søndag den 1. april 2012

Farvel til hadet

Jeg kan lige så godt komme til sagen med det samme: Efter 1621 dage med Bitter Blog, vælger jeg at skifte navn på bloggen. Der er én og kun én grund hertil: Bob Glitter, eller rettere, den anonyme mand bag, har mødt kvinden i sit liv.

Jeg har ikke mødt hende for nylig. Det er efterhånden halvandet år siden, jeg så hende første gang, og fem måneder siden, jeg indså, hvor fantastisk hun er. Vi har været sammen siden, efter vore hænder flettedes en skæbnefuld, uforglemmelig decemberaften. Hun er indbegrebet af skønhed, hun er lynende intelligent, og hun giver mig en ro og ikke mindst en selvindsigt, jeg aldrig tidligere har haft.

Du undrer dig måske over, hvorfor jeg fortæller om alt dette. Grunden er, at mødet med hende, denne skelsættende begivenhed, får mig til at dedikere bloggen til hende. Nu spekulerer du så på, hvorfor jeg vil dedikere en hadefuld og modbydelig blog til kvinden, der har ændret mit liv. Det er fordi, den skal stå som et monument over, hvad følelsen af ikke at være elsket kan gøre ved et menneske. Hvad den gjorde ved mig, ikke facadefiguren Bob Glitter, men manden bag hans falske skæg.

Jeg fortryder Bitter Blog, men jeg vælger at se mine hadske udfald i øjnene i stedet for at fortrænge dem. Jeg får ondt, når jeg læser mine egne indlæg, hvor jeg udtrykker ønske om at dø. Frygtelige indlæg, hvor jeg bagateliserer og latterliggør handicappedes og kræftramte børns ulykkelige situationer. Tilgiv mig. Jeg havde ondt i livet, og jeg ønskede kun, at andre skulle mærke bare en snert af den smerte, der brændte i mig.

Ligeledes fortryder jeg mine ultrahøjreorienterede og ekstremliberale indlæg. Bitter Blog blev på et tidspunkt meget politisk, og jeg forstår nu, at det ikke var nok for mig at såre minoritetsgrupper: Jeg ville ramme alle, så de kunne mærke smerten i mig. Her var politik vejen. De højreorienterede partier som V, K og DF og ultraliberalistiske LA og dets talerør, 180grader.dk, appellerede til mig, fordi de bærer selve ondskaben i sig: Den evige individualisme, det ubegrænsede pengebegær og melen af egen kage. Senest fik indlægget om Balder mig til at indse, hvor kynisk hadende og ufølsomme, borgerlige mennesker desværre alt ofte er. Fremmedhadet i DF var også et kærkomment græsstrå at klynge sig til; min indgroede jalousi overfor alt anderledes drev mig ud i hadet mod sagesløse flygtninge; de venner, jeg endnu ikke havde mødt.

Jeg frydede mig over de fattiges og svages situation, fordi de i virkeligheden altid har haft det, jeg selv længtes efter. Nuvel, jeg har penge og økonomien i orden, men det er et koldt fundament, når hjertet ikke er med. Min jalousi over, at de altid havde haft kærligheden, denne uopnåelige tilstand, der blot blev endnu mere uopnåelig, jo længere jeg trådte ud i hadets mose, voksede til en ubærlig vrede og min eneste, ynkelige trøst var den kortvarige tilfredsstillelse ved at høre de svages skrig under mine retoriske militærstøvler.

Bitter Blog ændrer som sagt navn til Betinas Blog. Jeg bibeholder bogstavrimet samtidig med, at jeg hylder den smukkeste kvinde, jeg i mit liv har mødt. Samtidig bliver Bob Glitter også til et ugyldigt anagram, så hans navn ændrer jeg til Ib Glasbeton. Jeg skifter også logoet ud. Det oprindelige logo var dannet af de to B'er med ryggen mod hinanden, adskilt af den hårde, zigzaggede, sorte streg af bitterhed. Mit nye logo er - såre simpelt - et hjerte, hvor jeg dog indlemmer bitterhedens streg og den grønne farve for jalousien, der levede i mig som en parasit.

Jeg har taget det store og modige skridt over den sorte streg af bitterhed. I fremtiden vil Betinas Blog kæmpe for medmenneskelighed og kærlighed, politisk som praktisk. Jeg åbner mine arme for alle læsere, sorte som hvide, store som små, højre- som venstreorienterede.

Måske indser du det ikke endnu, men du vil  se det den dag, din Betina står foran dig. Menneskerettigheder, kønskvoter og paragraf 266b er ikke til for at genere dig, men for at hjælpe dig over bitterhedsstregen til os andre. Til mig, hvor jeg vil stå med åbne arme, klar med et kram og et varmende knus. For du ser det ikke, før du er her, og indtil da har du i fraværet af venner brug for en stat til at støtte dig og give en hjælpende hånd på vejen.

Betinas Blogs gamle indlæg vil blive stående, fordi vi ikke må glemme. Ligesom porten til Auschwitz vil de tvinge os til at huske. Enkelte indlæg vil blive fjernet og visse dæmoniserende og marginaliserende formuleringer vil blive ændret eller annoteret med uddybende fodnoter for, at jeg selv kan huske og for at give den værdifulde lærdom videre til dig, dine børn og hvem ved, måske for mine og Betinas fremtidige børn.

Nye indlæg, som vil komme til senere, vil være mere lette i det, men jeg vil bibeholde humoren i en mere rund form. Jeg vil skrive om alle de finurlige og sjove episoder, der opstår i parforhold, og jeg vil sørge for at trække smil frem på læberne af alle læsere, uden at nogen behøver føle sig stødte.

Velkommen til Betinas Blog. Livet er vidunderligt. Grib det, omfavn det, dans, kys og elsk med det, mens du kan.


Til sidst en bøn: Der er efterhånden mange, der poster mine indlæg på Facebook og andre sociale medier. Det er I naturligvis også velkomne til med dette indlæg, men af respekt for denne skelsættende dag håber jeg, at I vil lade mine ord tale for sig selv og undlade at kommentere, venligt som hadefuldt.

28 kommentarer:

egon sagde ...

Go' 1. april, Bob ;o)

Bjarne Faaborg Nielsen sagde ...

Velkommen til april måned...

Anonym sagde ...

Du tog vist forskud på din nye stil da du vægtede en savlende køter over privat ejendomsret, som en anden flæbende kommunistisk dyreaktivistkælling.

Anonym sagde ...

Godt aprissnarindlæg :-)

nanna sagde ...

Smuk, smuk aprilsnar!

Jan B. sagde ...

Ok, 1 Apríl... Men du er sgu blevet noget lyserød og pladderhumanistisk i kanten..

Kom med noget god gammeldags SF bashing..de er sådan nogle taknemmelige og nemme ofre.
Glem EL nazisterne og deres medløbere..de har alligevel ikke hjernekapacitet til at kunne læse andet end brugsvejledningen til en molotov cocktail..

Jan Skinnerup sagde ...

Hahaha, happy første april til dig også Bob Glitter ;-)

Anonym sagde ...

Hvor er det stort! Tillykke.. Jeg troede jo egentligt at det var din humor, der fik frit løb på siden, og på mange måder kunne det nemt udfordre vores vanetænkning, og få os op af stolene. Jeg synes at din blog var et mesterværk, men det kan den sikkert stadig være, bare med modsat fortegn.. Fantastisk at kærligheden kunne få dig over på plussiden. Jeg ønsker dig held og lykke og håber at du passer godt på Betina..;D

/Scorpmeister

Anonym sagde ...

Lidt mindre selvransagende og jeg havde måske troet på dig. En så dyb anger kommer kun fra tidligere krigsforbrydere når de er stillet foran en dommer og så selvfølgelig svenske mænd stillet foran en kvinde.

Anonym sagde ...

puha jeg har kvalme nu......

Godt forsøgt på denne 1 April, men Bob, vi ved jo alle godt at dit hjerte er sort og blodet der løber i dine årer også er sort. Sort som en baggård om natten på Nørrebro.
Som Sukkerfissen Bettina, vil du sikkert tiltrække flere kvindelige læsere, mandlige pædagoger, SF-vælgere og andet blødsødent rakkerpak.
Men som en anden heroinmisbruger, vil du igen drages mod hadet - og vi vil stå klar til at byde dig velkommen hjem. Måske undtaget jægere og hjemmeværnsfolk, men fra sin grav vil Balder i hvert fald vuffe første vers af "Skul gammel venskab rent forgaa".

Anonym sagde ...

Guggeliggug Bettina

Scarlet P sagde ...

På et tidspunkt vil selv Bettina indse, at rigtige mænd er jægere. Husk på at du kan rejse til verdens ende, men hvis bitterhedens fiskekrog først har flænset sig ind i dit hjerte, så skal der ikke mere end et enkelt ryk i linen til for at trække dig tilbage på den rigtige side af stregen igen. Glædelig første april, snup en gin tonic med ekstra kinin og lov os, at der går mindst et år før du skriver sådan noget vrøvl igen.

Anonym sagde ...

Aprilsnar!

Neltharia sagde ...

Obvious aprilsfool is obvious :)

Lenny sagde ...

Aprilsnar!

Angryton sagde ...

Smukt, smukt indlæg...
Det er jo næsten ren poesi. "hadets mose..."

Holger the Dane sagde ...

APRILSNAR!!!

...håber jeg...ellers er du endnu mere fissepisket end gennemsnittet af danske mænd...

klafbang sagde ...

Jeg håber Betina er arbejdsløs pædagog. Men hvordan kan hun være andet med det navn?

Anonym sagde ...

Aprilens nar på være på spil... Betinas blog...fy for pokker et navn

peder.moller sagde ...

Som altid viser Bob Glitter vejen og laver dagens allerbedste af slagsen...
Vi bøjer os alle i støvet over dit ypperlige niveau.
Antallet af stemmer på "Ringe" viser med al tydelighed at du formåede at dreje pøblen om din lillefinger.
Fabelagtigt!

JowDeet sagde ...

glædelig 1. april

Anonym sagde ...

Ja ja Bob - det er den første april, så jeg har ikke opgivet dig endnu.

Anonym sagde ...

Skal jeg lægge særligt mærke til datoen? For jeg har det som om, jeg genlæser første kapitel af "American Psycho".

Anonym sagde ...

1 april er altid en god dag, at udnævne sig selv til blødsøden venstreorienteret.
Ihvertfald bedre end 1 maj.

klafbang sagde ...

Jeg synes, det er smukt, Maddox lavede nøjagtig samme joke på samme dag.

Anonym sagde ...

Min første tanke var at bloggen var blevet hackket. Så så jeg datoen. Velkommen til midten af foråret Bob.

Anonym sagde ...

Aprilsnar eller ej, har denne Betina store patter?

Christian Højgaard sagde ...

@klafbang:

Ja, det lagde jeg også mærke til. Jeg håber virkelig det er et pudsigt tilfælde, eller synes jeg sgu det er lidt små-skuffende, Bob. :(