tirsdag den 12. februar 2013

Staten er Stor

De fleste af jer har nok hørt om den 89-årige landmand, der er blevet idømt bøde og med nød og næppe undgik at komme fængsel for at vaske sine egne tagrender. I hvert fald har min Facebook været oversvømmet med sympatierklæringer til fordel for den stakkels, gamle mand. Især er det de rødt stemmende, mentalt udfordrede bekendte, der brokker sig. Hvilket er ret ironisk og lidt tragikomisk, idet vores små fagforeningskollaboratører har fået præcis det, de har stemt på og dermed bedt om.

Vores sindige vestjyde skal i spjældet, fordi vi har ladet en kræftknude af offentlige tilsyn vokse, ene og alene af den grund at latterlige og tøsede fagforeninger har lobbyet for sikre "rimelige vilkår" for deres medlemmer, hvilket betyder ti ugers ferie, 6 timers arbejdsdag, 3 dages weekend, betalt frokost og ikke mindst betingelsen, at ingen nogensinde må komme til skade på nogen som helst måde, hvorfor Arbejdstilsynet har ansat tonsvis af hysteriske kvinder, der kan vralte rundt på private arbejdspladser og brokke sig over alt fra papirclips, der ligger skævt, til helt usandsynlige forudsigelser af ulykker, intet menneske nogen sinde har tænkt eller burde tænke over i en rationel verden.

Det er lidt ligesom, når socialklienter brokker sig over at blive kontrolleret af kommunen. Fair nok, jeg kan eddermame godt forstå, at det må være træls at befinde sig i en dårlig film noir og blive jagtet af kommunens svar på Dick Tracy, Ruth Larsen med praktisk korthår og statementbrille i neonplastic, hver gang man træder uden for sin skattepengebetalte bolig. Men dette sker udelukkende fordi, staten har vokset sig for stor. Velfærdsydelserne er for store og dyre i forhold til løn ved ærligt arbejde, og så begynder for mange at rage for meget til sig, når de har chancen. Nøjagtig som når din nabo har haft indbrud og lige skriver 100 ekstra cd'ere på missing-listen, fordi "alle andre gør": Præmien stiger. Forsikringsselskaberne bliver mere mistænksomme. Der er intet sært eller mystisk ved det. Man kan ikke både blæse og have mel i munden. Eller nærmere, med de danske socialydelsers størrelse: Man kan ikke både snyde næse og sniffe kokain.

Jeg undrer mig i mit stille, sarte sind, når jeg fem minutter efter at have hørt socialklienternes og deres sympatisørers klynk, ser selvsamme personer samle sig ved tv'et som et kobbel hylende Nørrebrosjakaler omkring en enlig jøde for at se "Razzia - Skat rykker ud", hvor man følger Skats "specialenheder" på heltemodig jagt efter virksomheder, der måske har snydt i skat. Einzatsgruppen, ledt af tungt ravbesmykkede Birgit, koparret, men Mallorcagylden og modesmart, Herningstyle, i brun kjole og knæhøje knep-mig læderstøvler, lægger private virksomheders dyrebare arbejdsdage i benlås, mens hun minutiøst gennemgår Skats psykopatiske checkskemaer, der kun kan være udarbejdet af dyneløftende kvinder med erfaring i at terrorisere mænd. Så kan hun fodre sin sociopatiske bestemmesyge ved at dukke nakken på private iværksættere, de skide egoister. For sjovt nok er det "mareridtsagtig og umenneskelig terror" når dem, der tager af fælleskassen udsættes for kontrol, men når det går ud over dem, der betaler til fælleskassen er det bare "fedt" at de jages på offentlig tv af groteske indsatsgrupper. Logik for bureaukrathøns.


Debatniveauets skarpe objektivitet og dets afspejling af borgernes evne til at se ud over egen næsetip.
Der er dog ingen grund til at juble over plyndringen af de rige svin, for de sidder i nøjagtig samme, beskidte klemme som de stakkels, forfulgte socialklienter: Staten er for stor. For mange regler og for meget, der skal gives ud og kræves ind. Så der er ikke råd til bare de mindste smuthuller hos hverken modtagerne eller yderne. Det hele er låst i én stor gordisk knude, der kun kan løses op ved at vi enten ganske simpelt hugger den over nu eller venter, til den har kvalt os alle sammen. For min vinkel på sagen bærer den klare fordel i sig, at den med tiden vinder. På et tidspunkt er der ikke flere midler. Det er ikke noget, jeg gætter på. Det er et simpelt faktum, som venstrefløjen uagtet al dens "godhed" og "menneskelighed" ikke kan fornægte. Og nej, hold nu kæft med den der med, at markedsøkonomien skal erstattes af "noget cool, hvor vi alle kan leve af at tage Instagram billeder af hinanden." Stadig ikke overbevist? Så fortæl mig om et samfund med en stor stat, hvor kollektivet er mere vigtig end individet, som ikke er faldet, og hvor borgerne lever godt.

Måske vil I overraske mig positivt en dag, men jeg tvivler. Jeg har på fornemmelsen, at I med røven i vejret hver dag vil tilbede jeres Store Betongud, Staten, indtil fem, seks, syv, otte og ni ud af ti er på offentlig forsørgelse, og det hele ender i den apokalypse, som enhver stupid, monoteistisk religion stiller sine tilbedere i udsigt. God tur til helvede, røvhuller.

16 kommentarer:

Anonym sagde ...

Du er skarp, BølleBob!

Godt set, som altid.

klafbang sagde ...

Din sort/hvide grafik, der sammenligner socialklienter og rigtige mennesker irriterer mig. Farverne laver et synsbedrah, der får den sorte boks til at virke en smule større end den hvide, og set ser ikke pænt ud. Fix det (eller fix moderne fysik, så synsbedrah ikke findes).

Bob Glitter sagde ...

Jeg er ikke grafiker. Lev med det eller hop til nærmeste hipstersite.

Anonym sagde ...

Den sorte boks ER større end den hvide. Der er ingen hvid boks, kun en sort ramme.

veddinge sagde ...

Hold så op med at snakke om de bokse...
Der er en hvid ramme til venstre og en sort ramme til højre - med hvid baggrundsfarve er det vanskeligt at se den hvide ramme, dog :o)
Der er hverken tale om synsbedrah eller synsbedrag og der mangler ingen bokse/rammer...

Anonym sagde ...

Hold kæft, hvor er det sandt. Er der noget at sige til at arbejdende mennesker i det her land, afskyer snyltende parasitter på venstrefløjen , som pesten?
Og de tgælder både taberne der snylter på systemet og de endnu større tabere der arbejder for det groteske, syge monster.

Bjarke E sagde ...

Jeg så den sorte og hvide ramme, ude af kontekst, på facebook, og skulle lige til at sende den til dig, før jeg så at den faktisk stammede herfra...

Bob Glitter sagde ...

Bjarke E: Der er åbenbart nogen, der har accepteret at blive tiltalt "Ditte Geisha".

Måske skulle jeg genindføre Bitter Blog logoet og webadresse på al grafik.

Kenny sagde ...

Nu er jeg ikke psykolog, men din generelle foragt og klare ringeagt for kvinder og deres holdninger, kunne tyde på at Bitter Blog rent faktisk bor sammen med en person af det modsatte køn, og dermed har masser af praktisk erfaring desangående?

Igen afslører jeg her med mit spørgsmål nok bare en manglende indsigt. Hvorfor skulle bloggen ellers hedde "Bitter"?

Bjarne Faaborg Nielsen sagde ...

Hva' så når Skat nakker pizzariaer og andet skrammel med et stor load af sortarbejdende modtagere af diverse overførslesindkomster? Eller når de nakker et par hundrede somaliere, der til sammen svindler for 12-15 mill. om året?
Eller når de nakker en flok spekulanter, der igen og igen trækker et spor af bedrag og økonomisk ruin i deres kølvand?

HVA'SÅ? Er det i orden...?

Martin sagde ...

Haha! Hvor er det plat, når nu endelig stats(trygheds)apparatet idømmer manden fængsel, og han gerne vil ind og prøve at få dagens ret under sprækken i døre, så han ikke. Kan han køre den til menneskerettigheds-domstolen: Jeg vil i fængsel I stedet for gør de så udlæg? Velsagtens bare for at score hans frontlæsser..

PS: Bob, Ringsted ligger på Sjælland, men derfor kan renderenseren selvfølgelig godt være Vestjyde. Dejligt at have dig tilbage lige meget hvad.

Bob Glitter sagde ...

Martin: Findes der landmænd i København!? Nu står verden da ikke længere.

Martin sagde ...

@Bob: Masser! Se her:

http://www.youtube.com/watch?v=To5JVbNlC9Q

Anonym sagde ...

Jeg kan slet ikke følge kritikken af grafikken. Når jeg ser på den, ser jeg to tydelige sorte rammer af samme størrelse.

Sandt af sige har det meste af verden set sådan ud siden den dag hvor jeg købte mine hipsterbriller med vinduesglasset og det tykke sorte stel.

Arbejderens sagde ...

"det hele ender i den apokalypse, som enhver stupid, monoteistisk religion stiller sine tilbedere i udsigt"

Er du polytheist Bob?

Bob Glitter sagde ...

Arbejderens: Nej. I så fald havde jeg nok udeladt kommaet og skrevet "stupidt monoteistisk religion", så det første tillægsord henførte til det andet i stedet for til grundleddet "religion", tror du ikke?

Jeg skal dog indrømme, at jeg af og til overvejer at blive asetro. Mest fordi jeg så sikkert ville få muligheden for under dække af et eller andet tåbeligt måneritual at bedække og tage mødommen fra unge, uskyldige og barfodede naturpiger som Emmelie de Forest.