mandag den 16. juli 2012

Roskildesygen

Jeg beklager, at dette indlæg er en uge forsinket. Roskilde Festival sluttede i mandags, men jeg er først nu ved at komme på benene efter kvalmen over de kaskader af reportager, som uduelige og ukritiske journalister kastede op ud over mediernes flader.

Ligesom mit verdensbillede er skabt på baggrund af Station 2 og TV2 Vejret, kommer mine indtryk af Roskilde Festival udelukkende fra lødige, objektive medier. Efter artiklerne at dømme er festivalen omdannet til et hipsterloppemarked med utallige, latterlige, pindarmede, skæggede, bebrillede mandslinger, der vandrer rundt på pladsen og spiser økologisk fastfood, som ingen, inklusive dem selv, kan lide, mens de iført enorme hovedtelefoner smålytter til koncerter med electronica-folk bands med tåbelige, retroironiske navne såsom Mario Galaxy Bros Tour Milks Your Cucumber, fordi de intet konstruktivt eller meningsfyldt har at sige, og hvis optræden går ud på at stå på scenen bag deres MacBooks og forsøge at ligne noget, verden ikke er værdig til at rumme, mens de indser, at de aldrig nogensinde bliver store, for hvis de gør, kaster deres publikum dem bort som sidste uges brøddille.

Det værste er ikke gæsterne. Det værste er de betonsocialistiske, feel/do-good happenings, som er beregnet til at indoktrinere de nemt påvirkelige, berusede unge, og som sikkert er finansieret af skattekroner. Der var for eksempel Folkekirkens Nødhjælp og deres Israel-mur, som med al tydelighed viser, hvor kristentosserne står. Jeg giver ikke en rød øre til dem mere. Okay, jeg har ikke støttet dem siden anti-abort tiden, men nu får de slet ikke noget. Så var der også den "omvendte asyl-lejr", hvor de unge kunne prøve, hvor "svært" det er at få asyl i Danmark, hvorefter de få heldige fik et gratis måltid mad tilberedt af asylansøgere. Testikel-afrivende følelsesporno. På trods af al deres hylden af multikultur, er det kun personer fra den frie, kristne, vestlige verden, der deltager i dette tyngdepunkt af druk og hor. Hvis vi altså ser bort fra tyvebanderne, der raserer pladsen hvert år.

Det allermest latterlige var dog ikke en del af selve festivalen. Nej, det mest stupide var en leder i Politiken. Redaktionen må virkelig have haft de mest tomme, ureflekterende kar fra RUC på praktikantbesøg den dag. Lederen hylder frivillighedsprincippet i festivalen, som efter deres mening udfordrer det "nyborgerlige verdensbillede" og fungerer som modbevis til markedsmekanismerne og jagten på profit. Skulle Politiken virkelig være det intellektuelle fyrtårn, de giver sig ud for, bør de straks få skiftet pæren, for hør lige her:

Princippet i et frit marked handler om, at vi har en sælger (s), som udbyder en vare (v). Vi har også en køber (k), som ønsker at aftage varen, og derfor bliver de to enige om en pris (p). Det hele foregår naturligvis på frivillig basis.

Roskilde Festival (s) afholder en række koncerter (v). For at få adgang til koncerterne skal gæsterne (k) betale knap 2000 kr (p). Men festivalen skal også bruge hjælpere, så de tilbyder en alternativ pris til de gæster, som ikke ønsker at betale. I stedet for kold kasse kan disse gæster betale med deres arbejdskraft (p2) for at få adgang. Og eftersom jeg aldrig har hørt om nogen, der blev tvunget med til Roskilde Festival, så er frivilligheden også på plads.

Musikerne er naturligvis heller ikke altruistiske engle. De (s) har musikken (v) som Roskilde Festival (k) gerne vil spille for at tiltrække gæster. Musikerne spiller ikke gratis, men modtager betaling (p). Der kan i nogle tilfælde være tale om, at (afdankede amerikanske) musikere optræder til reduceret pris (p2), men det er fordi Roskilde (s) tilbyder prestige (v) og et stort kundegrundlag (v), som musikerne (k) ønsker adgang til.

Altså fungerer Roskilde Festival fuldstændig i modsætning til Politikens påstand og præcis i henhold til det frie markeds mekanismer: Parterne udbyder og aftager indbyrdes en række varer eller ydelser. Det er ganske kompatibelt med den liberale ånd. "Jamen, hov, hov," bemærker du dumt, mens dine grimme krøller hopper på hovedet. "Husk nu at alle gæster betaler samme pris og at alle frivillige får samme løn, svarende til billetprisen." Fint, men for det første afholdes festivalen over nogle få dage i deltagernes liv, hvilket betyder, at aflønningen ikke er specielt vigtig. Desuden er al festivalarbejdet jo objektivt målbart dummearbejde, som alle kan påtage sig, og som derfor er velegnet til ligeløn. For det andet er præcis denne ligebetalingskonstruktion faktisk meget mere "nyborgerligt" end vores nuværende socialistiske samfund.

Prøv nemlig at forestil dig, at vi satte Roskilde Festival op som det danske samfund. Dette ville betyde:

  • Billetprisen reguleres efter gæstens indkomst. Jo mere gæsten tjener, jo dyrere bliver billetten.
  • Dem, der køber billet, skal desuden arbejde som medhjælpere på festivalen.
  • Hver anden gæst på festivalen kommer gratis ind og behøver ikke arbejde.
  • Mens de arbejdende gæster knokler, bliver de udsat for gratisternes chikanerier og tilråb om manglende solidaritet og brok over, at festivalen slet, slet ikke er god nok.

Lad os se, hvor længe Roskilde Festivalen ville køre efter sådan en omgang. Jeg er sikker på, at dem, der først én gang har prøvet at betale, vil løbe skrigende væk og aldrig komme igen. Så meget, Politiken, for jeres latterlige påstand om godhed, solidaritet og frivillighed og glade hippier på en festplads. Nej, festivalen kører fuldstændig efter de naturlige og frie markedsmekanismer, hvis vi altså lige ser bort fra den horrible mangel på respekt for den private ejendomsret, som festivalen udviste over for sine naboer. Og nej, der er nok ikke en stor profit at hente for festivalens topfigurer, men mon ikke de alligevel får en fin løn og en fantastisk platform i kulturlivet til at udbrede deres reaktionære, debile kommunistholdninger.

Selvom vi ser bort fra alt dette, kan jeg alligevel ikke andet end ærgre mig over, at unge mennesker i dag tilsyneladende ikke formår at feste igennem. Bortset fra en enkelt svensker, der var mand nok til at tage det ultimative trip, så er festivalen hovedsageligt befolket af ynkelige blegpinde, disse dybt grinagtige hipstere, der garanteret får "ondt af skum i maven" af at drikke halvanden økologisk, hjemmebrygget hamsterafføringsøl. Og hvor er Pearl Jam til at rydde op i dem? Næh, betragt disse billeder fra 1998, hvor undertegnede deltog i Roskilde Festival. Sådan så vores lejr ud på den sidste dag:




Og nej, for helvede, vi ryddede ikke op, men vi har heller aldrig bitchet som små, grædende skolepiger over miljøet. Og nej, billederne er ikke taget med Instagram, din skide hipster.

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg kan bekræfte indholdet af denne artikel som værende sandt og intet andet.

Jeg vil dog tilføje, at Kristian Madsens artikel i Politiken burde være fyringsgrundlag. Artiklen afslører et verdensbillede, hvorfra jeg ikke ser det være muligt at bygge bro til virkeligheden.

Det har jeg også givet udtryk for før. Jeg råbte det højt, da jeg var i bad efter at have læst artiklen.

Anonym sagde ...

I det gamle Rom hed det "brød og cirkus," og så gik pøbelen amok over blodsorgiet i arenaen.

Nu om dage hedder det "latte og retro synth-beat," og Roskilde Festival er hvor alle hipsterene mødes.

Jeg har kun betalt én gang til Roskilde Festival første gang jeg var der. Dengang var det 800 kroner, og det var 800 for meget. I vagttårnene sidder de med infrarøde kameraer om natten som om de bevogter en omvendt KZ-lejr.



Jeg ville kun betale 2000 for at komme til en festival, hvor man smed hipstere for løver, og hvor hipstere blev slagtet i en arane af hvem, der ville slås med dem. Men desværre er den moderne dekadence en østrogenfyldt cocktail, man kun kan skylle ned med 40-kroners fadøl, hvilket er hvad øl koster på den lortefestival, i modsætning til i det gamle Rom, hvor man i det midste havde manér i sin dekadence.

Anonym sagde ...

Hvorfor fanden har du overhovedet været til Roskilde festival?

Hippie in spe.

Gnaskefar sagde ...

Elegant lejr-foto; dog ser hipsternes og andre hippiers lejre også sådan ud i dag. Det er sjovt, at alle dem som hyler over miljøet til hverdag, lystigt smider skrald over det hele, i den uge de er på festival i. Det er smukt hykleri.

Jeg ser det i øvrigt som en pligt at smide skrald på festivallen, således de frivillige gynmasiebørn der er med til den manuelle oprydning også får en fornemmelse af, hvad 1 dags ærligt arbejde er, for det har de ikke prøvet før.

http://skrivning.wordpress.com sagde ...

"Hippie" og "hipster" er overlappende begreber, men hippier har som karakteristika, at de har et oprigtigt ønske om en anderledes livsstil, hvilket gør,de tilhører en anden kategori en hipstere.

Mange af festivaldeltagerne er gymnasieelever, og det er ofte dem, som smider ting og brænder telte, så luften fyldes af klor- og dioxindampe. Det er en måde at afreagere på, at gøre noget, de normalt ikke tør.

Det positive ved Roskilde Festival er, at man opbygger en logistisk know-how, som muliggør, at man kan organisere selv meget store KZ-lejre specielt til brug for hipstere.