fredag den 16. januar 2015

Ytringsfrihed for dummies

Ytringsfrihed er uden sammenligning det mest misforståede begreb, der findes. Samtidig er det Danmarks mest brugte begreb:

Danskere, der bruger begrebet ytringsfrihed: 100 %
Danskere, der forstår hvad ytringsfrihed er: 0.00001773049645 % (undertegnede)

Jeg kan lige så godt opgive at formulere mig abstrakt. Du fatter det ikke. I fatter det ikke. Ingen fatter det. Ingen! Derfor har jeg i indeværende indlæg samlet otte jordnære og konkrete eksempler på de mest almindelige og derfor de mest tåkrummende misforståelser omkring ytringsfriheden og dens konsekvenser:

Eksempel 1: "Jeg vil snakke i biografen."
Jeg var inde at se en kedelig film sammen med min kæreste, og jeg blev tysset på, da jeg højlydt begyndte at foreslå nye farver til pyntepuderne til sofaen derhjemme. 
Derfor er min ytringsfrihed blevet krænket.
NEJ

Du er i biografen. Det er privat ejendom, og ejeren må bestemme, hvad der skal foregå på den. Det er ikke i hans interesse, at tåbelige kvindemennesker sidder og snakker i biografen, da det generer de andre kunder. Når du kommer hjem til din egen stue, kan du roligt og uden afbrydelse fortsætte med at kede din stakkels kæreste ihjel.

Eksempel 2: "Jeg kan ikke lide, du siger mig imod."
Jeg har postet mine tåbelige misforståelser og følelsesladede og direkte forkerte påstande om atomkraft på Facebook, og nu er der en af mine venner, der har svaret med "Hold kæft, kvinde!". 
Er min ytringsfrihed ikke blevet krænket?
NEJ

Fordi din ytring er kommet ud på din Facebookside. Du er ikke blevet retsforfulgt eller slået ned. Personen, der svarede dig, har sandsynligvis forsøgt med rationelle og logiske argumenter mod dine studentikose vrøvlerier, hvorefter han set i lyset af dit indeværende spørgsmål gjorde det eneste rigtige ved at bede dig klappe din evindeligt kvækkende Trine Bramsen-kæft. Bare fordi du siger noget, garanterer ytringsfriheden ikke, at der er nogen, der gider lytte, eller at folk deler, kan lide eller respekterer dine holdninger. Ytringsfriheden garanterer ikke, at folk klapper din be-dellede ryg.

Du kan jo slette hans kommentar, hvilket du garanteret allerede har gjort, uden at du vil påstå, det er en krænkelse af hans ytringsfrihed. Hvilket det heller ikke er. Men det er uhyggeligt, hvor lidt du fatter af, at det ville være nøjagtig samme situation, som du brokker dig over i næste eksempel. Du kan bare ikke i din øretæveindbydende enøjethed se så meget som en millimeter ud over egen næsetip.

Eksempel 3: "Facebook vil ikke vise mine ammepatter."
Jeg har postet et billede af mine utroligt aflange og flade patter på Facebook, og nu har de bortcensureret det. 
NU må min ytringsfrihed da være krænket.
NEJ

Facebook er et privat medie. Facebook har ret til at fjerne indhold, de ikke ønsker, og du har selv valgt at bruge Facebook. Hvis du er utilfreds, så find et andet medie. Facebook ønsker nok ikke nøgenhed på deres sider, fordi det ultimativt og uundgåeligt ville resultere i, at Facebook omdannes til et pornosite. Så nej, de krænker ikke din ytringsfrihed, og nej, de er ikke imod "kvinder, der ammer i offentlighed", selvom ingen naturligvis gider se på grimme patter og babyer, der kaster hvid galde op. Jamen, så fat det dog!

Og prøv at forestille dig, at ingen private medier måtte frasortere ytringsbidrag. Jyllands-Posten ville jo veje et ton hver søndag, når Tourettes-ramte Philip pumper "fisse" ud som hvert femte ord i sit læserbrev, og alle de importerede Koran-tosser reciterer vers i én hjernetom uendelighed.

Eksempel 4: "Alle vil få at vide, at jeg er en billig so."
Hvis vi får fuld ytringsfrihed i Danmark, så vil min læge jo bare kunne gå ud og fortælle alle i landsbyen, at jeg ugentligt bliver vaccineret mod kneppecancer, og så ved de, at jeg nemt kan nuppes ved næste halbal. Hvis jeg forhindrer lægen i at tale om det, så krænker jeg hans ytringsfrihed! 
Ikke?!
NEJ

Fordi selvom det ifølge ytringsfriheden står lægen frit for at ytre den sekvens af ord, der vil afsløre din promiskuitet, så vil han samtidig bryde sin tavshedspligt, hvilket er en helt anden sag. Det er to fuldstændig forskellige ting, faktisk lige så adskilte som dine ben.

Eksempel 5: "Jeg bliver truet til at holde kæft!"
Jeg har skrevet på Facebook, at alle mænd bør betale for, at jeg ikke arbejder. Det er kun rimeligt. Nu har en eller anden psykopat kaldt mig en "smatso". Det betyder garanteret, at han vil voldtage mig, så nu tør jeg ikke sige noget mere. 
Er min ytringsfrihed så ikke blevet krænket?
NEJ

Fordi du stadig har ytringsfrihed. At nogen kalder dig en "smatso" er ikke en trussel, men nok nærmere en korrekt observation. At du i dit oversensitive, følelsesoversvømmede, forvirrede sind vælger at tolke kommentaren som en voldtægtstrussel, gør det ikke til en trussel.

Havde psykopaten skrevet "Næste gang, du skriver noget lignende, så opsøger jeg dig på din adresse og knepper dig midtover, og det er ikke bare noget, jeg skriver!", så kan vi begynde at tale om, at din ytringsfrihed er på vej til at blive krænket, fordi du nu har en konkret trussel mod at ytre dig som du lyster på din side. Men hvad din overstimulerede fantasi forsøger at drømme op ud fra et par skældsord er IKKE virkelighed.

Eksempel 6: "Mit barn må ikke kaldes øgenavne!"
Hvis vi får fuld ytringsfrihed, så vil alle begynde at kalde mit mulatbarn, som jeg så smukt skabte med danseren Boyca på elskovstrekking i Afrika, for "neger".
NEJ

Fordi ikke alle har behov for at kalde din horeunge for "neger", selvom de ikke ville risikere bøde og fængsel. Nogle vil måske kalde ham "sort". Andre vil kalde ham "kommunalbetalt lystfrugt". Og jo, nogle stykker vil måske kalde ham for "neger" - som for eksempel min gamle mor - men hun mener ikke noget ondt med det. Og hvem er du så at kunne straffe hende med bøde eller fængsel, for at ytre et ord, som du har rent subjektive følelser for?

Hvis du føler dig så krænket, så kunne du jo bare fnyse af hende og fortælle hende, hvad du mener? Og så i øvrigt nægte at have noget med hende at gøre, selvom hun gennem en langt arbejdsliv har betalt skatter til, at din møgunge kan æde gratis bananer til han sprækker OG få betalt en læge til at sy ham sammen bagefter.

Forstå dog, at ytringsfriheden ikke pålægger nogen at sige noget bestemt. Bare fordi du tror, at alle vil sige "neger" - en antagelse, der må skyldes enten alvorlig paranoia eller egen racistisk begrundede lyst til at bruge betegnelsen - vil det aldrig blive tilfældet.

Eksempel 7: "Vi krænker alle udlændinges ytringsfrihed."
Vi har ytringsfrihed i Danmark, men eftersom staten ikke vil betale for at hente Boyca herop, så krænker vi hans ytringsfrihed, fordi han ikke har ytringsfrihed i Zamunda.
NEJ

Verden består af nationalstater. Så fat det dog. Nationalstaten Danmark sikrer, at du som dansk borger har din ytringsfrihed (sådan da) gennem sit voldsmonopol, der kan tage fat i dem, der krænker den. Boyca er statsborger i Zamunda. Det er ikke Danmarks problem, at Zamundas konge ikke tillader borgerne at ytre sig frit. Det er ikke Danmarks opgave at sørge for, at Boyca kan ytre sig frit. Og Danmark hjælper da på ingen måde Zamundas borgere i deres frihedskamp ved at indskrænke sine egne borgeres ytringsfrihed, fordi Boyca (eller nok mest sandsynligt hans blege elskerinde) ikke bryder sig som ordet neger.

Eksempel 8: "Perkeren sagde noget, jeg ikke kan lide!"
Jeg har lige set et opslag på Facebook, hvor en eller anden sandneger har slået et link op til terrorangrebet på Charlie Hebdo og akkompagneret det med en smiley. Nu hører jeg heldigvis, at han er blevet sigtet efter terrorlovgivningen.  
Hans ytringsfrihed er ikke blevet krænket, for han har glædet sig over noget, alle finder afskyeligt.
JO, DEN ER

Fordi det sådan set ikke er ulovligt at ytre sig om, at terrorangreb er fede. Usympatisk, måske, men det burde ikke være ulovligt. Hvem siger, at smiley'en overhovedet indikerer, at han glæder sig over, at uskyldige måtte lade livet? Måske er han bare glad for de mulige konsekvenser af terrorangrebet, såsom f.eks. strammere indvandringslovgivning? Det er ren spekulation. Næh, vil man undgå, at aber laver abelyde, så skal man nok i første omgang lade være med at lukke dem ind i stuen. Begrænsninger af ytringsfriheden er symptombehandling og vil ramme os lige tilbage i vores uomtvisteligt måbende fjæs.

"Men kan vi ikke alle blive enige om, at Charlie Hebdo-angrebet er afskyeligt? Eller at Breivik-mordene var afskyelige?"

Igen fatter du intet. Intet. Det er lige netop pointen med ytringsfriheden, at du risikerer at høre ting, du ikke bryder dig om. Hvis du forbyder dem, hvad så når tiden kommer, hvor du selv siger noget, flertallet ikke ønsker at høre? Og bare rolig, den tid skal nok komme, uanset hvor pæn og anstændig du selv synes, du altid er, og uanset, hvor generelt acceptable, du tror, dine holdninger er.

Det er simpelthen så grundlæggende for et frit samfund, at borgerne respekterer ytringsfriheden og forstår hvor vigtigt, det er at opretholde den og at fjerne dens begrænsninger gennem racisme- og blasfemiparagrafferne. Nu har Bitter Blog gjort sin pligt og illustreret gennem en sund, hård tone, hvordan tingene hænger sammen.

Forstår du det så nu?

Godt! Så hold din kæft!

8 kommentarer:

Anonym sagde ...

Mette Bock har heller ikke rigtig forstået, hvad ytringsfrihed går ud på: http://tiny.cc/xt0jsx

Bob Glitter sagde ...

Mette Bock er i det hele taget en katastrofe for LA.

Mads Egholm sagde ...

sandheden er, som altid, ilde hoert-----

Mads Egholm sagde ...

proever igen, der er sq daarligt internet hernede

Sandheden er som oftest ilde hoert.....

Karsten Hjorth Larsen sagde ...

Så er der virkelig stillet skarpt! Enig hele vejen, men kun indtil kommentaren om, at et menneske, som man ikke er enig med, er en katastrofe. Det er jo en selvmodsigelse, når man forsvarer ytringsfriheden.

Bob Glitter sagde ...

Hjorten: Jeg antager, at din sidste halvanden sætning er dit bud på et niende eksempel.

Morten - - - sagde ...

Karstens eksempel er vel nærmest analogt til eksempel 5.

- - -

Anonym sagde ...

Pernille Skipper har så også på fornemmeste vis vist at hun HELLER ikke aner hvad ytringsfrihed går ud på! Kan vi ikke få Bob til at holde et kursus for alle meningsdannere... http://www.politiko.dk/b-tinget/movia-og-df-s-delvise-ytringsfrihed