onsdag den 31. juli 2013

Respekt for de ældre

Mens jeg var ved at skrive en hidsig, bitter kommentar på de firehundredeogfireogtyve liberale danskeres netavis, slog det mig pludselig, at jeg aldrig har brokket mig over gamle mennesker. Måske er jeg først begyndt at tænke over det for nylig, hvor jeg begravede et familiemedlem, der blev alt for gammelt.

"Jeg vil ikke have, folk skal være kede af det til min begravelse," sagde den gamle, og det var fandeme på tide, at han begyndte at tænke på sit selskabs velbefindende. Nu havde han kedet os ihjel i hele sit lange liv, strakt hvert eneste minut ud som var det den sidste maltbolsjemasse i verden, og da han så omsider tog sig sammen til at dratte i graven, så skulle vi da endelig ikke være kede af det. Nej, nej, jamen tak, men der var heller ingen grund til at tro, vi ikke ville juble over omsider at skulle forsamles omkring din alt for dyre kiste, der blot var spild af gode, potentielle arvepenge.

Gamle mennesker er: I vejen. Til festlige sammenkomster, i trafikken, til hverdag og i Føtex, hvor de fylder hele midtergange med deres sneglen-sig-af-sted, som om Døden ikke åndede dem i nakken, tættere for hvert sekund. Hver gang man tvinges til at bruge tid sammen med gamle, har man lyst til bare at tage dem i hånden og hjælpe dem over vejen til det hinsides. Det er sikkert en rød vandrehistorie, men jeg mener, at Glistrup engang sagde, at gamle mennesker skulle aflives. Uanset hvad, er jeg enig med ham. Og for en gangs skyld vil jeg bifalde halalslagtning for de muslimske medborgeres skyld. Nå. Og hvorfor ikke? Det gør jo ikke ondt på dem, vel?

Har du lagt mærke til, at enhver historie, en gammel person fortæller, har du hørt før? Til bevidstløshed og ofte inden for den seneste time? Man kan genkende historien på de første ord, ja, på de første stavelser, og de rigtig plagede kan allerede genkende anekdoten om dengang, Moster Annes bolledej kollapsede, på folderne der begejstret danser i oldsagens væmmelige, rynkede fjæs, idet hun får den geniale ide at fortælle historien for endnu en uendelig gang. Ingen gider høre den. Ingen.

Hvis du så en dag skulle finde på at bryde ind med en ny historie, så bør du holde dig til et plot, hvis kompleksitet ikke overstiger nedenstående:

"Har du hørt om Fætter Hans' nye plasticand, jah, hans datter ser så sød ud med den på, ja, hun er en dejlig baby."

... for ellers bliver du trukket igennem nedenstående pinefulde forløb, der må være obligatorisk indgangspensum til ethvert plejehjem:
  1. Når du har afsluttet historien, og alle tilhørerne er færdige med at more sig, råber den gamle: "HVA'? HVEM? HVEM VAR DET? HVAD GJORDE DE?".
  2. Genfortæl historien om Fætter Hans.
  3. Forklar, hvem Fætter Hans er, og at han nu er en voksen mand, som hun i øvrigt talte i telefon med i sidste uge.
  4. Gentag alle ord i din historie, der ikke har optrådt i en Karl Stegger-film og forklar deres betydning.
  5. Lyt til den ensidede diskussion om, at alle ordene fra punkt 4 er degenererede, uforståelige abelyde, der aldrig burde være optaget i nogen ordbog.
  6. Forklar pointen i din historie.
  7. Forbered dig på at genhøre alle anekdoterne om Onkel Oluf, som hun forveksler med Fætter Hans, og som absolut ingen relevans har i forhold til den historie, du lige har fortalt.
  8. Få kastet din historie fra punkt 2 lige tilbage i fjæset med alle de sensationskrydrede detaljer som en indskrumpet klump af sammenbrændte synapser er i stand til at opdigte efter årevis af bestråling fra Station 2 programmer.
Alting var bedre i gamle dage. Det ved vi. Og hvis vi ikke gør, skal de gamle nok sørge for at fortælle det femhundrede gange i timen. "Har du ikke lektier for? Da jeg gik i skole, blev jeg klædt nøgen og pisket med spanskrør foran hele skolen, hvis jeg ikke kunne alle de tyske gloser udenad. Det vågner jeg stadig svedende og skrigende af om natten, men du kan sateme tro, jeg kan huske alle sammen. Næh, det tog ingen skade af. Tværtimod!" Og så den vippende, krogede pegefinger; den mystiske argumenttryllestav, der på magisk vis underbygger påstandene i det gamle røvhuls pointe-, ende- og meningsløse vrøvl.

Her kan jeg faktisk godt gå hen og få lidt sympati med muslimerne. Det må være horribelt at være sammen med deres gamle, for der er intet, der har ændret sig i deres latterlige, middelalderlige kultur. Intet. Alting var fuldstændigt det samme, da gamle Moussaka var ung: "Har hun været utro, siger du? Næh, du, i gamle dage vidste vi, hvad vi skulle gøre med sådan nogle. Der gravede vi dem ned i sandet og kastede sten på dem til de døde. Så kunne de lære det!" Faktisk utroligt, at de ikke har taget tennisboldkasteren til sig endnu, for den eneste form for udvikling, der sker i muslimske samfund, er når de udnytter ny teknologi til middelalderlige formål, såsom at hænge bøsser i kraner i stedet for i dadeltræer.

Gamle mennesker skal også altid brokke sig over internettet. "Hvorfor skal vi gå på internettet for at ordne vores sager. Det kan vi ikke hitte ud af." Nej, men internettet er også kun over tyve år gammelt nu, og det er åbenlyst for enhver, at vi bare må nedlægge det og gå tilbage til blæk og fyldepenspapir, fordi du ikke gider bruge så meget som et sekund af din uendelige fritid på at fatte en meter af, hvad der foregår i et moderne samfund. Det er simpelthen alletiders at have installeret en PC hos et gammelt fjols og så modtage opkald i tide og utide på arbejdet: "HALLO? HVA'? HALLO! JA, DET ER MIG. ER DET BOB? MIT DATAAPPARAT VIRKER IKKE MERE. JEG HAR PRØVET ALLE KNAPPERNE PÅ SKRIVEBRÆTTET. HVA'? NEJ, SÅDAN VIRKEDE DEN IKKE FØR. HVORDAN FÅR JEG NU INTERNETTET NED PÅ DEN, SÅ JEG KAN PLOTTE FESTSANGEN FRA FASTER KAREN?"

Noget af det værste er gamle mennesker, der fortæller historier fra Anden Verdenskrig. Historier, der altid er bygget på den morale, at vi skal være taknemmelige for, at de bekæmpede nazisterne. For enhver gammel nar har selvfølgelig været medlem af Modstandsbevægelsen. Det er klart. På trods af, at nazisterne handlede og samarbejdede lystigt med danskerne, så var alle nulevende personer dengang modige, patriotiske modstandsmænd, med alt hvad det indebærer af selvretfærdighed og dårlig vindermentalitet. Indrøm nu bare for helvede, din gamle sæk, at du deltog lige så meget i den tyske kollektivisme, som du i dag gør i den danske støvsugerbandestat, der konstant har slangen nede i min tegnebog, for at du kan fede den på plejehjemmet og lige knap overleve næste afsnit af "Hun så et mord".

Ligesom vi skal være taknemmelige for, at alle gamle egenhændigt, frygtløst og uendeligt modigt gav Hitlers afsjælede legeme en gang prygl i 1945, da det var helt sikkert, at han havde tabt, så skal vi også være evigt taknemmelige for "det samfund, vi gamle har knoklet for at bygge til jer." Åh, mener I den der socialistiske tvangskonstruktion, hvor jeg afleverer adskillige hundredetusinde kroner om året for, at du kan få en times rengøring hver tirsdag formiddag, så længe det ikke indebærer rengøring af vådrum eller flytning af møbler, for det kan den offentligt ansatte altså ikke tåle? Jamen, tak for det, du gamle. Tanken om, at hvis jeg selv måtte disponere over mine penge, kunne du have badet dine værkende gigtled i flydende guld til lyden af en evigt livespillende Hansi Hinterseer, samtidig med at jeg kunne have hyret nogle fremmede personer, der var bedre end mig til at lade som om, de brød sig om dig, må være tak nok i sig selv.

Når 68'erne endelig er lagt i graven, og de som en græshoppesværm har udpint enhver værdi i velfærdssamfundet, har jeg ingen illusioner om, at der er noget tilbage til mig. Heldigvis har jeg tjent rigeligt til, at jeg kan nyde mit otium i et indhegnet kvarter samtidig med, at der er nok tilbage til at pisse grådige slægtninge af, når jeg donerer det hele til Inges Kattehjem. Så vil jeg sidde i mit hus, kigge ud over hegnet på de hærgende indvandrerbander og fortælle plejeren, der lader som om, hun bryder sig om mig, om dengang jeg var ung og sad og kiggede ud over hegnet på de hærgende indvandrerban .... nåh nej, den historie kender I jo.

5 kommentarer:

Christian sagde ...

Du glemte at tilføje den hat, du har på når du bliver gammel. Ene og alene, naturligvis, for at kunne smide den på gulvet når hjemmehjælpen er på besøg, så du kan glo grådigt på hendes bagdel mens hun for syvende gang samler den op igen til dig.

Du vil behandle SOSU'er som John Herbert (den gamle mand med gangstativet) behandler Chris i Family Guy. Det bliver sgu næsten lige så uhyggeligt som mængden af indtaget portvin. Skål! Jeg glæder mig personligt til plejehjemmet.

Louis B. Knockel sagde ...

Deres udsøgte ondskab fejrer nye triumfer, hr. Glitter. Ærbødigste hilsner og tak fra et ældgammelt røvhul.

Anonym sagde ...

Jeg ser frem til at blive et gammelt røvhul som kan være åbenlyst racistisk, sexistisk og generelt ubehagelig uden at der er konsekvens. Jeg glæder mig også til senilitet kan undskylde at jeg gramser uhæmmet på sosu-Lottes bagdel (en ny sosu-Lotte, ikke hende jeg allerede har gramset på hos Heidis Bierbar i weekenden).

Anonym sagde ...

Du får brug for de her, Bob, så føles alderdommen ikke som en plage.: http://www.stuepiger.dk/?mo=8
Venlig hilsen F. Danielsen

Anonym sagde ...

Det hedder altså et tangentbord og ikke et tastebræt!