fredag den 5. juli 2013

Tøsebranderten

Ja, jeg ved godt, jeg allerede har tweetet om det, men jeg synes, at billedet med den fulde, unge student, der har floreret på internettet i de seneste dage, fortjener sit helt eget indlæg. Det er nemlig et brilliant eksempel på den kvindelige overbeskyttelse, der gennemsyrer hele vort samfund.

Kort fortalt handler det om en student (antager jeg), der drak sig fuld. Uhørt, ikke sandt? Faktisk blev han angiveligt så fuld, at det var nødvendigt for en af hans kvindelige bekendte at sende ham på hospitalet, hvorefter hans moder fandt det passende at poste et offentligt billede af ham på Facebook. Et billede som i skrivende stund er delt 3.624 gange til - må man formode - omkring 362.400 venner / 2 køn = 181.200 mænd, der forhåbentligt klasker lårene til blods af grin over dette ynkelige syn:



Ja, jeg tilføjede brillerne, fordi Bitter Blog er kendt i medierne som et anstændigt site, der i modsætning til vores berusede vens moder ikke finder det relevant at udstille ham offentligt. Jeg tilføjede også brillerne, fordi deres placering på hans ansigt vil være det eneste korrekte og normale behandling for en person, der bærer en brandert af den pågældende størrelse.

Prøv at læse beskrivelsen og kommentarerne, der udelukkende, naturligvis, kommer fra kvinder (og en enkelt mand, der ikke kan stave):


Så vores ven havde altså en promille på 1,7. En komma syv. Næsten, altså. Lad os lige betragte beskrivelserne af et menneskes tilstand, alt efter dets alkoholpromille:
0,2-0,5: Alkohol mærkes.
0,5-0,7: Angstdæmpende, tab af hæmninger.
0,8-1,4: Betydeligt tab af hæmninger, bedøvelse, sløvhed, nedsat bedømmelsesevne.
1,5-2,9: Klar forringet motorisk kontrol, hypnose tilstand, blackouts, generel bedøvelse.
3,0-3,9: Øget bedøvelse, bevidstløshed, koma.
4,0: Dødelig dosis for 50 % af mennesker.
Vores unge mands brandert var altså på højde med, hvad man finder en almindelig torsdag aften i et gennemsnitligt dansk hjem, og derfor fandt hans moar det nødvendigt at indlægge ham og derved udpumpe sundhedsvæsenet for adskillige tusinde kroner for en beruselse, der burde være sovet ud i en snedrive, muligvis i afbukset tilstand.

Bemærk venligst, hvor helt ufatteligt panikagtigt disse kvindemennesker opfører sig. Manden var jo for fanden to guldbajere fra at kunne køre Opel Manta'en hjem. Kvindernes eneste - og jeg mener eneste - undskyldning er, at deres køn ifølge det håbløst politisk korrekte skema afgår ved døden ved en promille over 4,0.

Vi kan desuden bruge skemaet til at konstatere at den ydmygelsesivrige moder må vedligeholde et konstant buzz på omkring de 0,5-1,4, for når man sådan udstiller sin egen svagdrikkersøn, lider man tydeligvis af et kraftigt tab af hæmninger. Han ligger for helvede da helt fredfyldt og sover sin fredagsbarsbrandert ud. Gud fader bevares.

Nu kunne jeg være ligeglad, selvom jeg har netop har bevidnet et eklatant, hysterisk spild af Esbjerg Sygehus' knappe ressourcer - og de må gudhjælpemig have værre branderter at tage sig af derovre - men ovenstående er bare endnu et symptom på det tøsede, omklamrende kvindesamfund, Danmark har udviklet sig til. Der er åbenbart ingen grænser for, hvor langt visse personer ønsker at gå for at beskytte deres børn og ydmyge deres unge mænd på baggrund af ganske almindelig og sund maskulin opførsel.

Den eneste vej frem i dette samfund er som bekendt forbud, da kvinder elsker at spænde ben og sætte forhindringer op. Jeg foreslår, at det vedtages ved lov, at kvinder ikke har lov at blande sig i mænds alkoholindtagelse. Endelig ville jeg gerne udtrykke min sympati for den stakkels unge mand, der er blevet landskendt for sin latterligt lave alkoholtolerance på grund af en vatindpakkende moder, hvis seneste kendskab til beruselsens anatomi var et sip af en Malibu som 16-årig. Men jeg gør det ikke, fordi han er sådan en svagpisser.

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Lidt spøjst at bladre igennem dem der har delt billedet. Primært ældre damer, der giver et par formandende ord med på vejen til ungdommen.

Guhar Jegret sagde ...

Ja, hvis ikke han kan få en flok voldspsykopater til at slå ham ned, så er det da godt, at hans moar kan mærke ham lige så eftertrykkeligt for livet.

Han skal nok bruge nogle år på, at kaste skammen af sig. En brandert går over af sig selv, men 'moar's' hensynsløse udstilling og stigmatisering, kommer han til at døje med - længe.

Hr. Naturli' sagde ...

Sindssyge kælling. Hvordan skulle sønnike nogensinde kunne lære grænserne at kende, uden først at opsøge dem?

Hun burde tvangsberuses til de 1,7 , så hun selv kan erfare hvor fedt det er. Så kan hun lære det, kan hun. Men at få hende til at indse, hvorfor så mange mænd frivilligt og jævnligt bringer sig selv i den tilstand, blot for at glemme "mennesker" som hende, det forudsætter nok et niveau af selverkendelse, som det vil være urealistisk at forvente.

Anonym sagde ...

Dear bitterblog -
fortælle venligst hvorfor man skal kontrollere pigebørn for celleforandringer fra 18 års alderen for offentlige midler - mens kræft i mænd aldrig skal forebygges ??
Den Forvirret.

Anonym sagde ...

Rigtige mødre, de med kærlighed til deres sønner, giver lunken øl i sutteflaske til drengebørnene ind mellem fodringen med naturmælken.

Senere ved toårsalderen, når drengene selv kan drikke af almindelige flasker og dåser, trænes de i at øge indtaget af øl i takt med at kroppen vokser og vægten stiger.

Allerede ved det fyldte femte år er drengebørn således i stand til selv at beherske indtaget af øl og andre drikke med alkohol. De kan allerede nu begå sig på ordentlig vis blandt andre mennesker, såvel til hverdag som til fest.

Mænd med selvværdet i orden viser sig alle som een at være blive givet øl straks fra dag et.

mb sagde ...

Man bør bemærke at dit skema:

3,0-3,9: Øget bedøvelse, bevidstløshed, koma.
4,0: Dødelig dosis for 50 % af mennesker.

ikke er gyldigt når der er tale om østeuropæere, navnligt russere. De kan både bevæge sig, køre bil, udstøde lyde og være præsidenter ved disse promiller.