lørdag den 31. januar 2009

Førstehjælp

Jeg fatter ikke mit firmas prioriteringer. Ledelsen har besluttet, at alle medarbejdere skal deltage i et førstehjælpskursus. Det er uden tvivl konsekvensen af, at en eller anden smart sælger ringede til HR-afdelingen for at sælge sine elendige kurser til uhyrlig overpris, hvorefter de ikke havde nosser til at sige nej, fordi det er politisk ukorrekt. Nu løber der så en brandmand rundt på gangene og spiller klog, mens han i stedet for at udføre sit såkaldte arbejde bager på alle kvinderne. Til forsvar for mine kvindelige kollegaer noterer jeg, at de alle er lavt uddannede, hvilket altid er garant for tatoveringer, Dennis-hårtot i nakken og alt for villigt spredte ben.

Han har været i min afdeling to gange nu, og jeg meldte mig syg hver gang. For lige at fordanske en engelsk talemåde, så er der intet sted i helvede, jeg lærer eller udøver førstehjælp. Min klasselærer i folkeskolen pinte os med det, og jeg husker tydeligt, da jeg stod foroverbøjet over klassens mest upopulære pige for at puste luft op i hendes klamme næse. Klassen hadede med rette pigen på grund af hendes snottede, barnlige og sliminficerede stemme, og idet jeg kiggede op i hendes to næsebor og opdagede en grøn, forstoppende stang af størknet snot i hver, så fakede jeg hold i nakken med efterfølgende spontane opkastninger. For en god ordens skyld tilføjer jeg, at da jeg i modsætning til mine klassekammerater havde personlighed og integritet i en alder af syv år, var jeg ikke påvirket af, at pigen var upopulær. Jeg mente bare, hun var dum og grim.

Førstehjælp er simpelthen under min stand. Jeg ser ikke mig selv i en situation, hvor jeg hjælper andre mennesker. I årevis har jeg trænet mig i at spille uskyldig, uopmærksom og fraværende for at slippe for abe-arbejde, og jeg har i sinde at bruge samtlige disse egenskaber til at undgå at opdage damen, som ligger på fodgængerfeltet foran mig og bløder ud af sit øre. Eventuelt vil jeg krydre det med et blå-blinkende Bluetooth headset, så folk kan se, at jeg er for vigtig til at bruge min tid på at redde et med stor sandsynlighed dårligt og kedeligt liv.

Hvad får jeg ud af at lære førstehjælp? Intet! Men altid svarer tumperne mig på deres socialdemokratiske facon: Hvis vi alle lærer det, kan vi alle hjælpe hinanden, og så kan du selv blive hjulpet, hvis du har brug for det. Tak, din nar, men hvis vi overfører den tanke på skatteindbetalinger, så er jeg en veritabel hær af lægeambulancer, der konstant chok-starter jeres intetsigende og uværdige liv med overførselsindkomster. Mit firma burde udelukkende sende de inkompetente medarbejdere på førstehjælpskursus. Så kan de nemlig redde værdifulde kollegaer, hvis de skulle komme i problemer på arbejdet *). Og hvis en af de dumme falder om, så er det bare en billig udvej og en kærkommen hjælp under finanskrisen. Alle er glade. Problem solved!



*) Her tænker den opmærksomme læser: "Hvad nu, hvis I kun er kompetente kollegaer forsamlet?". Not bloody likely!

5 kommentarer:

krusedullen sagde ...

Krusedullen morer sig her den 31. januar - trods det makabre, politisk ukorrekte og inhumane indhold sikrer hr. Glitters humoristiske stil garanti for et godt grin!

Bitter Blog sagde ...

Dullen: Er der noget, du ikke kommenterer? Og ... det behøver du ikke kommentere!

lille t sagde ...

*host* HØRT! *host*

krusedullen sagde ...

Krusedullen har hentet et plaster fra førstehjælpskassen og sætter det for munden ... nu ! mmrrvvviilllmmrrhhaadeethmpsidste...ord!

Anonym sagde ...

hæ hæ sjovt indlæg - Det er netop typer som dig der indgår i denne film: Se hvordan danskere reagere på en person der falder livløs omkuld.

http://www.falck.dk/fakta_om_forstehjalp