fredag den 9. december 2016

Jo, vi skyder bådflygtninge

Så er den gal igen. Kenneth Kristensen Berth fra Dansk Folkeparti har udtalt, at vi bliver nødt til at definere en grænse ved Middelhavet, og hvis grænsen overskrides af migranter, må vi skyde. Hele venstrefløjen og deres statsbetalte medier skriger op som aber i et bur og vælger som altid at tage udtalelsen bogstaveligt og forstår og videredeler Kenneths bedskab som om han mener, at migranter betingelsesløst skal skydes ud af vandet.

Nu er jeg snart træt af at forsvare DF'ere. Jeg bryder mig ikke om økonomiske skabssocialister som Kenneth, som i Debatten sagde, at han "ikke tror på det der med økonomi", men jeg bliver nødt til at forsvare manden, når han har ret. Også selvom han er DF'er og ligner en mellemting mellem en midtjysk kræmmer og en blotter på vej ind i en børnehave.

De, der ikke har forstået (eller rettere: bevidst vælger ikke at forstå, fordi det fremmer deres argumenttomme, politiske budskab), at grænser ultimativt beskyttes af våben, fatter intet. Intet. De opfører sig som småbørn, der går, før de lærer at kravle. Det eneste, de får ud af det, er at de falder og slår panden mod gulvet, og det eneste, vi andre får ud af det, er et billigt grin.

Når du har din ytringsfrihed, din kontanthjælp og dit gratis sociologistudie, der har omdannet dig til en ubrugelig feminist, så har du fået dem på grund af valg, der er truffet i vores demokrati. Vores demokrati er grundfæstet i nationen Danmark. Nationen Danmark er defineret ved nogle fysiske grænser. De fysiske grænser skal håndhæves. For at håndhævelsen respekteres skal der være en trussel om magtanvendelse. Derfor har mænd ved grænsen autorisation til at bruge magt, og til det formål er de bevæbnede. Med skydevåben.

Den ubehagelige sandhed i afhængighedskæden i vores samfund sammenholdt med dine følelser.

Uden ovenstående afhængighedskæde har du ingen frihed. Det er nationen, der sikrer dig fra kaos. Der findes måske nok et universelt friheds- og rettighedsbegreb i dit blonde hoved og i visse FN-institutioner og europæiske konventioner, men de findes ikke i den virkelige verden, hvor de allermest positive rapporter vurderer, at et godt stykke under halvdelen af alle mennesker er frie og sikre. Kun nationen Danmark sikrer dig. Så kan det ikke siges meget klarere.

"Så du vil skyde på bådflygtninge," skriger du og fortsætter, fordi du ingen argumenter har: "Jeg smutter. Jeg kan ikke deltage i den diskussion." Nu vælger du godt nok at sige bådflygtninge, selvom vi alle ved, de er migranter. Nuvel, lad os være ligeglad med det i dag. Nej, jeg vil selvfølgelig ikke umiddelbart skyde på bådflygtninge, og det vil Kenneth heller ikke. Selvfølgelig vælger man en anden udvej først. Hvis en fuld svensker vakler over grænsen, kan man vise ham hjem. En tysker i en badering, der er drevet ind i dansk farvand vil vi redde, hvorefter han gladeligt drager sydpå igen. Men hvad gør vi med "bådflygtninge", der intet har at miste, og hvad gør vi den dag, de simpelthen bliver for mange?

"Så må vi sætte dem i fængsel," når jeg netop at hive ud af dig, inden du er løbet tilbage til dit safe space for at finde sympatiforargede ligesindede. I fængsel? Der er ikke plads. Der er ikke råd. Og selvom der var, ville de øjeblikkeligt blive omfattet af vores menneskerettigheder, så vi alligevel er tvunget til at beholde dem, uanset hvor mange ti-årige, de voldtager, eller hvor forfulgte, de ikke er. Afrikas milliardbefolkning fordobler sig inden 2050. Vi kan simpelthen ikke håndtere det på sigt, uden at vores kultur og vores velfærdssamfund bryder sammen.

"Okay da," hikster du gennem dine spædbørnstårer. "Så må vi sende dem tilbage, hvor de kommer fra." Alle tiders ide. Den er jeg faktisk helt med på. Men lad mig så spørge: Hvad gør vi, hvis de ikke vil sendes tilbage? Vi har allerede set eksempler på migranter, der opfører sig som pattebørn for at sikre sig, at vi ikke kan sende dem hjem, fordi det bliver for dyrt eller "umenneskeligt". Fortæl mig, hvad vi så skal gøre? Tror du, de lytter til, hvad den flinke politimand siger?

Nej, vel? Det gør de ikke. Eller vent ... hvad nu, hvis den flinke politimand havde en form for magt, han kunne bruge, hvis det bliver nødvendigt? Hvad nu, hvis vi gav ham en knippel. Så må han slå dem. Og hvad nu, hvis det ikke er nok. Jamen, så må vi give den flinke politimand et skydevåben og så må han benytte det, hvis det kommer dertil. Truslen fra magten bag en politimands autoritet ligger i skydevåben, ligesom det har gjort siden skydevåbenet blev opfundet. Hvis den - ultimative, forstås - trussel ikke er til stede, eller hvis den ikke menes alvorligt, så kan enhver vælge at ignorere, hvad den flinke politimand siger.

Kan du se det? Kan du forstå sammenhængen nu? Hvis ikke, så må du erkende, at du ikke ønsker at forsvare Danmark og Europa mod uendelige strømme af såkaldte "flygtninge", og at du accepterer at ofre vores kultur og samfund i samme ombæring. Der er ingen anden udvej. Du har lov til at mene, at vi skal gå ad den vej, men du kan i det mindste indrømme det i stedet for højhelligt at stå og sparke ned på realistiske folk som Kenneth Kristensen Berith, alt imens du nyder godt af lige præcis alle de rettigheder, som mændene og deres våben ved grænsen har sikret.

Indtil videre, i hvert fald.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Problemet med bidende og kradsende marokkanere kunne også løses, hvis viljen var der.

Carsten Nielsen sagde ...

Igen, tak, Bob, for at skrive, hvad jeg ikke selv er i stand til.
Der er ikke så mange af dem her , da jeg bor, i et lille smørhul, så længe det varer.
Det er kun en cykeltur, på under 15 min. så har du glæden. Det kan forstås på mange måder, hvilket det også skal.
Men her er historien om manden, med et ord, som ingen gad, så meget som at se på.
Der er som sagt ikke så mange, da vi er ligeglade. Sokkerne i Lidl. er ikke en gang til trængende børn. Jeg ved så godt hvad de trænger til, men det er en anden historie.
Jeg er på ingen måde et godt menneske og har ingen illusioner om dette, men jeg hilser altid, på de legitime hjemløse. Så tror de at de får en skilling. Det får de sjældent.
En stodderkonge får altid og en gang om året giver jeg alt, hvad jeg har af kontanter på mig, til en tilfældig tigger. Money talks, til den nærmeste ølcentral, 7/11. Jeg får meget tak i starten og de lytter, til de får deres fix. Jeg får så også meget information. Når de så får deres modig vand og begynder at blive aggressive, bliver jeg glad. Generisk de sidste par års tale: Jeg har lige givet dig 200+ kr, fortalt dig, hvad jeg arbejder med, hvor mange ton jeg løfter hver dag, givet dig råd og nu står du og truer mig. Så begynder de at græde. Det er forskellen.
Da jeg skal ned og handle i dag står der en, jeg siger hej til. Svært at forstå. Hej Er noget der en hel ordbog alene for. Er lidt beruset, så spurgte ham om han kunne tælle til 10 på dansk. English.
Ok, gik ind og handlede. Gik så ud og spurgte, hvad han stod med. Enlish , Glob glob Indi Blob. Så kaldte jeg han mim elskede på urdu. Så begyndte han at vise pæne billeder. af flotte landskaber Stadig uden at have nogen ide om hvorfor han var sat på jorden. Det er der vel ingen af os der har, men da jeg sagde dil do ( med hjertet ), og der ikke var så meget som en ændring i hans øjne, glædede jeg mig over, at jeg var den eneste der overhovedet, gad bruge tid på ham. Blob blob. Nu har jeg talt til dig på 4 sprog. Blob bluu. Ja der er et flot billede. I retrospekt burde jeg jo have ladet min yderst veltrænede kno, hagle ned over ham. Jeg ved ikke hvem jeg efter hånden holder med i lille DK, men jeg holdte med Trump, så det er vel sådan noget, jeg kan finde på. Egentlig var hele min dag, sat af til at mine killinger skulle ud, for første gang. Se verden. Jeg håber de elsker mig bare lidt. Hvornår stikker den anden af. I er fuckink katte,Jeres mad koster 123 kr kg. Gå ud og fang en sjælden fugl, og læg den i min seng.
Tak igen Bob. Det er sjældent at se dig sur. Kan godt forstå dig.
Igen, tak

Anonym sagde ...

Vi skal have mere familieplanlægning, så fremtidige generationer bliver mere racerene ateistiske. De farvede skal steriliseres. Muslimerne skal have etbarnspolitik.