søndag den 12. februar 2012

Dødsønsker

Nu er jeg ikke typen, der stikker næsen frem, og derfor glæder det mig usigeligt, når andre åbner ballet og siger det, som ingen tør sige. Det glæder mig endnu mere, når den, der åbner for vederstyggelighedernes sluser er fra den gruppe, der konstant skråler op om sin egen godhed, moral og anstændige debattone.

Derfor takker jeg radikale Lars Barfred, som valgte at svare på Venstres modstand mod betalingsringen med, at han håber, at en af dem, der dør af forurening i fremtiden, vil være en af "Martin Geertsens kæreste". Altså, mit stenansigt er flækket i en parodi af et smil. Der er det sjoveste, der er sket, siden Jørgen Poulsen blev tvær og kaldte sit gyldne håndtryk fra Røde Kors for "negrenes penge".

Det er jo egentlig fair nok. Det er ærligt. De siger, hvad de mener inderst inde. Forskellen på dem og mig er, at de normalt ikke tør indrømme, hvad der roder rundt inde i dem. Nej, de pakker sig ind i godhedsvat og klæge smil og lader som om, sådanne tanker ikke opstår i dem, mens de bruger al deres tid på offentligt at udpege svinehunde i alle os andre. Men når tankerne så har opsamlet tilstrækkelig styrke af fortrængningerne, bryder de ud i al deres skønhed og giver kujoner som mig modet til at tage skridtet videre.

Ligesom andre borgerlige tager jeg ikke dette første skridt i debatten. I modsætning til andre borgerlige, som for det meste er anstændige mennesker på trods af, at de ikke har gjort det til en vane konstant at fortælle alle andre om det, så er jeg bare et nedrigt udyr. Og i stedet for at blive stående, følger jeg nu - som et får, sort som hvidt, retteligt bør - i fodsporene af de radikale hyrder. Derfor vil jeg gerne erklære, at:

... jeg håber, den næste der bliver kaldt luder på åben gade er Zenia Stampe.

... jeg håber, at den næste, der bliver voldtaget af en kriminel udlænding, der udelukkende fik asyl på grund af godhedsindustriens FN-teknikaliteter, eller bliver truet med pistol af en 14-årig vaneforbryder, er et barn af en radikal politiker.

... jeg håber, det er en radikal politikers forælder, der bliver ydmyget og efterladt og fryser ihjel i sin ugegamle ble i buskadset bag plejehjemmet.

... jeg håber, at den næste danske soldat, der dør, fordi han var tvunget til at udfylde en 80-siders FN-erklæring, inden han affyrede første skud, var bodyguard for en radikal.

... jeg håber, at der ryger en masse radikale i det første terrorangreb på dansk grund.

... jeg håber, at de radikale bliver de første ofre i en kommende omfordelings- eller kulturkonflikt. Hvilket er usandsynligt, da uskyldigheden som bekendt altid er første offer i en krig.

Men selvom jeg er et svin; selvom mine grænser er en radikals drøm, idet de er nærmest ikke-eksisterende; selvom det er uhyggeligt oplagt, så kan jeg ikke, uanset hvor meget jeg prøver, finde noget positivt ved ynkelige Anders Breiviks skændige og kujonagtige Utøya-massakre. Det skulle da lige være, at det var en socialdemokratisk lejr, han skød sig igennem. For hvis det havde været en radikal, havde jeg nok gået nu og ærgret mig over, at han kun nåede at klippe firs.

Værs'go. Ballet er åben. Velkommen til.

3 kommentarer:

Chresten sagde ...

Dobbeltmoralen er total, selvindsigten minimal. Banksy har ramt hovedet på sømmet - the violence will continue until morale improves. Suk.

anderspj sagde ...

Der VAR faktisk lige ved - også helt bostaveligt talt! - at ryge radikale hoveder i massevis under det planlagte terrorangreb på JP/Politikens Hus, som dog heldigvis blev stoppet inden udførelse (når jeg skriver "heldigvis" er det nok mere af hensyn til uskyldige JP-journalister end til de naragtige niddinger, som under ledelse af nu heldigvis afdøde chefredaktør Tøger Seidenfaden billigt bildte sig ind at kunne appease sig til fred med fundamentalistiske islamister gennem såkaldt "retslige forlig" med pseudoprofetens påståede efterkommere og deslignende tårefremkaldende tåbeligheder...)

Anonym sagde ...

Spot on Bob Glitter.

Jeg deler dine forhåbninger angående det radikale pak.