fredag den 14. marts 2014

Che Guevara: Et portræt

Che Guevara var en kommunistisk massemorder, der internerede mennesker, han ikke kunne lide - deriblandt homoseksuelle - i lejre, og han foretog personligt over 200 henrettelser. Hvad er det, du ikke forstår? Og hvorfor bliver du ved med at gå rundt med hans portræt?

Jeg har brokket mig utallige gange over, hvordan de røde får lov til at slippe fri for den kritik, der burde trænge sig på fra alle sider. Hvordan de kan vade rundt med hammer og segl og komme med de mest groteske udtalelser samtidig med, at de stiller sig op og udråber sig selv til at være gode og omsorgsfulde mennesker, der bare ønsker at være kærligt solidariske. Alt imens medierne villigt leger mikrofonholdere.

Tag et simpelt, ganske jordbundet eksempel: I årets X Factor show - ja, lad bare som om, at du ikke ser det, hvis du er lige så flov over det som mig - deltager sangerinden Lucy Mardou. Hun er atypisk for det populistiske, popkapitalistiske X Factor koncept. Hun bor nemlig i Thy-lejren sammen med sin mand og sit barn, og hendes varemærke i showet er at udtrykke ro, salighed og fuldstændig hvilen-i-sig-selv. Hendes sange er som regel dramatiske og tåkrummende i deres komplette mangel på ironi, og de er fyldt med dejlige, naturlige og positive "vi ønsker fred og kærlighed"-vibrationer, mens hun foretager sine ekspressionistiske dansetrin som en eller anden debil, pothøj, asetroisk troldkvinde.

Lucy Mardou, komplet med Thy-monteret luserede.
Hvad sker der så, mens hygge-tykke Lucy udfylder scenen og er åh-så-forstående og omfavnende over for alt og alle omkring hende? Blachman siger undskyld for sin i øvrigt ganske berettigede kritik, og mens hun overskudsagtigt proklamerer, at han ikke skal undskylde for noget, der bare er hans mening, panorerer følelsespornokameraet over på hendes mand, der ...


... bærer en Che Guevara T-shirt. Jamen, jeg forstår det ikke? Så vores alle sammens lille, kærlighedssprudlende zen-Buddhafigur danner par med en mand, der har en massemorder som idol? Endda en, som har forfulgt vores tids ellers mest allerhelligste minoritet, de homoseksuelle? Det må da skabe lidt mere end de sædvanlige ægteskabelige gnubberier hjemme i træskuret.

"Årh, Che Guevara er bare en slags rockikon. Du ser ham også over det hele på Roskilde Festival. Det skal du ikke lægge så meget i, Bob," siger du så. Nå, men vidste du, at Che Guevara også proppede folk, der lyttede til rockmusik, i arbejdslejre? Nej? Nå, men måske skulle du så læse lidt op på massemorderen, du hylder, inden du klistrer hans portræt op overalt, fordi han ligner Chris Cornell.

"Che Guevara er jo et symbol på vores frihedskamp," fortsætter du. Et symbol på frihed? En mand, der myrdede løs i et kommunistisk diktatur? Jamen, jeg kan simpelthen ikke forstå det. Og det kan jeg ikke, fordi det: Ingen ... mening ... giver. Det er ligesom at dukke op til møder i en dyreværnsforening iført en minkpels eller en T-shirt fra en tyrefægtning. Bortset fra, naturligvis, at det ville have været sjovt.

Fair nok, jeg kan ikke vide, om Lucys mand, kæreste, bolleven, tilfældigt forbipasserende eller hvem kvinderne i Thy-lejren ligger med for at skaffe sig friske gener, egentlig har noget til overs for Che Guevara. Bare fordi han går rundt med en T-shirt med hans portræt, behøver han jo ikke at sympatisere med ham. Og derfor behøver medierne heller ikke stille kritiske spørgsmål til folk som ham. Nøjagtig ligesom de ikke ville gå kritisk til Pia Kjærsgaard, hvis hun deltog i et TV-program, og hendes bedre halvdel sad blandt publikum iført en Hitler T-shirt. Hov, hov, Adolf er da bare et symbol på små og enkeltbeklunkede mænds kamp eller måske på kærligheden til flotte uniformer? Eller måske er det bare et ironisk statement?

Nej, selvfølgelig ikke, og heldigvis for dét, for den nationale socialisme er en modbydelig ideologi. Nøjagtig så modbydelig som den frihedshadende internationale socialisme, hvis symboler, Che Guevara, hammer og segl og så videre og så videre, dit radikale pigebarn af en teenagedatter vader rundt med i sin grænseløse naivitet, uden at du eller nogen andre løfter så meget som et øjenbryn.

Efterhånden har jeg indset, at jeg aldrig lærer at forstå det her. Siden sjette klasse, hvor jeg opdagede, at Kina ikke var det paradis, der blev portrætteret i vores klasselærers film om vidunderlige Mao, har jeg undret mig over al dobbeltmoralen. Og hykleriet, der gennemsyrer vores samfund, er bare vokset siden. Se for eksempel, hvordan Bent Jensen bliver behandlet, fordi han har undersøgt hvilke danskere, der arbejdede for Sovjetunionen. Se bare, hvordan Enhedslisten fremfører det ene himmelråbende absurde politiske forslag efter det andet, uden at en eneste journalist stiller de spørgsmål, der har roteret i mit hoved, siden jeg kun havde dun på kæben. Eller se i noget så idiotisk og lavkulturelt som X Factor, som man ikke i sin vildeste fantasi kunne forestille sig blive mere fordummende, indtil det sank lige så dybt som resten af alt det venstredrejede pis, DR fylder os med for vores egne penge.

"Hvorfor går du så meget op i det, Bob? Det er bare en T-shirt," siger du og trækker på skuldrene. Og lige præcis dét udsagn viser, at du intet har fattet. Intet. Det er jo netop den trækken på skuldrene, den ligegyldighed og den selvfølgelighed, som følger i kølvandet på fremvisningen af sådant et modbydeligt symbol, der beviser, at socialismens vold og tvang er fuldstændigt accepteret i vores samfund. Lige fra folkeskolen og langt ind i regeringen, omend man med rette kan sige, at der for tiden godt nok ikke er særlig lang vej mellem netop de to ståsteder i livet.

Socialismen har i sandhed for længst sejret. Åh ja.

9 kommentarer:

C.Koop sagde ...

Spot on.. .as always

BFN sagde ...

Vi er nogle, der lytter... - og samtykker.

Dine blogs bliver bestemt ikke dårligere af, at du stryger ironien, og bare fyrer den max af.

Respekt.

Knetekyllingen sagde ...

Jeg sad og spyttede blod, da Che-elskeren gled over skærmen, som havde han en panda på trøjen.
Men Bob giver min galde mæle.
Af hjertet tak.

Povl K sagde ...

Hovedet på sømmet BoB. Fanden ta' alle de der medløbersocialister og kommunistromantikere.

Anonym sagde ...

Hey fint du har en mening omkring det hele, og at din blog bare genrelt er pisse negativt.. Men det er altså lavt at skrive noget som "hygge-tykke" og at hendes hår er en luserede. For det første kan man slet ikke være bekendt af kaldte folk tyk. Jeg siger ikke lucy er skelet-tyns, men INGEN af os ved noget om lucy personligt. Eller jo, jeg gør men du gør bestemt ikke.. Jeg har været samen med Lucy flere gange, og ingen af gangene har jeg fået lus. så jeg må nød til at sige, du desværre ikke har ret vdr. hygge-tykke eller lus. Det med t-shirten blander jeg mig elt uden om. For der er jeg sådan set pisse ligeglad.. ha. en god sommer :)

Anonym sagde ...

Den kommentar har reddet min sommer uden Bob!

Anonym sagde ...

Den kommentar har reddet min sommer uden Bob!

Kimmo sagde ...

Er man i tvivl kan man kigge på følgende dokumenterede tabsliste for Che's hånd: http://cubaarchive.org/home/images/stories/truth%20and%20memory/victims_of_che_guevara_in_cuba_9.30.2009.pdf

Bob Glitter sagde ...

Anonym@11.40: Hun har en kæreste, der hylder en homofobisk massemorder, og det store problem er, at jeg kalder hende "hygge-tyk"?

Tak for at understrege min pointe.