torsdag den 7. november 2013

"Dansk Kvindesamfund"

... bør blive Danmarks nye navn, for vi er ikke andet end en nation af tøser. Den sidste rest af nosserne bliver fjernet, når regeringens forslag om at sikre F1-låntagere mod rentestigninger bliver vedtaget af et desværre bredt flertal i Folketinget.

Sig mig, hvor svært er det at forstå og forholde sig til den grundregel i enhver rimelig handel, at jo billigere din vare er, jo større risiko tager du? Det er sådan, tingene hænger sammen. F1-lån er billige, fordi renten kun ligger fast i kort tid, og du derved risikerer, at renten stiger i lånets løbetid. Vil du sikres en fast rente, er lånet dyrere, fordi låneudbyderen skal påtage sig risikoen for renteudsving:

  • Lav rente - størst gevinst - stor risiko.
  • Høj rente - mindre gevinst - lav risiko.

Det burde da for satan være til at forstå selv for matematikresistente halvhjerner.

Ovenstående letforståelige, gennemsigtige princip mudres nu til af Moderstaten. I stedet for, at låneren skal tage risikoen for rentestigninger på F1-lånet, pålægges låneudbyderen risikoen. Hvorfor gør staten det? Der er flere årsager:

  •  Leflen for vælgerne: Visse boligejere føler, at regeringen "gør noget" for at sikre deres boliger.
  •  Sikkerhed: Ved at "sikre" boligejerne vil der muligvis komme færre teknisk insolvente, der risikerer tvangsauktioner.

... men først og fremmest, fordi:

  • I alle er en flok tøser, der ikke kan tage ansvaret for jeres egne valg af risikobetonede lån.

Det er simpelthen ufatteligt! Nu bliver simple og forståelige markedsmekanismer mudret til, fordi I aldrig har taget bleen af. Hvis I valgte et F1-lån, fordi det så dejligt ud for syv år siden med lidt flere iPads og luksusrejser, så tillader I jer fandeme at klynke nu, hvor medisteren skal på disken?! "Uhhh ... tænk på, hvis børnene skal miste deres hjem". "Uhh, jeg får depression og kan ikke overskue, hvis jeg skal flytte". Overskrifterne i alle de underlødige mainstream-medier, dyppet i ren patos. Tag dog konsekvenserne af jeres egne valg, tabere!

For fanden, hvor kan det dog gøre mig så ulideligt træt, at I er sådan en flok tøser, der hverken kan tåle, at dem, der har gevinst på F1-lån får noget for deres risikovillighed, eller acceptere et tab, hvis I selv står med det i efterdønningerne af jeres kuldsejlede håb om en F1-gevinst. Forslaget tegner i bund og grund en fælles forsikring, tvunget ned over alle gennem staten, fordi så mange af jer klynker. Jævnfør ovennævnte grundregel er det uundgåelige resultat af forslaget lige præcis, at lånet bliver dyrere for alle, fordi risikoen falder; den grå mellemvej, ligheden i alt, hvor ingen vinder og ingen taber.

Til lykke, det får I nu med regeringens lamme forslag, der kun giver mening i et land, der er en de facto beskyttet bolig for socialistiske tabere, hvis værste mareridt er, at nogen og specielt dem selv skal tage konsekvenserne af deres handlinger. Jeg kan se, at forslaget vedtages med "et bredt flertal", men jeg kan ikke se, hvem der støtter det. Det ser dog ud som om, Enhedslisten sammen med de Konservative bakker op. Fantastisk! Jeg håber, I decimerer sidstnævnte ynkelige parodi på et borgerligt parti - både nu til kommunalvalget og til næste folketingsvalg.

"Du har ret, men hvorfor langede du ud efter kvinderne i dette indlæg?" spørger du dumt? Fordi det efter min erfaring altid er kvinderne, der kræver sikkerhed. I offentlige ansættelser, i trafikken, i livet generelt såvel som i huslånene. I kan simpelthen ikke kapere risici og derfor reducerer I gennem jeres kønsfascistiske dominans livet til en vatindpakket rørpostforsendelse mellem fødsel og død; sidstnævnte en tilstand, der knap er til at skelne fra livet i dette lille, smukke land i nord: Det Danske Kvindesamfund.

15 kommentarer:

Anonym sagde ...

Fantastisk indlæg , et af dine bedste til dato i min optik!

Anonym sagde ...

For så vidt har man ikke ønsket at lovegive omkring flekslån. Det er en konsekvens af pres fra (amerikanske) ratingbureauer, som dybest set har truet med at fordyre bankernes kapitalbehov.

Bob Glitter sagde ...

Anonym@15.40: ... og fra EU. Men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at regeringen ville have gjort det alligevel for at rage kastanjerne ud af ilden for dem, der ikke kan finde ud af det, og som af uransagelige årsager ikke er lukket væk på åndssvageanstalter, så vi andre kunne slippe for at se på dem.

Thomas sagde ...

Er det ikke også lidt kvindeligt at lade sig skræmme af et ratingbureau? Hvis folk gad begynde at opføre sig som mandfolk, så ville landets økonomi på lidt længere sig begynde at gå rigtig godt.

Anonym sagde ...

@Thomas: Det kan man mene. Men truslen var/er nu reel nok. Og når det bliver dyrere for bankerne at låne penge, hvem tror du så skal betale?

Anonym sagde ...

@Anonym 18.02: Nemt nok. Det bliver dyrere for folk, der har lånt store pengebeløb. Jo mere de har dummet sig, jo mere må de bøde. Til gengæld ville folk med opsparing få en bedre forrentning. Det er et numsumsspil, som staten egentlig burde holde nallerne fra.

Alligevel er der en vis ræson i det. Det underliggende problem er, at i samme øjeblik tingene går galt, kommer bankerne rendende som glade luksussocialister og kræver, at staten tager sig af regningen (eller påtager sig risko, men risko er også penge). Bagved kommer en skare af folk, der har baseret deres privatøkonomi eller forretning på låntagning, og som skider grønne grise ved tanken om rentestigninger. Sådan et pres kan politikerne ikke finde ud af at modstå, som vi senest så for fem års tid siden. Og det var ikke kun i lande med socialdemokratiske VK-regeringer, at politkerne kom rendende med pengeposer. De gjorde det også i USA. Så hvis virkeligheden er, at risikoen alligevel i sidste ende havner hos staten, bør staten vel gardere sig. Blot skal man ikke bilde sig ind, at risikoen på nogen måde forsvinder, lige så lidt som luften forsvinder, når man trykker på en ballon. Dele af den udmønter sig i rentestigninger, dele af den ender hos investorerne (bl.a. din og min pensionsopsparing).

Er til stadighed af den holdning, at staten tilbage i 2008 ikke burde have smidt en bøjet 50-øre efter de banker, der havde valgt en forretningsmodel, hvor de lånte penge ud til lang (høj) rente, som de finansierede ved hele tiden at låne penge til kort (og lavere) rente. Dels fordi det var deres frie valg at tage den risiko. Dels for underholdningens skyld. Og ja, Danske Bank ville være røget i svinget og et utal af slipseklædte mennesker ville være blevet sat på gaden, men det ville kun have gjort det hele endnu mere underholdende.

Anonym sagde ...

@Anonym 18.53: Det er absolut ikke et nulsumsspil.

Bortset fra det, er jeg for så vidt enig i det grundprincip, at når man ønsker at høste en potentiel stort gevinst, må man tage den risiko og det ansvar, der er forbundet med dette, samt sætte sig ind i hvad det betyder.

Den eneste reelle (og sørgelige) pointe jeg vel egentlig frembringer, er at den protektionistiske tankegang, desværre gennemsyrer ikke blot den lovgivende forsamling, men hele kapitalapparatet, nationalt som internationalt.

Anonym sagde ...

@Anynom 20.06: Måske også sat lidt på spidsen af mig, at det er et nulsumsspil. Men jeg har det med at prøve at skelne mellem penge og værdier, hvilket mange har ualmindeligt svært ved. Værdier er ting som huse, havetraktorer, nyttige mobilapps, grusgrave, panodiler og koldt vand i hanen. Ting, som man kan drage nytte af i sit liv. Der kan i perioder blive skabt en masse penge, f.eks. ved at boligpriserne eller aktierne stiger. Til andre tider kan penge forsvinde. Aviserne vil i den forbindelse skrive en masse vrøvl om, at danskerne er blevet enten rigere eller fattigere men velstanden har faktisk ikke ændret sig, allerhøjst er den blevet omfordelt.

Når det er sagt, så bidrager penge også til velstand i og med at der ligger en værdi i at have et byttemiddel. Og banker bidrager ved at flytte penge rundt på samme måde som vandværker bidrager ved at pumpe vand rundt. Blot er det pokkers svært at se, hvor meget værdi bankerne bidrager med i forhold til de ressourcer, som de bruger, når de ikke er underlagt markedets logik om afkast og risko, men i stedet er underlagt det offentliges logik om at politikerne nok kan finde en pose af andre folks penge et eller andet sted, hvis det brænder på, så hvorfor ikke bare tage en chance eller to og i øvrigt give betyrelsen en solid lønforhøjelse, for man må jo holde på de bedste ..

Men i øvrigt er jeg da helt enig i det du skriver, prøver blot at begrunde mit ræsonnement.

Utzon sagde ...

Jeg må tilslutte mig dine betragtninger. Jeg ligger ikke søvnløs fordi jeg IKKE har optaget billige afdragsfrie lån og igen bliver der givet lavet en redningsplanke til de stakler som 1. Har renoveret hele hytten for billige lån. 2. Været på rejser i eksotiske lande på "all-inclucive" hoteller, hvor den eneste berøring med lokalbefolkningen er brok til den underbetalte stuepige over at der ikke er nok håndklæder. 3. Køb af nye biler og andre dyre forbrugs(luxus)ting. 4. At de ikke har tid til deres børn fordi de partout skal have nyrenoverede hjem og sommerhuse, ferier til udlandet mindst 2 gange årligt, rengøringshjælp osv. og alt det kan de afdragsfrie lån trods alt ikke betale, så de må arbejde hårdt og deres børn bliver passet i institution for silde morgen til 10-15 minutter efter institutionsbyggeris lukketid. (Vi kender nogle mennesker (som vores søn gik i folkeskole med), de har eget firma og arbejder nat og dag (de har en såkaldt sleeping partnet som reelt set ejer hele bixen og aflønner dem) deres børn sad altid som de sidste på fritidshjemmet, men mor og far havde præpareret dem så meget at en eller to årlige ferier på 5-stjernede hotellet bødede for al dem tid de ikke havde til deres børn) mine børn visdte ikke engang hvad et 5-stjernet hotel var.
Men lur mig om der ikke kommer en redningsplanke for staklerne. Nogle vil måske mene og tro at det er ren misundelse fra min side at jeg skriver hvad jeg gør, men det er det på ingen måde. Jeg vil aldrig bytte mit liv og den tid og overskud jeg har til min familie for et økonomisk Quick fix.
Fatter ikke at nogle mennesker mangler så meget forstand og tealitetssans at hvis noget lyder for godt til at være sandt er det nok tilfældet (ligesom alle dem der købte skibsanparter og time-share boliger i 80-90'erne) hvem i helvede havde de forestillet sig skulle betale regningen andet end dem selv.
Det der er allerførste er at der i den offentlige økonomi bliver skåret i sociale ydelser, medicintilskudsbeløbene til kronisk syge, dagpengeretten er sat ned (der HAR jo været krise og mange har mistet dres job og bliver med den nye dagpengereform straffet dobbelt), det psykiatriske system stinker med en masse syge mennesker, som er potientielt farlige for den selv og andre rendende rundt på gader og strædergamle mennesker lever i deres eget skidt osv.
Jeg vil æde min vinterhie fra forrige år på at husejerne igen får en økonomisk hjælpende hånd, imens alle andre kan sejle deres egen sø.

Vil lige sige at jeg også er en "tøs", men jeg har lært at penge ikke er vejen til et lykkeligt liv. Jeg stræber ikke efter let tjente penge og har altid betalt min skat med glæde, men et ved at være fed up af hvad pengene blivet brugt til - nemlig at støtte golddiggers kundsejæefe forsøg på en hurtig økonomisk gevinst. ØV!

utzon sagde ...

PS
jeg kan se at jeg næste gang jeg skriver skal 1. Bruge et ordentligt tastatur 2. Så "stavekontrollen" fra 3. Løse korrektur inden jeg pusher indlægget..! Håber at man trods alt forstår meningen med min kommentar...!

Anonym sagde ...

Det er det rene vrøvl fra din side Bob, du skal ikke bilde mig ind, at kvinder har nogen som helst indsigt i den slags problemer her.For kvinders vedkommende er lån ikke noget, der skal forrentes eller tilbagebetales. Det har de mænd til.

Arbejderens sagde ...

Jeg bor til leje så fuck jer og jeres problemer.
:-)
Når boligmarkedet falder de forudsagte 30-50% yderligere tuder i igen ikke?
Så er det surt at hedde ejerKurt og sejt at være proletarKaj(t).

Trolololende hilsner
Arbejderens

Bob Glitter sagde ...

Arbejderens: Nu har lejere det også med at klynke, fordi de "ikke har del i boligfesten". Næh, og det er heller ikke så underligt, for I har aldrig lagt bollerne på bordet. I kan endda dække jer ind under den alt for fordelagtige lejelov og stille og roligt smadre den ejendom, I lejer til det, I påstår er en alt for høj pris. Men altså igen: Lav risiko - høj pris.

Arbejderens sagde ...

Jeg har ikke tvunget nogen til at sætte deres ting til leje. Og nej. Jeg er ikke på listen over dem der har klynket over ikke at være med da det gik fremad.

Og JA. Jeg vil ikke gå på CasinoBoligmarked og sætte det hele på sort. Mine boller bliver trygt hvor de er.

Er det unfair eller er du ;-) bitter ;-) over ikke at have været lige så klog?

Jeg ved godt at der er hjemmel til jeg kan være et svin overfor ejer, men det er min plan at være.

Arbejderens sagde ...

Rettelse: Det er IKKE min plan at være et svin overfor hende. Fik ikke lige spottet fejlen da jeg skrev fra min Appel® Ipad© Air™ Pro® Ultra© 47™.

Noget helt andet er at jeg reelt IKKE er ligeglad om BandidosHenrik køre vores økonomi i sænk. Jeg har anlagt min økonomi så den tager mindst mulig skade hvis han gør det men jeg er da fuldt klar over at hvis det går all-in i lort så bliver jeg også ramt. Jeg har ingen våben så hvis vi får statsbankerot og politiet går i strejke så kan jeg ikke forsvare mig imod dem der HAR våben. Jeg nasser så og sige på at vi har en illution om at vi har et retssamfund hvor forbrydere bliver straffet. Det er klart at hvis REDOX har udvalgt mig til at være en af de "flere tusinde" de har hackket så er retssamfundet netop en illution. Men jeg hepper på f.eks. Merkel der kæmper for en mere stabil økonomi så vi kan have et stabilt samfund.