mandag den 27. juli 2015

Kønsforskningens sygdomme

Har du nogensinde hørt en kønsforsker, sociolog eller måske endda en psykolog udtale sig og tænkt, at deres konklusioner lød som det argeste vrøvl? At det, de siger, lyder fornuftsstridigt, fortænkt og bevidst manipulerende? Alligevel har du holdt mund. De er jo forskere, der pryder sig med den akademiske verdens ypperste titler. Mennesker, der har investeret deres arbejdsliv i at grave sandheden frem. At finde ny viden til gavn for menneskeheden, nøjagtig som rumforskere og fysikere. Og da du heller ikke forstår kvantefysik, virker det ikke underligt, at du heller ikke forstår kønsforskningens dybere detaljer.

Hvis du er en af dem, står jeg parat med en bid gode nyheder.

Inden jeg kaster lunsen til mine lænkehundelæsere, vil jeg lægge ud med at overdrage min uforbeholdne undskyldning til naturvidenskabelige forskere og ikke mindst kvantefysikere, fordi jeg sammenlignede dem med kønsforskere og deslige i første afsnit. Selvom kvantefysikkens deltaljer er uforståelige, så baserer fysikernes hypoteser sig på konkrete observationer og verificerbare, matematiske beregninger. Så undskyld mig, Poindexters, men I måtte tage én for holdet. For første gang i jeres liv.

Nå, men lad mig komme i gang. Endnu en gang har en af mine læsere leveret substansen til et indlæg i form af en række links til en programrække, lavet af en norsk sociolog og komiker, Harald Eia. I programserien, der ganske passende hedder "Hjernevask", udfordrer Eia de såkaldte sandheder, som han selv blev indpodet med på sit sociologstudie på et norsk universitet. Hans opdagelser er overraskende. I hvert fald for dem, der anser kønsforskning som en disciplineret, sandhedssøgende videnskab.

De syv programmer i serien kan ses på YouTube:
  1. The Gender Equality Paradox
  2. The Parental Effect
  3. Gay / Straight
  4. Violence
  5. Sex
  6. Race
  7. Nature vs. Nurture
Se dem! Det vil være de mest værdifulde tohundredeogseksogtreds minutter, du har investeret i dit liv, og det kan jeg konstatere efter kun at have set de første fire afsnit. Jeg erkender blankt at være at for sen på den med at dele disse links. Lone Nørgaard, der er noget så forløsende som en fornuftig, feministisk stemme, skrev om programserien for længe siden.

Programmerne omhandler ovenstående køns- og identitetspolitiske emner, hvor der typisk er to forklaringsmuligheder på menneskers udvikling: Miljø og biologi. Mønsteret i programmerne er tydelige allerede efter de første tre programmer:
  1. Harald Eia tager et i politiske kredse kontroversielt emne op og spørger en række almindelige mennesker om deres holdning til det.
  2. Han besøger herefter en række norske psykologer, kønsforskere, homoforskere og sociologer og udspørger dem om emnet. De norske forskere er i store træk enige om, at miljø spiller den afgørende rolle.
  3. Han leder efter alternative undersøgelser, der indikerer, at biologi spiller den afgørende rolle.
  4. Han opsøger ophavsmændene til de alternative undersøgelser og præsenterer de norske forskeres forklaring.
  5. Han vender tilbage til forskerne og foreholder dem de studier, der indikerer, at biologi er forklaringen.
  6. De norske forskere afviser pure, at biologi spiller nogen særlig rolle, og latterliggør Eias alternative forklaringer.
  7. Det viser sig, at de almindelige mennesker fra punkt 1 er mest enige med dem, der præsenterer biologi som forklaring.

Det interessante i programserien er ikke de konkrete studier, der viser, at biologi kan være forklaringen, eller klippet, hvor en af forskerne forklarer, at der kun er de fysiske kønsorganer til forskel på køn. Nej, det sjove er de norske forskeres reaktion på at blive modsagt. Det viser sig, at de intet grundlag har for at antage, at miljø er det mest afgørende element i et menneskes udvikling. Intet. Seriøst, hvis det ikke ryster for meget til, at man kan fange det, må man tage sig til hovedet over deres forsøg på at retfærddiggøre deres præmisser. Tilsyneladende er deres vigtigste argument, at naturvidenskaben endnu ikke endegyldigt har bevist, at biologien spiller den afgørende rolle. Ud over denne latterlige bortforklaring, der lige så godt kunne være begrundelse for, at skatteborgere skulle finansiere en jagt på enhjørninger, Atlantis og den afskyelige snemand, så reagerer de ved:


De første fire reaktioner er naturligvis vand på min dybt reaktionære, priviligerede, hvidkridtede, danske mølle, men den femte chokerede mig. Sig mig, hvad foregår der? Står vi med en flok statsunderstøttede individer, der har den frækhed sig at kalde sig forskere og videnskabsmænd, og som bevidst vælger at frasortere bestemte forklaringer af den eneste grund, at det ikke passer ind i deres verdensbillede? Hvad fanden er meningen? Jeg er aldrig, aldrig stødt på noget lignende inden for naturvidenskabelige discipliner, måske klimaforskning undtaget, hvor man målrettet udskammer bestemte, plausible, alternative forklaringer.
 
Hvorfor gør de det her? Hvordan kan man så effektivt sætte kikkerten for det blinde øje eller bevidst vælge at fordreje virkeligheden? Er nogle af dem bange for, at hvis biologien er afgørende, så vil onde, hvide, kristne, rige, heteroseksuelle mænd udvikle en kur mod alle fostre, der ikke udvikler sig til enten onde, hvide, kristne, rige, heteroseksuelle mænd eller silikonebebrystede blondiner med permanent ammehjerne? Er nogen bange for, at vi bliver nødt til at se kritisk på æreskulturer? Eller for, at der uden absolut tvang ikke er en chance i helvede for, at kvinder og mænd opnår lige resultater på arbejdsmarkedet? Måske kan de bare ikke klare tanken om, at mennesker af biologiske årsager ikke har de samme muligheder og interesser i livet fra begyndelsen? Hvorfor er biologi så farligt?

Forklaringen er jo nok, at kønsforskerne har opdaget - cirka tredive år efter alle andre -  at verden ikke passer til deres forestilling. I et ligestillet velfærdssamfund som Norge, har de stadig ikke lige resultater på arbejdsmarkedet. Borgerne er blevet frie til at vælge præcis den retning, de interesserer sig for, stort set uafhængigt af økonomi, hvilket resulterer i, at kvinder bevæger sig endnu mere over i kvindefag, fordi de er biologisk disponerede herfor. Et resultat, der paradoksalt nok peger i retning af, at ligeresultatsfikserede feminister burde agitere for et liberalistisk samfund, hvor de økonomiske incitamenter for beskæftigelse er afgørende.

De ovenstående, såkaldte videnskaber - omend jeg skammer mig som en benlåst blotter i BR over at kalde deres organiserede vrøvlerier for videnskab - drives af politisk motivation og ikke af et ønske om at skaffe viden. De er en størknet rest af den marxistisk feministiske gennemblødning fra forrige århundrede, og deres arbejde er et forsøg på at føre nyt blod til dødfødte, fejlslagne, verdensfjerne teorier ved at genlancere dem som resultater af videnskabelig forskning. Nøjagtig som da Bertel Haarder nedlagde sociologistudiet i 1986, må det være den nyvalgte borgerlig regerings opgave øjeblikkeligt at trække støtten til videnskaber, som fremmer en bestemt politisk dagsorden i stedet for at søge ny viden. I et demokratisk samfund, er det ikke i orden, at borgerne tvinges til at betale for, at stærkt farvede holdninger bliver fremlagt som seriøs videnskab fra landets ellers internationalt anerkendte universiteter. Og fra Roskilde Universitetscenter.

Socialister vil åh-så-gerne have, at mennesker er tomme, kønsløse kar fra fødslen. Hvis de kan påvise det, kan de nemlig forklare kvinders historiske undertrykkelse med mandschauvinistiske strukturer og den hvide mands dominans med strukturel racisme. Tilmed kan de med platform i dette postulat ændre på balancegangen ved simpelthen at tale det væk. De kan konstruere sig ud af det. Når alle børn ved fødslen er lige, kan man behandle dem ens og gøre dem ens. Men alle almindelige mennesker har jo for længst indset, at socialismens maniske lighedsidé ikke fungerer. Den er faldet sammen utallige gange i forrige århundrede. Vi ved også, at kvinder er hysteriske og utilregnelige, især hver otteogtyvende dag. At de tænker med følelser. At mænd kun kan tænke på én ting ad gangen, og at det typisk er noget med at have sex med den nærmeste krop, der i hvert fald indenfor en uge har haft en puls. At man kan se på femhundrede meter og ti års afstand, at naboens lille søn, Daniel, bliver bøsse. At folk fra mellemøstlige kulturer er aggressive. Og så videre, og så videre.

Hvis en feministisk kønsforsker læste indeværende indlæg, ville hun naturligvis ligesom sine norske kollegaer affeje det med først overbærende og derefter hånlig latter. Jeg ville ikke have forstået de komplekse undertrykkelsesstrukturer, som jeg selv ligger under for, og som er årsagen til, at min falske bevidsthed kunne komme frem til sådan et forkert resultat. Heldigvis sidder hun inde med sandheden, og hun skal nok sørge for at trykke den ned over alle borgere ved at arbejde for censur og lovforslag og ved at kaste sig over de sociale medier med skingre Caps Lock indlæg, der udskammer alt, som kommer fra heteroseksuelle mænd og deres dekadente, vestlige kultur. Og der er mange, der hopper på den. Det er typisk humanistisk uddannede akademikere, der som bekendt er så kloge, at de ikke forstår de mest simple sammenhænge, som jeg til min skræk ser poste ganske sarkasmefri kommentarer som "jeg er ikke sikker på, der eksisterer biologiske køn" i fuld, skamløs offentlighed.

Nej, træk stikket til den slags politisk forskning. Hvis nogen ønsker at lancere deres manipulerende løgne og politiske programmer som videnskabelig litteratur, må de gøre det gennem deres egne kanaler og foreninger. For deres egne penge. Men det er nok her, hunden ligger begravet. De har brug for midler, og da de ikke kan skaffe dem selv, er de nødt til at tvinge dem fra den gruppe, de sådan hader for dens succes: De hvide, heteroseksuelle, arbejdende mænd. Vi burde tage os selv i nakken og sige stop. Jeg kan ikke gå i front, desværre, da mine søskende en kold eftermiddag i min barndoms halvfjerdsere iklædte mig en gulprikket kjole og kaldte mig Bonnie. Derfor har jeg udviklet kvindelige sider, som gør mig veg og konfliktsky. Nogle andre må træde til og tage pengene fra disse sociologer og kønsforskere. Give dem den ultimative eksamen og lade dem italesætte en virkelighed, hvor månedslønnen på magisk vis tikker ind på lønkontoen, og hvor civilisationens bekvemmeligheder såsom internet, elforsyning og kloakafledning fortsætter med at fungere uafhængigt af det køn, de så inderligt hader. Noget siger mig, at de ville ramme en virkelighed, som selv en akademiker bliver nødt til at forholde sig til. Uanset, om han eller hun, bevares, ønsker at forstå den eller ej.

11 kommentarer:

Anonym sagde ...

Glæder mig til at se programmerne.

Forslaget om at lade politikerne lukke bestemte studier ved jeg til gengæld ikke, om jeg bryder mig om. Sådan noget med rigtig videnskab er politikere notorisk dårlige til at forstå eller administrere, måske fordi deres dagligdag handler meget mere om at trække deres egne fordomme ned over virkeligheden end om at lade virkeligheden påvirke deres fordomme. Kan faktisk ikke komme i tanke om et eneste historisk eksempel, hvor videnskab plus politikere har resulteret i nogen form for øget indsigt.

Prisen for ikke at detailstyre tingene bliver så, at vi må finde os i en vis mængde skatteyderbetalt idioti (men det er så min påstand, at det ville vi få under alle omstændigheder). Eller ufrivillig komik kunne man måske også kalde det.

peterfirefly sagde ...

Man har netop fra politisk hold detailstyret sig til oprettelsen af en enorm humanistisk og samfundsfaglig sektor på universiteterne som i det store og hele er gennemført vrøvl, løgn og uvidenskabelighed.

Og hvorfor?

Fordi det er billige studiepladser, der koster kun papir og blyant. Viskelæder er der ikke brug for. Vælgerne kræver universitetsuddannelser til sig selv og deres børn og det er så hvad de får.

Anonym sagde ...

At peterfirefly: 'Viskelæder er der ikke brug for'. Tak for en sproglig guldklump.
At bobglitter: Suverænt, som sædvanligt.

Anonym sagde ...

Hvorfor har vi ikke hørt om den her fremragende serie i Danmark?

Kan vi ikke få lukket Kvinfo så i samme omgang.

Hvordan kan vi få denne udsendelse på TV og fremlægge i massemedierne?

kjensen sagde ...

Fantastisk. Der hvor "forskeren" bliver personligt fornærmet, sender han lige en skjult fuck-finger til journalisten.

https://www.youtube.com/watch?v=b5iEnZt2t7k&t=19m56s

Anonym sagde ...

Fantastisk indlæg - takker

NielsL sagde ...


Der er i det hele taget en udbredt holdning i systemet ikke bare til hvilke konklusioner og synspunkter, der er de rigtige, men også til hvad man overhovedet skal undersøge.

Se fx artiklen:
http://www.b.dk/nationalt/urolige-elever-svaekker-de-andre-boerns-laesning

I stedet for at argumentere for eller imod undersøgelsens resultater, så:

==
Men Skoleledernes formand, Claus Hjortdal, mener, det er forkert at give de skeptiske forældre »ammunition« til deres modstand mod inklusion.

»Jeg bliver så deprimeret over, at man som som forsker vælger at italesætte inklusionsbørn som urolige børn.
==

Så han mener, at forskere skal lavde være med at forske i ting, hvor de risikerer at finde frem til noget, der støtter dem, "man" er uenige med.

Og der er jo nok en del såkaldte forskere, der faktiskt tager den slags hensyn.

Dana Skovsende sagde ...

Mennesket udviklede sig til sin nuværende form for ca. 200.000 siden i Afrika. I største del af menneskets udvikling lå kønsrollerne helt fast og og det er naivt at tro at 500 års civilisation kan ændre på 200.000 år evolution. Selvfølgelig bestemmer biologien en helt del.

Anonym sagde ...

@peterfirefly

Godt ord igen. Er helt enige i den analyse, at vi generelt set overuddanner os i titler, uden af den grund af blive specielt meget klogere. Universiteterne er kun en del af problemet; miséren starter allerede ved målsætningen om at skulle hegle så og så mange procent igennem en ungdomsuddannelse og derefter så og så mange procent igennem en videregående uddannelse.

For at få det til at går op, må man se fuldstændigt bort fra det faktum, at talentmassen ikke er specielt meget større end på vore forældres tid, og at den er lige så ulige fordelt. Eller med andre ord: hvis man tvinger 95% gennem gymnasiet, får man også en meget stor del af dummernikkerne med. Men må også se bort fra aspektet omkring efterspørgsel. Du har fuldstændigt ret i, at der ikke er brug for alle disse humanister og DJØFfere. Dengang for ti år siden, da vi stadig troede, vi kunne låne hele verden, kunne man skjule problemerne ved at oprette gøglerprojekter og parpirnusserstillinger til alle dimittender. Det er en velsignelse, at der ikke er råd til det mere.

Forresten er en anden konsekvens af udvandingen af talentet i uddannelsessystemet, at man har været nødt til at indføre en ny karakterskala for at dølge det. Et eksempel: I min tid kunne man få 11, hvis man var meget dygtig og 13, hvis man var exceptionelt dygtig. Sidstnævnte var *meget* sjældne. I dag kan man få 12 for nogenlunde samme præstation, som før gav 11 eller 13. På samme måde er gamle dages 9 og 10 i dag samlet i karakteren 10. Det kræver ikke nogen Einstein at regne ud, at det har fået snittet til at stige på papiret, hvilket selvsagt også har været en del af formålet. Jeg ser frem til den næste revision af karakterskalaen, der kun indeholder karakteren 12.

peder.moller sagde ...

Jeg har lige set det sidste program. De første seks forstærkede bare min opfattelse af den type 'forskere' som fjolser, der ikke kan tænke en rationel tanke. Men i løbet af den sidste fik jeg lyst til at give dem tæsk.
Sådanne idioter burde blive tvangsindlagt til en clockwork orange-agtig visning af historien om Victor der fortælles i afsnit nummer syv.

Anonym sagde ...

At læse med her er som en dyb indånding ved et morgen friskt hav.