mandag den 18. august 2014

Stærke kvinder

For tiden hører vi meget om de stærke kvinder. Radio og TV taler konstant om disse personer af det svage køn, som er i gang med at vende alt på hovedet. Ifølge vort statsmedie, der selvfølgelig leverer objektiv og upartisk information, fordi befolkningen tvinges til at betale licens, stormer kvinderne ind på uddannelserne og vil snart overhale mændene som de dominerende i karriereræset.

Et eksempel kunne tages fra et af mine seneste indlæg om den stærke, selvstændige feminist, der har sit helt eget radioprogram, hvor hun for at udbrede sin fortænkte virkelighedsopfattelse kæmper som en elefant i en glasbutik for at undvige sandheden. Man undgår ikke at stille sig selv spørgsmålet: Når der nu er så mange sindssygt stærke kvinder, hvorfor fandt Radio24syv så ikke et eksemplar, der rent retorisk er i stand til at argumentere på et højere niveau end en Bubbles-beruset konfirmandinde med Downs syndrom?

Svaret er, at de kvinder, som vores venstredrejede medier hepper på, så man føler sig hensat til forældretribunen til handicap OL, overhovedet ikke er stærke. Faktisk er de dybt afhængige af andre for at kunne skabe deres såkaldt selvstændige tilværelse. Lad os kigge på et par af de "stærke" kvinder:

KARRIEREKVINDEN

Du er uden tvivl stødt ind i denne type, der typisk er ansat i en privat virksomhed, hvor hun arbejder røven ud af buksedragten. Hun knokler tres timer om ugen for at udfylde sit diffust titulerede "projektleder"-job. Ikke fordi hun dygtiggør eller specialiserer sig, men fordi hun er så jævnt begavet, at hun er nødt til at kaste et enormt antal timer ind på travbanen for overhovedet at få et mulehår op at strejfe røven af den nærmeste kollega.

Ikke desto mindre forventer hun at blive forfremmet, fordi hun "arbejder så meget". Desværre har ekstra tyve timer om ugen som kompensation for inferiøre Excel-evner eller for at skrive kilometerlangt, ligegyldigt ævleprosa om problemstillinger, hendes mandlige kollegaer nagler på en Post-it-seddel som Jesus til et kors, aldrig gjort nogen til en mere værdifuld medarbejder.

Snart vil hun begynde at brokke sig over sit lønniveau. Hendes kollegaer tjener nemlig meget mere, og det kan hun slet ikke forstå, på trods af at hun til de seneste fem lønsamtaler har udvist selvsikkerhed som en parkinsonsramt pekingeser til kinesisk nytår. Nu vil hun begynde at brokke sig over, at der ikke er "lige løn for lige arbejde", og da hun er ude af stand til selv at tage initiativ, vil hun gå til fagforeningen, hvis fornemmeste opgave er at skrabe flest mulig penge ind til de mindst kompetente medarbejdere. Endelig vil hun begynde at vrøvle om en konspiration blandt lederne og snakke om, at man bør indføre kvindekvoter, for der kan ikke være anden forklaring end simpel mandschauvinisme på hendes forsinkede forfremmelse.

Derhjemme krakelerer den professionelle facade, når vor heltinde slæber sin stakkels mand gennem timevis af en-vejs samtaler om, hvordan kollegaerne ikke kan lide hende og om, hvordan hun bare kan føle, at de tænker negativt om hende, hvorefter hun bryder grædende sammen i hans favn, så han kan trøste hende som det lillebitte pattebarn, hun er.

Giv en hånd til denne "stærke kvinde". Hvem ved, måske finder manden klodserne frem og forlader hende, så hun kan træde et skridt videre af vejen for "stærke" kvinder og blive til:

DEN SELVVALGT ENLIGE MOR

Uha, socialisterne knuselsker denne kvinde, der har sagt farvel til den forhadte traditionelle familieform og modigt har etableret sig helt, helt alene med børn uden en mand til at hjælpe sig. Hun klarer simpelthen alt selv: Opvasken, opdragelsen, madpakkerne, ferieturene og natteskrigerierne. Hun er intet mindre end en slags virkelighedens Marvel-figur. Fantastisk! Hun er simpelthen en bomstærk og komplet selvstændig kvinde, som hver eneste opslidende måned trækker hele sit spækfede, økonomiske livsgrundlag fra en offentlig konto, hvis midler er tvangsopkrævet fra de mænd, der ikke var gode nok til hende.

Jeps, dette selvkørende kvindemenneske, som ikke kunne finde en mand, der levede op til hendes ganske konsistente og fuldstændig realistiske krav om på samme tid:

  1. at være helt og aldeles under tøflen.
  2. at levere modspil og sætte hende på plads.
  3. at ligge cirka syvogtres trin over hende på lækkerhedsskalaen.
  4. at være en smartklædt badboy med en økonomisk betragtet bæredygtig uddannelse.

... kan nu gå til staten, som uden hverken vederlag eller samvittighed sprøjter sæd op i hendes slidte skød og nærmest kaster pengesække efter hende, når resultatet af den kærlighedsløse og egoistiske undfangelse kravler frem fra mellem stængerne.

Nogle af disse modige mødre indser efter et stykke tid, at det slet ikke kan betale sig at yde noget. Så snupper de lige den helt store udstyrspakke med halvtreds kilo overvægt, overarmstatovering, røde striber i håret og statsbetalt Odder-barnevogn til afkommet fra de mænd, der sandsynligvis ville have brækket sig over dem, hvis de havde skullet levere ladningen in vivo, hvorefter de kan fortsætte deres uafhængige tilskudskarriere på forvoksede ydelser.

Hvor er det flot klaret! Lad os alle rejse os og klappe af disse utroligt selvstændige kvinder, hvoraf en hel del faktisk formår også at tage en akademisk uddannelse og udvikle sig til:

DEN OFFENTLIGT ANSATTE

Kvinderne overtager uddannelserne, hører vi. Kvinderne bliver de nye ledere, siger centrum-venstre medierne. Og det er klart, at når hun har læst rigtig meget prosa, når hun har en bachelorgrad i kulturmødestudier og et halvt gennemført bifag i filosofi, hvor hun med næsen i skønlitteraturen har forlænget det trygge teenageliv, isoleret i sit værelse for at drømme sig væk fra den virkelighed, der afslørede sin uforståelighed i fysiktimerne, så udvikler hun sig lige præcis til den lederkandidat, som virksomhederne efterspørger.

Eller også kan hun i stedet blive barnepolitiker eller offentligt ansat. På præcis samme måde, som staten leverer sæd og gratis penge til kvinden, der ikke kan eller vil skaffe det selv, har de opbygget en enorm offentlig sektor, der kan beskæftige den fantastisk dygtige, akademisk uddannede kvinde, så det ser ud som om, hun producerer noget. Her er dejlige løntrin, der ikke skelner til noget så småligt som medarbejderens evner. Gratis øv-fri på de dage, hvor hun "bøvler med sig selv". Ingen krav om effektivitet. Vattede ledere, der taler hende efter munden, fordi de ikke har incitament til andet. Måske kan hun endda opgradere snakkejobbet til en myndighedsstilling hos SKAT, så hun kan jage driftige mænd og trække midler ud af dem til at finansiere sit årelange fravær grundet barsel og efterfølgende depressioner, der tager sin begyndelse i det øjeblik, undfangelsen af første afkom er bekræftet af doktormanden.

DEN KLYNKENDE JOURNALIST

Som konkret og aktuelt eksempel tager vi kronikken fra journalisten, der uden tvivl har kæmpet for et slapt, konsekvensløst samfund med lige resultater for kønnene, og som nu klynker i lange kolonner om sin oplevelse i metro'en, fordi de slappe hipstermandslinge, hun selv har kæmpet for at fostre, ikke lige pludselig udviklede testikler og trådte ind og forsvarede hende, da nogle spinkle taberdrenge konfronterede hende med grimme ord. Selv trådte hun ud af den traditionelle kvinderolle og sad stille og smilede genert ned i gulvet. Flot klaret!

"Okay, Bob, nu har vi hørt på dine lettere karikerede portrætter og forstået din opfattelse af stærke kvinder, men mener du virkelig, at der ikke findes stærke kvinder?" spørger du så. Til det vil jeg svare: Prøv at kigge på fællesnævneren ved mine eksempler: Kvindernes styrke opnås ved at trække økonomiske midler ud af andre. Altså tiltvinger de sig adgang til andres midler med henblik på at opnå egne, egoistiske mål. Disse kvinder er "stærke" på samme måde som rockere, der opkræver beskyttelsespenge.

Men er jeg stødt på kvinder, der er stærke? Altså rigtig stærke uden at bryste sig af den beskrevne pseudo-styrke, som i virkeligheden bare er snyltet fra skatteborgerne? Absolut. Har der været erhvervsledere blandt dem? Ja. Har de været dygtige? Ja. Har der været husmødre blandt dem? Ja. Har der været enlige forsørgere blandt dem? Måske et par stykker. Har nogen af dem været klynkende, bestemmesyge, krævende, socialistiske feminister?

Nej!

9 kommentarer:

Anonym sagde ...

Som altid morsomt og lige i skabet.

Kvinder i al almindelighed er uproduktive og beskrives ved død med røde tal på bundlinjen. Så vidt jeg husker koster en gennemsnitlig kvinde i Danmark staten 600.000 Kr. når de dør.

Hint : Men hvorfor falde i staver over trivialiteter når man kan kaste sig ud i nye eventyr med buzz-words som "Trigger warning".

Det er ikke rigtigt kommet til DK endnu men mon ikke vi også får fornøjelsen ;)

/ Santor.

Anonym sagde ...

Underholdende skriv Bob, men du skylder et tilsvarende om mænd. Det senstalinistiske moralske forfald Danmark er endt i, kan ikke alene tilskrives kvinder. Sygdommen er ikke kønsbestemt så vidt jeg kan se, og en en morsom betragtning af den statsliderlige mand i alle hans afskygninger, og der er mange, må være guf for dig.

Ps. Det underholdende i dit indlæg er at huske på alle de gange jeg er stødt på præcis den arketype du beskriver ... its funny cus its true ^_^

Mvh.

M

Anonym sagde ...

Lige i skabet. Det er på samme tid fascinerende og uhyggeligt at betragte medierne køre løs om disse stærke kvinder, og slet ikke kunne genkende billedet fra egen erfaring. Fordrejning af virkeligheden så det ligner løgn er blevet norm i medierne. Et eksempel: Nordjyske bragte en artikel om forskel mellem kvinder og mænd i familielivet. En undersøgelse viste at det typisk er kvinden der har flest konflikter med svigerfamilien. Den i artiklen beskrevne årsag, som fik mig til at kaste op af grin, er at kvinder er mere "socialt intelligente" end mænd, så de opfanger lettere svigerfamiliens fornærmelser. Det er altså ikke fordi kvinder gennemsnitligt er mere intrigante end mænd. OMG!

Anonym sagde ...

@Anonym sagde ...

Underholdende skriv Bob, men du skylder et tilsvarende om mænd. Det senstalinistiske moralske forfald Danmark er endt i, kan ikke alene tilskrives kvinder. Sygdommen er ikke kønsbestemt så vidt jeg kan se, og en en morsom betragtning af den statsliderlige mand i alle hans afskygninger, og der er mange, må være guf for dig.

Ps. Det underholdende i dit indlæg er at huske på alle de gange jeg er stødt på præcis den arketype du beskriver ... its funny cus its true ^_^

Mvh.

M

Se generelle indlæg om projektledende hipstere, der lever af tilskudskroner..

Anonym sagde ...

Som altid veloplagt, besk, bittert og korrekt. Det er en nydelse at se sproget anvendt så smukt og korrekt at enhver kættersk tanke om at Bob måtte være journalist, automatisk forstummer. Så meget mere stikker anvendelsen af ordet "gro" ud som en uvelkommen kønsvorte (det er der mange kønsvorter der er) for man kan ikke "gro" testikler. Det læner sig op ad "Hipster danglish". Man kan udvikle testikler men ikke gro dem. Kære Bob - ret det :-)

Bob Glitter sagde ...

Anonym@17.20: Så pinligt, at mine egne trakte sig helt op under ribbenene.

Anonym sagde ...

Her er en stærk kvinde. Hun er den første af sit køn til at vinde en "Fields" medalje - matematikkens nobelpris.

We are doomed.

Anonym sagde ...

Du er lidt streng, men det er OK :)

Hvad angår den klynkende karrierekvinde, har jeg endnu til gode at møde nogen at dem på mit job. Men jeg er også lidt heldig idet jeg har mit udkomme i en ret konkret orienteret branche, hvor distanceblændere hurtigt ryger ud til højre. Andre steder florerer de sikkert (M/K).

Beskrivelsen at de offentligt ansatte har til gengæld noget på sig. Man skal ikke granske statistikken længe for at se, at kvinder -- gennemsnitligt betragtet -- flokkes mod offentlige skrivebordsjob. Både de for omgivelserne harmløse af slagsen (sagsbehandlere osv) og de for omgivelserne direkte skadelige (DJØF'ere, politikere). Igen, også mange mænd rundt omkring i bureaukratiet, men guderne skal vide at der de sidste tyve år er blevet ansat mange akademisk uddannede kvinder i nyttesløse offentlige stillinger. Dels fordi pengene syntes at være der, dels fordi man dermed kunne opretholde illusionen om, at lange uddannelser pr. definition også vil være nyttige og føre til høj løn (den boble er væk nu, og godt det samme).

Beskrivelsen af Irene Manteufel ville jeg have betragtet som de rene injurier, hvis jeg ikke havde haft det nævnte radioprogram i frisk erindring. Nu ved jeg, at der er tale om knivskarpe observationer.

Anonym sagde ...

http://go.tv2.dk/2014-08-20-23-%C3%A5rige-camilla-feminister-f%C3%A5r-mig-til-skamme-mig-over-mit-k%C3%B8n

Kan kun elske hende :)