fredag den 29. november 2013

Klynkekunstnere

Gud ved, at jeg ikke kan udstå kunstnere. Eller rettere ... jeg kan godt lide kunstnere, der leverer kvalitet funderet i ordentligt håndværk, men desværre har socialismen udvandet kunstbegrebet til at omfatte analt orienteret performancekunst og alle tænkelige former for gøgleraktivisme og ironiske, halvhjertede hipsterhappenings, opført af skabagtige selviscenesættere, som var de trodsalderramte pattebørn i Føtex, fredag eftermiddag.



For at legitimere deres små papmaché-jonglerende møgunger, opfandt socialisterne kunststøtten, så de kunne fortsætte deres undergravning af borgerlige værdier. Kunststøtten, denne guldskat, tiltrækker tillige proselytter fra den kommercielle verden, der til dels frygter at blive mobbet af parnasset og til dels håber en dag at blive taget under vingerne, for der er trods alt ikke noget bedre end at læne sig op ad staten, som har magt til at tvinge midler ud af kunderne, hvis de en dag af egen fri vilje ikke længere skulle ønske at købe mere.

Nu skulle man tro, at indeværende harmdirrende indlæg skulle handle om det groteske i, at danske kunstnere - på trods af, at kunstens fornemmeste opgave er skabe nye tanker hos dens iagttagere - i det store og hele beskytter staten og dens politiske status quo og ønsker mere og mere socialistisk centralisme. Jeg kunne skam også skrive et helt indlæg om, hvordan denne konstruktion minder om kunst/fascisme-symbiosen i både Nazi-Tyskland og Sovjetunionen, men i stedet vil jeg tage fat i noget meget sjovere: Kunstnere, der selv bliver ramt på tegnedrengen af de mekanismer, de hele tiden har støttet.

Ifølge en artikel i Kristeligt Dagblad er danske kunstnere nemlig fortørnede over, at de pludselig ikke længere kan trække deres udgifter i forbindelse med "kunstnerisk arbejde" fra i skat. SKATs begrundelse er, at de ikke tjener nok penge til at godtgøre, at de ikke blot er hobbykunstnere. Det morsomme er, at visse af de ramte er de selvsamme, som er blevet tildelt livslang kunststøtte. Og nu hyler de, fordi de intet forstår: Staten har anerkendt dem som ophøjede individer, der ikke behøver tjene deres egne penge, så hvordan fanden kan man så tillade sig at kræve penge af dem?

Jamen, Herre Jemini, dobbeltmoralen er så tyk, at den driver ud fra kunstnernes selviscenesættende skønmalerier. Så disse kunstnere, der hele tiden har suget deres indkomst fra almindelige, produktive borgeres skatteplagede lommer, tillader sig seriøst nu at klynke over, at de selv kommer under pisken? På trods af, at de ikke engang nettoyder, da hele deres indkomst i forvejen er tvangsinddrevet fra andre? På et såkaldt argument om at være et ophøjet, kunstnerisk individ, selvom de ikke engang kan tjene nok penge til at betale for deres egen mad? Gud fader bevares!

Ingen tvivl om, hvem der er de kloge. Når man kan suge i kommunekassen samtidig med, at man sidder og æder økologiske burgere foran den skulptur, som man har lokket fem nøgne gymnasiepiger til at hugge for sig, fordi deres marxistiske billedkunstlærer har indprentet dem, at noget kun er kunst, når de ikke forstår det, ja, så kan man vel dårligt kaldes for dum. Derimod kan man ikke klage over at blive kaldt indbildsk, arrogant og snyltende, når man tillader sig at kræve en ophøjet ret til gratis indkomst for at lave hvad helvede, man lige har lyst til.

Kunstnerne har omsider mærket Moderstatens klamme favntag, og der skal ikke herske tvivl om, at jeg finder SKATs metoder latterlige og hæmmende for al initiativ og intelligent aktivitet. Men når de har været udøvet på os almindelige borgere i årevis, så har jeg helt ærligt svært ved at fremgrave bare den mindste forargelse over, at statens egne, små nassere pludselig bliver ramt af samme Gestapometoder, de selv har levet af alt, alt for længe.

Som sædvanlig ville løsningen være at stoppe staten. Afskaf kunststøtten og læg pengene tilbage i borgernes lommer. Og bare rolig, du røvhulsfotograferende, uuddannede, barnlige, blotterhipster: Der vil stadig være flokvis af statementbebrillede idioter, som gladeligt betaler for din "kunst". Der er ingen grund til at frygte, at det hele bliver kronhjort, nu når verden uafværgeligt er befolket af en flok bedrevidende nokkefårssnobber, der ikke kan se Kejserens manglende klæder, uanset hvor store, grimme briller, de er udstyret med. Men i det mindste kan de så nøjes med at spilde egne penge på det.

3 kommentarer:

Arbejderens blogger sagde ...

10/10

Anonym sagde ...

8:35 i videoen : Ikke engang et vellykket selvmord kan de studere sig frem til.

Så har jeg mere respekt for en 14 år gammel pige der bider tænderne sammen og snitter sig selv i armen!

Anonym sagde ...

Det må bredere ud, det guld her. Kan du ikke få noget trykt som læserbreve i nogle aviser... evt. omskrive en smule, så det lettere kan glide ind i spalterne?