fredag den 17. juli 2015

Må socialdemokrater brænde i helvede

Efter valget er der gået mode i at latterliggøre de nye, borgerlige ministre. Venstrefløjen holder sig som sædvanlig ikke tilbage med at gribe til løgne eller at omgå sandheden, så længe det gavner deres sag. Men det må også være umuligt at føre en troværdig og samtidig sandfærdig latterliggørelse af det nye, kompetente og erfarne ministerhold efter den røde regerings rædselskabinet af en svingsdørsbørnehave. Hvis du ligesom Bob her føler trang til at tæve dine knoer til tomatsuppe mod den nærmeste kampesten i uforfalsket afmagt og indestængt frustration, leverer Bitter Blog i indeværende indlæg en svovlprædiken, som du forhåbentlig kan finde forløsende, så du både sparer dine bløde kontorknoer og en efterfølgende, langsommelig fejlbehandling på et af velfærdsstatens socialdemokratiske hospitaler.

I latterliggørelsen af den nye regering er de røde især ude efter Esben Lunde Larsen, fordi han har fortalt, at han er troende kristen. Han kan så sandelig ikke være videnskabsminister og samtidig tro på Gud, selvom han har erklæret, at han anerkender alle videnskabelige metoder. Nej, puha, på venstrefløjen kan vi ikke lide kristne mennesker. De er så trælse, fordi de ofte er arbejdsomme, ærefulde og ærlige mennesker, der kalder spader for spader, og det går ikke særlig godt i spænd med venstrefløjens fortænkte verdensopfattelse, hvor alle kræfter sættes ind på at booste selvhadet for at slå dem ned, der klarer sig godt. Fokus skal væk fra kristendommen, fordi den er en succes. Men der er samtidig ikke noget i vejen med at pumpe midler ind i uduelige muslimer, der endnu ikke har forkastet selv de mest middelalderlige sider af deres religion.

De røde er også gået amok, fordi den nye regering har skrevet ind i deres grundlag, at Danmark er et kristent land. Fy, nej, det må vi ikke skrive. Vi skal holde fast i vores selvhad og latterliggøre og helst udradere det kulturelle og religiøse grundlag, der har været forudsætningen for vores samfund, og forresten "har det aldrig før været nødvendigt at skrive kristendommen ind i et regeringsgrundlag, vel?", spørger du dumt og plirrer med dine latterlige, dumme øjne. Nej, men har man overvejet muligheden, at de borgerlige omsider har indset, at det er på høje tid, at vi står fast på egne værdier? At vi snart sætter foden ned for det kvindagtige selvhad, venstrefløjen har indoktrineret os med? At vi indser, at vores kulturelle baggrund er det ubrydelige fundament, der har gjort os rige og frie, og at det er på tide vi forsvarer det i stedet for at modarbejde det ved at slikke nogle taberkulturer i mundvigen - ingen nævnt, ingen glemt?

Den socialdemokratiske sværvægter, Mette Gjerskov, er så fræk og tungnem at påstå i et blogindlæg, at velfærdssamfundet er skabt af socialdemokrater og ikke af kristendommen. Derved sætter hun en stor, fed streg under min og mange andres opfattelse af socialdemokrater som svigagtige og umoralske. At tilrage sig ære og gevinst fra de rette ejere ligger i deres natur. Det er tyk ironi, at hun påstår, at velfærden er skabt af socialdemokraters kræven ind af lukrative rettigheder. Det er typisk, at socialdemokrater tror, at rigdom er noget, man har fået foræret. Velfærdssamfundet er noget, danskerne har arbejdet sig til. Motivationen til denne kraftindsats kom af protestantismens arbejdsmoral og nøjsomhed. Den er fællesnævneren for, at hele den vestlige verden har succes. Det engang benævnte Socialdemokratiet var vist nok i en fjern fortid klar over, at velstand kræver arbejde og vilje. Men den indsigt er for længst forsvundet i skæret fra deres afgud, krævementaliteten, som falske profeter som Mette Gjerskov polerer op som en guldkalv, så den kan blænde sandheden for de forkælede masser.

Jeg hader det danske politiske landskabs skarlagenrøde plamage, socialdemokraterne, som jeg - indrømmet, ikke ulig en jyde, der kalder Sjælland for København - benævner store dele af centrum-venstre. Det har siddet i mig siden mine folkeskoledage, hvor jeg oplevede min selverklærede socialdemokratiske lærerinde tvinge sin dobbeltmoral og tvangsensretning ned over mine klassekammerater, der i dag sidder på de sociale medier og fortsætter hendes kvækken af ulidelige, socialistiske standardfraser som ustoppelige Trine Bramsen-bots. Det fedeste er nok, at de er ved at pisse deres egen velstand væk. De fatter ikke, at deres evindelige, barnlige krævementalitet er udtryk for nøjagtig samme egoisme, som de anklager de virksomheder, de jager bort, for at besidde.

"Er du selv troende, Bob?" spørger du og fortsætter i din overbærende, nedladende og afslørende overfladiske tone: "Tror du på Gud? Har du usynlige venner oppe i skyerne?" Nej, jeg tror ikke på Gud. I min evige tvivl må jeg være agnostiker. Men jeg kender dog den historiske og kulturelle baggrund for vores velstand og vores frihed. Og tro mig, den er ikke opbygget af en flok fede, hovne socialdemokrater, der drak bajere, masserede hinandens pamperrygge og inddrev skatter af andres ærlige arbejde. Det værste er, at når disse vildfarne børn engang igen får brug for tryghed eller nogle værdier, der ikke flakker i takt med hipsternes forpustede forsøg på at forfølge den næste konforme progressivitet, eller når de igen må søge andres beskyttelse for fremmede, stærkere magter, så vil kirken gud hjælpe mig åbne dørene for dem.

Nej, jeg kan ikke tro på den tilgivende, kristne Gud. Min Gud skal være en straffende Gud. En hævngerrig Gud. En Gud, der kræver konsekvens. Alt det, som socialdemokraterne hader. Min Gud skal, når Han opdager guldkalven, som socialdemokraterne har bygget, mens jeg var på bjerget for at hente stentavlerne med Bitter Blog, holde fast i sin oprindelige ide om at svitse hele bundtet af med rensende flammer. Og jeg vil ikke, ligesom Moses, blive pædagogblød og presse Ham til at tilgive hele flokken. Men det må blive ved dagdrømmen. Kirken er blevet blød og tør ikke engang holde fast på sine egne principper om rigtigt og forkert i angst for at støde de korrekte.

Heldigvis findes der en retfærdig Gud. Én, der ikke er tilgivende. Én, der ikke bøjer sig. Én, der ikke henholder sig til bløde tolkninger af gamle, klynkende tekster på vers: De økonomiske naturlove. De kommer med deres dom og de leverer deres retfærdige straf. Når socialisterne en dag løber tør for andres penge, vil de opdage, at deres fundament er bygget i modstrid med de økonomiske love, og deres underlag vil kollapse som en bro bygget af mænd, der benægter tyngdekraften. Nøjagtig, som det gør i Grækenland nu eller om et par år, når den næste, socialistiske hjælpepakke er brugt på Ouzo og billig harpiksvin, ligesom vi har set utallige gange før i de seneste hundrede år.

Når det sker, må vi håbe, at disse klynkende mennesker kan genfinde den ydmyghed og arbejdsomhed, der ligger i deres kulturelle gener, og som de kan takke kristendommen for. Når straffen kommer, er der ingen urimeligt høje lønninger, gratis feriepenge, arbejdsgiverbetalte homoportaler, produktivitetsødelæggende ligestillingskvoter, øvdage eller offentlige sovejobs med cafepenge til kvinder, der ikke orker have en mand. Så må de smøge ærmerne op og indstille sig på at leve for det, de er værd på et frit arbejdsmarked. Og et eller andet siger mig, at det i deres forkælede velfærdsfantasi vil forslå som en skrædder i helvede.

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Årets bedste artikel om dagens Danmark.

Bob skal indstilles til Nobelprisen i politisk forståelse, idet hvert eneste beskrivelse indrammer virkelig præcist. Dog skal det nævnes, at også vore ikke-kristne forfædre også var flittige mennesker, der både kunne udvikle, planlægge og arbejde for opretholdelsen af sunde og velfungerende samfund. Såvel lokalt som nationalt, husk blot på Svend Tveskæg.

peterfirefly sagde ...

Selvfølgelig giver det da ingen mening at lade en kristen med en kandidatgrad i statsautoriseret overtro og en phd i Grundtvig-var-en-guttermand være videnskabsminister.

Det ville jo svare til at lade en socialist være finansminister!

NiSH sagde ...

Hvornår vågner Holger Danske mon op ?

NiSH sagde ...

Hvornår vågner Holger Danske mon op ??

Anonym sagde ...

Hørt! Der er ikke noget mere usselt, nedrigt og kælderklamt end tykke smørrebrøds forædte socialkammerater hvis højeste mål i livet er at stjæle andres penge og dele dem ud til deres artsfæller. Her i kommunen er alt sovset ind i socialdemokratisk spind af korruption og nepotisme.Alle i den offentlige forvaltning er komplet uduelige, lige fra ham der står med skovl og kost på gaden, og undrer sig over hvordan de skal vende, til ham med hvid skjorte og flipskæg der skulle forestille at lede og fordele. De er alle aldeles uduelge, men bliver hængende da alle har fælles interesse i at suge af kassen og æde sig ihjel på andres regning.Føj.De må betragtes som en ivasiv dyreart der bør fjernes.

ssch.dk sagde ...

Ja Danmark er et land gennemsyret af kristne værdier, men kristne mener jeg altså ikke helt vi er.. Det ville overraske mig svært hvis der er flere kristne i kirken om søndagen end muslimer til fredagsbøn her i landet.
Jeg er også agnostiker, og kan ikke afvise at der findes noget andet end naturlove - men alle eksisterende religioner er umiddelbart en omgang ævl der let kan afvises, men visse værdier er da bestemt værd at holde fast i - omvendt er der godt nok også mange idiotiske og skadelige værdier. Derfor havde jeg personligt hellere set at der var skrevet 'bygget på kristne værdier', for vi er sgu ikke særligt kristne længere, og det er absolut positivt. Uanset hvilken religion vi taler om, så bør den finansielt fuldstændig adskilles fra staten:
1. Ingen støtte til 'kirken' (institutionen).
2. Kirkerne bør der nok bevares nogle af historiske hensyn, men ellers bør resten afhændes til kommercielt brug.
2. Ingen religionsundervisning - kan evt tages i historietimerne.

Med andre ord er jeg altså tilhænger af at lade de økonomiske love regere - hvis kristendommen er efterspurgt vil der stadig være et udbud, bare ikke for mine penge!