tirsdag den 31. januar 2012

Kyllingehjerner

Med mindre du bor i din egen ruin af et økologisk landbrug og fornægter internettet ligesom alle andre Enhedslistefolk over 35, har du sandsynligvis modtaget nedenstående billede på mail eller på din Facebook væg:


Billedet akkompagneres af påstanden om, at dette er en af ingredienserne i McDonald's McNuggets. Selvom billedet virkelig kunne ligne maskinudbenet kylling, og selvom McDonald's faktisk brugte det indtil 2003, så indeholder den lækre pasta hverken øjne, skelet eller hønsefødder, som opslagene påstår i den sædvanligt rødindoktrinerede McDonald's bashing, der er en ligeså bevidstløs refleks som din labradors parringsbevægelser på din nye kærestes ben.

Alligevel skriger du op om, at du aldrig ville æde sådan noget lort, og at du kun spiser økologisk kød og æg fra fritflyvende høns, der er blevet thai-masseret hver morgen af en statsgodkendt jomfru. Jeg gør dig den tjeneste at undlade at nævne, at det altid er dig, der står forrest i køen 1. januar på McDonald's, men alligevel: Nu, du er så sart, at du mener, man kun bør indtage det fineste, mest friske kød fra de bedste dyr, der naturligvis hver især skal have femten kvadratkilometer at boltre sig på, selvom de fint klarer sig på fire kvadratmillimeter, hvordan i alverden har du så tænkt dig, at vi skal brødføde alle de sultende negre, som du også vil holde i live i din blinde godhed?

Nej, det har du selvfølgelig overhovedet ikke tænkt over, for som alle andre røde, tænker du ikke. Og hvis du gør, kolliderer tankerne i eksplosioner af tåbelige modsætninger, som du af en eller anden grund ikke vil forholde dig til, selvom du udmærket ved, at du burde. Du burde tvinges til at æde den der pasta rå, fordi du gennem alle dine tåbelige velgørenhedsindsamlinger har holdt så mange nødhjælpsarbejdere i live, at vi faktisk er nødt til at producere sådan noget skrammel for, at vi alle kan overleve. Og eftersom din gane åbenbart ikke tåler andet end den allerfineste kvalitet, så vil der være nogle andre, der må tvinges til at indtage ovenstående pasta. Sikkert de fattige, som du hele tiden påstår har det så frygteligt. Ja, og det er din skyld på grund af dine fine fornemmelser.

Det mest grinagtige er, at når du læser dette, vil din selvlede og dit had til det vestlige forbrug, du selv deltager så overdådigt i, vokse til endnu større højder, og du vil give endnu flere penge til åndssvage, tøsede organisationer, så endnu flere håbløse og overflødige menneskeliv forhindres i at terminere på naturlig vis. Så bliver vi nødt til at lave endnu mere pasta af endnu flere restdele af kyllingen, og det vil ende med, at alle de fattige, som du ynker, tvinges til at spise en grød af knuste kyllingekranier og hønsefødder og det der bløde stads, de har hængende under næbbet, hvorefter de vil udløse en pandemi af fugleinfluenza eller -galskab, der til sidst også vil ramme dig selv. Ikke, at du vil bemærke noget, for du har jo allerede pip i låget.


Og i øvrigt, hvis du spiser nogen form for kødpølse, indtager du allerede noget, der ligner massen fra ovenstående billede tilsat lidt stivelse, men det har du åbenbart slet ingen problemer med. Hvorfor så ikke det? Fordi det har ligget på din mors pålægsbord, fra du var spæd til du blev en pisseirriterende, møgforkælet, venstreorienteret teenager, og derfor forbinder du det ikke med USA, og derfor er det ikke ondt og dårligt.

Du fatter intet af den virkelige verden. Intet.

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Som altid velskrevet.

Forresten kaldes "det der bløde stads, de har hængende under næbbet" for 'hagelapper' - http://da.wikipedia.org/wiki/Kylling

Mvh Ole

Sure Søren sagde ...

Ååååårrrrhhh, hvor gør det godt i mit sure sind med lidt madgalle fra Bob.

Det skal tilføjes at Mc-Klamhed, hjemme i de fries land, hvor de tapre bor, bruger amoniakvasket oksekød i deres burgere - Det er billigere ;o)

Ovennævnte fik jeg fra en svidende biografoplevelse blandt røde ræve, hvor jeg var indlagt til at se Food Inc.
Det er jo på mode at se en masse realityshows om mad, åbenbart...

Anonym sagde ...

Nu er det jo sådan set Enhedslisten der går i front i Danmark som det parti der ikke støtter ACTA. Så helt internet-fjendtlige er de vel heller ikke, med mindre der ligger andet bag.

Ellers rigtig godt indlæg :)

Anonym sagde ...

Sagen er den at du grundlægger det her på forkert fakta.
1. Der er overflod af mad i europa. Grunden til at vi ikke sender alt dette mad til u-lande er at man ikke vil få de lokale bønder i afrika til at gå fallidt.
Grunden til at McDonals bruger alle de her dele af kyllingen er at det er meget billigere end at bruge "normalt kyllinge kød" og dermed kan de sælge deres "mad" til en billigere pris.

Du har dog helt ret i at det er ulækkert og at folk der har der spiser McDonalds måske skulle have overvejet hvorfor det er så "billigt"

Anonym sagde ...

Så godt sagt! Endelig en der kan sætte ord på hvad vi andre tænker.... endnu et pletsskud fra bitter.....

Anonym sagde ...

Skriv noget mere om luderkønnet og om hipstere. Det er ligesom relevant for vor tid.

Ellers er der noget grænseløst irriterende over det her Paradise Hotel. Man kan grine lidt af deltagerne, ligesom med Sidney Lee, at de selv tror, de er casanovaer og prinsesser af provinsen, men det er meget skræmmende, når man finder ud af, at der vitterligt er mange folk, der oprigtigt synes det er personligt interessant at følge med i de latterlige dramaer og eskapader i TV-programmet.