onsdag den 15. januar 2014

Hjemmehjælpere laver intet

Et ældre medlem af min familie er kommet i den situation, at hun ikke længere kan klare sig selv. Det er en træls situation, som kun kunne ordnes på to måder: Enten måtte familien træde til, eller også gav vi hende et hurtigt, hårdt skub i ryggen, så hun faldt ned af trappen. Desværre var min blødsødne familie ikke med på sidstnævnte løsning, så i stedet måtte vi alle give en hånd. Hvilket vi heller ikke gad, og derfor ringede vi til kommunen.

Ved hjælp af hurtig hovedregning kommer jeg frem til, at vi i familien har betalt godt atten millioner tilsammen i skat gennem vores arbejdsliv til det fantastiske velfærdssystem, som nu skulle vise sit værd, når vi som slaver var blevet for nedslidte og af socialistisk ansvarsfraskrivelse for ligeglade til at tage os af vores aldrende familiemedlem. Og det var da også med kyshånd og bukken og skraben, at vi tog imod den ene times rengøring hver fjortende dag, som den ældre dame efter månedslange papirprocesser med talrige besøg fra hovne bureaukrater og patroniserende fysioterapeuter allernådigst kunne tildeles.

Nu den gamle dame havde det så svært, besluttede jeg mig for at besøge hende lidt oftere, og jeg kiggede derfor ind, da hun havde haft hjemmehjælp i cirka et halvt år. Jeg må sige, at det der slog mig som mest underligt var nok, at hendes lejlighed ikke var blevet gjort rent. Jeg spurgte ind til, hvad der var sket med hjemmehjælpen, og damen svarede, at der da godt nok kom en vældig sød, omend lettere overvægtig pige, som dog desværre ikke var særlig god til at gøre rent. Her er et par af de episoder, hun fortalte mig om:

  • Pigen måtte ikke støvsuge gulvet, hvor der stod møbler, inklusive spisebordsstole lavet af pindebrænde, for hun "måtte ifølge reglerne kun flytte det, hun kunne skubbe med fødderne." Desuden var kun halvdelen af stuen visiteret til støvsugning, fordi den var "for stor".
  • Badeværelset var heller ikke ordentlig rent, fordi det er et vådrum, og pigen kunne dermed risikere at falde på det eventuelt våde gulv. Dog havde hun mod al menneskelig fornuft og til fare for eget liv og helbred en gang imellem kørt en våd klud hen over vasken.
  • Stuegulvet blev vasket ved at klaske en svaber rundt, så skidtet fra den ikke-støvsugede del lagde sig og tørrede ind til flotte mønstre på brædderne.
  • Pigebarnet var udeblevet fra rengøring indtil flere gange på grund af "sygdom". Et par gange havde hun også meddelt på sms, at hun var "på ferie". Det var afløseren åbenbart også, for en sådan hørte man aldrig fra.
  • Den ældre dame er gammel. Så gammel, at hun pudser vinduer. Også indersiden. Derfor havde hun spurgt pigen, om hun ikke kunne gøre det i stedet for at omrokere stuens støv. Men ak ... hun måtte ifølge reglerne ikke stille sig op på noget, for hun kunne jo risikere at falde, og desuden vidste hun egentlig ikke, hvordan man pudser vinduer.

Servicen var bare samtlige atten millioner værd!

Nå, men hvem skal vi så give skylden, hvis vi ser bort fra os selv, som har været så dumme blindt at indbetale skat i stedet for at have grebet høtyvene og faklerne og vippet hele den lange perlerække af uduelige, socialistiske regeringer af pinden? Der er kun systemet og hjemmehjælperne tilbage. For der er ingen tvivl om, at alting er indrettet til fordel for dem. Skidt med kunderne, skidt med de betalende borgerne, bare de selv har det godt.

Det er ovenstående indstilling, der udmønter sig i vores grotesk ineffektive system, hvor fagforeninger og socialistiske tosser sørger for, at de stakkels hjemmehjælpere ikke risikerer at skulle anstrenge sig bare det mindste. For uuuuh, de kunne jo risikere at forstrække en muskel, hvis de fik lidt motion. Og nej, der må så sandelig aldrig sættes spørgsmålstegn ved deres uendelige sygdomsmeldinger og dårlige undskyldninger for ikke at komme på arbejde. Faktisk ville de offentligt ansattes organisation foretrække, at hjemmehjælperne bare sad hjemme på sofaen og fik udbetalt deres fede løn, tvangshævet fra de stakkels ældre, der må leve i skidt til halsen. Så har vi nemlig velfærd ... for de offentligt ansatte.

Og kan vi egentlig bebrejde de svagelige hjemmehjælpere for at falde i med begge, fede leggingsindsvøbte ben? Naturligvis. Selv kandidatmassen til hjemmehjælperjobbet - halvdebile, dovne køer fra socialklasse sytten, hvis største lidenskab og bedrift i livet er at farve hår og få tatoveret kattepoter på patterne - må kunne se, at den er helt gal. Men deres egne behov kommer naturligvis altid i første række, og når man vælger at dække sine livsstilsforårsagede dårligdomme ind under imaginære diagnoser såsom fibromyalgi eller kronisk depression, fordi man faktisk hellere vil ligge hjemme på sofaen i stedet for at lette røven og for satan gøre noget ved det selv, så er det dejlig bekvemt, at arbejdsgiveren bare villigt lægger sig om på ryggen. Så er det heller ikke så sært, at hjemmehjælperkorpset ligner Julemærkehjemmet og det nærmeste åndssvagehjem på fælles ekskursion.

Som en slags bonus oven i mine oplevelser med landets smukke og værdige ældrepleje, fik jeg en Tour de Beskyttet Bolig i den ældre dames nabolag. Forskellen mellem de tyve år gamle og de nybyggede boliger illustrerer på glimrende vis systemtænkningen i dette vort vestlige svar på DDR. De gamle boliger var adskilt af hække, var lavloftede, hyggelige og lignede små lejligheder. De nye var placeret på åbne, flisebelagte områder og bestod af ét stort rum med et klinisk køkken, det hele optimeret til nem og hurtig vedligeholdelse til glæde for de lade hjemmehjælpere. Døråbningerne til badeværelset, der var så hyggeligt som afblødningskammeret på det lokale slagteri, og til det spartanske soverum med hjemmehjælpervenlig institutionsseng var meterbrede og uden karme. "Fordi de ældre ofte sidder i kørestol," tænkte jeg. Indtil jeg indså, at de var til ære for Citronmåneædende hjælpere, der nemt skulle kunne klemme deres fede måse igennem uden at risikere at mase nogen ihjel i processen. Der manglede bare transportbånd under sengene, så ligene af nyligt afdøde ældre med et tryk på en knap kunne rumle ud gennem en luge i væggen, direkte til krematoriet. Vi skulle jo så nødig genere de ansatte.

Til den gamle dames held er hun nu begyndt at falde. Helt af sig selv uden hjælp fra kommunen. Morgenfrisk og med vanlig offentlig forebyggelsesiver svarer kommunens kassehårsdame kl. 11.10 i telefonen, at en faldalarm desværre ikke kan udleveres, med mindre den ældre allerede er faldet og har slået sig alvorligt. Det var sgu' da godt. Så slipper hun for at skulle leve så længe med offentlig hjælp. Hun betaler jo alligevel ikke skat længere. Men det gør vi andre. Så blindt, dumt og bevidstløst, at vi faktisk heller ikke fortjener så meget som et skuldertræk mere, end hvad et socialdemokratisk velfærdssystem kan hoste op.

13 kommentarer:

Arbejderens blogger sagde ...

Det er ikke sikkert at du får ret meget arv. Men vi andre får lille en grinern på. Eller en grædern... Kan man sige det?

Forresten så har i måske nok betalt 18 mil i skat men hvis nogen er jer har været på hospitalet så overvej at den slags ikke er helt gratis. Hvis nogen har været i hæren så trækker det jo ned på 2 måder: Dels bidrager folk ikke med netto skat og dels har folk jo brugt gode skattekroner på at kaste rundt med C4 og flyve helikopter og skyde talebanere.

Joe sagde ...

Her gnavpot:

http://www.aarhus.dk/da/omkommunen/organisation/sundhed-og-omsorg/Opgaver-og-vaerdier/Tryghed-i-hverdagen/Tryghedsalarm.aspx

Det er ikke offentligt, så ved du at det virker med det samme. ;-)

kjensen sagde ...

Det værste ved dette indlæg er nok desværre, at det er sandt.
Og I givet fald:
"So live for today
Tomorrow never comes
Die young, young"

Anonym sagde ...

Jeg bryder lige min kommentar over i to:

Nu er det jo Bitter Blog (forøvrigt tak for næsten altid underholdende og sjove indlæg), så jeg burde vel ikke tage dine fakta så seriøst... men det gør jeg så alligevel.

Til at starte med: flot (eller trist) at din familie har betalt 18 millioner i skat, det er bare ikke nok. Vi (og i) har valgt at indrette velfærdsstaten sådan, så skattepengene bruges løbende, de spares ikke op.

I (og vi andre) har altså ikke optjent nogen ret til nogetsomhelst, bare fordi i (og vi andre) har betalt skat.

I kan fryde jer ved tanken om at i har betalt for at en eller anden jer fuldstændigt uvedkommende gammel mand har kunnet kigge dybt i udskæringen på en ung og smækker hjemmehjælper for jeres penge i 80erne og 90erne. Nu er det så jeres pårørendes tur, men nu er trunten tyk, morgensur og ugidelig, og der er intet i kan gøre ved det.

I har stemt for et system hvor jeres skattepenge fjottes væk lige så snart i har tjent (og mistet) dem. Jeres 18 millioner har altså intet at sige, det er kun det i betaler her og nu. Og det er heller ikke nok - statsgælden nærmer sig 500 milliarder, så med mindre i har betalt 500.018 millioner i skat, så har i betalt for lidt til at have krav på noget som helst - i er skyldnere lige så meget som alle os andre.

Nå, det var et lille surt bøvs. Tilbage til humlen:

Anonym sagde ...

Du nævner et par ting du har set eller hørt hos dit ældre familiemedlem. Jeg arbejdede på et tidspunkt som afløser i hjemmeplejen, så lad mig give lidt input til hvert punkt:

•Mht at man kun må flytte det man kan skubbe med fødderne:

Sandt nok. De fleste i hjemmeplejen har 2-3 rengøringer om dagen, altså 10-15 stykker om ugen eller 460-590 om året. Alene støvsugningerne slider overraskende meget på ryggen (den evindelige frem-og-tilbage-bevægelse mens du drejer i ryggen). Læg dertil mere eller mindre overvægtige og handicappede folk der skal vendes, drejes, rejses, sættes, lægges osv i forbindelse med de andre hjemmepleje-opgaver. Et eller andet har man ment der skulle skæres i, og her er rationalet så at der nok er mere beskidt hvor folk kan gå og snavse, end der er der hvor de ikke kan komme til - under møblerne.

•Mht visiteringen af stuen:

Har aldrig hørt noget i den retning. Jeg har hørt at visse rum kan udelades ved hver anden rengøring, men aldrig at man deler et rum over - og slet ikke at man ikke støvsuger, men så mopper oven i (og som du siger skubber skidtet rundt). Skal jeg være ærlig, så tror jeg der er tale om en misforståelse et eller andet sted. Hvis det pisser dig af, så prøv at kigge på papirerne fra visitationen, og bed din pårørende om at klage hvis hun ikke får hvad hun skal have.

•Mht badeværelset:

Detaljen med at badeværelset ikke blev gjort rent tror jeg helt ærligt er noget din pårørende har fundet på eller har misforstået. At et rum er et vådrum har aldrig nogensinde været grund til at det ikke skal rengøres - tvært imod. Fugten fremmer mug- og bakterievækst, så rengøring netop er vigtigst her. Morgenpleje og bade er også ret svært at klare, hvis hjemmeplejere ikke må være i vådrum pga faldfare, ikke?

• Mht udeblivelse pga sygdom og ferie:

Hvis din pårørendes historie passer, så skal hun ringe til hjemmeplejen og få hjemmehjælperen fyret. Der er ingen steder, hvor udsættelse og aflysning af besøg er i hænderne på den enkelte hjemmehjælper, og der er da slet ingen der har lov til at aflyse besøg pga ferie eller sygdom - hjemmeplejen sender en anden.

Jeg har én gang oplevet at en hjemmehjælper på eget initiativ bare blev væk fra et besøg. Hun kom til tjenstlig samtale og fik at vide at gentagelsestilfælde betød en fyreseddel.

• Ang. vinduespudsning.

Den historie holder. Generelt må hjemmeplejen intet uden for husets fire vægge - heller ikke vaske vinduer udvendigt. Indvendigt er forbudt af de grunde du nævner, selv om mange hjemmehjælpere er villige til at ignorere reglerne.

Problemet med at "bytte" ydelser er, at selv om den enkelte hjælper gerne vil gøre det (jeg gjorde det gerne), så åbner det op for at den næste hjælper der kommer, og som overholder reglerne, så skal høre på at "hende der var har sidst ville gerne". Så stiller man kollegerne over for valget mellem 1) at sige nej, overholde reglerne og så være en ond so i den gamles øjne eller 2) at bryde reglerne, måske falde og slå sig, og så skulle finde på en god forklaring på at man kunne tildrage sig en arbejdsskade under vinduespudsning, når man nu ikke må pudse vinduer.

Detaljen med at hun ikke vidste hvordan man pudser vinduer kan du forøvrigt godt bilde mig ind. Den slags finde. De er gerne 19 år gamle og hedder Lonnie.

Anonym sagde ...

Generelt: sig til din pårørende at hun skal 1) klage til hjemmeplejen, og hvis det ikke fungerer, så 2) skrive et læserbrev. Der er intet der skræmmer kommunale chefer mere end dårlig presse, så panikker de.

Omvendt: før hun går til pressen, så bør i lige sikre jer, at hendes historier holder. Folk der fortalte løgnehistorier for at gøre sig interessante da de var unge, eller som gjorde det for at få deres vilje bliver også gamle engang, og holder ikke op af den grund. En af mine tidligere kolleger blev beskyldt for tyveri af en ældre mand, så han kunne komme af med hende og få nogle yngre og pænere hjemmehjælpere til at vaske sig i skridtet om morgenen. Det var han ret åben omkring, da han først havde fået sin vilje.

Folk på grænsen til demens lader også nogle gange fantasien dække de huller, som deres hukommelse har, og hvis den slags demens-fantasier går gennem bekymrede pårørende, så ender vi ovre i fantasi-land.

Så finder folk rask væk på at de er blevet snydt for besøg de aldrig har været visiteret til, og at hjemmehjælpere tager deres ting, flytter rundt på deres ting, spilder med deres ting, tisser i deres seng eller laver andre narrestreger.

Anonym sagde ...

Kære Afløser af i hjemmeplejen,
Du viser lige præcist, hvad der er galt med systemet.

Hvis der skal støvsuges så SKAL møblerne flyttes. Det betyder IKKE at hjemmeplejen skal lade være med at flytte møblerne, det betyder at de skal finde en måde at løse opgaven på.
Slid på ryggen - samme problem... Løs opgaven! Alternér hver anden dag, brug forskellige typer støvsugere etc.
Opgaven SKAL løses.

Og gu' skal de pudse vinduer... de skal gøre rent nu beboeren ikke længere af i stand til det. Det er essensen af den sociale kontrakt vi alle er blevet tvunget til at skrive under på. Hjemmehjælp visiteres på baggrund af modtagerens uformåen.

Anonym sagde ...

Kære Anonym, Afløser i hjemmeplejen her.

Der er ingen mennesker i dette land, der har skrevet under på en "social kontrakt". Det er et begreb folk anvender når de vil have mere service for andres penge. Det betyder, oversat til dansk, "fordi jeg vil have det".

Du er også naiv hvis du tror, hjemmehjælp visiteres på baggrund af "modtagerens uformåen". De visiteres på baggrund af, hvad borgeren gerne vil have, nogle gange telefonisk uden at visitator overhovedet har set borgeren.

En del rengøringer er ved gamle damer der i forvejen selv gør rent. Du føler dig dum når du går igang, for der er simpelthen ikke et støvfnug at komme efter, og der er ingen forskel på før og efter. Andre gange har jeg oplevet at borgeren var ude at grave have, mens jeg foretog den rengøring borgeren officielt ikke kunne overkomme.

Mht dine forslag, så forklar mig lige, hvad man skal "alternére" hver anden dag? Der er et fast antal rengøringer og et fast antal arbejdsdage. Hvis man skal være rengørings-fri hver anden dag, så står du med 4-6 rengøringer på de andre dage. Og jeg kan afsløre, at du allerede er smadret i ryggen efter nr 3, uanset hviledage.

Og hvilke forskellige støvsugere er det, du vil have at man skal bruge? Det er borgeren der stiller støvsugeren til rådighed, og gæt selv hvor mange der er villige til at købe ekstra ind så de har to. Gæt for den sags skyld på, hvor mange der i det hele taget har plads til to støvsugere. Ældreboliger er bare ikke indrettet til den slags.

Anonym sagde ...

Jeg har (heldigvis) nul erfaring med hjemmehjaelp, men hvis du har smadret ryggen efter at have stoevsuget tre hjem, traenger du vist til at spise noget mere spinat.

Jeg vil foreslaa et sommerjob som landbrugsmedhjaelper. Ud over al den spinat du kan spise, vil det ogsaa saette dit hjemmehjaelperjob i perspektiv.

Anonym sagde ...

Anonym:

Tak for din vurdering, og tak fordi du er åben om at den er foretaget på baggrund af uvidenhed.

Jeg havde ikke smadret ryggen efter 3 støvsugninger. Ryggen restituterer efter en vagt, men en vagt der ud over (ciat:) "mere eller mindre overvægtige og handicappede folk der skal vendes, drejes, rejses, sættes, lægges osv i forbindelse med de andre hjemmepleje-opgaver" _og_ tre rengøringer, så er man smadret i ryggen. Nogle dage mere end andre.

Jeg ved intet om jobbet som landbrugsmedhjælper, så jeg gider ikke gøre mig klog på hvor hårdt det er. Hvis det er hårdere end hjemmeplejen, så tillad mig at kondolere - du har min sympati.

Anonym sagde ...

Det er en gang ævl, du har gang i, det er sådanne at hvis man ikke er tilfreds med den givende hjælp, kan man jo bede om at få private aktører ind, det har alle kommuner.

Anonym sagde ...

Helt ærligt, så lyder det ikke som om i ved hvad i taler om.
Undersøg tingene før i brokker jer.

Anonym sagde ...

Helt ærligt, så lyder det ikke som om i ved hvad i taler om.
Undersøg tingene før i brokker jer.