mandag den 15. juli 2013

Hvem tager skraldet?

Jeg antager, at du har hørt, at et byrådsmedlem for Dansk Folkeparti, Tina Petersen, bliver tiltalt for overtrædelse af § 266 b, den såkaldte racismeparagraf, fordi hun postede følgende billede på Facebook med teksten "Hehe. Husk storskrald i morgen ;))) ...":


Du er fri til at tænke, hvad du vil om dette opslag. Måske finder du det morsomt. Måske finder du det krænkende. Måske finder du det bare usmageligt. Måske er du ligeglad. Måske finder du det nødvendigt at opliste enhver mulig følelse eller tanke, nogen kunne tænkes at få, fordi du er angst for at blive associeret med en DF'er. Bemærk dog det vigtigste: Du er fri til at tænke, hvad du vil. Det er Tina Petersen ikke.

"Hov, hov," råber du og rejser dig mens du med en harmdirrende pegefinger forsøger at understrenge din videre pointe: "Tina Petersen sammenligner muslimske kvinder i niqab med affaldssække. Hun siger jo, de er affald, som du skal huske at smide ud."

Og så spørger jeg: "Gør hun det?"

Nej, det gør hun faktisk ikke. Prøv at lægge mærke til billedet og nærlæs, hvad hun skriver. Hvis du synes, hun sammenligner muslimske kvinder med affald, så er det en forbindelse, du selv skaber i dit eget hoved. Noget, din helt egen indre svinehund har skrabet sammen fra dit rådne indre. Du bliver nemlig forarget over dig selv og dine egne tanker, ikke over hvad Tina Petersen skriver.

"Jo, hun kalder i hvert fald muslimske kvinder for storskrald," fortsætter du desperat med at overbevise dig selv. Men det gør hun reelt ikke, uanset hvad du forestiller dig, hendes intentioner var. Hvad nu, hvis billedet var publiceret af et fordomsfrit barn? Kunne det så tænkes, at billedet bare var sjovt, fordi niqab'er godt kunne ligne fyldte, sorte sække? Eller hvad med en hjemmeside, der viser billeder af hunde, der ligner deres ejere? Vil du i samme stil påstå, at denne hjemmeside kalder hundeejerne for køtere?

Kan du stadig ikke følge mig? Så lad mig fortsætte.

Betragt følgende billede fra en tysk menneskerettighedsorganisation:


Hvad synes du om dette billede? Er det racistisk? Nedgør det muslimske kvinder? Eller islam generelt? Eller er det måske ligefrem positivt, fordi det kaster lys over muslimske kvinders manglende rettigheder? Hvad er forskellen fra dette billede og så det, Tina Petersen publicerede? Ja, nemlig. Forskellen er afsenderen og den intention, du antager, at afsenderen havde.

Og afsenderen er i Tina Petersens tilfælde en beskidt DF'er. Et kældermenneske. Med skimmel på. Sådan en, ingen af os vil forbindes med. Sådan en, om hvem vi husker at tilføje, at selvom vi ved et tilfælde skulle være enige i et par af hendes synspunkter, så kunne vi aldrig finde på at stemme på hende eller hendes parti. Så derfor kan vi roligt sende loven efter hende.

Hvis du ikke forstår pointen endnu, er du håbløst fortabt, og der er ingen chance for, at du nogensinde indser, at § 266b er en skamplet på vores demokratiske frihed og ytringsfrihed og et værktøj til realiseringen af et tankepoliti.

Uanset hvem du er, kan tankepolitiet en dag komme efter dig. Hvem ved ... måske kommer de endda efter den engel, som anmeldte Tina Petersen.

10 kommentarer:

Louis B. Knockel sagde ...

Par. 266b er en sort sæk over hovedet på befolkningen. Væk med den!

arbejderens sagde ...

Det er en unødvendigt med den form for nedgørelse og provokation.

Joken er sikkert fin nok hvis man er 13 år gammel men voksne mennesker der vil have en debat og løse nogle problemer burte kunne finde bedre vinkler.

Det er en fejl men i min idealverden er det tilladt at begå fejl.

Anonym sagde ...

Det siger du bare fordi du er bange for at støde de helt utroligt følsomme muslimer!!!

Anonym sagde ...

Og måske mener hun bare, at niqaben skal kastes ud med storskraldet.

Anonym sagde ...

måske mente hun, niqab'en skal ud med storskraldet? Synes, de kvinder skal sættes fri til at løbe med bare bryster og have det dejligt i en fri verden:-D

arbejderens sagde ...

Anonym d 15. juli>>

Hvad præcis vandt vi på muhammedtegning krisen? Vi fik trukket nogle fronter op og folks ærlige holdninger kom frem og det er som sådan godt. Men vi vandt ikke noget på det. Arla bukkede sig fremover og lod sig anale på det pinligste og nationens statsminister gjorde jo ca det samme på arabisk tv.

Vi tabte. Og hvis vi skal vinde skal det være fordi fornuften sejre. Har vi reelt ret mange andre våben i kulturkampen?

Anonym sagde ...

Vi skal provokere så meget at det står klart for alle danskere at den moderate muslim er et fata morgana.

Arbejderens sagde ...

Det er ikke et fatamogana. En stor del af de der opføre sig normalt har dårlig samvittighed over det på et eller andet plan og de skal støttes i at de gør de rigtige. Ikke fremmedgøres ved at vi latterliggør det deres samvittighed siger er det rigtige.

Jeg vil ikke forbyde folk at gøre noget jeg mener er forkert men jeg er et så tilpas dumt svin at jeg kaster med lidt moralsk mudder hvis jeg mener folk er destruktive.

KLIK IKKE! sagde ...

tak for denne artikel meget interessant

Anonym sagde ...

Dem der forsvarer 266b er ogå dem der bruger en cost/benefit analyse, for at advokere for en begrænset ytringsfrihed.

Jeg ved ikke om det er fordi de enten er ligeglade med frihed og ytringsfrihed, hvis de ikke får noget personligt ud af det, eller det bare er fordi de ikke forstår principperne bag frihed og ytringsfrihed.