fredag den 24. februar 2012

En køn fremtid

Jeg er sikker på, at du allerede - ligesom jeg - har siddet og krummet tæer over den svenske "hensling", der har valgt at opdrage sine to børn kønsneutralt:


Og jeg er også sikker på, du nu forventer, at jeg vil svine hen til, men det vil jeg ikke. Faktisk synes jeg, børneopdragelse bør overlades til forældrene, og hvis vores androgyne svensker vil give sin datter en opdragelse, som resulterer i, at hun bliver nødt til at lade sig gangbange af femtio mænd i omklædningsrummet for at få defineret sin identitet som kvinde, når hun bliver teenager, så fint med mig. Drengen slipper nok nemmere. Som kønsforvirret seriemorder kommer det ikke til at gå hårdest ud over ham selv, når han flår kvinder levende og danser rundt i måneskin i balletskørter syet af deres hud for at kunne hitte rede i sin seksuelle frustrationers gordiske knude.

Hvad jeg dog - som Bob Glitter altid gør - oprigtigt og ærligt bekymres over er ansvarsløsheden, hykleriet og ikke mindst konsekvenserne af disse i vores fremtidige samfund.

Først stiller vi os selv spørgsmålet: Hvorfor har vores lille she-male egentlig valgt denne opdragelsesmetode? Svaret er: Minoriteternes tyranni, selvpålagt i den politiske korrektheds angst for at provokere eller fornærme mindretals religiøse, kulturelle eller seksuelle baggrund, hvorunder alt defineres som lige godt. Denne angst overfører The Amazing Swedish Man-Woman til sin opdragelse: Hen vil ikke indprente noget i sine børn; de skal selv bestemme, hvad de synes er godt og passer bedst på dem.

Alt dette lyder jo fantastisk, hvis ikke det var fordi, det var den dårligste ide, siden rødblege David Caruso skred fra New York Blues, fordi han troede, han var den nye Tom Cruise. Har du nogensinde set børn, der er opdraget uden referencerammer? Uden grænser? Hvor forældrene ikke turde tage stilling eller give noget videre? Hvor er det dog naivt at tro, at man får et ønskeligt resultat ud af at lade børn vokse op i en kompleks verden uden at give dem de forudsætninger og den viden, vi møjsommeligt har tilegnet os gennem tusindvis af år. Er selvhadet da blevet så stort, at vi har givet op? Er vi så overbeviste om vores egen ondskab, at det er at sikrere at lade børnene danne deres egen virkelighedsopfattelse alene på åbent og oprørt hav, fremfor at give vores egne forfærdelige overbevisninger videre?

Nu indvender du nok, at hem svenskeren stadig vil guide sine børn; hen vil blot ikke indprente dem nogen kønsidentitet. Fint, så med andre ord, vil hen presse sit eget værdisæt ned over børnene i stedet for det traditionelle, hvorved hen bare gør nøjagtigt, som alle andre altid har gjort, bortset fra, at hen ikke aner konsekvenserne af sine handlinger. I tilgift vil hen i virkeligheden ikke realisere et miljø for børnene, hvor alt er lige godt, for lur mig, om hen ikke ville blande sig, hvis hens søn af egen fri vilje synger nationalsangen eller går i latterkrampe over drengebarnet, der klæder sig ud som prinsesse til fastelavn. Som middel til at ignorere kønnene vil hen forbyde dem. Og at fjerne kønsidentiteten fra en art, der - som ofte påvist af psykologien - er styret direkte af sine kønsdrifter er lidt som at bygge raketter uden styrefinner.

Hvis jeg ser bort fra den lille detalje, at jeg skal leve i en verden, hvor to fremtidige personlighedsforstyrrede atommissiler kommer til at flyve forvirret omkring, kan jeg egentlig være ligeglad. Problemet er bare, at kønsløsheden er ved at blive mast ned over hovedet på os alle. Fra regeringspartier er der tale om at tvinge børn til at prøve at lege med al slags legetøj og at undgå at indprente kønsroller i institutioner. Og heri ligger dobbeltmoralen, for dette sociale eksperiment pådutter lige så meget som traditionel opdragelse, uanset at det går forklædt i den inkluderende tolerance, I latterlige cafetyper tørster efter, og som I gang på gang fejler i at genkende som den fascisme, den i virkeligheden er.

Til sidst bør vi ikke glemme, at vi i dette eksperiment opdrager vores børn til at være svage. Når vores guldklumper er vokset op i en verden, hvor deres naturlige køn ikke er blevet anerkendt af de voksne, og de med 100 % garanti også er opvokset uden særlig kulturel påvirkning (fordi den type personer som hader deres eget køn også hader deres egen kultur), så har de ikke en chance mod de masser, der har en stærk identitet i deres kulturelle og religiøse baggrund.

I ved, hvad jeg taler om: Den fremtid, hvor jeres ynkelige gråblege børnemasse kommer til at fungere som mere end blot skaffedyr for de masser, som tankeløst importeres af alle De Gode, og som har selvtilliden, selvrespekten og allervigtigst den kulturelle styrke til at dominere. Jeg har forberedt mig til den fremtid: Jeg har valgt at lære at spille guitar, så jeg måske kan udskifte døden i massegravene med en kastration, en quitara og et spillemandsjob i de haremmer, hvor de små danske børn kommer til at spille en helt speciel rolle. Og jeg må desværre skuffe jer med, at kunderne nok vil skelne mellem drenge og piger.

Måske med undtagelse af den dag, hvor Mohammed bliver genfødt og kigger ind forbi.

2 kommentarer:

kiu sagde ...

godt råbt selvom den bitre smag mangler lidt, du er ikke faldet af på den, vel?!

Michelle AK sagde ...

Godt sagt og godt set! Mange børn lider under uendelig grænseløshed i dag og med kønsneutralitet fjerner man effektivt den sidste bastion. Børn skal vokse op med faste rammer, som langsomt skal slækkes og udfordres så den voksne har en tryg base af leve sit liv ud fra, men også kan håndtere kompleksitet. Det er nødvendigt at eksperimentere med køn og seksualitet igennem barndom og ungdom, men hjernevask er en helt anden snak.