tirsdag den 15. oktober 2019

Skam dig, fede!

Der har for nylig været medieopmærksomhed omkring en film om svært fede kvinder, der forsøger at få samfundet til at acceptere deres kroppe som smukke. Lad mig afsløre med det samme, at det ikke kommer til at ske.

Inden du nu går amok og skriger op omkring mænds privilegier, kapitalismens fokus på tynde kvinder og menneskerettigheder, så lad mig på forhånd sige, at hvis formålet med filmen blot er at sørge for, at ingen idioter skriver dødstrusler til eller råber skældsord på åben gade efter fede kvinder, så fred med det. Men opstil venligst ikke stråmænd på baggrund af den slags problemer, som let kan løses med lussinger for manglende opdragelse. Beskyld mig venligst heller ikke for at sparke på nogen, der allerede ligger ned, for jeg kan ærligt talt ikke se, om de står op eller ej.

På trods af de tykkes evindelige forsøg på at bortforklare og komplicere deres tilstand, eksisterer der et meget simpelt svar på, hvorfor fedme ikke opfattes som smukt: Det er lavstatus at være fed. Hvorfor er det så lavstatus? På grund af mænds forudindtagethed? Nej. På grund af samfundets pres? Ja, til dels. Det er nemlig meget billigt at blive fed og alle, selv personer på laveste overførselsindkomst, kan blive det. Hvad alle kan blive, er ikke beundringsværdigt.

"Det giver ingen mening, Bob," synger den tykke dame. "Godt nok er det billigt at blive fed, men det er da endnu billigere at forblive slank, for så skal man slet ikke købe mad." Det er vel en fair indvending. Det, du overser, tykke, er dog, at det i lyset af madvarernes konstante tilgængelighed kræver noget at forblive slank: Mådehold og selvkontrol (... eller kræft, men lad nu det ligge). Når du er tyk, signalerer du, at du ikke længere har kontrol med dig selv. Du har enten sluppet tøjlerne eller er komplet ligeglad med dig selv, og det er bare ikke tiltrækkende. Faktisk er det direkte frastødende.

Og her kommer jeg med endnu en disclaimer: Hvis du er mongol eller labradorhund, så er det okay og faktisk lidt nuttet at være fed. Men det hænger så sammen med mangel på intelligens og det faktum, at du simpelthen ikke har mentale evner til at sige stop. Er du normaltfungerende med en iq sådan nogenlunde inden for normalområdet, så har du ingen undskyldning og slet ingen ret til at komme med uhyrlige påstande om, at dit fedt kommer af ingenting. Hvis din krop kunne ophobe mere energi, end den indtager, ville du for længst være blevet kidnappet til laboratorieforsøg af vindmøllemafiaen, hvis de havde nået at snuppe dig inden du havde vundet Nobelprisen i fysik for at have brudt samtlige af universets fysiske love på samme tid.

"Jeg tror altså ikke helt på dig, Bob," siger du, selvom du tror på krystaller og alle mulige andre lette svar på tilværelsens problemer. "Jeg har hørt, at fedme er et skønhedsideal i visse ikke-vestlige kulturer såsom i Afrika og på Cuba." What?! Er det rigtigt? Virkelig? Falder mine argumenter nu helt til jorden? Eller kunne det have noget at gøre med mangel på mad i fattige og/eller kommunistiske samfund, hvor man netop signalerer rigdom ved at være overvægtig? Prøv at stille "Se, jeg har penge nok til at æde mig fed, mens alle I andre slås over et riskorn" op over for "Se, jeg kunne hverken lade være med tage to marcipanroulader for en ti'er eller at spise dem, inden jeg drønede min el-scooter ud gennem selvbetjeningskassen", og vurder udsagnene mod hinanden, og jeg er sikker på, du kan se skriften på væggen. I fede typer.

"Okay, men jeg syn's altså, det er uretfærdigt sådan at stille folk op i statushierarkier," hulker du, mens tårerne begynder deres 40 år lange ørkenvandring ned over dine kinder. "Det skal folk altså stoppe med." Held og lykke med at ændre menneskets DNA, siger jeg bare. Det er forsøgt mange gange før at udligne økonomisk ulighed i socialistiske regimer, hver gang med katastrofale følger. Og eftersom identitetspolitikken blot erstatter Marx's klasser med race, køn, fedme eller hvad man nu kan komme i tanke om og økonomisk ulighed med "privilegier", så er der ingen grund til at tro, at resultatet bliver bedre dér. Det vil blot lede til undertrykkelse af og ufrihed for de mange.

Det er værd at bemærke, at marxistiske kræfter altid har bekæmpet skammen. De mest kendte eksempler er skammen over ikke at ville forsørge sig selv og selvfølgelig den seksuelle skam, som frigørelsen og feminismen fik udryddet, hvorefter kvinderne begyndte at gå i seng med masser af mænd under forsikringen om, at det var til deres eget bedste med ultimativ, ansvarsløs frihed. Resultatet er vege mænd og ulykkelige, barnløse 40-årige kvinder, der ikke har mulighed for at finde en mand, fordi de er for kræsne eller simpelthen har devalueret deres egen værdi til et niveau, der svarer til en gemen havneluders. Jeg har ikke tal på, hvor mange af Betinas grimme veninder, vi skal have siddende tudende i vores stue på weekendaftener, fordi de under feministisk vejvisning slap kontrollen med både deres ungdoms køn og pengepung, og nu sidder alene, deprimerede og barnløse i almene ghettoer og klager over dem, der valgte at tjene og spare penge og at satse på familielivet frem for kønssygdomme, der gjorde dem golde.

På samme måde skal de fede kvinder nu slippe skammen, så de kan ende som 36-årige, ensomme, diabetesramte, usunde og ulykkelige stemmekøer for venstrefløjen og æde trøfler i deres almene lejeboliger. Hvilket de vil gøre, uanset hvilke drakoniske ytringsfrihedsundertrykkende love, identitetspolitikerne indfører. De kan ikke ændre folks tanker, som ufravigeligt og ganske naturligt vil være præget af væmmelse - for at udtrykke det pænt - uanset hvad der af frygt for social udskamning kommer ud af deres mund af lovprisninger af kroppe med BMI'er i halvtredserne. I øvrigt er det sjovt, hvordan de, der bekæmper skammen, selv bruger skam til at ødelægge mennesker, de ikke er enige med.

Nå, men for at være opbyggelig, så bør de overvægtige bruge skammen som en fordel i stedet for en ulempe. Ikke skammen, som kommer fra andre folks skamløse kommentarer, men den skam, der bor inde i dem og som adskiller dem fra dyrene og medlemmerne af Antifa. Brug skammen til at sige stop. Det er dit eget valg om du presser den næste træstamme ind i munden, eller om du rejser dig og tager ansvar for dit eget liv og gør dit bedste for at blive den bedste person, du kan blive, så længe du husker på, at størst ikke er bedst. Mærker du ikke skammen og har du det fint med at være fed, så fred med det. Det er helt op til dig selv at leve dit liv, som du ønsker. Lad blot være med at bilde os ind, at du har det godt, hvis du ikke har det godt, for så trækker du andre med dig ned i den sump af selvmedlidenhed og ansvarsforflygtigelse, som venstrefløjen udnytter til at få mandat til at få magt over andre.

En af filmens personer, som forsøger at lære sig selv at vise sin krop frem og at blive glad for den. Fint nok, så længe det handler om hende selv og ikke resten af samfundet. For det kommer ikke til at ske.

Forresten har jeg kun sløret ansigtet, ikke hele kroppen.
Hvis du har mod på et godt eksempel på konsekvenserne af fri sex og fedmeaktivisme, så brug en time på at se "Tykke Ida" på DR. Hun lever det fede liv og er stolt af sin krop og har sex med masser af fyre, der bare elsker hendes fyldige krop. Desværre skinner det igennem den ellers ganske omfangsrige facade, at hun er dybt ulykkelig. Ud over den utvivlsomt ubehagelige følelse og deraf følgende depression af at befinde sig i en presset krop, så elsker fyrene måske nok hendes krop og især åbningerne i dem, men de ville sateme ikke tage hende med til vennerne om så det gjaldt livet og da slet ikke gå i et forpligtende forhold med hende. Hvorfor nu ikke det? Hun er da så fri, selvstændig og fantastisk? Nej, hun er lavstatus, for alle kvinder kan blive fede og alle kvinder kan være promiskuøse, og derfor er det ikke beundringsværdigt, og derfor nedbringer hun med hver eskapade sin værdi på partnermarkedet. Fyrene vil gerne have sex med hende, ja, men fyre vil ærligt talt have sex med hvad som helst.

Det er egentlig lidt skægt, at disse fedmeaktivister ofte sympatiserer med den ekstreme venstrefløj og antikapitalismen. På den ene side giver det god mening, da deres ansvarsfraskrivelse driver dem til at lægge skylden på kapitalismen, som jo rigtig nok har givet anledning til de rigelige mængder mad, der er de tykkes bane. På den anden side, hvis kapitalismen blev afskaffet, ville disse skrøbelige sind, der jo ikke formår at bære livets tyngde, være blandt de første, der ville visne og dø af sult, mens de kunne se magthaverne vokse sig fede og smukke. Og hvorfor allierer de venstreekstreme, der ofte er klimatosser, sig ì øvrigt med personer, der grådigt spiser, fylder og skider for mindst to, sikkert tre eksemplarer af det forhadte forbrugsmenneske? Ironisk, ikke

Apropos ironisk, så lad mig afslutte med teksten på Morrisseys "You're the One for Me, Fatty", hvor jeg har valgt at markere passagerne, der ikke er sydende ironiske, med fed:

You're the one for me, fatty 
You're the one I really, really love 
And I will stay 
Promise you'll say 
If I'm in your way
You're the one for me, fatty 
You're the one I really, really love 
And I will stay 
Promise you'll say 
If I'm ever in your way
A-hey

All over Battersea 
Some hope; and some despair 
All over Battersea 
Some hope; and some despair 
Oh...

Sandheden gør ondt på alle. Hver dag.

tirsdag den 4. juni 2019

Længe leve landsforræderne

Endnu engang måtte jeg lytte til en klynkehistorie i radioen om "danske" børn og kvinder, der er fanget i flygtningelejre i et eller andet lorteland, fordi deres "danske" fædre og mænd rejste til Syrien og kæmpede for Islamisk Stat.

De vil hjem igen, fordi de har fortrudt eller "ihvertifald aldrig kæmpede for IS", og vi må jo især tænke på de "danske" børn, der er fanget i umenneskelige forhold i flygtningelejrene, og derfor arbejder den danske stat utrætteligt på at få dem hjem til endnu en omgang af det, de forlod: Evig forsørgelse og tryghed i Danmark, indtil der opstår et nyt kalifat, de kan tilslutte sig.

Jeg bliver arrig og om muligt endnu mere indædt, end jeg nogensinde har været. Mest fordi jeg faktisk mener, at Danmark skal kæmpe for sine statsborgere. Problemet er bare, at vi har kastet statsborgerskaber ud som konfetti i rigtig mange år med det resultat, at vi nu har en masse "danskere", som ikke er og aldrig vil blive danske, hverken i krop eller ånd.

Nå, okay, jamen, hvis vi så henter de der unger og deres feltmadrasmødre hjem, stopper vi så der? Holder vi op med at uddele statsborgerskaber ved lov i enorme partier én gang om året til endnu flere mennesker, der i hverken krop eller ånd er danske? Nej. Selvfølgelig gør vi ikke det. Vi fortsætter ufortrødent, fantastisk dumme og naive i godhedens navn, med at ødelægge vores land, uanset om det bliver en borgerlig eller rød regering, der kommer til i morgen. Med sidstnævnte går det bare lidt hurtigere.

At vi ønsker at hente koner og børn til landsforrædere hjem er en prioritering ligesom alt andet i det offentlige, men den ligger åbenbart højt på listen. Lige så snart det handler om de evige ofre, de stakkels muslimer, så slipper vi alt andet, uanset udgifterne. Imens kan rigtige danske ældre ligge og skide deres ble fulde på beskidte og slidte plejehjem. Syge i alle aldre kan blive nægtet en ordentlig behandling på hospitalerne. Det er en prioritering, og syge mennesker bliver af og til nedprioriteret af mere eller mindre fornuftige årsager. Men muslimerne, selv landsforræderiske afskum, der kæmper for et grusomt kalifat ... dem nedprioriterer vi bestemt ikke. Uha. Nej, vi skal være anstændige i verdenssamfundets altseende øje.

"Men hvad med børnene?" klynker du så. Ja, hvad egentlig med dem? De er forældrenes ansvar, ikke statens. Mange forældre foretager hver dag elendige valg for deres børn: De misbruger dem, slår dem, lærer dem at drikke og ryge og lader sig skille af egoistiske årsager eller får dem alene uden skelen til konsekvenserne af at være barn af en solo-forælder. Staten fikser ikke de problemer. Men når en landsforræder vælger, at hans familie skal tilslutte sig Islamisk Stat, så skal vi sætte himmel og jord i bevægelse for at redde dem, når patriarken jo desværre er faldet i kamp (sikkert løbende skrigende som en tøs væk fra slagmarken, må Allah velsigne hans sjæl).

Efter at have set den afsluttende partilederdebat i aftes, må jeg bare konstatere, at ovenstående latterligheder vil fortsætte til stående klapsalver fra det helt utroligt venstreorienterede publikum, og jeg forstår efterhånden, hvis Rasmus Paludan og Stram Kurs får vind i sejlene. Han tør tale parnasset direkte imod med åbenlyse sandheder mod de globalistiske og idealistiske floskler, de står og lirer af som robotter. Først mod DRs latterligt opsatte, virkelighedsfjerne eksempel med en enhjørningeagtig, kristen flygtning, der talte dansk. Dernæst mod Pia Olsen Dyhr, der fortalte ham, at "ord sårer", hvorefter han svarede, at det gør vold også. Faktisk mere end ord.

Man må beundre Rasmus Paludan, om ikke for hans holdninger og løsninger, så for hans styrke. Det kræver ufattelig styrke, udholdenhed og mod at stå alene i sådan en debat foran et så venstreorienteret publikum og udholde at blive udskammet og set på som ækelhed i sin reneste form. Jeg lægger stadig min stemme på Nye Borgerlige, selvom de desværre er falmet i kontrasten til Danernes Lys. Nye Borgerliges løsninger er nemlig meget bedre og mere realistiske og gennemarbejdede end Stram Kurs'.

Jeg afslutter dette indlæg med et foto af kristendemokraten Isabella Arendts ansigtsudtryk, da Rasmus Paludan talte. Den selvudråbte anstændige borgerlige udviser i det øjeblik alt, jeg afskyr ved "anstændig borgerlighed": Snobbet bedrevidenhed og finfølelse som et tyndt lag fernis over usikkerhed og svaghed, der lader sig afsløre af et blik, der flakker efter bekræftelse hos andre (se evt. optrinnet 1.11.21 inde i debatten). Mens jeg så det, bemærkede Betina meget rammende, at Kristendemokraterne minder om "Alternativet, bortset fra at de siger nogle rigtige ting en gang imellem". Nå, men så fik jeg da krydset "Le af en af konens vittigheder" streget af på mit livs todo-liste. Det kan jeg glæde mig over, mens vores politikere fortsat forærer vores land og penge væk til hottentotterne.



torsdag den 9. maj 2019

Nazisvinet

Jeg bliver nødt til at agere den voksne, der kommenterer på gårsdagens hændelse i Aftenshowet. For de få, der ikke har hørt om det, var Rasmus Paludan gæst, mens Mimi Jakobsen og Henrik Qvortrup agerede politiske kommentatorer. Følgende meningsudveksling fandt sted:

  1. Fru Jakobsen kalder Rasmus Paludans politik for "det tætteste man kan komme på nazistiske tankegange" (i øvrigt havde hun få dage forinden postet et opslag på Facebook, hvor hun tydeligvis kalder Paludan for nazist.
  2. Rasmus Paludan erklærer, at han mener, at Mimi Jakobsen er nazist og i øvrigt den, der ligner Adolf Hitler mest i hele verden. Han følger op med at kalde hende et nazisvin.
  3. Interviewerne spørger, hvorfor han ikke kan tale pænt.
  4. Fru Jakobsen nedsmelter og melder Rasmus Paludan til politiet.

Medierne går selvfølgelig amok og i tilgift til, at interviewerne ganske dobbeltmoralsk først reagerede med forargelse, da nazismebeskyldningerne kom retur fra Paludan og ikke, da de opstod hos Fru Jakobsen, spørger mainstreammedierne, hvorfor førstnævnte opfører sig som et barn, mens de ignorerer, at sidstnævnte hele tiden har opført sig som et barn, hvorefter de erklærer, at der er sket et skred i debatkulturen.

Bare en ide: Måske skulle Fru Jakobsen sætte sig i gyngestolen med en varmepude og kaste et blik på sine egne ytringer, inden hun nedsmelter og anmelder folk til politiet for at kalde hende nazist.

Det er tydeligt, at ingen har fattet en meter af, hvad der foregår. Ingen. Rasmus Paludan anvender en Trump'sk tilgang til debatten, dvs. at han skaber sig på samme måde som den værdipolitiske venstrefløj. Til forskel fra Trump, lægger Rasmus Paludan dog ikke ud med fornærmelserne. Han begynder først, når modparten har taget initiativet, hvorefter han sender svinerne tilbage, tilført en sjat sort humor og noget ekstra energi. Det virkelig morsomme er, at de kulturradikale slet, slet ikke forstår, hvad der sker, når de rammes af egne metoder. Ikke engang, når det sker åbenlyst sarkastisk og i øvrigt vanvittigt morsomt i form af, at "Mimi ligner Adolf Hitler mest i hele verden".

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal beskrive Fru Jakobsens opførsel i Aftenshowet. Denne gamle kone, denne anakronisme i politik, som burde sidde ovre i mimrehjørnet med Lykketoft og Uffe Ellemann-Jensen, minder vel mest om en slags Lektor Blomme i sin fuldstændig selvforblændede opfattelse af egen overlegenhed, anstændighed og moralske ret til at tale ned til andre. "Hvor vover den slyngel at tale således om mig," hvæser hun, efter hun netop har fordømt ham på nøjagtig samme facon. Faktisk reagerer hun på præcis samme måde som sine sjakaler på Nørrebro.

Hvad tænker denne krukkede krikke om sig selv her i sit livs efterår, hvor hun kan kigge tilbage på ikke bare sin egen totale kuldsejling af faderens projekt, indtil det til sidst kun bestod af Louise Frevert og Peter Brixtofte, men også på sin egen store rolle i den elendighed, som hun har påført landet i form af ukontrolleret indvandring fra ikke-vestlige lande, der ultimativt har fostret Stram Kurs? Ingen ved det, bortset fra hende selv, men mon ikke hun gennem arrogant narcissisme ser en stor, lysende helgen?

I årevis, i årtier, er nazikortet blevet kastet mod først Glistrup, sidenhen Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige og nu Stram Kurs. Men jeg er helt sikker på, at denne gang mener de det. Denne gang er det alvor. Nøjagtig, som de har sagt hver eneste gang før, de har råbt ulv. Og tænk sig, denne gang råber ulven ulv tilbage. Hvor vover den? Hvordan kan man opføre sig så barnligt? Hvordan kan der dog være sket sådan et skred i debatkulturen? Ja, hvorfor mon?

Måske skulle man overveje, om vi ikke alt for længe har kigget i den forkerte retning efter ulven.

tirsdag den 23. april 2019

Tretten typer, der ikke skal være dine børns mor

Jeg har skrevet et forsinket påskeæg til dig, der er en ung mand, som gerne vil stifte familie. Det kan også være gavnligt for lidt ældre kvinder, der ikke kan finde en mand. Find en kop kaffe og spænd dig selv fast i kontorstolen, for dette mit nok længste indlæg nogensinde er, hvad man på smart SoMe-sprog kalder et long read.

Det er nemlig ikke let at finde den rigtige kvinde. Det har du nok opdaget, men hvis du ønsker et familieliv uden det store drama, er du måske ikke opmærksom på de vigtigste ting, du skal undgå i en kvinde. Ønsker du, at dit familieliv skal være præget af hysteri, splittelse og bølgetop efter bølgedal, er det din egen sag ... og så alligevel ikke. Går din familie i stykker, så går dine børn i stykker, og de vil gentage dine fejl og skabe problemer for sig selv og alle andre med gråd og tænders gnidsel til følge.

Hvis din familie ikke skal gå i stykker, skal du undgå skadede kvinder. Desværre er skadede kvinder i overtal. Det skyldes feministerne, som har været dygtige til at indoktrinere kvinder til, at de skal have så meget sex som muligt så tidligt som muligt. Medierne og samfundet har hjulpet til, og det er derfor, vi nu har en generation med overvægt af skadede kvinder, der i deres desperate slut-30'ere er afhængig af statens hjælp til både inseminering og efterfølgende forsørgelse af afkom, fordi deres løse livsstil har ødelagt dem så meget, at de hverken kan finde eller leve sammen med en mand.

Feminismen har bildt disse kvinder ind, at de er lykkeligst i deres pseudokarrierer som offentlige mellemledere uden reelt ansvar, og at de er stærke, selvom de kun kan opretholde deres tilværelse gennem hjælp fra en masse mænds skatteindbetalinger. Jeg behøver ikke at kigge længere end til min egen bekendtskabskreds af enlige kvinder, der i tyverne kneppede lange rækker af badboys, som selvfølgelig dumpede dem sekundet efter udløsningen. Disse sørgelige skæbner er nu ude af stand til at finde en mand, der gider dem, fordi de er udslidte, bitre og deprimerede og i øvrigt har herpes i udbrud på kønsorganerne. Det eneste, de kan se frem til er, at eftervirkningerne af HPV'en tager livet af dem, inden alle i verden, som gider dem, er forsvundet. Og forældre dør tidligere, end man tror.

Rigtig mange vil kalde dette indlæg for reaktionært, forældet og mandschauvinistisk. Måske har de ingen modargumenter eller ved inderst inde, jeg har ret, og kalder det for hadefuldt. Jeg kan kun konstatere, at sandheden gør modbydeligt ondt, når den rammer plet, og dette indlæg indeholder den skinbarlige sandhed om, hvordan du opnår glæde i et familieliv, og jeg har på ingen måde tænkt mig at holde noget tilbage på bekostning af din fremtidige lykke bare for at please nogle af feministerne eller deres ofre.

Nogle vil påstå, du er bange for den selvstændige og moderne kvinde. Det er både forkert og rigtigt. Forkert, fordi du ikke skal være bange for en selvstændig kvinde. Tværtimod. Du skal heller ikke være bange for den moderne, feministisk funderede kvinde. Du skal derimod være bange for at stifte familie med sidstnævnte. Skrækslagen, faktisk. Tro på din mavefornemmelse, som helt sikkert siger fra over for deres værdier. På et tidspunkt, gerne i fyrrene, opdager kvinderne som regel selv de løgne, som feminismen har fodret dem, men da er det for sent, og de vil kun have bitterheden tilbage.

Husk nu, at nedenstående regler kun gælder for mænd, der ønsker et stabilt familieliv. Er du selvdestruktiv eller ønsker du et følelsesmæssigt kaotisk eller barnløst forhold, hvor I ikke laver andet end at besøge progressivt dyrere cafeer, hvor du over uendelige glas hvidvin skal sidde og lytte til hendes brok over, at hendes roman blev afvist af Gyldendal (ingen ringere ville jo være god nok), så kan du roligt lukke øjnene og springe resten af indlægget over, mens du venter på, at hendes hypergamiske natur driver hende i retning af en bedre mand.

"Så! Stop nu med din bitterhed og fortæl os nu, hvad vi skal undgå for at få et godt liv," klynker du og kaster dig på knæ og udråber mig til top lobster. Okay, her er listen. Jeg gennemgår punkterne i detaljer efterfølgende. Reglerne er simple. Du skal ikke stifte familie med kvinder, der:

  • er fede.
  • er tatoverede.
  • er enlige mødre.
  • er fraskilte.
  • har været i mange forhold.
  • har været i useriøse forhold.
  • ikke har en uddannelse.
  • har gæld.
  • har daddy issues.
  • insisterer på, at du skal tage barsel.
  • tror på den perfekte kærlighed.
  • interesserer sig for det alternative.
  • er polyamorøse.

Et billede siger mere end tusind ord, så her er et billede med de tretten listepunkter. Tro for guds skyld ikke, du kan lave en god omelet med disse æg!

Fede kvinder


Jeg taler ikke om kvinder, der har 5-7 kg for meget på sidebenene, for alle mænd, der ikke er idioter, kan godt lide lidt polstrede former. Jeg taler om decideret fede kvinder. Fedme afslører problemer med selvkontrol. Tænk skumfidustest. Sådan bogstaveligt, faktisk. Disse kvinder vil sandsynligvis også falde ind under andre punkter, da fedmen blot er et symptom på dybere problemer. Du kan dog roligt antage, at fede kvinder er røvdovne, og at du kommer til at lave det meste af arbejdet i forholdet, da hun hellere vil spise trøfler og se serier end passe jeres hjem og børn.

Tatoverede kvinder


Tatoverede kvinder udgør egentlig en slags tværgående kategori, idet blækpletterne er meget synlige symptomer på underliggende problemer. I bund og grund afslører hver tatovering en brist i kvinden, da tatoveringer er manifestationer af smerte. Selv hvis hun siger, hun fik dem, fordi de "er flotte", så lyver hun. Kvinders kroppe er smukke i sig selv og behøver ikke permanent pynt. Tatoverede kvinder har sandsynligvis haft en eller anden form for misbrug eller været i voldelige forhold eller har daddy issues med borderline til følge. Samtidig er hun så talentløs og ideforladt, at hun kun kan finde ud af at udtrykke sine følelser ved at lade andre printe symboler for dem ind i sin hud. Avoid.

Enlige mødre


Regel nummer ét i parforhold: Andre mænds børn giver dig problemer, så hold dig langt væk. Selv hvis faderen er død eller hun er selvvalgt singlemor, vil det give dig problemer - især hvis I selv får børn. Blandede familier - det som ofte kaldes "dine, mine og vores børn" - er praktisk talt grundlagt på problemer. Jalousien og det evindelige problem med autoritet vil dukke op. Du får nemlig ikke lov til at bestemme en skid over hendes børn, netop fordi det er hendes. Heller ikke selvom du betaler for alting. Det slutter ikke engang, når de flytter hjemmefra, for kvinder kan ikke opdrage børn alene. Drengene bliver kriminelle og pigerne får daddy issues. Glem det. Det fungerer ikke.

Fraskilte kvinder.


En kvinde, der lader sig skille, prioriterer sine egne behov over børnene. Det ønsker du ikke. Tro mig. Når lorten rammer luftfriskeren - og tro mig det gør det i alle børnefamilier - så ønsker du ikke en kvinde, som sætter sig selv først og tager den nemme udvej. Gjorde hun det mod sin tidligere mand, gør hun det også mod dig, når tingene bliver tunge nok. Har hun børn, er det endnu værre ... se evt. punktet med enlige mødre.

Kvinder, der har været i mange forhold


Hvis du finder en kvinde, der har været i mange forhold, finder du en skadet kvinde. For det første afslører det en overfladiskhed, som du ikke ønsker i en familiemæssig sammenhæng. For det andet har hun elendig dømmekraft og er naiv. Desuden prioriterer hun sig selv. Selvom denne slags kvinder er gift for et stabilt forhold, så er de intet i forhold til ...

Kvinder, der har været i useriøse forhold


Kald det, hvad du vil. Engangsknald, bonusvenner og bollevenner. Sugarbabes hører også under denne kategori. Uanset, har de løse forhold efterladt kvinden skadet. Kvinden ønsker nærhed af sine seksuelle relationer, og da hun i sagens natur ikke har opnået sit ønske, har hun fået ar på sjælen, uagtet at hun sikkert selv påstår, at hun har været lykkelig og fri og har "nydt livet". Det har hun ikke. Ej heller skal du tro på den politiske korrekte løgn om, at hendes fortid ingen betydning har, for det har den. Det handler mere om hendes skade end om de mange smørrede grin, du ser på fremmede mænds ansigter, når I går tur hånd i hånd. Hold dig langt, langt væk. Der er stor sandsynlighed for, at hun vil være dig utro, når hun kommer til at kede sig, hvilket hun helt sikkert kommer til. Selv, hvis jeg tager fejl - og det gør jeg ikke - vil du stå med en kølig kvinde. Og du ønsker ikke en kølig kvinde som mor til dine børn.

Uuddannede kvinder


Jeg er ligeglad med, hvilken uddannelse det drejer sig om. Hun skal bare have vist vilje til at forsørge sig selv. Ellers står du med en kone, der har været vant til at forældrene - sikkert især far - betaler og ordner alting og gæt selv, hvem der kommer til at overtage dén rolle.

Forgældede kvinder


Du når sikkert slet ikke til dette punkt, for din potentielle kone faldt nok også for det første punkt, den fede ko. Forbrugsgæld er den værste af slagsen, men andre former for gæld kan også afsløre dejlige karaktertræk såsom impulsivitet, manglende behovsudsættelse og bare god gammeldags elendig dømmekraft.

Kvinder med daddy issues


Denne type er i sandhed en kategori for sig. De er resultatet af en svigtende, fraværende eller misbrugende far. Kvinderne har sandsynligvis en brist i personligheden, såsom en borderline personlighedsforstyrrelse. Flygt langt, langt væk. De har problemer med relationer til mænd, så du kan kalde dem for en slags specialister i forliste forhold. At leve med dem er som at være passager i en ung arabers BMW i myldretiden. Heldigvis er de nok sorteret fra gennem flere af de ovenstående, mere synlige advarselslamper. Stofmisbrug, pangfarvet hår, piercinger og tatoveringer på især hænder, hals eller ansigt er et sikkert tegn. Måske har de endda tatoveret diagnosen på sig. Jeps, de findes. Gå udenom.

Kvinder, der insisterer på, du skal tage barsel


Egentlig behøver du ikke bekymre dig så meget om denne type kvinde. Langt de fleste mødre ønsker selv at tage barslen, når de har oplevet den ultimative orgasme ved at føde et barn. Feministerne har dog bildt dem ind, at det er vigtigt, at faderen skal tage barslen, fordi ligestilling. Vær især bekymret for disse kvinder, hvis de er højt uddannede med ubrugelige magistergrader. I så fald kan de næppe bidrage med andet end netop at tage barsel, hvorved din del blot vil give dem fritid til at sidde og snakke med deres bitre veninder på den nærmeste cafe og konspirere med dem om, hvordan de kan være dig utro, fordi du er så usexet en betahan.

Kvinder, der tror på den perfekte kærlighed


Det perfekte forhold findes ikke. Den evige forelskelse findes ikke. De, der påstår det, lyver. Hvorfor tror du, filmene med din foretrukne smørhårsdreng slutter, netop når de forelskede er blevet gift? Et forhold er hårdt, næsten ubærligt en gang imellem ... selv med en kvinde, der ikke er skadet. Alle kvinder oplever deres følelser som fakta, og det er kilden til al konflikt med dig og din maskuline tankegang, som er rationel og logisk og derfor rigtig. Men kvinder, der tror på Ridderen på den Hvide Hest, vil aldrig kunne gå dig i møde og indgå kompromiser, og du skal derfor sortere hende fra. Heldigvis når hun nok at sortere dig fra først, og vær endelig ikke ked af det, når det sker. Hun møder sin Nemesis i form af de kolde, golde, ensomme fyrre.

Kvinder, der interesserer sig for det alternative


Det alternative er ikke andet end en skraldespand af ideer, der ingen påviselig effekt har. Kvinder, der hopper på det alternative, har sluppet al rationalitet og er tippet helt over til at forlade sig udelukkende på følelser, og de er derfor komplet umulige at diskutere med og stole på. Kvinders medfødte tendens til at stole på følelser gør, at de alternative kvinder ikke er så synlige, og måske finder du dem harmløse. Her er et tip til at forstå faren: Tænk på en mand, der tror på det alternative, og som måske endda er en slags behandler. Uanset, at vi ved, at han naturligvis bare forsøger at komme i trusserne på naive kvinder, ville du så nogensinde indgå i nogen form for juridisk bindende aftale med sådan en person? Nej, vel?

Polyamorøse kvinder


Kvinder, der påstår, de kan elske mange på samme tid eller som siger, de forelsker sig i personer og ikke køn, er ikke interesserede i at bide til bolle familiemæssigt. De vil have frit valg på alle hylder, men familielivet handler om at begrænse sig selv inden for veldefinerede rammer. Til gengæld for afsavn får man sunde og hele mennesker og trygge børn. Kvinder, der ikke kan begrænse sig, er derfor helt uinteressante i familieforhold.

Nu har vi gennemgået alle punkterne og jeg ved, at du sidder tilbage med en følelse af granatchok. Ovenstående sandheder står nemlig i direkte kontrast med det gængse narrativ i vores uddannelser, medier og kultur. Børn opdrages til at tro på og roses endda for at udleve feministiske værdier. Desværre for dem, har jeg ret. Se selv på skilsmissestatistikken. Og selvom skilsmisser sikkert skaber kortvarig lykke hos forældrene, så smadrer de børnene totalt. Og smadrede børn er kilden til al fremtidig ulykke og ondskab, med mindre du er så heldig, at de blot bortfører og skærer hovedet af en pony. Jeg er ked af at have haft det forbandede job at fortælle jer, at de gamle dyder er langt, langt bedre for alle involverede.

Kan du slet ikke finde en kvinde uden for min liste - og ja, det er ufatteligt svært, nu når feministerne har decimeret bestanden - så er det at foretrække at forblive barnløs og enlig. Selv hvis du er ensom, vil et længerevarende parforhold med en af ovenstående kvinder i det store hele bringe såvel økonomiske som følelsesmæssige katastrofer. Uanset hvor sølle, dit liv er, er det bedre end et liv med en skadet kvinde. Tro mig. Savner du sex, så gå til en prostitueret, køb et kæledyr eller rejs til Thailand eller sats på en perlerække af korte forhold med skadede kvinder. Bare du bruger beskyttelse. Please. Vil du ikke nok? Ingen gider nemlig jeres afkom. Du gider ikke. Hun gider ikke. Vi gider ikke. Ingen gider. Ingen. Og slet ikke deres kommende partnere.

onsdag den 3. april 2019

Sygt fedt

Jeg spekulerer på, om nogen har bemærket, at det ofte er er usunde personer, der "har behov for tidlig pension", og at det er deres egen skyld, at de ikke kan arbejde mere?

Socialdemokratiet vil indføre en ret til tidlig pension. En ret. Med andre ord skal man uden objektiv vurdering have ret til at sige: "Nu har jeg gjort nok, og derfor træder jeg tilbage og lader stærkere kræfter komme til," som Mette F. sådan cirka udtrykte det i sin håbløst og utroligt nok sub-Thorning'ske indsats mod Lars L. i deres første rap-battle inden det kommende folketingsvalg.

Enhver, der kender bare lidt til den menneskelige natur ved, at sådan en ret bliver ubegribeligt dyr for samfundet. Alle ved, at hvis noget trækker bare lidt mere end arbejdet, f.eks. at spille golf eller at udtrykke sine længsler i erotiske akvareller, så vil langt de fleste gribe muligheden for at lave det, de finder sjovest. Det ved Socialdemokratiet udmærket, og derfor vil de klogeligt på ingen måde konkretisere, hvem der kan gå tidligt på pension, for reelt bliver det stort set ingen. Det hele er et bluff for at vinde magten med nasserstemmer, ligesom Thornings tolv minutter.

Nå, men i en eller anden nyhedsudsendelse så man en potentielt opslidt social- og sundhedsassistent, som ikke kunne løfte sin højre arm uden at få ondt. Ingen bemærkede tilsyneladende, at det vel knap midaldrende kvindemenneske var sygt fed. Hendes højre overarm havde ni kilo dødvægt i form af slasket mormor-masse daskende under sig. Såh ... kunne det tænkes, at kvinden har problemer med at arbejde, fordi hun er fed? Fordi hun ikke kan styre indtaget af kager? Kan det være en mulighed, vi kan bringe på banen, selv i vores postfaktuelle samfund, som vi døber det, når jordnære mennesker påpeger det elementære uden at være korrigeret af marxistiske ph. d.-afhandlinger?

Jeg er ked af at være den, der træder på elefanten i rummet, men især social- og sundhedsassistenter er jo sygt fede?! Alle, jeg kender i det job, er grotesk overvægtige. Alle på nær én. Alle! For guds skyld, selv deres fagforeningsformænd er sygt fede rundetrunter! Sig mig, er det et ansættelseskrav, at man højst kan løbe syv en halv meter? Kan det undre nogen, at de ikke kan holde til et arbejdsliv? Og skal det virkelig være alle andres problem, at de ikke kan styre sig?

Jeps, jeg ved, at jeg med et populært krænkelsesbegreb "fat-shamer", men ved du hvad? Måske er det meningen, at du skal føle skam, når du bliver sygt fed? Det er i hvert fald, hvad de fleste overvægtige selv føler, så jeg kan ikke helt følge, at skammen stammer fra mig, når jeg påpeger det indlysende: Nemlig, at nogen er ved at blive for tykke, og måske skulle de lige skamme sig lidt, inden de kræver, at alle andre skal betale for, at de kan gå rundt og fortsætte med at skubbe kager i kæften.

Hvis man er sygt fed, er det jo et symptom på, at et eller andet er galt, så måske skulle man prøve på at fikse det i stedet for at spise videre. Og jo, som i alt andet er der undtagelser. Umiddelbart kan jeg komme i tanke om f.eks. Master Fatman, hvis overvægt og positive væsen hang sammen. Desværre blev han kun 53 år. Guderne må vide hvorfor. Det er altid de gode, der ryger først. Tykmesteren var undtagelsen, der afliver myten om, at fede mennesker er glade.

Nu er det ikke fordi, jeg ikke anerkender, at man kan blive nedslidt - selv som tykbasse - men hvad er der galt med invalidepension, der eufemistisk blev omdøbt til førtidspension ... bortset fra, naturligvis, at den blev hijacket af luddovne personer, så de kan tage på camping, nøjagtig ligesom efterlønnen blev og retten til tidlig pension vil blive: Ressourcestærke personer, der påstår at være syge, vil møve sig foran de virkeligt svage i køen til kagefadet.

I stedet for at kaste løftet om offentlig support ind i folks livshistorier som en anden stor, fed deus ex machina, hvad så med, at folk tager ansvar for sig selv og sørger for at forberede sig på det, fremtiden sandsynligvis vil bringe, såsom en tackling bagfra af en sindssygt galoperende diabetes 2? Øhm, lad mig se, nej, desværre, en glukosebaseret nedslidning af spiserøret giver ikke adgang til dine mere tilbageholdende kollegaers likvide midler.


Jeg er ved at være træt af, at det personlige ansvar eroderes til fordel for det feminiserede og offergørende overbeskytteri. Der er ingen tvivl om, at nogen vil fare i flæsket på mig, fordi jeg vover at påstå, at folk selv har ansvar for deres liv. Uanset, så ændrer det ikke ved, at du ved at stemme på de røde får lige så stor chance for tidlig pension som for at vinde i Lotto. I tilgift får du et fattigere og mindre konkurrencedygtigt samfund, som får endnu sværere ved at få dig passet, når dit fedt har lænket dig til sygesengen og en harmonika med påhængsmotor trækker vejret for dig. For hvem gider egentlig tage sig af dig, når de i stedet kan bruge formiddagene på at producere papmaché-skamstøtter over det onde højreliberale samfund, hvor folk kun tænker på sig selv?

mandag den 1. april 2019

Introducing: Breitbart Bitter Blog

Det lykkedes mig endelig at lave en aprilsnar, ingen hoppede på:

Jeg kan med stolthed i tastaturet annoncere, at Bitter Blog fra dags dato indgår et samarbejde med amerikanske Breitbart.

Breibart er et verdensomspændende alternativt, konservativt medie med hovedkontor i Los Angeles, Californien. Det viste sig for ikke ret lang tid siden, at en gruppe amerikanske internetbrugere har fulgt med på Bitter Blog, som de har læst gennem Google Translate. Flere af dem har delt mine indlæg på sociale medier og gennem mails, og efter sigende er flere ledende personer hos Breibart store fans af indlæggene.

Breitbart kontaktede mig, og vi fandt hurtigt fælles grund, idet begge parter var overraskede over, hvor godt vi egentlig passer sammen. Bogstavrimet med dobbelt B i både Breitbart og Bitter Blog gør os til et perfekt match. Dels på grund af dette sammenfald, dels på grund af Breitbarts hidtil manglende tilstedeværelse i Danmark og dels på grund af, at de gerne vil udnytte mit eksisterende brand, blev vi enige om at omdøbe Bitter Blog til Breibart Bitter Blog. Simpelt og mundret.

Logo og titel til det nye samarbejde, som pryder topbanneret her på bloggen fremover.

Gennem forhandlingerne har jeg selvfølgelig gjort Breitbart opmærksomme på mine mere kontroversielle indlæg såsom "Bastard Child" og "Free HPV vaccine", som jeg ærligt talt troede ville være en aftalebryder. I stedet blev de endnu mere ivrige, hvilket ultimativt førte til aftalen om vores officielle samarbejde, som jeg hermed annoncerer. Helt bogstaveligt lo de af, at jeg var blevet forfulgt af én fed feminist: "Oh, that's nothing. Wait till they find out you're part af Breitbart. Then you'll have five hundred fat chicks clogging up your phone in no time!". Og hvem kan sige nej til sådan et tilbud?

Breitbart elsker konceptet i Bitter Blog. En af de ledende redaktører skrev til mig: "That's just remarkable. Your wit and your ability to precisely dissect the left is incredible. I was laughing so hard at your "Free HPV-vaccine" article, especially the part: 'But money for a vaccine that can save your eternally copulating lap from the disease-induced corrosion, will you not find? Godfather is preserved, what became of personal responsibility in this country?' ... Holy cow, I mean, it's just dead-on! And that reference to the Mafia? Pure genius."

Jeg er utrolig glad for samarbejdet og ud over, at jeg nu har fået revitaliseret min entusiasme for Bitter Blog, så er jeg selvfølgelig også kommet på Breitbarts lønningsliste. Det motiverer med lidt mønt ... selvom socialisterne konstant påstår, det ikke passer (alt imens de sørger for at trække så mange som muligt ud af os for at uddele dem til deres egne vælgere). Ud over det økonomiske, får jeg nu også et større netværk til inspiration, og jeg vil jævnligt flyve til både London og Los Angeles for at møde og interviewe spændende personer til senere indlæg. Personligt drømmer jeg især om at møde og sparre med Ben Shapiro, Milo Yiannopoulos og Gavin McInnes.

Ellers skal du bare læse videre som hidtil, da formatet ikke ændrer sig. På sigt udfaser vi mit grimme, grønne logo, men det er også den eneste forskel ud over, at indlæggene for det meste vil blive udgivet på engelsk og på en under-url til www.breitbart.com, da ingen amerikanske netbrugere vil gå på et dansk domæne. Ingen. Men bare rolig ... Bob laver automatisk redirect.

So ... buckle up, c*nts, 'cause Bob's coming for ya!


         - Bob Glitter, editor at large, Breitbart Bitter Blog



fredag den 22. marts 2019

Æd min farsporre

Når du nævner plantebaseret kød, bliver jeg cirka lige så sulten som du bliver liderlig, når du ser nedenstående foto:

Plantebaseret kød i potens-form.

Har du nogensinde hørt den engelske talemåde, der kan oversættes til "efterligning er den mest oprigtige form for smiger"? Når talen falder på plantebaseret kød, siger talemåden det hele: Kød er bare det bedste. Alligevel vil jeg skvaldre videre, som den kælling jeg er, for når man støder på oxymoronet "plantebaseret kød", f.eks. i form af en plantebaseret grillpølse, som lanceres til den kommende grillsæson, ja, så slår mine i forvejen ikke særligt uoverstigelige hæmninger helt fra.

Hvorfor? Hvorfor skal jeg besøge Betinas intetsigende veninde og få serveret en grødlignende, brun substans, som vel egentlig ikke smager ringere end det, hun og hendes dødbider af en kæreste plejer at kaste på bordet, hvorefter jeg afkræves overraskelse over, at retten ikke indeholdt kød? Og hvorfor skal de kalde retten for spaghetti og kødsovs, når den ikke er det? Jeg er totalt ligeglad. Totalt. Jeg vil bare hellere have spaghetti og kødsovs.

Jeg skal selvfølgelig vide det, fordi det forventes af klimapopulististerne, at vi skal stoppe med at spise kød. "Vi skal reducere CO2-udledninger," siger de. Okay, men hvorfor fokusere på den CO2, der udledes i kort cyklus, altså bliver udledt, men optaget igen gennem dyrenes og skovenes livscyklus? "Fordi dyrene udleder metan, og det er en stærk drivhusgas!" svarer du. Jo, men metan forsvinder - i modsætning til CO2 - hurtigt fra atmosfæren igen, så at stoppe med at udlede det, giver kun en kortsigtet effekt ... hvilket sandsynligvis er derfor, politikere og deres får jagter den.

Det interessante må da være den CO2, der kommer fra fossile brændstoffer, som frigiver CO2, der blev bundet for mange millioner år siden. Og her har vi allerede løsningen: Atomkraft. Det er CO2-frit, og der er masser af brændstof. Problem solved, og vi får masser af energi til at udvikle nye løsninger, nu du virkelig er så skræmt over, at atomkraft kun dræber ét menneske pr. godt fire tusinde, der dør af kul. Nå, jeg dropper de rationelle argumenter. Ingen hører alligevel efter.

Tilbage til plantebaseret foder. Et af klimaalarmisternes mål er, at vi skal lide. De er moderne selvpiskere, fanatisk religiøse flagellanter. Vi skal straffes og lide afsavn for vore synder, som er noget med ulighed, racisme, imperialisme og miljøsvineri. Derfor skal vores liv blive ringere, hårdere og fattigere, hvilket sjovt nok er fuldstændigt, hvad der er sket i ethvert forsøg på at oprette et socialistisk samfund. Slut med privatbilisme, fly og bacon.

Jeg ved ikke, om planter i kødklæder er et forsøg på at gøre "den grønne omstilling" mere spiselig - *ba-dum tisj* - for kødædere, og jeg er egentlig også ligeglad. Den eneste form for "grøn omstilling", jeg er indstillet på, udover atomkraft, er når jeg omsider lader mit sjæleforladte legeme indtage af mugpletter. Sjovt, i øvrigt, at venstrefløjen ofte benytter sig af den slags "I Can't Believe It's Not Butter!"-metoder. Et andet eksempel er kønspolitikken: Værsgo'! Her er en mand, der tror, han er en kvinde, og det er han altså også, så gå du roligt i gang med at udøve cunnilingus på hans godt nok bemærkelsesværdigt store klitoris. Nej. Bare nej. Mænd kan ikke være kvinder. Planter kan ikke være kød.

Jeg vil måske lade mig overtale en dag ... altså, ikke til at lade min tungespids kærtegne en transkvindes blodpumpede glans, men til at æde plantefars. Det sker lige præcis den dag, jeg kan bevæge mig hen til grøntafdelingen i Rema 1000 og se kød forklædt som grøntsager og rodfrugter. Giv mig frikadelleselleri, laksegulerødder og farsauberginer, og jeg vil ifølge den indledende talemåde have det empiriske bevis på, at imitatoren og den ægte vare har skiftet roller. Indtil den dag lader jeg mine hjørnetænder styre indkøbene.

tirsdag den 19. marts 2019

Klimapjæk

Jeg håber for guds skyld ikke, du er imponeret af, at dine børn klimastrejker. Hvorfor kalder man det i øvrigt "strejke"? Børn arbejder ikke. De går i skole. Så med andre ord klimapjækker de.

Der er en grund til, at børn hverken må stemme til valg eller bestemme over deres egen økonomi: De er dumme og godtroende. De tror på julemanden, og du kan lokke dem til næsten hvad som helst, hvis blot du lover dem en hurtig belønning i form af en is eller noget slik. Er de lidt ældre, hopper de på hvilken som helst trend, der er oppe i tiden, fordi de er bange for at være anderledes.

Alligevel skal vi nu åbenbart lytte til dem, fordi de klimapjækker. En af dem, en 16-årig autist fra Sverige, som man i et normalt samfund ville putte i en gummicelle og medicinere, bliver nomineret til Nobels Fredspris. Hvorfor? Hvorfor skal vi pludselig tillægge børn rationalitet, når de i næsten alle henseender er ukloge?

Det minder lidt om, når naturelskere tillægger et eller andet naturfolks heksedoktor en masse autenticitet: "Se, selv denne shaman ved, at vi skal lytte til naturens ånd og leve i harmoni med dyrene," siger de, mens de behændigt glemmer, at samme knoglerasler uden skyggen af skam vader rundt med mel i ansigtet og anbefaler sine hiv-smittede klienter at voldtage jomfruer for at blive helbredt.

Skal vi pludselig lytte til børnene, fordi klimakrisen er noget, de oplever i deres væsen, i essensen af at være uspolerede frø i en kynisk verden? Nej. Klimakrisen er noget, de er blevet skræmt til at tro på. Gennem konstant venstrefløjspropaganda med dommedagsprofetier, der aldrig, og jeg gentager - aldrig - er gået i opfyldelse i den virkelige verden, er de blevet påvirket til at gå venstrefløjens ærinde.

Nobels fredspris' walk of shame: Først til en kommunistisk og dernæst til en arabisk terrorist, så til en sort mand, der hverken havde gjort eller gjorde noget, og nu snart til en psykisk syg pige, som venstrefløjspropaganda har skræmt livet af. 

De venstreorienterede besidder hverken moral eller etik, og derfor ser de intet forkert i først at indoktrinere børn med en masse vrøvl og fordrejninger og bagefter pege på dem over for omverdenen og proklamere: "Se! Selv børnene kan se, at kloden er ved at gå i stykker! Nu må vi gøre noget". Det er smart nok. At tillægge uskyldigheden autenticitet virker åbenbart specielt godt, når den personificeres i folks egne børn. Vi glemmer så bare, at uskyldigheden er stjålet fra børnene, fjernet gennem den metaforiske afbuksning, venstrefløjens beskidte fingre foretog i deres dårligt ventilerede, formørkede undervisningslokaler.

Jeg er ked af at skulle fortælle jer det, men børnene - det vil sige, stemmen bag dem, venstrefløjen - tager fejl. Løsningen er ikke at stoppe med at bevæge os eller at stoppe med at producere. Klagesangen lyder som regel: "Hvis vi fortsætter som hidtil, så ...". Men vi glemmer bare, at vi i den vestlige verden aldrig har "forsat som hidtil". Vi udvikler os. De lineære fremskrivninger, som dommedagsprofetierne bruger, giver ingen mening i den frie, vestlige verden.

Vi tilpasser os den nye virkelighed. Markedsøkonomien sikrer, at ressourcer genbruges og de knappe udskiftes med alternativer i produkterne. Men det er vigtigt at forstå, at denne konstante udvikling kræver masser af stabil energi og endnu mere mobilitet, ikke mindre. Hvis vi stopper os selv, udvikler vi os mindre og så vil ondt blive værre. Billedligt talt svarer det til, at hvis man får ondt i ryggen og stopper med at træne, så får man mere ondt i ryggen. Det fatter venstrefløjen og børnene ikke, for dette counterintuitive faktum kræver, at man tænker et skridt videre. Nej, så er det nemmere at tro, at man redder verden ved at spise grøntsager i stedet for kød, uanset at det intet betyder. Intet.

Hvis dit barn ikke klimapjækkede, så kan du have grund til at klappe dig selv på ryggen. Måske er dit barn stærkt eller intelligent nok til at kunne tænke selvstændige tanker. Til gengæld kan der muligvis komme noget backlash fra lærerstanden. Jeg røg selv permanent et par karakterer ned i engelsk i gymnasiet, fordi jeg nægtede at støtte Operation Dagsværk og insisterede på at modtage undervisning fra min kommunistiske, indianerkopulerende, barnløse lærerinde, hvis ondsindede, bitre blik sidenhen aldrig veg fra mig.

Vis dine børn, hvor trist, udsigtsløs og evigt stagneret venstrefløjens vej er. Skær ned på forbruget, inklusive nye mobiltelefoner og internetadgang. Skær ned på al fastfood. Fjern mulighed for hurtig, komfortabel transport i familiebilen. Skru ned for varmen. Fyld deres fritid med manuelt, trivielt arbejde såsom opvask og støvsugning. Lad dem møde fortiden og mærke fattigdommen.

Tro mig, de gider ikke. Og det bør du heller ikke, for det er ikke nødvendigt. Glem venstrefløjens løgne og tro på det frie menneskes evne til at fortsætte udviklingen af en konstant bedre verden.

lørdag den 9. marts 2019

Det er voldtægtsdag, bitches!

Jeg kan se, at forældre og kvinder generelt går i panik over et computerspil, "Rape Day", som skulle være udkommet næste måned. I spillet indtager man rollen som en sociopat, der under en zombieapokalyse kan ja, voldtage kvinder. Han kunne også dræbe baby'er, indtil udvikleren af en eller anden årsag valgte at fjerne dén lille bonus.

Hør nu her: Det er fiktion. FIKTION. F-I-K-T-I-O-N. Det sker ikke i virkeligheden. Det er ultrabizart og skræmmende, ja, men hvad ser man i andre spil og ellers i bøger og film ... f.eks. i torture porn, som der efterhånden laves en del af? Og inden du ringer til Femina og skriger din angst ud, så har torture porn ikke noget med pornografi at gøre. Det betyder eksplicit tortur.

Et screenshot fra spillet, hvor man tydeligt ser udviklerens intention om at normalisere voldtægt, idet forbryderen portrætteres gennem en helt normalt udseende, sygeligt bleg og bæst-agtig mandlig person.

Det er pudsigt, at det ofte er forældre, der leder denne slags forargelseskampagner, eftersom forældre er skyld i alverdens ulykker på grund af elendig opdragelse. Brug dog for helvede tid med jeres børn og sæt jer ind i hvad de tænker og hvad de laver i stedet for at koncentrere jer om jeres "karrierer" (p.s.: du har kun en karriere hvis du arbejder 60+ timer og ugen og har en plan for, hvor du er om 10 år), seksuelle frihed eller andet egoistisk pjat, som I burde sætte i anden række efter jeres ungers velbefindende, i stedet for at pege fingre af det resultat, jeres elendige opdragelse har i virkeligheden og skyde skylden for jeres forsømmelser på et computerspil, som I stempler med det - ironisk nok - fiktive prædikat "voldtægtskultur".

Spillet er ikke for børn. Det er tydeligvis for voksne. Og selvom du finder det usmageligt - Bob skal bestemt heller ikke spille det, nu når man ikke engang må dræbe babyer mere - så gør andre måske ikke. Måske kan andre godt se på spillet som et syret trip ud i et scenarie, som er komplet utænkeligt eller frastødende i virkeligheden. Det er jo sådan, mennesker bruger fiktion. Til på sikker grund at udforske scenarier, uden at nogen eller noget kommer til skade. Det svarer jo nøjagtig til, når kvinder ofte har voldtægtsfantasier. Det betyder på ingen måde, at nogen kvinder ønsker at blive voldtaget i virkeligheden. Eller hvad? Skal vi så også forbyde Fifty Shades of Grey?

Og nu vi er i gang med, hvad vi ellers skal forbyde, hvad så med flyspil? Fly forurener jo en del og kan foranledige børn til at tro, at det er okay at flyve? Hvad med Farming Simulators, der garanteret ikke er økologiske? Eller Sims, hvor man kan pine sine levende dukker til døde? Eller Sim City, hvor man kan læne sig tilbage og spise popcorn, mens hele byer brænder op? Eller Civilization, hvor man kan udrydde brune menneskers patetiske forsøg på at udvikle kultur?

Udgiveren er i øvrigt blevet beskyldt for at ville normalisere og i øvrigt gå ind for voldtægt. Naturligvis. Det bliver jeg sikkert også med dette indlæg. Men udvikleren siger altså bare, at mord er blevet normaliseret i spil, og det er voldtægt ikke. Han siger intet om, om normaliseringen er ønskelig. I øvrigt er det jo længe siden, mord, voldtægt og skrækkeligheder blev normaliseret i fiktion. Sidder du ikke selv og sluger Elsebeth Slaughterhouses nyeste popkrimi, hvor en række kvinder bliver flået fra hinanden i eksplicit og i øvrigt ufatteligt dårligt sprog?

Nå, men det er lykkedes dem med høtyve og fakler at forhindre spillet i at blive udgivet på Steam. Til lykke. I har nu fjernet det fra den mest brugte spilplatform, hvor I ellers havde mulighed for at blokere børnenes adgang. Nu bliver det under intensiv omtale og mediebevågenhed sluppet løs på anden vis på internettet, og så skal jeg garantere for, at I ikke opdager noget, når lille Caroline Mathilde Alexandria downloader det på sin nyeste iPhone og bruger det som seksualundervisning.

You won again, concerned parents!

tirsdag den 5. marts 2019

Vesten er vinderen

Forleden gik jeg i gang med at kigge efter nyt job. Egentlig var jeg bare sur over et eller andet ligegyldigt, men samtidig tænkte jeg, at det var på tide at bevæge mig ud af min kvasioffentlige stilling, hvor jeg producerer noget, ingen har efterspurgt eller nogensinde vil efterspørge. Ingen!

Jeg måtte give op. Uanset hvilke firmaer, jeg gik ind på, kunne de ikke tale om andet end etik, bæredygtighed og diversitet. Ingen af dem kunne ihvertifald drømme om at producere eller investere i noget, der nogensinde kunne tænkes at skade især ikke-vestlige personer, og børnearbejde var i hvert fald ikke noget, de brugte med vilje.

Klimaet er også utroligt vigtigt, og jeg kunne forstå, at langt de fleste firmaer af en vis størrelse eksisterer for at bidrage til de venstreorienterede miljøflagellanters vision om, at vi skal tilbage til et Amish-agtigt samfund, hvor vi forsager forbrugeren og al hans gøren, mens vi bekvemt glemmer, at det danner grundlaget for vores rigdom. Hold kæft, jeg er træt af at høre om det. Altså sådan for alvor, hvor jeg overvejer at begynde at kaste med øldåser og plasticflasker i naturen bare for at skabe en smule balance.

Jeg erkender selv at have sprunget på visse dele af klimabølgen. For eksempel kaster jeg kun farvet plastic i havet, så dyrene kan skelne plastic fra vand. Så kan de for helvede selv vælge, om de vil dø af det. Personligt er jeg træt af, at havdyrene konstant trækker offerkortet og ligger på vores strande og gisper, som om alle vi andre er skyld i deres ulykke. Nej, men når firmaer reklamerer med deres latterlige kantine som et personalegode, fordi den er "sund", "økologisk", "bæredygtig", "smagfuld" og "lokalt sourcet", så har jeg bare lyst til at gå op i buffeten og pisse i humussen. Jeg ønsker lavpandet mad af svin, tak, ikke at min frokost skal være nyreligiøs altergang.

Diversiteten er næsten det værste. Firmaerne står jo i kø for at afspejle, hvor fantastisk diverse og inkluderende, de er. For eksempel så jeg et billede af et laboratorium bemandet af en hvid mand i en kittel, en eller anden sikh i midten, og så - hvad jeg efter bedste evne kunne vurdere - en gammel kælling fra den allermest tyndiltede tyrkiske højslette. Sig mig, hvad skulle den gamle kone lave? Æde pillerne som inderen presser efter den hvide mands anvisninger? Det er jo latterligt. Ingen arbejdspladser ser sådan ud. Ingen. Men vi ved jo også alle sammen, at det bare er opsatte scener med fotomodeller.

Det er bare så gennemsyret falsk. Det er som om disse firmaer løber rundt som små hunde, der forsøger at slikke mundvige på alle de progressive rottweilere. Hvem vil de egentlig narre? Og hvorfor fatter de ikke, at det ikke virker? Prøv at se nedenstående video med et interview af Charles C. Johnson, en investor som har tjent en masse penge på at shorte aktier i firmaer, der bruger energi på at flashe deres godhed inden for diversitet og social retfærdighed - han ved nemlig, at de brager ned. Det er hysterisk morsomt og endnu et eksempel på, at kapitalismen destillerer sandheder så sikkert som Googles AI kategoriserer fotos af afroamerikanske familier.




Når vi bevæger os væk fra firmaernes iscenesatte bullshit og ud i virkeligheden, ved vi alle, at disse firmaer hovedsageligt ansætter højtuddannede hvide mænd og måske et par hvide kvinder (indtil de opdager deres sande kald gennem svangerskab), og måske er det fordi, Danmark primært består af hvide mænd og kvinder. Jo, så er der en amerikansk mand ansat, måske endda en neger, men han er mindst ligeså kvalificeret som de hvide af den simple årsag, at han kommer fra en vestlig baggrund. Så er der en tysker og en petite, ung, fransk universitetspraktikant, som bliver knaldet af chefen. Dertil kommer lidt outsourcing til nogle indiske kulier, men så er det også slut.

Stort set ingen muslimer arbejder i disse firmaer. Hvorfor ikke? Fordi de er uduelige, og især fordi de kommer fra ikke-vestlige shitholes, hvor ingen gider bo, ikke engang dem selv. Og hvis du er uenig, så fortæl mig en ikke-vestlig kultur, du ønsker at bo i, sådan rigtig ... uden turistvisum og med statsborgerskab? Mellemøsten? Fat chance. Afrika? Overhovedet ikke, med mindre du kan køre rundt som projektleder i en bistandsfinansieret 4x4 og glo med halvt nedladende, halvt medlidende blikke på de sultne, stakkels masser. Du gad jo ikke virkelig sidde blandt dem i deres stråhytter og tvære deres blege proteinmasse af gud ved hvilken halvfordærvet afgrøde i munden med beskidte fingre, vel? Asien? Heller ikke, hvis du virkelig skulle bo i deres trøstesløse blikskure, leve af at prostituere dine børn og sætte din lid til den ubetinget mest tåbelige medicinvidenskab overhovedet, mens du piner dyr ihjel for at give suppen med deres hoveder, fødder og testikler bedre smag. Rusland? Nej, ikke engang Rusland, vel?

Fakta er, at vestlig kultur er vinderen. Alle vil have den og alle taber til den. Vestlige lande er de fedeste, mest frie steder at bo i verden, så vær dog for fanden lidt stolte af jer selv. Drop den der kulturradikale udskamning af vinderen og arbejd for at fremme vores kultur i stedet for at undergrave den. Drop miljøfanatikernes svar på middelalderlige klostertilværelser og deres sanselige cølibat og stol i stedet på friheden og den teknologiske udvikling, der har bragt os til, hvor vi er nu, og som fortsat skal drive os fremad.

Alt andet er den gale vej. Så simpelt er det faktisk.

torsdag den 21. februar 2019

Lad være med at stjæle

Jeg bliver nødt til at kommentere, når endnu en koncernchef bukker sig for en shitstorm, denne gang Føtex's HR-chef (er det ikke Biker-Jens?), der nu trækker i land over bortvisningen af deres medarbejder, som stjal en kanelsnegl. Ja, stjal. Hør her, når man indgår i en form for et forhold med nogen - i dette tilfælde et ansættelsesforhold med en halvsnobbet supermarkedskæde med overpriser - indebærer det som oftest, at man skal følge nogle regler. Her er reglen, at man ikke stjæler firmaets varer. Simpelt, ikke? Nemlig: Du må ikke stjæle. Punktum. Alligevel, og på trods af, at reglen er så ligefrem og simpel, at den kun kan forvirre midaldrende, kvindelige bilister, så popper det op med undskyldninger allevegne fra den bortvistes ophav og i øvrigt alle andre, som mener, at Føtex er gået for langt, fordi de har fyret en tyv. Det er godt nok intet under, at unge mennesker bliver forvirrede, når vi sætter rammer op, hvorefter vi bryder dem i samme sekund, et eller andet helt uskyldigt, tyvagtigt snefnug kommer i nærheden af dem: Hov, nej, nu gælder reglen så alligevel ikke, for din overtrædelse var jo ikke så slem, og hvis vi kompenserer for socio-økonomiske forhold, så har du faktisk slet ikke gjort noget forkert. Forkert! Du må ikke stjæle. Færdig. Og ja, det er nemt at lade være med at stjæle. Her er et tip: Lad være med at tage andres ting uden at spørge først.

Beholder til undskyldninger for at bryde regler.

Det er til at blive idiot af sådan noget her. Husker I sagen om hende den danske udvekslingsstuderende, som tog til USA og kneppede løs, som om hun var en dansk udviklingsstuderende i USA? Hun blev smidt hjem, fordi den amerikanske familie ikke ville have en promiskuøs so boende. WHAAAAAT? Blev hun smidt hjem? Hvor uretfærdigt, bare fordi hun gør noget som er helt normalt i dansk kultur og som på overfladen er unormalt i amerikansk kultur. Hvad betyder det, at DET STOD I DEN KONTRAKT, HUN INDGIK, AT HUN IKKE MÅTTE HAVE SEX DEROVRE? Jesus Kristus, så følg dog reglerne eller bliv hjemme og gå i seng med amerikanske udvekslingsstuderende til din vare er komplet devalueret på ethvert kødmarked, du har lyst til at udbyde dig på. Der var også en anden tudehistorie om en efterskoleelev, der blev nægtet adgang til en forårsfest, fordi han havde brudt en regel med at forlade sit værelse om natten. Hvor strengt! Han er jo sådan en sød dreng, som bare brød reglerne ligesom alle andre gør. Hvorfor skal han så straffes så hårdt? Fordi han var dum nok til at blive fanget. Derfor! Og fordi han brød en af de ufattelig mange kompromisløse regler, som efterskoler har for at undgå at miste velhavende forældres børn og dermed regressere til de beskidte hashbuler for udskud og sociale tabere, som de var i Bobs tid. Stå nu for helvede og for en gangs skyld fast mod shitstormen, Føtex. Vi ved jo alligevel godt alle sammen, at den pågældende bagerjomfru (sic) nok var en elendig medarbejder, der havde stået og gloet på kanelsneglene hele dagen i stedet for at betjene kunderne i håbet om, at en af kagerne gik i stykker, så hun kunne presse den bagte margarinemasse i kæften og demonstrere over for de utålmodigt ventende forbrugere, hvor fed man bliver af jeres elendige bake-off. Vi har alle stået i den kø. Alle!

tirsdag den 12. februar 2019

Frikadellens flugt

Jeg er blevet godt og gammeldags bitter, efter en læser har sendt mig madplanen fra sit barns vuggestue.

Madplanen, som stammer fra en institution i Aarhus kommune, dækker fire uger og indeholder én ret på én dag, der efter alt at dømme indeholder svinekød, nemlig spegepølse. Altså, måske ... for det er sikkert en forglemmelse, for på alle andre kødretter, er dyret nævnt. Alle. Og uden undtagelse drejer det sig om oksekød eller kylling. Dermed må spegepølsen blive undtagelsen, der bekræfter reglen, nemlig at snotungerne mæsker sig i kyllingeleverposteje, oksespegepølser og kyllingemedister og naturligvis utallige falafel-, bulgur- og humusretter. Kan du se mønsteret?

Et lille udpluk af retterne fra menuen i den aarhusianske vuggestue.

"Næh," siger du og arbejder hårdt på at se ud som om, du er faldet ned fra månen, for du er jo fuldstændig klar over, hvad jeg taler om. "Jeg har da ikke bemærket noget ... hvad er der galt?" spørger du igen og kigger ondt på mig med dine dovne, grimme øjne gennem dine afskyelige hornbriller.

Okay. Det er sådan, vi skal lege? Jamen, jeg giver dig, hvad du vil have: Den onde, muslimhadende, fremmedfjendske ligusterfascist af et borgerligt danskersvin, der ikke kan tåle synet af et brunligt menneske: Du har altså slet ikke bemærket, at svinekød er komplet fraværende fra menukortet? At en af vores største eksportvarer og i øvrigt en af de vigtigste ingredienser i vores madkultur er flået ud af børnenes hverdag?

Og så sukker du. Selvfølgelig gør du det, for nu skal du med din nedladende, nasale fistelstemme til at belære mig om, hvordan frikadeller slet ikke er danske, men blev importeret af hollandske sokkestoppere i 1700-tallet, og om hvordan medisteren i virkeligheden kom fra Tyskland, og har jeg ikke selv taget lasagnen og pizzaen til mig, selvom mine forældre vrængede på næse af det, og ved du ikke, at vi alle i tidernes morgen stod op af det samme hav, og at alle er lavet af de samme atomer fra Big Bang og alt muligt andet relativiserende ævl, der giver mig en ligegyldig og tom fornemmelse indeni, når jeg tænker på det tidspunkt i fremtiden, hvor en af os kigger op på den anden fra en massegrav.

Den afgørende forskel, du enten ikke har fattet eller bevidst vælger at overse, er, at det her ikke handler om inklusion af fremmede madkulturer. Det handler om eksklusion af vores egen. Det drejer sig jo netop ikke bare om ganske udmærket inspiration fra tilvandreres madkultur - fred være med det - men om, at vi simpelthen aktivt fjerner vores egne traditioner for at tækkes en fremmed kultur, der på dette som utallige andre punkter ikke accepterer afvigelser fra deres egen, eneste sande vej.

"Og hvad så?", ler du hånligt, mens dit blik forråder dig i sin vilde flagren efter støtte fra tilhørerne. "Savner du virkelig dine små frikadeller og din slatne medister?" Ja, måske, og hvad så? Hvad rager det egentlig dig? Bare fordi du er fuldt ud tilfreds med at sidde og sutte bulgur ind mellem dine fugtige sugemallelæber og fedte dit i forvejen ulækre pubeshårskæg til, så kan andre have andre præferencer. Jeg er klar over, at individuel frihed ikke er det store på din kulturradikale fløj, men der er nogle af os, der er glade for vores kultur og som gerne vil give den videre til i hvert fald vores egne børn.

Forstå dog, at mad er en stor del af vores kultur, og at den er forbundet med traditioner, som I i øvrigt også er i gang med at afvikle for at tækkes fremmed magt. Jeg har efterhånden opgivet at forstå, om denne trang til at underkaste sig stammer fra ydmyghed, skam over fortidens synder eller fra en slags bedrevidende følelse af racebestemt overlegenhed over for dem, I må betragte som en slags viljeløse, tilløbende ørkennegere, men uanset hvilket usympatisk incitament, I måtte have, er I i fuld gang med at afmontere dansk kultur med alle de blodige konsekvenser, det vil få.

Jeg kan ikke understrege nok, hvor katastrofalt det er at underkaste sig på den her måde. Det er simpelthen for feminint, men alle fra Gillette over EU til radikale feminister har jo også travlt med at angribe maskuliniteten og fremstille den som giftig. Det er fatalt, for maskuliniteten er ikke gift. Tværtimod er den ikke blot styrke og det at stå fast og tro på sig selv, men også vilje til at komme videre efter nederlag. Skid hul i, at et par slatbenede hipstere ikke kan holde fast i damer, som i det lange løb finder deres tillærte femininitet seksuelt uinteressant, men når det her spreder sig ud i samfundet og undergraver forholdet mellem kønnene og metastaserer sig ud i fundamentet for hele vores kultur, så er det tid at råbe vagt i gevær.

Sådan noget som menuer i offentlige institutioner må være politisk bestemt, så I kan i det mindste sørge for at stemme på nogle politikere, der vil ændre tingene. Ikke bare den sædvanlige, såkaldte højrefløj herhjemme, der ikke gør meget andet end at lunte tredive meter bag de kulturradikale, og heller ikke socialdemokrater med lappeløsninger såsom DF, der på en god dag højst kan mande sig op til at etnisk danske børn kan få krav på halal-fri mad. Det løser intet. Intet. Stem på dem, der virkelig vil ændre, eller jeg garanterer, at det bliver mere ømfindtlige kødboller end bare frikadellerne, der kommer i maskinen næste gang.

Velbekomme.