lørdag den 16. juni 2012

Jeg hader Danmark

Det er nok de færreste Bitter Blog læsere, der bliver chokerede over, at jeg hader fodbold. Jeg hader ikke selve spillet så meget som alt ævlet udenom: Popsmarte, forkælede fodboldspillere, deres tatoveringer og mærkevareunderhylere og fordrukne, liderlige udskejelser udenfor banen. Og så selvfølgelig deres fans, som i Aarhus' tilfælde består af AGFs Sturmabteilung, der vader hærgende gennem byen under "Day-O"-korsang som en flok demente Belafontebavianer.

Jeg ved godt, at 95 % af danskerne er idioter, og at de derfor elsker Superligafodbold, men jeg har absolut ingen forståelse for EM-fodbold. Nu har politikerne gennem årtier opdraget mig til, at jeg skal hade Danmark og alt, hvad vi står og har stået for med undtagelse af vores fantastiske velfærdssamfund, som ingen andre lande kan måle sig med. Vænnet mig til, at der bliver set ned på Dannebrog, og at mine politisk korrekte fødselsdagsgæster flakker med øjnene, når de opdager den lille flagstang jeg har stående på mit bord. Og nu forventes det gudhjælpemig, at jeg skal heppe på noget så reaktionært og provinsielt som et dansk hold?!

Nu havde jeg lige slugt ideen om, at nationalstater hører fortiden til, og at grænser bare var noget, gamle, bitre krigsherrer havde trukket efter deres primitive voldtægt af menneskeheden. At vi burde erstatte vores selviske og barnlige lande med FN og måske EU og nogle menneskerettigheder og rocksangere, der kunne udbrede budskab om fred og om det lyksalige i øget skatteindkrævning, så alting kan blive godt og menneskeligt igen. Og pludselig vader flokkene af klaphatte rundt i landet, klædt i det diskriminerende, primitive, uddaterede Dannebrog. Og jeg hører politikere rose landsholdet? Sig mig, var vi ikke kommet ud over alt dette?

Det er ikke kun fordi, jeg er sur over, at da jeg endelig, omsider havde optimeret min metode til at lave mælkeskum til min Cappuccino, fik synet af de bondske danskere i fjernsynet mig til at ryste på hånden og sprøjte perfektioneret, trykiltet yversekret på min nyindkøbte titusindkroners statementbrille. Nej, det er fordi, det ingen mening giver, at civilisationen tager et skridt tilbage. Skal vi så også til at køre med gammeldags analoge modems igen? Eller firkantede hjul? Hallo, evolutionen har været her, venner, og nationalstater er så forældede som stavnsbånd og hulemalerier. Fat det dog.

Signalforvirringen er total. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv, når jeg nu lige troede, at jeg havde stillet mig på det rigtige hold, hvor godheden og menneskeligheden regerer. Jeg fik det jo at vide af DR,  EU, Hollywoodstjernerne og alle de rigtige politiske partier, og så må det være rigtigt og sandt. Hvad skal der blive af mig? I river mig og mine sarte rødder op fra den værdifattige jord, I plantede mig i. Det ender vel med, at homopar ikke længere kan betragtes som ægtefolk i den kirke, jeg af og til beærer med et ironisk besøg. Måske beslutter jeg mig for at blive en soulie. Vandkæmme mit hår og iklæde mig højtaljede benklæder i proteststatement over, at I udhuler selveste lille mig, efter jeg lod jer forme mig som en lille, blød lerskulptur.

Jeg forventer, at EU og menneskerettighedsorganisationerne griber ind. Jeg mener ikke, at hverken fodbold eller EM skal afskaffes. Nej, jeg er jo borgerlig og liberal, så folk må gøre, hvad de vil. Men de kan da lægge velmenende kvoter ind over sporten. Lave kønsblandede hold, homokvoter og give det hele et etnisk præg? Omdanne EM, så det ikke er fødselsstedet, der skal afgøre loyaliteten, for man er jo menneske, uanset om man er født i Danmark eller Somalia. Så kan alle spille i gråt, man kan lave omfordeling af målscoren efter kampen, og man kan heppe på det hold, som man synes bedst om, uden at afsløre hvor ens præferencer ligger, så man ikke krænker nogle af de andre fans.

Under alle omstændigheder skal det nok blive godt igen om nogle uger, når EM-fodbold er ovre, og vi igen overlader Dannebrog til swingercampister og socialt dårligt stillede hundetrænere, og den ækle bøgetop ikke længere skygger mit udsyn over selvretfærdighedens frådende bølgetoppe.

1 kommentar:

Kenny sagde ...

Hvis man er ægte borgerlig, og dermed minimalstats-tilhænger, kan man vel næsten heller ikke holde af Danmark? 90% af befolkningen ønsker "velfærds"-staten bevaret som de får de er. Jeg føler ikke noget fællesskab med dem.

Så skulle det da lige være for klimaet eller naturen, men det fås bedre andre steder.

Lige m.h.t. den manglende interesse for fodbold, så føler man sig ikke helt som en rigtig mand, når man ser hvor meget det optager andre mænd. Lidt som hvis man ikke gad vende sig om efter en dame på gaden, så jeg lider som regel i stilhed :-)