onsdag den 21. marts 2012

Jeg er Bob Glitter

Update 22. marts 2012: 
Bob Glitter Facebookprofilen er tilsyneladende endegyldigt slettet. Bliv venligst fan af Bitter Blog i stedet, når Facebook har nosset sig sammen til at genaktivere siden. Derudover kan du også finde Bob på Google Plus.

Den 15. marts 2012 blev der begået et overgreb på ytringsfriheden. Efter sagligt og roligt at have deltaget i debatten på Århus for Mangfoldigheds Facebook side, lykkedes det ultraekstreme venstreterrorister at få spærret Bob Glitters Facebookprofil, fordi de ikke brød sig om hans holdninger. Dette svarer til, at man smider nogen ud fra en swingerklub, fordi de er promiskuøse.

Efter Bob Glitter er blevet spærret, har han mistet kontakten til sine ligesindede på sin Facebook profil og på Bitter Blog fansiden, som administreres af samme profil. Klager sendt til Facebook, såvel direkte som gennem Amnesty International, bliver mødt med ultrarød tavshed. Bob Glitter har derfor udsigt til at sidde isoleret i lang tid fremover, udelukkende på grund af sine politiske holdninger. Denne uskyldige person har aldrig nogensinde generet nogen og ønsker alle et godt liv.

På grund af denne vederstyggelighed er der nu blevet oprettet en "Free Bob Glitter" side på Facebook, som har til hensigt at skabe bevågenhed omkring det grusomme overfald på ytringsfriheden og tvinge Facebook til betingelsesløst at frigive Bob Glitters profil. Siden er fuldstændig tværpolitisk, så alle har lov til at kigge forbi, dog undtaget kommunister og andre fascistiske socialister, da vi ikke kan lide lige præcis disse, specifikke grupperinger.

På ingen måde inspireret af denne plakat.

"Men hvad kan jeg mere gøre end at melde mig ind i denne gruppe?" tænker du i et splitsekund, inden du surfer videre på en af dine ligegyldige microbølger udi internettets hav og glemmer alt om den retfærdige sag. Der er ingen grund til at fortvivle eller frygte, at du behøver løfte din fede citronmånerøv op af sofaen, for jeg har forberedt en række aktionspunkter, sorteret efter stigende engagement, dog uden nogensinde at overstige den magelige, ligeglade velfærdsdanskers aktionsevne:

1. Du kan skrive en "Jeg er Bob Glitter" statusopdatering på Facebook, hvor du linker til Free Bob Glitter gruppen eller dette indlæg.

2. Du kan skifte dit profilbillede til "Free Bob Glitter" billedet.

3. Du kan fortælle din omgangskreds om stakkels Bob Glitter og eventuelt indoktrinere dine børns ukritiske hoveder om den gode sag.

4. Du kan printe "Free Bob Glitter" flyers og klistre dem op på gamle elkasser på suspekte steder i den nærmeste storby.

5. Du kan forsøge at kontakte Facebook og klage din nød over ikke at kunne komme i kontakt med din gamle ven, Bob Glitter.

6. Du kan studere ovenstående Facebook-diskussion, men for alt i verden skal du ikke anmelde, blokere eller chikanere de Facebookprofiler, som fremgår på listen. Bitter Blog anbefaler ikke, at sådanne metoder tages i brug. Rent hypotetisk, såfremt en eller anden tosse alligevel gjorde det, kan det godt være, der et eller andet sted muligvis ville være en vis form for stille sympati herfra, men der tages altså afstand fra enhver handling af sådan art.

7. Du kan arrangere en "Free Bob Glitter" demonstration. Dette anses dog for en umulighed, da de fleste af Bob Glitters sympatisører rent faktisk har et arbejde, hvorfor de ikke har tid til sådan noget pjat.

Op med de knyttede næver, venner *).


*) Disclaimer: Ikke en homoerotisk opfordring 


14 kommentarer:

Knetekyllingen sagde ...

Ville #2 stå stærkere, hvis den krydres med en lyserød sløjfe eller et rødt flag?

Bob Glitter sagde ...

Kylling, du er velkommen til selv at redigere billedet. Jeg går ind for frihed.

Desuden er jeg forberedt på at blive retoucheret, så jeg fremstår med en afroamerikaners største legemsdel i munden. Dette er sjovt nok metoderne for de mennesker, som påberåber sig eneretten til antiracisme og tolerance overfor seksuelle minoriteter.

TroelsJ sagde ...

Hør, nu synes jeg du piver.

Bob Glitter sagde ...

Det lyder som om, du er i tvivl, Troels? Jeg har åbenbart ikke gjort nok ud af at fremhæve min offerrolle.

Thomas Vedel sagde ...

Er siden allerede slettet af de röde ballademagere? Når jeg klikker på linket kommer jeg til min normale startside og en sögning giver kun et resultat på "Fred Bob Bittner".

Bob Glitter sagde ...

Næh, den skulle da være der ... ?

Kenny Starfighter sagde ...

Free Bob Glitter!

PS. Så regner vi med at du sørger for at blive præsident ligesom Mandela når du bliver sat fri igen?

Scarlet P sagde ...

Jeg boycotter facebook i sympati med Bob Glitters ufrivillige cyber-husarrest. Desuden har jeg netop gået i fakkeltog hele vejen ned i Netto, dog uden fakkel, da jeg er modstander af unødig udledning af CO_2. We shall overcome!

Anonym sagde ...

Måske er dette en anledning til at skifte til G+?

Anonym sagde ...

Gruppen er slettet, en ny er blevet oprettet skynd jer at joine og opret en ny gruppe når/hvis den eksisterende bliver slettet!

Bob Glitter sagde ...

Ja, måske skulle jeg komme på G+. Der er godt nok ingen der bruger det, men jeg har heller ingen venner.

Anonym sagde ...

"You can cage the singer, but not the song"

Anonym sagde ...

I AM SPARTACUS

Anonym sagde ...

BOB...skriv nu noget rammende om den DJØFficering der sker i SKAT og som har stået på i kommunerne i årtier.
Upragmatikere og socialdemokrater hele banden der klør hinanden på ryggen...føj for den lede.