så med andre ord klimapjækker de.

Der er en grund til, at børn hverken må stemme til valg eller bestemme over deres egen økonomi: De er dumme og godtroende. De tror på julemanden, og du kan lokke dem til næsten hvad som helst, hvis blot du lover dem en hurtig belønning i form af en is eller noget slik. Er de lidt ældre, hopper de på hvilken som helst trend, der er oppe i tiden, fordi de er bange for at være anderledes.

Alligevel skal vi nu åbenbart lytte til dem, fordi de klimapjækker. En af dem, en 16-årig autist fra Sverige, som man i et normalt samfund ville putte i en gummicelle og medicinere, bliver nomineret til Nobels Fredspris. Hvorfor? Hvorfor skal vi pludselig tillægge børn rationalitet, når de i næsten alle henseender er ukloge?

Det minder lidt om, når naturelskere tillægger et eller andet naturfolks heksedoktor en masse autenticitet: "Se, selv denne shaman ved, at vi skal lytte til naturens ånd og leve i harmoni med dyrene," siger de, mens de behændigt glemmer, at samme knoglerasler uden skyggen af skam vader rundt med mel i ansigtet og anbefaler sine hiv-smittede klienter at voldtage jomfruer for at blive helbredt.

Skal vi pludselig lytte til børnene, fordi klimakrisen er noget, de oplever i deres væsen, i essensen af at være uspolerede frø i en kynisk verden? Nej. Klimakrisen er noget, de er blevet skræmt til at tro på. Gennem konstant venstrefløjspropaganda med dommedagsprofetier, der aldrig, og jeg gentager - aldrig - er gået i opfyldelse i den virkelige verden, er de blevet påvirket til at gå venstrefløjens ærinde.

Nobels fredspris' walk of shame: Først til en kommunistisk og dernæst til en arabisk terrorist, så til en sort mand, der hverken havde gjort eller gjorde noget, og nu snart til en psykisk syg pige, som venstrefløjspropaganda har skræmt livet af. 

De venstreorienterede besidder hverken moral eller etik, og derfor ser de intet forkert i først at indoktrinere børn med en masse vrøvl og fordrejninger og bagefter pege på dem over for omverdenen og proklamere: "Se! Selv børnene kan se, at kloden er ved at gå i stykker! Nu må vi gøre noget". Det er smart nok. At tillægge uskyldigheden autenticitet virker åbenbart specielt godt, når den personificeres i folks egne børn. Vi glemmer så bare, at uskyldigheden er stjålet fra børnene, fjernet gennem den metaforiske afbuksning, venstrefløjens beskidte fingre foretog i deres dårligt ventilerede, formørkede undervisningslokaler.

Jeg er ked af at skulle fortælle jer det, men børnene - det vil sige, stemmen bag dem, venstrefløjen - tager fejl. Løsningen er ikke at stoppe med at bevæge os eller at stoppe med at producere. Klagesangen lyder som regel: "Hvis vi fortsætter som hidtil, så ...". Men vi glemmer bare, at vi i den vestlige verden aldrig har "forsat som hidtil". Vi udvikler os. De lineære fremskrivninger, som dommedagsprofetierne bruger, giver ingen mening i den frie, vestlige verden.

Vi tilpasser os den nye virkelighed. Markedsøkonomien sikrer, at ressourcer genbruges og de knappe udskiftes med alternativer i produkterne. Men det er vigtigt at forstå, at denne konstante udvikling kræver masser af stabil energi og endnu mere mobilitet, ikke mindre. Hvis vi stopper os selv, udvikler vi os mindre og så vil ondt blive værre. Billedligt talt svarer det til, at hvis man får ondt i ryggen og stopper med at træne, så får man mere ondt i ryggen. Det fatter venstrefløjen og børnene ikke, for dette counterintuitive faktum kræver, at man tænker et skridt videre. Nej, så er det nemmere at tro, at man redder verden ved at spise grøntsager i stedet for kød, uanset at det intet betyder. Intet.

Hvis dit barn ikke klimapjækkede, så kan du have grund til at klappe dig selv på ryggen. Måske er dit barn stærkt eller intelligent nok til at kunne tænke selvstændige tanker. Til gengæld kan der muligvis komme noget backlash fra lærerstanden. Jeg røg selv permanent et par karakterer ned i engelsk i gymnasiet, fordi jeg nægtede at støtte Operation Dagsværk og insisterede på at modtage undervisning fra min kommunistiske, indianerkopulerende, barnløse lærerinde, hvis ondsindede, bitre blik sidenhen aldrig veg fra mig.

Vis dine børn, hvor trist, udsigtsløs og evigt stagneret venstrefløjens vej er. Skær ned på forbruget, inklusive nye mobiltelefoner og internetadgang. Skær ned på al fastfood. Fjern mulighed for hurtig, komfortabel transport i familiebilen. Skru ned for varmen. Fyld deres fritid med manuelt, trivielt arbejde såsom opvask og støvsugning. Lad dem møde fortiden og mærke fattigdommen.

Tro mig, de gider ikke. Og det bør du heller ikke, for det er ikke nødvendigt. Glem venstrefløjens løgne og tro på det frie menneskes evne til at fortsætte udviklingen af en konstant bedre verden.

lørdag den 9. marts 2019

Det er voldtægtsdag, bitches!

Jeg kan se, at forældre og kvinder generelt går i panik over et computerspil, "Rape Day", som skulle være udkommet næste måned. I spillet indtager man rollen som en sociopat, der under en zombieapokalyse kan ja, voldtage kvinder. Han kunne også dræbe baby'er, indtil udvikleren af en eller anden årsag valgte at fjerne dén lille bonus.

Hør nu her: Det er fiktion. FIKTION. F-I-K-T-I-O-N. Det sker ikke i virkeligheden. Det er ultrabizart og skræmmende, ja, men hvad ser man i andre spil og ellers i bøger og film ... f.eks. i torture porn, som der efterhånden laves en del af? Og inden du ringer til Femina og skriger din angst ud, så har torture porn ikke noget med pornografi at gøre. Det betyder eksplicit tortur.

Et screenshot fra spillet, hvor man tydeligt ser udviklerens intention om at normalisere voldtægt, idet forbryderen portrætteres gennem en helt normalt udseende, sygeligt bleg og bæst-agtig mandlig person.

Det er pudsigt, at det ofte er forældre, der leder denne slags forargelseskampagner, eftersom forældre er skyld i alverdens ulykker på grund af elendig opdragelse. Brug dog for helvede tid med jeres børn og sæt jer ind i hvad de tænker og hvad de laver i stedet for at koncentrere jer om jeres "karrierer" (p.s.: du har kun en karriere hvis du arbejder 60+ timer og ugen og har en plan for, hvor du er om 10 år), seksuelle frihed eller andet egoistisk pjat, som I burde sætte i anden række efter jeres ungers velbefindende, i stedet for at pege fingre af det resultat, jeres elendige opdragelse har i virkeligheden og skyde skylden for jeres forsømmelser på et computerspil, som I stempler med det - ironisk nok - fiktive prædikat "voldtægtskultur".

Spillet er ikke for børn. Det er tydeligvis for voksne. Og selvom du finder det usmageligt - Bob skal bestemt heller ikke spille det, nu når man ikke engang må dræbe babyer mere - så gør andre måske ikke. Måske kan andre godt se på spillet som et syret trip ud i et scenarie, som er komplet utænkeligt eller frastødende i virkeligheden. Det er jo sådan, mennesker bruger fiktion. Til på sikker grund at udforske scenarier, uden at nogen eller noget kommer til skade. Det svarer jo nøjagtig til, når kvinder ofte har voldtægtsfantasier. Det betyder på ingen måde, at nogen kvinder ønsker at blive voldtaget i virkeligheden. Eller hvad? Skal vi så også forbyde Fifty Shades of Grey?

Og nu vi er i gang med, hvad vi ellers skal forbyde, hvad så med flyspil? Fly forurener jo en del og kan foranledige børn til at tro, at det er okay at flyve? Hvad med Farming Simulators, der garanteret ikke er økologiske? Eller Sims, hvor man kan pine sine levende dukker til døde? Eller Sim City, hvor man kan læne sig tilbage og spise popcorn, mens hele byer brænder op? Eller Civilization, hvor man kan udrydde brune menneskers patetiske forsøg på at udvikle kultur?

Udgiveren er i øvrigt blevet beskyldt for at ville normalisere og i øvrigt gå ind for voldtægt. Naturligvis. Det bliver jeg sikkert også med dette indlæg. Men udvikleren siger altså bare, at mord er blevet normaliseret i spil, og det er voldtægt ikke. Han siger intet om, om normaliseringen er ønskelig. I øvrigt er det jo længe siden, mord, voldtægt og skrækkeligheder blev normaliseret i fiktion. Sidder du ikke selv og sluger Elsebeth Slaughterhouses nyeste popkrimi, hvor en række kvinder bliver flået fra hinanden i eksplicit og i øvrigt ufatteligt dårligt sprog?

Nå, men det er lykkedes dem med høtyve og fakler at forhindre spillet i at blive udgivet på Steam. Til lykke. I har nu fjernet det fra den mest brugte spilplatform, hvor I ellers havde mulighed for at blokere børnenes adgang. Nu bliver det under intensiv omtale og mediebevågenhed sluppet løs på anden vis på internettet, og så skal jeg garantere for, at I ikke opdager noget, når lille Caroline Mathilde Alexandria downloader det på sin nyeste iPhone og bruger det som seksualundervisning.

You won again, concerned parents!

tirsdag den 5. marts 2019

Vesten er vinderen

Forleden gik jeg i gang med at kigge efter nyt job. Egentlig var jeg bare sur over et eller andet ligegyldigt, men samtidig tænkte jeg, at det var på tide at bevæge mig ud af min kvasioffentlige stilling, hvor jeg producerer noget, ingen har efterspurgt eller nogensinde vil efterspørge. Ingen!

Jeg måtte give op. Uanset hvilke firmaer, jeg gik ind på, kunne de ikke tale om andet end etik, bæredygtighed og diversitet. Ingen af dem kunne ihvertifald drømme om at producere eller investere i noget, der nogensinde kunne tænkes at skade især ikke-vestlige personer, og børnearbejde var i hvert fald ikke noget, de brugte med vilje.

Klimaet er også utroligt vigtigt, og jeg kunne forstå, at langt de fleste firmaer af en vis størrelse eksisterer for at bidrage til de venstreorienterede miljøflagellanters vision om, at vi skal tilbage til et Amish-agtigt samfund, hvor vi forsager forbrugeren og al hans gøren, mens vi bekvemt glemmer, at det danner grundlaget for vores rigdom. Hold kæft, jeg er træt af at høre om det. Altså sådan for alvor, hvor jeg overvejer at begynde at kaste med øldåser og plasticflasker i naturen bare for at skabe en smule balance.

Jeg erkender selv at have sprunget på visse dele af klimabølgen. For eksempel kaster jeg kun farvet plastic i havet, så dyrene kan skelne plastic fra vand. Så kan de for helvede selv vælge, om de vil dø af det. Personligt er jeg træt af, at havdyrene konstant trækker offerkortet og ligger på vores strande og gisper, som om alle vi andre er skyld i deres ulykke. Nej, men når firmaer reklamerer med deres latterlige kantine som et personalegode, fordi den er "sund", "økologisk", "bæredygtig", "smagfuld" og "lokalt sourcet", så har jeg bare lyst til at gå op i buffeten og pisse i humussen. Jeg ønsker lavpandet mad af svin, tak, ikke at min frokost skal være nyreligiøs altergang.

Diversiteten er næsten det værste. Firmaerne står jo i kø for at afspejle, hvor fantastisk diverse og inkluderende, de er. For eksempel så jeg et billede af et laboratorium bemandet af en hvid mand i en kittel, en eller anden sikh i midten, og så - hvad jeg efter bedste evne kunne vurdere - en gammel kælling fra den allermest tyndiltede tyrkiske højslette. Sig mig, hvad skulle den gamle kone lave? Æde pillerne som inderen presser efter den hvide mands anvisninger? Det er jo latterligt. Ingen arbejdspladser ser sådan ud. Ingen. Men vi ved jo også alle sammen, at det bare er opsatte scener med fotomodeller.

Det er bare så gennemsyret falsk. Det er som om disse firmaer løber rundt som små hunde, der forsøger at slikke mundvige på alle de progressive rottweilere. Hvem vil de egentlig narre? Og hvorfor fatter de ikke, at det ikke virker? Prøv at se nedenstående video med et interview af Charles C. Johnson, en investor som har tjent en masse penge på at shorte aktier i firmaer, der bruger energi på at flashe deres godhed inden for diversitet og social retfærdighed - han ved nemlig, at de brager ned. Det er hysterisk morsomt og endnu et eksempel på, at kapitalismen destillerer sandheder så sikkert som Googles AI kategoriserer fotos af afroamerikanske familier.




Når vi bevæger os væk fra firmaernes iscenesatte bullshit og ud i virkeligheden, ved vi alle, at disse firmaer hovedsageligt ansætter højtuddannede hvide mænd og måske et par hvide kvinder (indtil de opdager deres sande kald gennem svangerskab), og måske er det fordi, Danmark primært består af hvide mænd og kvinder. Jo, så er der en amerikansk mand ansat, måske endda en neger, men han er mindst ligeså kvalificeret som de hvide af den simple årsag, at han kommer fra en vestlig baggrund. Så er der en tysker og en petite, ung, fransk universitetspraktikant, som bliver knaldet af chefen. Dertil kommer lidt outsourcing til nogle indiske kulier, men så er det også slut.

Stort set ingen muslimer arbejder i disse firmaer. Hvorfor ikke? Fordi de er uduelige, og især fordi de kommer fra ikke-vestlige shitholes, hvor ingen gider bo, ikke engang dem selv. Og hvis du er uenig, så fortæl mig en ikke-vestlig kultur, du ønsker at bo i, sådan rigtig ... uden turistvisum og med statsborgerskab? Mellemøsten? Fat chance. Afrika? Overhovedet ikke, med mindre du kan køre rundt som projektleder i en bistandsfinansieret 4x4 og glo med halvt nedladende, halvt medlidende blikke på de sultne, stakkels masser. Du gad jo ikke virkelig sidde blandt dem i deres stråhytter og tvære deres blege proteinmasse af gud ved hvilken halvfordærvet afgrøde i munden med beskidte fingre, vel? Asien? Heller ikke, hvis du virkelig skulle bo i deres trøstesløse blikskure, leve af at prostituere dine børn og sætte din lid til den ubetinget mest tåbelige medicinvidenskab overhovedet, mens du piner dyr ihjel for at give suppen med deres hoveder, fødder og testikler bedre smag. Rusland? Nej, ikke engang Rusland, vel?

Fakta er, at vestlig kultur er vinderen. Alle vil have den og alle taber til den. Vestlige lande er de fedeste, mest frie steder at bo i verden, så vær dog for fanden lidt stolte af jer selv. Drop den der kulturradikale udskamning af vinderen og arbejd for at fremme vores kultur i stedet for at undergrave den. Drop miljøfanatikernes svar på middelalderlige klostertilværelser og deres sanselige cølibat og stol i stedet på friheden og den teknologiske udvikling, der har bragt os til, hvor vi er nu, og som fortsat skal drive os fremad.

Alt andet er den gale vej. Så simpelt er det faktisk.