torsdag den 5. februar 2015

Pladder på plakaten

Jeg har egentlig i lang tid villet skrive et indlæg om at gå i biografen, og nu hvor Inger Støjberg får med grovfilen for at påtale nogle indvandrerdrenges opførsel, er tiden vist inde. Meget af diskussionen handler om, at lige så mange danskere opfører sig dårligt i biografen. Mit bidrag til sagen er at fortælle om, hvorfor jeg ikke længere går til offentlige fremvisninger af film. Jeg kan nemlig ikke holde ud at være sammen med resten af publikum.

Folk opfører sig generelt dårligt i biografen. Og med dårligt mener jeg, at de fleste biografgængere tilsyneladende tror, de sidder hjemme bag lås og slå på deres eget private lokum, når de i virkeligheden sidder på et tyggegummiprikket plyssæde blandt hundrede fremmede mennesker.

Min sidste biograftur nogensinde var til en annonceret ikke-tekstet engelsk film. Alligevel så jeg som det første, da jeg trådte op af trappen og ind i den sal, der skulle levere to timers fortløbende pinsel, det måbende, dumme fjæs på en otte-årig fed dreng, der var blevet slæbt med ind af sin bovlamme bedstemor, en statement-bebrillet, grå-korthåret ko af en offentlig-skrankepave-type.

Og der gik naturligvis ikke mere end fem minutter af filmen, før det rådne afkoms afkom begyndte at stille højlydte, idiotiske spørgsmål til bedstemoderen, der i stedet for at irettesætte ungen for at genere alle de andre gæster tændte for sin egen, elendige simultanoversættelse i forhøjet toneleje. Jeg mener seriøst, at revselsesretten bør genindføres til forældre, der har børn med i biografen.

Nu var vi så heldige, at der var en forfilm inden selve filmen. Det fik på ingen måde et andet kvindemenneske i salen til at holde inde med at diktere sin kæreste, hvilke møbler han skulle købe til deres lortelejlighed. Da jeg vendte mig om og lavede Pacman-bevægelser med hånden, gloede hun på mig, som om jeg havde spurgt hende, hvad hun skulle have for en god sutter.

Lidt senere passede det hende omsider at holde kæft, hvorefter en gruppe på otte trampede ind i salen. De morede sig tydeligvis, for de snakkede med hinanden med glade, høje, debile stemmer. De masede sig ind på rækken bag mig, mens snakken kørte således (jeg hader folk, der bruger Caps Lock, men det er den eneste måde, jeg kan gengive situationen, som den foregik):
"SKAL VI SIDDE HER?"
"JA, HER ER DIN PLADS, MAJBRIT. KOM OM OG SID VED SIDEN AF MIG."
"NÅ, JEG SKAL DA SIDDE PÅ NUMMER FEM. HVORFOR ER DET HER NUMMER NI? HVILKEN RÆKKE ER VI PÅ?"
"EJ, JEG HAR KØBT ALT FOR MEGET SLIK. JEG KØBTE DET FORRESTEN SLET IKKE I BUTIKKEN UDENFOR SOM MAN SKAL."
"JEG KØBTE POPCORN. JEG KAN BEDRE LIDE POPCORN."
"HOV? ER FILMEN STARTET?"
"HVAD?"
"ER FILMEN STARTET? DET LIGNER REKLAMER?"
"NEJ, DET ER FILMEN. SÅ MÅ VI HELLERE VÆRE STILLE."
(Højlydte grin fra samtlige otte)
"ÅH, HVOR ER DET DEJLIGT AT SE JER ALLE IGEN. OG MADEN VI FIK VAR BARE SÅ GOD, IKKE?"
På dette tidspunkt var vi ti minutter inde i filmen, og jeg missede det meste af handlingen. Jeg kunne ikke høre lyden på grund af al larmen, og underteksterne var til min ærgrelse og bedstemor-og-forkælet-møgunges store overraskelse aldrig dukket op.

Efter to timers lidelse og spild af penge på alt for dyr biografbillet og popcorn til tusind kroner kiloet, rejste jeg mig og kom til at kigge på rækkerne bag mig. Folk havde efterladt deres affald. De havde ikke stillet det på sædet eller ladet det stå i kopholderne. Nej, de havde smidt det, kastet det på gulvet og sæderne, så selv den mest fæle baby måtte skule misundeligt på svineriet.

Sådan opfører danskerne sig i biografen i dag. Det er elendig opførsel. Men skal vi stramme skruen lidt? Klikke tingene et par trin op i grovhed? Så lad os, se hvad der sker, når en flok indvandrerdrenge invaderer biografsalene.

Inger Støjberg er blevet ramt af en shitstorm efter hun på Facebook skrev følgende statusopdatering:




Hvad er der egentlig galt med den statusopdatering? Den ligner til forveksling den, jeg skrev om mine tidligere beskrevne, tåbelige danske medtilskuere, efter jeg kom hjem fra min sidste biograftur. Den eneste forskel er, at Støjberg taler direkte til indvandrerdrengene.

Og uha, det kan vi ikke have. For så er man racist. Selvom vi alle ved, at når en flok adidasbeklædte mospuder med døde øjne supplerer biografsalenes mørke, så er fornøjelsen slut for alle andre gæster - selv dem, der i modsætning til undertegnede ikke blot er sarte krokus og inkarnerede Disneyprinsesser over for andre menneskers uhæmmede gumle-, gnaske- og raslelyde.

Jeg har selv oplevet det. Det er i en helt anden liga. Vi taler kast med slik og popcorn. Ikke kun ud over sæderne til blot de ansattes fortvivlelse, men direkte mod andre gæster. Der lyder højrøstede tilråb til filmen. Jeg har set nogle af dem begynde at ryge i salene og derefter kaste de stadigt glødende skod. En enkelt gang bevidnede jeg endda cirkusset, mens hyænerne var flankeret af tre naturligvis fuldstændigt passive socialpædagoger, der ledsagede dem på en utvivlsomt kommunebetalt biftur som belønning for anden kriminalitet.

Forskellen ligger mellem at være dum som de fleste etniske danskere og at være direkte chikanerende. Alligevel kaster de sociale medier sig over Inger Støjberg med en forargelse, der er begrundet lige nøjagtig i, at mange danskere opfører sig lige så dårligt i biografen.

Det passer simpelthen ikke. Hvordan kan man være så virkelighedsresistent, at man ikke kan se forskel? Lad mig gætte: De forargede er den liljehvide kulturelite, der aldrig kunne finde på at bære deres hvidvinsmarinerede kranier ind til andet end smalle, fisefornemme forestillinger, betalt af alle os andre over skatten, besøgt af få og da slet ikke af en flok mindrebemidlede aber med hang til vold.

De oplever det simpelthen ikke, fordi de ikke er der. Og når de så er der alligevel, ligesom når P3 forsøger at lave et interview, der skal undskylde indvandrerungerne, hvorefter de ender med at bekræfte det, de ville modbevise, så nægter de at tro på det. "Ej, de mener ikke, hvad de siger," lyder det. "Herregud, jeg kastede også et bolsje i Biffen i Odder, da jeg var en ung lømmel. Ho, ho, I kan tro, jeg fik stuearrest i en hel uge bagefter." Eller også kommer de med dødfødte sammenligninger med danske unge, der sidder og fniser i kirken.

Hvordan tror de kloge så, at indvandrerdrenge reagerer, når Inger Støjberg bliver kastet ud i en medieorkan, som jeg med vanlig meteorologisk sans for drama vil døbe 'Zenia', hvor flokke af tossegode danskere kæmper for at forsvare dem, der bærer den åbenlyse skyld for hele miseren? Tror de, det hjælper? Tror de, det får indvandrerungerne til at se sig selv i de tomme øjne og opføre sig ligesom alle andre? Selvfølgelig gør de det.

For de er den snakkende klasse. De er dem, der tror, de kan ændre samfundet ved at sætte andre ord på det. Ved at moderere og censurere tonen. Ved ikke at tale om det åbenlyse, forsvinder det. Og nej, problemet er der ikke, når man udelukkende ser sort/hvide polske stumfilm om skomageres kamp mod social stigmatisering sammen med andre priviligerede cand. mag.'er og bagefter tager Toyota'en hjem til de trygge forstæder for at sidde og glo dumt på hinanden blege fjæs under Le Klintens kolde lys. Hvad? Indvandrere, der opfører sig dårligt? Det har vi aldrig set. Til gengæld sad der en dansk bonderøv bag mig, der havde taget vulgært meget slik med. Det var bare så amerikansk og upassende.

Vi andre, der er til platte, inferiøre underholdningsfilm, må så tage slæbet med det importerede resultat af godhedssegmentets dårlige samvittighed. Vi ser, dag efter dag, hvad der foregår og må dag efter dag blive ved med at finde os i at blive trampet på af nedladende, bedrevidende naivister, der bare ikke vil indse, at tingene er ved at bevæge sig i en hel gal retning, og at hvis noget ikke ændrer sig, så bliver de nødt til at indstille sig på, at der meget snart kommer noget ganske andet end pladderhumanisme på plakaten.

Læn Dem tilbage og nyd filmen.

12 kommentarer:

klafbang sagde ...

Maddox har udgivet en simpel guide til at gaa i biografen: https://www.youtube.com/watch?v=9BDi3rkBV7s

Kenny Starfighter sagde ...

Jeg kommer sjældent i biografen mere, da jeg har bedre udstyr hjemme og det er blevet for dyrt. Sidst jeg var sammen med en kammerat ude at se en film, spurgte kvinden ved skranken om vi skulle betale samlet eller hver for sig. "Hver for sig" lød svaret fra os. Hvorefter hun sagde "Så bliver det 120 kr"(!).

Hun synes i øvrigt ikke mit modsvar var morsomt:
"Nej nej, vi skal betale HVER for sig!" ;-)

Anonym sagde ...

Støjbergs biograf-ballademagere: Vi er født og opvokset i Danmark
http://tiny.cc/dg6ktx

Zenia Stampe må være glad for at få ret. Indvandrerdrengene har jo lært at støje og chikanere i Danmark.

Anonym sagde ...

Nogle morgener føler jeg behov for at kontrollere, om jeg har søvnblogget under alias'et Bob Glitter. Men nej; han har bare læst mine tanker.

Tak Bob!

Anonym sagde ...

Man kan kun være enig med Pressen på P3: Inger Støjberg generaliserer.

I stedet for "indvandrerdrenge" skulle hun have skrevet "indvandrerdrenge af mellemøstlig herkomst". ;-)

Anonym sagde ...

De unge indvandrere refererede selvfølgelig til Danmarks folkekære slikproducent IS-IS.

Anonym sagde ...

Stor tak til Bob Glitter for en humoristisk beskrivelse af et absolut ikke morsomt Danmark. Støjberg som statsminister! Bob som spindoktor!

Kim sagde ...

Som altid et fantastisk velskrevet og humoristisk indlæg. Desværre afspejler det virkeligheden. Men, men Bob, jeg fandt endelig en stavefejl. Jeg ved den slags ærgrer dig, så du må hellere rette "misæren" til "miseren" tredjesidste afsnit :) Go BOB!

Bob Glitter sagde ...

@Kim: Pinligt. Det viser vel bare, at ingen er fuldkommen. Heller ikke Bloggers stavekontrol.

Anonym sagde ...

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=misd%C3%A6der

Bob havde fat i noget plattysk.

Ateist sagde ...

"Danmarks folkekære slikproducent IS-IS."

Eller også var det en hyldest til Danmarks folkekære politiker: Inger Støjberg - Inger Støjberg.

Anonym sagde ...

Støjberg siger bare hvad man har kunnet konstatere i årevis, men som ikke må siges højt
Støj:
http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article4707646.ece

overfald:
http://nyhederne.tv2.dk/2014-05-08-stor-sl%C3%A5skamp-i-palads-flere-blev-overfaldet-i-biograf