tirsdag den 15. november 2016

Misbrugte mindreårige

Jeg indrømmer, at jeg altid har ment, at jeg burde have revselsesret, når latterlige børn udtaler sig om ting, de ikke ved noget om. I min fantasi rammer min knyttede næve ungen i solar plexus, så slagets kinetiske energi på optimal tabsreduceret facon omdannes til potentiel energi, der bølger opad og igen omdanner sig til kinetisk energi, idet den presser barnets øjne ud af soklerne, umiddelbart efter det siger ting såsom "atomkraft er farligt", "jeg elsker dig" eller "du er ringere til fysik end pigen på bagerste række i klassen".

"Hvornår starter Donald Trump krigen?" spørger det 14-årige barn.

Okay, fair nok, jeg er i gang med at tæve budbringeren. Jeg ved jo godt, at barnet på ingen måde i helvede selv har ræsonneret sig frem til, at Donald Trump vil starte en krig. Det er der nemlig ingen tegn på. Han vil tværtimod reducere amerikanske militære interventioner. At der så kan komme en øget sikkerhedsrisiko herhjemme, fordi han har antydet, at lande såsom Danmark, der svigter deres økonomiske forpligtelser til NATO, fordi de prioriterer blinkende bænke og adelsprivilegier til offentlige skrankepaver, ikke skal regne med USAs beskyttelse, har barnet næppe selv tænkt sig frem til.

En god del af skylden ligger hos medierne. De færreste børn kan modstå det massive propagandabombardement fra Danmarks Radio. Før jeg selv blev politisk bevidst som seks-årig, troede jeg faktisk, at Snuden blot handlede om et sødt dyr med en snude, og at Cirkeline bare var en billig tøs, der gik uden trusser under kjolen og altid var frisk på en tur i svovlboksen.

Set på DR Ramasjang efter "Cirkeline og verdens mindste superhelt". Producenten afslutter med at sprøjte historiens åbenlyse pointe lige i ansigtet på de små børn bare for at være helt sikker på, at de har slugt den.

Så er der naturligvis folkeskolelærerne. Jeg har ikke tal på, hvor mange i min bekendtskabskreds, der har børn, som er kommet hjem fra disse DDR-inspirerede betoninstitutioner med de mest sindssyge marxistiske budskaber. Lærere laver intet, nej, bortset fra at proppe deres åndssvage meninger ned i halsen på dine børn. Men de er vel undskyldt på grund af manglende intelligens og uddannelse.

I det hele taget er offentlige institutioner pisseirriterende. Mens The Donald blev valgt til prez, befandt jeg mig på et hospital, fordi jeg har været så dum ikke at tegne en privatforsikring, der ville have kunnet sikre mig medicinsk hjælp over zimbabwiansk niveau, og under mit to-dages ophold fortalte hele fem sygeplejesker mig, hvor frygteligt præsidentvalget var. Tak, skide køer og enkelt, homoseksuel, ældre mand. Jeg ville have foretrukket at blive behandlet med dansemedicin af en maracassvingende, kridtmalet Zimbabweneger frem for at høre på jeres fornuftsstridige vrøvlerier.

Nå, men jeg er voksen og kan ignorere overbetalte og dovne offentligt ansattes automatholdninger. Det kan børn ikke. Og mine to første konkrete eksempler på indoktrinering er blot symptomer på et dybereliggende problem. Mere generelt handler det om, at venstreorienterede bevidst udnytter børns meget påvirkelige hjerner til at sprede deres sindssyge ideer.

Jeps, de røde er så moralsk fattige, at de direkte udnytter børns åbne, naive disposition til egne, ondsindede formål. Tænk på alle de røde børnesange fra halvfjerdserne, alle de røde børneprogrammer og alle pædagogernes og lærernes åbenlyse forsøg på subtil påvirkning gennem dans og leg og mere eller mindre tvungen deltagelse i kryptokommunistiske demonstrationer. Det er modbydeligt. Tænk, at de kan få sig selv til det. Hvor nedrig kan man egentlig være? Men okay, har man kun debile budskaber, så er det vel eneste udvej at fortælle dem til debile børn, der kan propagere dem med deres debile, snottede stemmer til alle deres debile, små venner.

"Hold nu op, Bob. Hvis du selv havde børn, ville du også viderebringe dine egne værdier til dem." Jo, tak, til mine egne børn. Jeg ville gudhjælpemig ikke skrive tåbelige, påståelige børnesange uden bare skyggen af reflekteret indhold for skamløst at indoktrinere andres børn. I stedet ville jeg sørge for at skabe et godt eksempel i mig selv, som børnene kunne følge. Er det i virkeligheden dér, skoen trykker for de røde? De evner simpelthen ikke at efterleve deres egen højt besungne altruisme i den evige jagt på andre folks penge, og så er de nødt til at agere Goebbels for at få børn til at gøre, hvad de siger i stedet for, hvad de gør.

Skulle problemet ligge ved dig selv som forælder, så hold det venligst inden for dine egne fire vægge hos dine egne børn. Ingen af os andre gider nemlig have børn, der vokser op til at blive unge mennesker, som halshugger ponyer og griller dem på stranden eller kræver safe-spaces på universitetet eller må udsætte eksamen, fordi et demokrati har valgt en anden kandidat, end de selv lige ønskede.

Der er kun én vej ud af dette her: Mit opråb til forældrene er at sige aktivt fra. Opsig licensen og søg børneunderholdning andetsteds. Læs de ting, som børnene får med hjem helt fra de mindste klasser og kast de røde løgne tilbage i ansigtet på den fede, evigt single skøge af et kvindemenneske, der gør det ud for deres lærerinde. Men endnu vigtigere: Stil kritiske spørgsmål til børnene. Det er ikke svært. Selv små børns logik kan gennemhulle venstreorienterede argumenter. De skal bare lige vide, hvor ammunitionen ligger.

Kom i gang inden det er for sent. Er børnene først kommet for langt ud i den sump, hvor de røde står og lokker, så er de fortabt, og vi er dømt til at udholde endnu en generation af forkælede, brostenskastende, voldelige, påståelige møgunger, der intet fatter af, hvordan tingene fungerer i den virkelige verden. Intet.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

"Før jeg selv blev politisk bevidst som seks-årig, troede jeg faktisk, at Snuden blot handlede om et sødt dyr med en snude, og at Cirkeline bare var en billig tøs, der gik uden trusser under kjolen og altid var frisk på en tur i svovlboksen."

Det er simpelthen en litterær perle! Dejlig med forfriskende og kloge ord, på en ellers grå novemberdag!

Anonym sagde ...

"Selv små børns logik kan gennemhulle venstreorienterede argumenter" Den gang jeg var en 6-7 år, forklarede min far, der iøvrigt var skolelærer, mig om hvor pragtfuld planøkonomi var. "Man behøver kun en slags sæbe, en slags tandpasta osv" og så fortsatte han med at lovprise Maos Kina, hvor alle gik i de samme uniformer (i 3 forskellige farver) Ja, i midtfirserne, alle oplyste mennesker havde hørt om kulturrevolutionens og det store spring fremads rædsler, men han mente stadig at det var utopia. "Men er det ikke kedeligt?" Spurgte jeg så. "Jeg gider ikke kun at have en slags af alting" Så blev han vred og råbte op om jeg hellere ville have fattigdom og arbejdsløshed og en masse jeg naturligvis ikke forstod.
Er der noget at sige til, at jeg har et lidt belastet forhold til venstrefløjen?

Morgan Pryds sagde ...

Det undrer sku også mig at man på en offentlig institutiom sætter en dag af, til samle penge ind som skal sendes alle mulige besynderlige steder i verden. Jeg husker en sådan dag hvor jeg var på vej hjem fra en bytur på cykel og havde en avis i hånden, hvorefter den lokale "tovholder" kørte forbi og råbte "godt arbejde", da han åbenbart troede jeg kørte med aviser for "sagen". Good times.