mandag den 18. marts 2013

Dissektion af en hipster IV

Efter Bitter Blogs populære serie om hipstere modtager jeg bunkevis af e-mails fra forvirrede læsere, der gerne vil vide, hvordan man med hundrede procent sikkerhed identificerer en hipster. Problemet er som regel, at man står med et individ, som man gerne vil tæske. Personen ligner en hipster, men man er ikke sikker. Man kunne jo ved et uheld stå med en nørd, en hjemløs, en stakkel på vej til et maskebal med 70'er tema eller en ægte, omend helt utrolig slap skovhugger i næverne, og ingen er interesserede i at invalidere vigtige medlemmer af samfundet.

Bob forstår naturligvis problemet og vil nu beskrive fremgangsmåderne, der entydigt vil afgøre, om personen, der hænger i kraven fra din højre hånd, virkelig er hipster.

Bekræftet igen:
Identitets- og værdishopping.
(Tak til Frederik Peter Høngaard
for billedet.)
"Men hov," overdøver du dumt dit nyeste Marie Key album. "Opfordrer dette indlæg ikke til vold mod anderledes tænkende? Hader du mennesker, der er anderledes?" Og lige netop dér afslører du, at du intet fatter. Intet. Med mulig undtagelse af børn, bryder Bitter Blog sig ikke om vold mod sagesløse, som når pæne Østerbrodamer skånselsløst forfølger og brutalt rynker på næsen af homoseksuelle.

Forstå dog, at hipstere ikke er anderledes. De er heller ikke anderledes tænkende. De er ingenting. De er blot ironiseringer over ægte fænomener. Forvrængninger. Atmosfæriske forstyrrelser. En slags dysfunktionelle kameralinser, der fordrejer virkeligheden for dit blik. Og da de blot er funktioner over virkeligheden, kan du roligt tæve dem. Rent strafferetsligt svarer det til at slå huller i luften.

Det værste, du kan gøre, når du skal identificere en hipster, er at spørge: "Er du hipster?" Ingen hipster vil indrømme, at han er hipster. Måske ved de dummeste af dem det ikke engang selv. At blive puttet i hipsterkassen ville være en kategorisering. En ydmygende degradering fra det at være unik. For hipsteren tror, han er unik, selvom han er fuldstændig enestående konform: Statementbriller, dum hat, fuldskæg, usammenhængende sømandstatoveringer, dyrt genbrugstøj og fixie. Ikke siden Hitler sendte seks af sine 187 centimeter høje SS-vagter på teambuildingkursus i synkronsvømning har man set tilsvarende eksempel på ensretning.

Tror du ikke på mig? Jeg har et skoleeksempel fra den virkelige verden, selvom jeg vægrer mig ved at give ham den opmærksomhed, han åh-så-lidenskabeligt begærer. Husker du Lasse Karlo Birch Svedborg (yeah, right)? Han var i Go' Morgen Danmark for at fortælle om hipsterstilen. Og akkurat lige efter udsendelsen proklamerede han, at han gjorde nar af det hele, og at han da slet ikke var hipster. Nej, overhovedet ikke, og hvor var det da bare fedt, at dumme TV2 hoppede på den ironiske limpind. Et ganske typisk reaktionsmønster for den ægte hipster: Bliver du afsløret, så ironisér, ironisér, ironisér.

Hipstere forekommer også i naturen ...
Tilbage til identifikationsmetoden. Hvis du er heldig, kan du være løbet ind i en hipster, som er blevet træt af at blive spurgt, om han er hipster. Han har hørt spørgsmålet tusindvis af gange, og hver eneste gang lod han som om, han aldrig havde hørt om hipstere, ligesom når han lader som om, han aldrig har hørt om nogen tv-serie fra dette årtusinde. Men nu knækker han. Han flakker med øjnene og rykker nervøst på sig. Med pegefingrene og tommelfingrene danner han brillestel og sætter dem for øjnene, selvom de på ingen måde dækker for hans rigtige, enorme statementbrillestel nedenunder:

"Uhhhhhh," begynder han nasalt. "Jeg er en hiiiiipster. Er du bange nu, hva'? Er du også bange for spøøøgelser?"

Imens glor han hovent på dig, som om du er en endnu større idiot end ham. Nu skal du bare stå stille og blive ved med at kigge på ham. For så opdager han pludselig, at han har fået opmærksomhed. Og der er intet, en hipster hellere vil have. Inden for få sekunder vil han forme en rund, forbavset mund med sine grimme, kønsbehårede læber, lave store øjne og begynde at danse som en anden fransk klovn. Ganske ironisk vil han klappe sig på lårene og gå i knæ og sparke med benene, idet han uden skrupler gør nar af generationsvis af hårdtarbejdende folkedansere. I dette øjeblik har han afsløret sig, og du kan derfor roligt sønderknuse hans ynkelige kropshylster og dermed effektivt fjerne hans forstyrrende indgriben i vores verden.

Hvis du vil være klogere end at stille hipsterspørgsmålet, kan du også række ham en telefon og sige, at han har ét telefonopkald, før du dekorerer fortorvet med hans ansigtstræk. Vi lever vel i en retsstat, ikke? Her er det som i samtlige andre situationer en enorm fordel ikke at eje en iPhone. En ægte hipster vil aldrig betjene en telefon, der koster under tolvtusinde forældresponsorerede kroner i Humac. Han vil kigge sig omkring og rulle med øjnene, og du kan med sindsro tage ham ud af spillet. Skulle han alligevel forsøge at bruge din telefon, vil han stå som en idiot og forsøge at betjene den med fingerstrejf over de fysiske taster. Smadr ham øjeblikkeligt.

Hvis du ejer en iPhone, har du et problem. Hipsteren vil med glæde foretage sit opkald. Dette vil dog være til hans forældre, som er hans eneste venner i verden. De bestak ham med en forældrebetalt Øgadelejlighed langt væk oppe i Aarhus for at naboerne ikke skulle opdage deres håbløse afkoms fingermalingskunst og den street-art, han altid snakkede folk til døde om ved enhver given lejlighed, og som ingen nogensinde så noget spor af. Heldigvis. Art-art-art. Altså: Ringer han til sine forældre, er han en død mandsling.

Den sidste lakmustest er af den alvorlige slags og bør kun benyttes i nødstilfælde. Før jeg fortæller om den, er det vigtigt, at du gør dig klart, at du aldrig, aldrig, aldrig må få medlidenhed med en hipster. Aldrig. Det ville svare til at vælge den sky hund fra hvalpekuldet, selvom et sådant valg ikke er nært så skæbnesvangert. En sky hund kan opdrages i den rigtige retning, men en hipster vil altid være en forhånende og fordømmende skygge af et menneske. Hvis du er enlig mor, må du aldrig falde for en hipster. Aldrig. Dette er helt absurd vigtigt, hvilket du vil forstå, når du læser den sidste, meget farlige metode til at afsløre en hipster.

Du placerer hipsteren i et rum sammen med et barn, helst af hankøn, og efterlader dem alene. Inden der er gået ti minutter, vil ungen stå grædende med bar numse, mens hipsteren ligger i hjørnet og snuser til hans underbukser med en pibende stønnen. Jeg kan ikke få mig selv til at beskrive barnets tilstand nærmere, og du kan nok forstå, hvorfor dette er aller-allersidste udvej, og hvorfor denne metode kun må benyttes i absolutte særtilfælde. Nej, for helvede, ikke på grund af overgrebet på barnet, men på grund af overgrebets risiko for, at barnet selv udvikler sig til hipster, hvorved du har medvirket til at forurene verden endnu mere.

Det vil derfor være nødvendigt at overvåge barnets adfærd. Begynder det at udvikle mærkelige interesser for gammelt tøj, skrivemaskiner eller globuser med lys i uden for fastelavnssæsonen, ja, så vil der kun være én ting at gøre. Snig dig ind til barnet om natten og dræb det for at skåne dine medmennesker for endnu en hipster. Den nemmeste metode er at knække nakken på barnet. Eventuelt kan du lægge dynen over den lille hipsterspire og derved dæmpe den ubehagelige fornemmelse af nakkehvirvlerne, der brister. Bemærk, at børns knogler er forholdsvis bløde, så du skal trykke godt til. Det vil føles som en kvasen i stedet for en knasen, nærmest som når du knækker en gulerod, der er blevet lidt for gammel og blød.

God fornøjelse.

14 kommentarer:

Anonym sagde ...

Plejer at finde dine indlæg sjove. Selv HPV indlægget, og deler iøvrigt mange af dine holdninger. Men de 2 sidste afsnit her er måske lige over grænsen? Når man har småbørn er det ikke en fornemmelse af morskab man sidder tilbage med. Sarkasme eller ej.

Bob Glitter sagde ...

Anonym@17.01: Jeg er ked af, at min beskrivelse af aflivningen af en person ikke får dig til at føle morskab.

Hov, nej, det er jo ikke en person. Det er en hipster! For helvede, aldrig få medlidenhed. Aldrig. Se nu, hvad du har gjort!

Michael N sagde ...

@Anonym 17:01: Så lad være med at læse herinde mere. Tak.

Jesper sagde ...

Forholdsvis kortbenede SS-vagter.

Anonym sagde ...

Bob, det er sq for morsomt, var nær død af grin.

Er det ikke også et hipstertræk at være iført meget meget løse bukser, så man kan se det meste af deres hipsterunderbukser (eller trusser, som det nu hedder i Føtex?).

Bob Glitter sagde ...

Anonym@20.48: Du forveksler vist hiphoppere med hipstere.

Anonym sagde ...

100 procent Bob Glitter:

http://heltnormalt.dk/truthfacts/2013/03/22


Som angry Bob siger: Kill kill kill!

Anonym sagde ...

De små hipstere i naturen er altså meget mere nuttede end hipstermennesker og slet ikke så pasningskrævende :-(
/M

Anonym sagde ...

Ok, her i København ligger hipsterne i soveposer foran Humac en uges tid for at betale 6000 for en skide telefon, som derefter skal forsynes med et tommetykt lyserødt kondom, så man ikke holder 'forkert' på antennen. Fedt. Og ret dumt. Hvorefter de flasher deres iPhone, falder i søvn i s-toget og får stjålet den af 6-7 indvandrerdrenge. Hvor hipstert er det lige? Andre end mig, der har oplevet at få en mail med eftersignaturen: 'Skrevet fra min iPad' henholdsvis 'skrevet fra min iPhone'? Hold da kæft en nyttig oplysning. Åbenbart indbygget i dette uundværlige hipsterskrammel.



Brutalis sagde ...

Forskellen på en nørd og en hipster https://www.facebook.com/photo.php?fbid=10151339220973247

Anonym sagde ...

Hej Bob:

http://www.youtube.com/watch?v=QEh8zbAV04E

veddinge sagde ...

:o)

Joe sagde ...

Du er nødt til at se denne.....

http://www.youtube.com/watch?v=IpHU6TkqWjs

Bob Glitter sagde ...

@Joe: Den rammer ganske plet, selvom jeg synes, det er at tale dårligt om morderiske psykopater at sammenligne dem med hipstere.