onsdag den 21. december 2016

Falske nyheder

Man må virkelig lade sig imponere over venstrefløjens evne til at fordreje fakta, pakke manipulationen ind i pænt gavepapir og servere den med en aura af ærlig, uforfalsket godhed. I dag taler jeg om deres nye begreb, "falske nyheder" eller "fake news", som ifølge venstrefløjen er opstået som en konsekvens af det "postfaktuelle samfund".

Det "postfaktuelle samfund" er som alle venstrefløjens begreber en betegnelse, som kan strækkes til at dække stort set alt, de ikke kan lide, lidt ligesom "neoliberalisme". Her vil jeg anvende betegnelsen til at beskrive en offentlig debat, der ikke baserer sig på fakta, som den, forstås, gjorde i de gode, gamle dage, hvor jævne folk ikke havde mulighed for at kommunikere via internettet. Dengang fik folk deres viden fra Statsradiofonien som det sig hør og bør, og da der kun var ét medie, som fortalte Den Store Sandhed, så skulle man ikke kæmpe med besværligheder og løgne som i dag.

Jeg vil i julefredens ånd lade det groteske i, at en venstrefløj, der rent økonomisk og arbejdsmarkedsmæssigt baserer sig på en politik, der trækker sådan cirka 100% på følelser og 0% på fakta, og samtidig anklager andre for at fortælle løgne, fare.

Nå, men disse løgne eller "falske nyheder", som nu er så meget i fokus, er altså skyld i, at Donald Trump vandt præsidentvalget, og at Hillary tabte. Venstrefløjen var ved at dåne over resultatet, som naturligvis kun blev som det blev, fordi nogen spredte løgne. Venstrefløjen har jo ret, ikke? Og når de har ret, så lyver de andre.

Der blev naturligvis gravet nogle eksempler op. Der var en Facebook-deling om, at Paven støttede Trump (og en om, at han støttede Bernie Sanders, men den glemmer vi, for selvom den også er falsk, så hjælper den de røde), og Newspeeks Iben Thranholm berettede om mulige satanistiske ritualer i kredsen omkring Hillary Clinton. Og det er da klart, at det var det, som tippede valget, for folk som Bob, der er så dumme at følge disse underlødige medier, er da ikke i stand til at lugte bullshit, når de får det smurt direkte i fjæset. Ligesom de heller ikke kan gennemskue, at når de traditionelle medier sender jublende journalister ud for at fortælle, at asylansøgere giver overskud i kommuner, så er der i virkeligheden tale om suboptimering og et samlet tab for danske skatteydere, da det er statens tilskud, der udgør overskuddet.

Herhjemme chikanerer man firmaer, der annoncerer på Den Korte Avis, fordi de engang satte et foto af en albanernakke på en artikel om en voldtægt begået af en dansker. Og eftersom vi hele tiden har været fuldstændig enige om, at gerningsmandens race er en væsentlig del af nyheder om kriminalitet, så er det naturligvis også forkert at sætte fejlfarve på. Det giver dog ikke anledning til at spørge os selv, om det så ikke også er "postfaktuelt", at de sædvanlige medier vandrer udenom race som var det fede Ditte i dansetimen? For vi kender alle reglen om, at hvis:

  1. Etniciteten på gerningsmanden er angivet, så er vedkommende etnisk dansk.
  2. Etniciteten på gerningsmanden ikke er angivet, så er vedkommende ikke-vestlig indvandrer.
  3. Gerningsmanden er benævnt som "dansker", så er vedkommende sandsynligvis ikke-vestlig indvandrer.

Hvad gør vi så ved de falske nyheder? Jo, i Debatten stillede Jens Christian Grøndahl (fordi venstrefløjen skal bruge en fiktionsforfatter til at forklare problemet med højrefløjen) sig op og sagde ifølge min muligvis hullede hukommelse, at vi har brug for "en kvalificeret debat baseret på fakta". Hvad han påstod var, at der mangler uddannelse i befolkningen. Hvad han mente var, at han kun gider at diskutere med folk, der har samme grundholdninger som ham og hans kammerater om, at multikultur er godt og at nationalstater er onde. Hvad han kom til at sige var, at nogle mennesker simpelthen er for dumme til at stemme. Det er derfor, at socialisme altid leder til diktaturer. Folk er bare for dumme til at forstå, at de skal være fattige og leve et elendigt liv på statens betingelser.

Facebook hopper nu også på venstrefløjens vogn og går i rette med falske nyheder, idet de samarbejder med venstredrejede organisationer, som så får eneret på at vurdere sandhedsværdien i de historier, som folk deler. Det er jo fantastisk, for så kan venstrefløjen sætte sig på debatten og få markeret, hvad de ikke ønsker, folk skal høre. Personligt vil jeg se det som et hædersmærke at blive vurderet som falske nyheder, men jeg tvivler alligevel på, at jeg får mærkatet. Her kan I se de særdeles løst definerede kriterier for fake news:


Som I ser, optræder satire på listen. Dog er satire kun falske nyheder, hvis det fremstår som ægte nyheder, hvilket man vel ikke kan beskylde Bitter Blogs opslag for at gøre. Sjovt nok er det nok stadig ikke falske nyheder, når fede skøger på Politiken eller socialdemokratiske idioter på Facebook serverer satire som ægte nyheder og klasker et stort, svinsk associationstrick på.

Det er næppe heller falske nyheder, når det aktuelle muslimske terrorangreb i Berlin konsekvent beskrives som et "lastbilsangreb"? Er det ikke en form for falske nyheder, eller er det blot et fromt håb om, at gerningsmanden alligevel ikke tilhører yndlingsoffergruppen? Det er jo trods alt sjældent, man læser overskrifter om, at maskinpistoler slår folk ihjel i skoleskyderierne i onde, onde USA.

Åh ja, for havde det dog blot været en fuld polak i en lastbil, så havde alt været godt. Skide være med ofrene, der blot er brikker i et større politisk spil, hvor højrefløjen ikke ville få ammunition til at fortsætte deres kritik af Tysklands flygtningepolitik, og hvor vi i stedet ville få anledning til at kritisere EUs sociale dumping gennem uansvarlig østeuropæisk arbejdskraft, der ikke beder om en øre mere, end de er værd.

Tag imod et godt råd og stop nu, kære venstrefløj, inden I saver jeres egne, saftige kødben helt over. Befolkningerne i de europæiske nationalstater kan sagtens gennemskue jeres manipulerende definitioner af "falske nyheder", som jo rammer jer selv lige i masken. De ved godt, hvad der sker ude i samfundet. De ved godt, at multikulturen fejler, og at EU er på vej i graven. Alternative medier opstår på grund af de etablerede medier og ikke på trods. Og de bliver stærkere og stærkere i takt med, at I fortsætter med at kalde dem navne, fratage dem støtten og give den til vennerne i stedet og at slå nyheder ned, som fortæller historier, der afslører bundløsheden i jeres vanvittige fantasier og det ludomaniske hasardspil med landets fremtid.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Som sædvanlig skarpe og præcise observationer, skåret ud i pap med den underholdende, malende og satiriske pen der er så karakteristisk for Bob.

Tak fordi du orker.

Bliv endelig ved med at udstille dobbeltmoralen, paradokserne og faktaresistensen som i stigende grad karakteriserer de kultursocialdemokratiske medier, deres virkelighedsfornægtende klakører og de venstresnoede elitære politisk korrekte meningsdannere.

Anonym sagde ...

Enig med Anonym. Fortsæt det gode arbejde Bob, det er en fornøjelse at læse!

Anonym sagde ...

TAK, Bob Glitter, for din evne til hver gang at skære igennem bullshittet.

Martin Bro sagde ...

Godt skrevet, Tak