tirsdag den 12. februar 2019

Frikadellens flugt

Jeg er blevet godt og gammeldags bitter, efter en læser har sendt mig madplanen fra sit barns vuggestue.

Madplanen, som stammer fra en institution i Aarhus kommune, dækker fire uger og indeholder én ret på én dag, der efter alt at dømme indeholder svinekød, nemlig spegepølse. Altså, måske ... for det er sikkert en forglemmelse, for på alle andre kødretter, er dyret nævnt. Alle. Og uden undtagelse drejer det sig om oksekød eller kylling. Dermed må spegepølsen blive undtagelsen, der bekræfter reglen, nemlig at snotungerne mæsker sig i kyllingeleverposteje, oksespegepølser og kyllingemedister og naturligvis utallige falafel-, bulgur- og humusretter. Kan du se mønsteret?

Et lille udpluk af retterne fra menuen i den aarhusianske vuggestue.

"Næh," siger du og arbejder hårdt på at se ud som om, du er faldet ned fra månen, for du er jo fuldstændig klar over, hvad jeg taler om. "Jeg har da ikke bemærket noget ... hvad er der galt?" spørger du igen og kigger ondt på mig med dine dovne, grimme øjne gennem dine afskyelige hornbriller.

Okay. Det er sådan, vi skal lege? Jamen, jeg giver dig, hvad du vil have: Den onde, muslimhadende, fremmedfjendske ligusterfascist af et borgerligt danskersvin, der ikke kan tåle synet af et brunligt menneske: Du har altså slet ikke bemærket, at svinekød er komplet fraværende fra menukortet? At en af vores største eksportvarer og i øvrigt en af de vigtigste ingredienser i vores madkultur er flået ud af børnenes hverdag?

Og så sukker du. Selvfølgelig gør du det, for nu skal du med din nedladende, nasale fistelstemme til at belære mig om, hvordan frikadeller slet ikke er danske, men blev importeret af hollandske sokkestoppere i 1700-tallet, og om hvordan medisteren i virkeligheden kom fra Tyskland, og har jeg ikke selv taget lasagnen og pizzaen til mig, selvom mine forældre vrængede på næse af det, og ved du ikke, at vi alle i tidernes morgen stod op af det samme hav, og at alle er lavet af de samme atomer fra Big Bang og alt muligt andet relativiserende ævl, der giver mig en ligegyldig og tom fornemmelse indeni, når jeg tænker på det tidspunkt i fremtiden, hvor en af os kigger op på den anden fra en massegrav.

Den afgørende forskel, du enten ikke har fattet eller bevidst vælger at overse, er, at det her ikke handler om inklusion af fremmede madkulturer. Det handler om eksklusion af vores egen. Det drejer sig jo netop ikke bare om ganske udmærket inspiration fra tilvandreres madkultur - fred være med det - men om, at vi simpelthen aktivt fjerner vores egne traditioner for at tækkes en fremmed kultur, der på dette som utallige andre punkter ikke accepterer afvigelser fra deres egen, eneste sande vej.

"Og hvad så?", ler du hånligt, mens dit blik forråder dig i sin vilde flagren efter støtte fra tilhørerne. "Savner du virkelig dine små frikadeller og din slatne medister?" Ja, måske, og hvad så? Hvad rager det egentlig dig? Bare fordi du er fuldt ud tilfreds med at sidde og sutte bulgur ind mellem dine fugtige sugemallelæber og fedte dit i forvejen ulækre pubeshårskæg til, så kan andre have andre præferencer. Jeg er klar over, at individuel frihed ikke er det store på din kulturradikale fløj, men der er nogle af os, der er glade for vores kultur og som gerne vil give den videre til i hvert fald vores egne børn.

Forstå dog, at mad er en stor del af vores kultur, og at den er forbundet med traditioner, som I i øvrigt også er i gang med at afvikle for at tækkes fremmed magt. Jeg har efterhånden opgivet at forstå, om denne trang til at underkaste sig stammer fra ydmyghed, skam over fortidens synder eller fra en slags bedrevidende følelse af racebestemt overlegenhed over for dem, I må betragte som en slags viljeløse, tilløbende ørkennegere, men uanset hvilket usympatisk incitament, I måtte have, er I i fuld gang med at afmontere dansk kultur med alle de blodige konsekvenser, det vil få.

Jeg kan ikke understrege nok, hvor katastrofalt det er at underkaste sig på den her måde. Det er simpelthen for feminint, men alle fra Gillette over EU til radikale feminister har jo også travlt med at angribe maskuliniteten og fremstille den som giftig. Det er fatalt, for maskuliniteten er ikke gift. Tværtimod er den ikke blot styrke og det at stå fast og tro på sig selv, men også vilje til at komme videre efter nederlag. Skid hul i, at et par slatbenede hipstere ikke kan holde fast i damer, som i det lange løb finder deres tillærte femininitet seksuelt uinteressant, men når det her spreder sig ud i samfundet og undergraver forholdet mellem kønnene og metastaserer sig ud i fundamentet for hele vores kultur, så er det tid at råbe vagt i gevær.

Sådan noget som menuer i offentlige institutioner må være politisk bestemt, så I kan i det mindste sørge for at stemme på nogle politikere, der vil ændre tingene. Ikke bare den sædvanlige, såkaldte højrefløj herhjemme, der ikke gør meget andet end at lunte tredive meter bag de kulturradikale, og heller ikke socialdemokrater med lappeløsninger såsom DF, der på en god dag højst kan mande sig op til at etnisk danske børn kan få krav på halal-fri mad. Det løser intet. Intet. Stem på dem, der virkelig vil ændre, eller jeg garanterer, at det bliver mere ømfindtlige kødboller end bare frikadellerne, der kommer i maskinen næste gang.

Velbekomme.

4 kommentarer:

Peter sagde ...

HipsterE forhelvede Bob. Slem stavefejl.

Bob Glitter sagde ...

Fixed.

Froberg sagde ...

Eminent som altid. Hold din barnenumse-bløde hage højt hævet, Bob. ;-)

Anonym sagde ...

Godt at se bitterheden vende tilbage.