mandag den 6. februar 2012

Jo, en mand? Næh.

Så blev jeg igen lokket til at læse nordiske krimier og igen blev jeg skuffet, som var jeg lokket på rejse i intetsigende Sverige og Norge. Ligeså forudsigelige som de nationers ferietilbud var de to krimier af Jo Nesbø, som jeg indvilligede i at læse af to altoverskyggende grunde:

1) Forfatteren er ikke en kvinde.
2) Forfatteren er en mand.

Desværre viste det sig hurtigt, at det udelukkende var muligt at afgøre forfatterens køn ud fra navnet på omslaget. Bøgerne var nemlig ligeså propfyldte med vestligt selv- og mandehad som alle nordiske krimier tilsyneladende stræber efter at være.

Jeg gider ikke resumere bøgerne, Rødhals og Flagermusmanden, hvoraf gennemlæsningen af sidstnævnte føltes som at vågne i en bunke glasuld i en sauna efter at være blevet trukket hen over et pigtrådshegn til et technorave og drukket fuld i Sambuca. I denne pinefulde proces analyserede jeg mig ikke desto mindre frem til handlingen i enhver Jo Nesbø krimi med hovedpersonen Harry Hole:

1) En morder er på spil.
2) Harry Hole har sex med en gudesmuk kvinde, han lige har mødt.
3) Harry Hole er indirekte skyld i, at en af disse kvinder eller en af hans andre nærmeste - men desværre aldrig hans pisseirriterende og totalt klamme mongolsøster - bliver dræbt af morderen.
4) Harry Hole har sex med en gudesmuk kvinde, han lige har mødt.
5) Harry Hole drikker sig fuld, hvilket er meget skidt, da Harry Hole er alkoholiker.
6) Harry Hole lommefilosoferer over livets kaos i en række uendeligt langsommelige kapitler.
7) Harry Hole har sex med en gudesmuk kvinde, han lige har mødt.
8) Harry Hole dræber morderen.

Byt lidt rundt på rækkefølgen af punkterne og du har en splinterny Harry Hole roman. Smid derefter lidt bubblegum-action, som har en bha-værdi svarende til reklamepauserne i Sex and the City ind mellem linierne. Så mangler du bare at formulere det hele i et klinisk renset sprog så køligt, at læseren føler, han bliver analprobet af intergalaktiske frostbjørne fra Pluto. Altså, fint nok at være reserveret i sit sprog, når det nu ligger til os nordiske typer, men man får lidt lyst til at æde et glas Pamol og gennemgå de fem dages lidelser, hvor de indre organer sætter ud ét for ét, bare for at blive udfriet fra livet, når man kommer lige fra Stephen King, hvor varmen nærmest siver ud mellem linierne.

Og det politiske. Åh, suk, jamen, er der da ingen, der kan sætte spørgsmålstegn ved, udfordre eller variere den evigt klingende grundtone i nordisk litteratur: Alting er den hvide, vestlige mands skyld. Det er åbenbart, hvad man kan forvente af vores forfattere på trods af - eller nærmere på grund af - statsstøtte. Og din kone sluger deres affald som var det killingefotos på Facebook. Intet under vores skandinaviske samfund er så selvdestruktive. Og så længe kvinderne har stemmeret, ændrer det sig ikke.

Men hvad klager jeg over? Jeg kunne jo bare have vendt bogen og læst, at den er udgivet på Modtryk.

Jo Nesbøs romaner får én ud af fem skøre nordmænd:


... tilsammen, da Rødhals egentlig var okay, mens Flagermusmanden var et halvbagt udtryk fra samme kageform. Læste jeg dem igen i omvendt rækkefølge, ville jeg sikkert sidde tilbage med en "hønen og ægget"-fornemmelse.

I stedet for en "æg i ansigtet"-ditto.

7 kommentarer:

anderspj sagde ...

Jeg synes Nesbøs titler forekommer besynderligt bekendte? Rødhalsen kendes også som "rødkælk", der på engelsk kaldes "robin" og når det andet nævnte værk ligefrem kaldes "Flagermusemanden" er der vist ikke grund til at ulejlige Google Translate alt for meget for at se et oplagt sammenfald med tegneseriefigurer fra DC Comics? Ligeledes kunne andre af hans titler som "Snemanden" vel udmærket referere til "Mr. Freeze" fra samme tegneserie, "Panserhjerte" til "Iron Man" og "Genfærdet" til "Spirit" o.s.v. ad nauseam...

Bob Glitter sagde ...

Normalt bryder jeg mig ikke om at rose mine læsere, men det var godt nok usædvanligt skarpt set.

Det viser jo blot, at Nesbø har stjålet fra litteratur af langt højere kvalitet.

Bjarke sagde ...

Hvis du endelig engang skal læse noget af en kvindelig forfatter, hvad så med Atlas Shrugged...

Anonym sagde ...

Stille spørgsmål. Sætte spørgsmålstegn.
-Bogstavbreivik

Bob Glitter sagde ...

Anonym: Hvad? Hvad snakker du om?

Og en Bogstavbreivik ... skyder han ikke kun på ø'er?

Bjarke sagde ...

Anonym, det var ikke et spørgsmål, men en ordre. Derfor det manglende spørgsmålstegn

Anonym sagde ...

En Bogstavbreivik ville vel egentlig kun skyde S'er på Ø'er?

S

Ø

Slap af, det er en spø' :o)