lørdag den 1. april 2017

Pressemeddelelse: Opstilling

Årets aprilsnar, hvor Bob smed masken og sprang ud som kageformsudstukket konservativ. 

I løbet af næste uge annoncerer Det Konservative Folkeparti mit kandidatur til Folketinget, hvor jeg opstiller i Østjyllands Storkreds. Som læserne ved, har jeg været træt af tingenes tilstand i åresvis, og det er på tide, at borgerne får en stemme, som vil repræsentere dem ærligt og uden omsvøb.

Jeg kaster således min anonymitet af mig, og eventuelle politiske med- og modspillere, der kan ligge inde med kritik eller nogle spørgsmål med hensyn til Bob Glitters indlæg er velkomne til at kontakte mig på blogbitter@gmail.com. Jeg kan blot gentage, at Bitter Blog er et humoristisk site, og at Bob Glitter er en figur, der blackfacer en kombination af nationalpopulister og liberalister.


Udkast til fremtidig valgplakat.


Mine fokusområder er indvandring, energipolitik og EU

EN STRAM INDVANDRINGSPOLITIK

Migrantbølgen presser Danmark, og det er afgørende, at vi står fast og tegner en streg i sandet og møder vores fremtidige borgere med en stram og fair indvandringspolitik. Vi skal fortsat respektere FN- og flygtningekonventionerne, og med civilsamfundets hjælp kan vi gøre en indsats for at integrere langt flere nødstedte medmennesker. Det kræver, at vi italesætter racisme og fordomme på lokalt plan og møder de nye danskere som mennesker. I processen vil vi forstå, at ingen flygter frivilligt fra deres hjem, og at vi bør arbejde for at skabe fred, så flygtningene kan rejse hjem igen, når de føler sig parate.

Når vi tager imod med den ene hånd, må vi stå imod med den anden. Derfor vil jeg arbejde for at fastholde indvandrerstoppet, som Folketinget vedtog i 1973, og som hidtil har været vores bolværk i bevarelsen af dansk kultur.

ENERGIPOLITIK PÅ MARKEDSVILKÅR

Alt for længe har vi valgt nemme løsninger med kulkraft herhjemme. Det blæser stort set altid i Danmark, og derfor er det oplagt, at vi fortsætter i førertrøjen i vindkraftindustrien. Det giver et grønt og dejligt Danmark, som vi alle drømmer om. Når det er borgernes ønske bliver det via markedsmekanismerne hele industriens ønske og dette frivillige valg skal vi understøtte ved at fortsætte med stabile subsidier til videreudvikling af vindmølleteknologier.

ET EU MED STÆRKERE NATIONALSTATER

Højrepopulismen vinder frem i Europa, og i Danmark mærker vi også tendensen med ((DF)) og de nye nationalister i Nye Borgerlige. Kursændringen fortæller os, at borgerne ikke kan se sig selv i det EU, der eksisterer i dag. Under parolen "Sammen er vi stærkere" vil vi styrke de enkelte nationalstater ved at give EU mere magt, så EU fremstår med en tydeligere profil, som borgerne kan respektere og finde støtte, identitet og værdier i.

En stemme på Niels Ohlsen er en stemme på en borgerlig, anstændig og fast politik med Danmark i fokus.

Om Niels

Jeg er 48 år og bor i en murermestervilla i Hammel med min smukke kone, Lene, og vores to piger, Julie og Sofie. Til daglig arbejder jeg som leder i en mellemstor produktionsvirksomhed og supplerer i min fritid med frivilligt arbejde i Lions Club og Amnesty International. De få frie timer, jeg har til overs, sørger jeg for at bruge i min elskede sejlbåd.

Jeg og min familie åbnede i 2015 vores hjem og hjerter for det uledsagede flygtningebarn, Akheem, der mistede sine forældre i Syrien, da Assad bombede det hospital, hvor de skulle behandles for alderdomsbetingede sygdomme. Akheem er trængt ind i os alle og især i mine piger, der hurtigt åbnede sig for ham, og har plantet en spire, der giver os håb om, at familier og kulturer kan og vil vokse videre på trods af død og ødelæggelse.

Gennem den seneste årrække har jeg positioneret mig som internetdebattør med stærke holdninger, og jeg har oparbejdet værdifulde erfaringer med at holde borgeren og det frie menneske i fokus, når andre borgerlige debattører har villet rykke for meget til venstre eller højre. Jeg har bekæmpet såvel blødsødenhed som bodegabøvs med beslutsomhed, fast forankret i argumenter, viden og konservative værdier.

9 kommentarer:

Niels Genial sagde ...

Jeg ønsker dig held med dette Bob.
Har altid opfattet dig som et ærligt menneske, og dem er der brug for i dansk politik.

Anonym sagde ...

Også glædelig 1. april til dig :)

Anonym sagde ...

Genial Aprilsnar Bob.

Anonym sagde ...

Genial Aprilsnar Bob.

Ran Slirpa sagde ...


Velkommen til den nye rummelige og inkluderende Bob. Da du åbnede dit hjem, blev du belønnet. Straks trænger han ind. Og det viser dit sande format, at du ikke reagerer som andre - og mindre tolerante forældre. Nej - inden sure miner. En sand flygtningeven er født.

Anonym sagde ...

Der er 2 ting jeg vil påtale.

1. Du føler behov for at skrive det er en Aprilsnar. Det er lidt ligesom at spørge kvinden: Var det også godt for dig ? - eller være nødt til at forklare en vittighed - for andre end kvindelige tilhørere.

2. Der findes faktisk en Lene Ohlsen - i Hammel. Lidt Google søgning og du kunne have valgt et navn på en ikke-eksisterende - i det mindste ikke -eksisterende i et lille sygt hul som Hammel. Det burde have været indenfor selv dine beskedne talenters rækkeevner. Ingen grund til at hænge en - i hvert fald i denne sammenhæng - uskyldig kvinde ud. Og - nej - dit argument om at ingen kvinder er uskyldige holder ikke her.

Froberg sagde ...

Han skriver altid det er en aprilsnar som opdatering EFTER den første april, Anonym. Det er ikke Bobs skyld at du er langsomt ude af starthullerne.

Anonym sagde ...

Måske du snart skal tituleres bitter-bedstefar med det lille frø der er sået i dine døtre?

Anonym sagde ...


Niels Genial leverede nu årets joke.