lørdag den 9. marts 2013

Croquis er sex

Betinas veninde Bodil - I ved, hende med Kjeld - går til Croquis. Som tegner, altså. Betina vil også gerne af sted, men jeg har forbudt hende det. Jeg ved nemlig, at croquis-tegning er sex, og at enhver dyrkelse af denne "kunstform" af en af parterne i et forhold kan betegnes som utroskab.

Bodil råber altid af mig, når jeg præsenterer hende for denne sandhed. "Croquis er kunst," skriger hun som en anden hipster, der forsvarer sine barnlige papmachékreationer. "Menneskekroppen er en smuk skabning," siger hun, mens jeg forsøger at undgå at kigge på hendes ben, der er dækket af adskillige kvadratmeter appelsinhud. For at overbevise mig, viste hun mig en af sine tegninger:
Bodil tegner nøgne kvinder.

Så måtte jeg alligevel trække lidt i land. Jeg havde ikke forventet meget andet end tændstikmænd fra hendes side, og jeg syntes alligevel, hendes tegning var pæn nok. Men jeg holder fast i, at croquis er sex. Om ikke andet så fra modellens synspunkt. Hvorfor skulle nogen ellers stille sig splitterravende nøgen op foran en gruppe mennesker for en halvtredser? Det fungerer jo af en eller anden grund ikke sådan, at kunstnerne selv står model på skift. Nej, de finder deres modeller ude i byen, og dermed ender de med at sidde og tegne en skøn blanding af blottere, imamer og andet godtfolk.

Nu tænker du nok: "Bob er sarkastisk igen. Han mener det ikke, og selvfølgelig er croquistegning kunst," men der tager du fejl. Prøv lige at spørge dig selv, hvorfor modellerne ikke kan bære g-streng og dermed dække de mest intime områder af deres kroppe? Det er vel kroppens former, det handler om? Vel ikke brystvorterne eller en bar tissekone? Eller de fyrre gram behåret saltkød, der hænger mellem benene på de fleste mænd? Eller hvad? Kan du se selvmodsigelsen nu? Så kan vi ikke bare se hinanden i øjnene som voksne mennesker og erkende, at vi alle udmærket ved, at det ikke handler om former eller menneskekroppe. Det handler om legitimt at vise sig nøgen over for fremmede og/eller at se på nøgne fremmede.

Jeg har før talt om, hvordan "kunstnere" og deres idiotiske følgere får et kick ud af at misbruge begrebet "kunst" til at få unge, usikre kvinder til at vise deres kønsdele offentligt. Nøjagtigt det samme sker ved croquis og oven i købet fungerer det nogle gange omvendt: Blotterne udnytter kunsten til offentligt at klæde sig nøgne. I denne situation er croquistegnerne i bedste fald en flok nyttige idioter, men reelt er de prostituerede med seksuelle afvigere som kunder.

Udsnit af Bitter Blogs liste over beskæftigelser, sorteret efter hvor meget sex, de indebærer.
Jeg ved allerede, hvad der vil ske, når jeg poster dette indlæg. Hundredevis af hadefulde læsere vil skrive, at jeg er kropsforskrækket, jomfru og sikkert latent homoseksuel (kunstnere er alle til hobe venstreorienterede, og sjovt nok bruger venstreorienterede flittigt homoseksualitet som et skældsord mod deres modstandere, selvom de bryster sig af at være åh-så-åbne og forstående over for enhver seksuel minoritet med mulig undtagelse af pædofili). Nej, forstå dog, at jeg ikke er modstander af ekshibitionisme eller voyeurisme i sig selv. I må gøre, som I vil. Jeg forstår bare ikke, at I ikke kan udleve jeres fantasier i private hjem, på nudiststrande eller i swingerklubber blandt indforståede voksne i stedet for at kradse visualiseringer af dem på papir, tvære dem ud i ansigtet på mig ved enhver given lejlighed og på groveste vis fornærme min æstetiske sans ved at påstå, at det er kunst.

"Sidste gang, jeg var til croquis var der også en masse midaldrende damer med. Og hvorfor skulle de få noget ud af at kigge på en nøgen pige?" spørger en rødblusset Bodil. Jamen, jeg er sikker på, disse gamle damer selv er overbeviste om, at de er kunstnere. Det er sikkert en forestilling, der behageligt blokerer for den virkelighed, at de har brugt hele deres liv i en tør, offentlig stilling uden nogensinde at have produceret noget brugbart. Og lur mig, om de ikke inde bag kassehåret og de farvestrålende brillestel håber, at næste model er en mand, så de kan dyrke legitimt utroskab ved at få ham til at smide tøjet under "kunst"-løgnens beskyttelse? I kan tro, der sker ting og sager inde i hovedet på sådanne kvinder, efter de har levet hele liv sammen med deres tøfler af feminiserede, danske mænd. Så er det ikke så skidt, hvis en veludrustet neger dukker op og svinger kakkelovnsrøret i den lokale folkeskoles formningslokale. Naturligvis fordi hans "former" er "kunstnerisk" "interessante" og ikke fordi hans nøgne krop fungerer som direkte brændstofsindsprøjtning til deres "Fifty Shades of Grey"-motoriserede krybdyrshjerner.

Nå, men Bodil fik mig til at vakle en smule i min kritik af croquistegning. Det varede dog ikke længe. En dag jeg kom hjem fra arbejde, var Bodil på besøg og jeg bemærkede med det samme, at noget var galt. En underlig blanding af hvin og støn lød fra stuen. Da jeg trådte ind, forsøgte en panikramt Bodil at skrabe nogle tegninger sammen, men hendes skælvende reaktioner var for langsomme for min aftrækkerfinger:

Bodil tegner nøgne mænd.

Jeps, Bodil havde været til croquis igen, og denne gang havde en mand stået model. Men det betyder jo ikke noget for Bodil, vel? Det er kroppens former, ikke? Det handler ikke om at være nøgen? Og manden nød det slet ikke, vel? Forpulede hyklere, hør nu her: Kald nu croquis, hvad det er: Sex. Hold op med at dække det ind under kunst. Det er både trættende, barnligt og ret pinligt. Det viste sig selvfølgelig også hurtigt, at Bodil allerede havde været i seng med modellen. Fandeme typisk.

Tror du stadig ikke på mig? Så prøv at tjekke hjemmesiden for denne model. Og specielt denne underside. Ja, ja, det er "kunst", ikke? Hvad så med ham her? I kan også få lov at male på ham.

Kunst, min velvilligt bare røv. I er ludere hele bundtet.

9 kommentarer:

Anonym sagde ...

Tillader mig at citere fra en af "hjemme"siderne du linker til, da jeg godt ved at ingen andre gider læse hvad der faktisk står.

Vi starter med en lille fotosession for at varme op og smide hæmningerne og vende os til hinanden. Modellen starter med at strippe lidt og i takt med at tøjet falder stiger stemningen blandt deltagerne.

Så er der fanme godt nok ikke lagt fingre imellem. Godt spottet Bob - igen!

Overgartneren sagde ...

Haha!
'Enter' - http://www.croquis-tegning.dk/
Kan dette mon misforståes???!!!
Go' weekend!

Ruben sagde ...

Der er intet at misforstå Overgartner, men hvad jeg ikke forstår er hvordan så "kunstnerisk begavede" personer allesammen har så ufattelig grimme web-sites!

Fortuna sagde ...

Hahaha, Bob, det er jo blot kvindernes modsvar på herrernes stripper til polterabender. Gad vide om der overhovedet er mænd der tegner croquis?

Pigerne har det sjovt, ”modellen” nyder det. Hvad med at sende Bettina af sted sammen med Bodil og du vil med garanti få en velfornøjet Betina hjem efter hver eneste croquis streg - hvad kan overhovedet gå galt??

Der må også være en overset salgsstrategi i, at kombinere croquis aftener med dildopartyer – klart et udviklingspotentiale der.

Bob Glitter sagde ...

Fortuna: Det kan godt være, det kan sammenlignes med strippere, men jeg kender ingen mænd, der påstår det er kunst, når de ser på strippere eller som tegner det og smadrer det op i hovedet på sagesløse.

Og nej, Betina får strengt forbud mod croquis. Jeg er ikke polygam. Desuden ser jeg heller aldrig selv strip. Kan simpelthen ikke fatte ideen i det. Jeg går sgu' da heller ikke til bageren for bare at kigge på flødeskumskager.

Fortuna sagde ...

Bob - det er en kvindeting! Derfor skal du ikke nødvendigvis forstå det.

Hvor mange kvinder kigger ikke på tøj, sko, tasker OG flødeskumskager - helt uden at købe noget. Vi kigger bare!

Lidt som når ens kæreste/mand køber den der flødeskumskage. Vi skal aldrig have noget - men det ender med at vi liiige skal smage...4 gange.

Jeg siger ikke du ikke har ret - det afhænger bare af øjnene der ser.

Anonym sagde ...

Fuck mig det er godt det her!

Fortuna sagde ...

Du får den fulde håneret efter jeg har læst dette: http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE1920294/alle-kvinder-burde-proeve-at-staa-croquismodel/

Du er velkommen til at grine højt og hånligt, mens du råber den sidste sætning fra dit indlæg.

Fortuna sagde ...

Bob, jeg er blevet hjemsøgt af en mand der, ikke tegner, men kommenterer sig gennem en Croquis. Lige midt i min stue på tv’et.

Straks er din veninde, Ditte, på pletten for at følge op. Hun bed åbenbart på den åbenlyse lokkemad og fór op sammen med sin veninde. Som et modstykke til fjernsynsudgaven af “Liderlighed ved beskuelse” optrådte hun i et radioprogram og fablede KUN om nøgenhed, i særdeleshed om den nøgne mand der stod foran hende i radiostudiet.

For fanden Bob – det hele startede med dit Croquis indlæg og straks er der Croquis alle vegne. Du startede det! …måske.