mandag den 18. juni 2018

Kvindelige fodboldeksperter

Nu når TV kanalerne under det aktuelle fodbold-VM så åbenlyst politisk korrekt insisterer på at sætte en kvindelig fodboldekspert i studiet, så forstår jeg ikke, at de ikke lader dem fokusere på det, der virkelig interesserer de kvindelige seere ude i stuerne:

Vært: "Ulla, hvad skal vi specielt holde øje med i denne kamp?"

Ulla: "Trøjerne. Deres farve og design er et emne, der får mig til at sidde på kanten af sædet hver gang, spillerne træder ind på banen. Vil danskerne nu spille i rødt og hvidt eller kun én af farverne? Det kan godt forvirre seerne, hvis de kun spiller i én af farverne, men så må man huske på, at det er for at undgå farvesammenfald mellem de to hold. Det tror jeg, de fleste ville kunne forstå pinligheden i, hvis de relaterer det til f.eks. bryllupper og gaver til babyshowers."

Vært: "Hvad forudser du, at vi oplever inden udgangen af første halvleg?"

Ulla: "En masse løberi og håndhævelse af nogle fodboldagtige regler, jeg hverken kan forstå eller udtale navnet på. Fokus bør i stedet ligge på spillernes flotte frisurer, der sidder rigtig pænt her i starten, hvor sveden endnu ikke har fået ordentligt fat. Det gælder mest spillere her fra vores nordlige breddegrader, da de sydlandske spillere som regel har langt mere olie i håret, så de kan se slikkede ud i en hel kamp. Det er noget, de virkelig har styr på, og hvor vi som danskere halter gevaldigt bagefter."

Vært: "Hvilke tidspunkter værdsætter du mest under en kamp?"

Ulla: "Jamen, det er uden tvivl, når man fornemmer spændingerne mellem holdene helt ud gennem skærmen, selvom kampen foregår mange tusinder kilometer borte. Når man kan mærke, at der begynder at ske noget, når du kan fornemme det angribende holds pludselige optimisme. Det er lige præcis på det tidspunkt, jeg vil skifte kanal for at se, hvordan det går i min favorit vampyrserie eller begynde at bitche over nabokonens vasketøj, aftensmaden eller min mands fødder på stuebordet. Måske beslutter jeg mig for, at min baby skal i bad og begynder at skrige min mands navn som en vanvittig ude fra badeværelset. Det er virkelig en unik chance for disruption og at rykke op i spillet."

Vært: "Og på den anden side, hvilke tidspunkter ser du mindst frem til?"

Ulla: "Når kameramanden vælger at fokusere på en enkelt kvinde blandt tilskuerne. Hvorfor fanden valgte han lige hende? Hun er hverken særlig køn eller har sjovt tøj på? Hvorfor så lige hende? Er det på grund af hendes bryster? Det er typisk mænd. De vælger jo altid den mest skank-agtige. Hun interesserer sig garanteret ikke engang for spillet og vil bare ses på af en masse mænd."

Kvindelig fodboldfan i standard positur.

Vært: "Kan du sætte fingeren på én specifik detalje, som seerne bør bemærke?"

Ulla: "Når spillerne skifter trøjer efter kampen. Noget, de i øvrigt ikke altid gør. Hvorfor gør de ikke det? Det er da dejligt, så vi kan se nogle trænede overkroppe og en masse tatoveringer, som vi slet ikke havde forventet, at sådan nogle pæne mænd havde. Og hvorfor må de ikke hive op i trøjen, når de har scoret? Det er virkelig en åndssvag regel, der skræmmer mange potentielle seere fra spillet."

Vært: "Hvilken slutrunde med dansk deltagelse har været din favorit og er der noget, du håber vil gentage sig?"

Ulla: "Altså, når du spørger en gammel fodboldfan som mig om sådan noget, så tænker jeg med det samme på EM i 1984. Elkjær, selvfølgelig. Hans straffespark. Hvor han rev hul i buksebagen, og vi kunne se hans stramme baller, selvom fodboldspillere selvfølgelig ikke var så lækre dengang. Men det ville nok være at skyde over målet at håbe på en gentagelse af dén situation."

Vært: "Hvilken dansk spiller mener du, der er vigtigst i denne slutrunde?"

Ulla: "Altså der er jo ham den søde i forsvaret og den ansvarlige i målet. Uden dem ville vi slet ikke have et fungerende hold. Men når det kommer til stykket, ville jeg selvfølgelig villigt lade mig gennemkneppe af den vilde, uregerlige angriber. mens jeg stønner højere end nogensinde før. Ham med arret i ansigtet, de mange fængselsdomme, kokainmisbruget og det komplette fravær fra arbejdet med at opbygge de chancer hvis ultimative resultat han ender med at få al æren for."