fredag den 10. februar 2012

Racismeuligheden

Når etniske danskere udsættes for udrensning i Vollsmose og efterfølgende kalder det for "omvendt racisme", så tænker jeg, at de har fortjent at blive gasset og proppet ind i nogle ovne. Jeg skrev om det allerede i 2008, men som sædvanlig gider ingen af jer læse tilbage på bloggen, og derfor må jeg gentage mig selv:

Der er ikke noget, der hedder "omvendt racisme".

Lad os lige slå "omvendt" op i Nudansk Ordbog:
omvendt adj. - , -e 
vendt eller ændret så bevægelsen el. rækkefølgen går imod den oprindelige el. sædvanlige retning = INVERS, BAGVENDT (...)
"Åh," udbryder du og rejser dig op og kigger dumt gennem dine hornbriller. "Det lyder da helt rigtigt. For racisme plejer nemlig sædvanligvis at gå fra etniske danskere mod andre." Ja, jeg må give dig ret. I hvert fald hvis man udelukkende læser Politiken, som kun refererer RUC-forskere, der lever i deres helt egen fantasiverden skabt af idiotisk idealistiske illusioner. Eller hvis man imponeres over kampagner med slogans undfanget i ren fiktion såsom "Tror du muslimer beder om blå øjne?".

Vi ser jo nemlig så tit ude i den virkelige verden, at etniske danskere samles i grupper og tæver nydanskere. Vi ser også, som de Radikale har gennemskuet, at etniske danskere sikkert nægter at gifte sig med nydanskere. Helt ærligt, jeg kender ingen etnisk danske mænd, som ikke har spekuleret over, hvad der befinder sig under de frække burkaer eller som ikke var hemmeligt forelskede i Barbamama som børn. Men hvis jeg skal være helt ærlig og give de Radikale ret, så indrømmer jeg hermed, sort på hvidt, at jeg selv bevidst undgår de mange indvandrerpiger, der sidder overalt på vores værtshuse og diskoteker, når jeg går i byen.

Tilbage til definitionen af omvendt og "oprindelig retning": Aha, så racisme er simpelthen opfundet af hvide? Jeg tillader mig i mit stille sind at tvivle.
Den subtile forskel mellem den vestlige verdens opfindelser (tv.) og den ikke-vestlige verdens (th.)
Måske kunne det tænkes, at racisme rettet mod ikke-vestlige var til stede på grund af den vestlige verdens overmagt, baseret på teknologisk overlegenhed i senere tider som skitseret ovenfor, ligesom den til alle tider er opstået overalt, hvor nogen har haft overtaget, uanset farve. Det er bare en tanke; at det er en menneskelig egenskab, ikke en hvid mands egenskab. Men vi hvide skal hade os selv og derfor opfinder vi begrebet "omvendt racisme", når racismen tager os som ofre. Det hele på grund af venstrefløjens evindelige kæphest: Lighedsmageriget.

Vi skal nemlig alle være lige, så vi er dømt til at betegne racisme mod os som "omvendt racisme" indtil den dag, hvor en eller anden race begår folkemord mod os i et omfang, der matcher tysk ingeniørkunst. Sandsynligheden er nok rimelig lav, baseret på deres historiske ineffektivitet. Men det interessante er, at uanset venstrefløjens vrøvl om deres selverklærede høje moral og menneskelighed, så accepterer, ja, ligefrem opildner de til racisme mod os onde hvide, indtil vi har fået som fortjent og bægrene omsider er lige fulde af had.

Og hvis du tvivler på min påstand, så tag et kig på alle de film, hvor der er lavet en sjov scene ud af at ikke-hvide nedgør hvide. Lyt til alle de ikke-hvide stand-up komikere, som uden problemer laver racistiske vittigheder om hvide. Se alle de generaliserende overskrifter om danskerne i aviserne, som ingen forsøger at slå ned med en §266b-anmeldelse, ikke engang dem, der normalt kaster sig om med dem. Så meningen er, at vi bekæmper ild med ild? Jeg synes ellers at mindes, at I skide positive, bedrevidende speltkællinger altid plejer at kæfte op om, at "vi skal se fremad"? Men det er måske kun, når I har været utro?

Sand næstekærlighed og tilgivelse hører åbenbart kun kristendommen til.

Og nu må I undskylde mig, mens jeg går ud og brækker mig over min egen brug af politisk korrekte udtryk såsom "nydansker", "etnisk dansker" og "ikke-hvid".

5 kommentarer:

Scarlet P sagde ...

Der pågår en krig om betydningen af ord og indholdet af begreber, og i denne krig er "racisme" tabt land. På nuværende tidspunkt er "racisme" reelt et andet ord for "uenighed med venstrefløjen". Ordet har dog beholdt sin værdiladning, således at det stadig er lige så fordømmende som dengang racisme rent faktisk havde noget med racer at gøre.

Resultatet er, at vi nu har et ekstra skældsord til dem, der ikke vil kapitulere til multikulturalismen, men til gengæld mangler vi et ord, der beskriver det fænomen at et individ eller en gruppe bliver diskrimineret eller hånet på grund af deres race.
For relativt nyligt kunne man på TV høre Gustav fra det sofistikerede program "for lækker til love" udbrede sig om grunden til, at han daglig er nødt til at få hele sin magre krop spraytanned. Hvis hans afsky havde været rettet mod mørk hud ville nogen nok have reageret, men da det nu er "griselyserød" hud, der giver Gustav brækfornemmelser, er der ingen, der genkender den regulære, ikke-omvendte racisme, uanset at den bliver genudsendt på TV3/+/puls tre gange i døgnet.

På samme måde er det gået med ordet "integration". Selv Københavns Kommene har erkendt, at dette ord ikke længere har mening. Befolkningsgruppen, som alle ved hvem er, men som ikke har noget navn, da det ville være udtryk for en os-og-dem-tankegang at indrømme at vi har grupper i vores befolkning, vil rigtig gerne integrere sig. Når bare vi er enige om, at topmålet af velintegrerethed er at okkupere bydele, undergrave samfundsøkonomien på enhver måde og så i øvrigt spille monoetnisk integrationsteater med Asmaas tilslørede søstre, så ingen kan være i tvivl om de gode hensigter.

Ordkrigens front står lige nu ved ordet "demokrati". For muslimske lande vil rigtig gerne have demokrati. Når bare vi er enige om, at demokrati er fuldt kompatibelt med sharialoven. Spæde røster stiller spørgsmålstegn ved det demokratiske i at henrette alle, der kritiserer en bestemt religion, men den slags er selvfølgelig bare et udtryk for racisme.

Hans Erling Jensen sagde ...

Jeg kunne ikke drømme om at kigge efter indvandrerpiger - deres brødre er gale nok på mig for alt det jeg skriver!

Anonym sagde ...

Det er kun gale ornitologer der gider kikke efter hættemåger.

Anonym sagde ...

Altså, jeg forstår ikke figuren. Bare Booty-shake alene slår da alle de hvide opfindelser?

Anonym sagde ...

Det er så indlysende at selv humanistuddannede Broadway-forfattere har indset det.