mandag den 9. januar 2012

Kildeskattesnyd

Bitter Blog skriver sig ind i sit sjette årstal, og i arkiverne ligger utallige krystalklare indlæg, der fortæller jer om tingenes sande tilstand. Alligevel fatter de fleste af jer intet. Intet. Nu prøver jeg igen, selvom samtlige oplysninger i dette indlæg allerede ligger åbent tilgængelige på internettet, jeres lønsedler og selvangivelser.

En grundlæggende misforståelse har nemlig langsomt ætset sig ind i den politiske debat. Det drejer sig om opfattelsen af, at din løn tilhører staten, før den tilhører dig. Skylden for denne ødelæggende forvrængning af sandheden ligger hos kildeskatten, og nej, selvom navnet antyder det, er det ikke en ekstraskat, som Ida Auken har indført under påskud af, at den sikrer rent drikkevand. Gud ved dog, at den familie kunne finde på det.

Kildeskatten er ikke en egentlig skat i sig selv. Kildeskatten er en betegnelse for den konstruktion, som gør, at en lønmodtagers skat bliver opkrævet ved kilden - dvs. arbejdsgiveren - i stedet for hos lønmodtageren, og den blev indført for at gøre alting lettere. Især blev det lettere at sætte skatten op, fordi  lønmodtageren ikke længere rigtig lagde mærke til det. Konstruktionen skaber tillige den illusion, at lønmodtagerens løn tilhører staten frem for  lønmodtageren, fordi staten får adgang til den tidligere end lønmodtageren selv.

Så skulle selv den fatsvageste hjerne kunne indse, hvordan kildeskatten er i stand til at forvrænge verdensbilledet for fatsvage hjerner. Næppe.

Ovenstående historietime opridser baggrunden for, at en folkevalgt politiker, en person som er betroet en af de knappe 179 pladser i Folketinget, uden store problemer kan proppe følgende forvrængning i gabet på de skrigende fugleunger, der udgør 80 % af vælgerne:

Hun er muligvis undskyldt, da hun sandsynligvis befandt sig i en jordhule i Tyrkiet, dengang kildeskatten blev indført. At hun kommer med sådan en udtalelse viser dog, at hun burde være blevet i hulen og overladt evolutionskapløbet til nogle andre gener.

Der er behov for, at nogen fjerner kildeskatten. Lige nu. Bitter Blog er ikke sen til at komme med konstruktive forslag. Og det er ikke nok bare at fjerne den. Nej, det er nødvendigt, at SKAT opretter skranker på deres lokale kontorer, hvor skatteyderne hver måned skal stå i kø i timevis for mod et urimeligt gebyr at aflevere skatten til en hoven, doven, statementbebrillet, midaldrende, kvindelig offentlig ansat. Og den skal afleveres kontant i knitrende, nystrøgne 100-krone sedler.

Måske, men kun måske, vil det overbevise danskerne om, at hele skattecirkusset er gået for vidt, når de i stedet for at skimme abstrakte tal på en lønseddel tvinges til at aflevere de langt mere håndgribelige, kontante sedler, der i deres simple sind langt mere tydeligt repræsenterer modetøjet, badeværelsesklinkerne og alle de andre ligegyldige forbrugsgoder, der giver dem styrke til at trække vejret bare et par gange mere i deres miserable, meningsløse liv.

Hvis dette ikke var Danmark, kunne SKAT måske endda udvikle et IT-system, så skatteyderne til gengæld for deres usle bidrag modtager en kvittering, der specificerer præcis, hvad deres utallige 100-krone sedler er gået til:

Men det er Bitter Blog imod af 3 årsager:

  1. De uduelige datamatikere, som skal udvikle systemet vil blot blive endnu en horribel post på bilaget. Desuden ville systemet aldrig komme til at virke.
  2. Et sådant system kunne lede til, at almindelige mennesker gik amok i en volds- og hærværksrus, der ville ødelægge Danmarks ry i udlandet, fordi sådanne optøjer kun accepteres, hvis de foretages af venstreekstreme bøller. I tilgift vil optøjerne true hele rigets sikkerhed ...
  3. ... og ikke mindst min bils sikkerhed på parkeringspladsen.
Okay, jeg er kun imod af sidste årsag.

Men hvem forsøger jeg egentlig at narre? I lærer det jo aldrig, uanset hvad.

15 kommentarer:

Birthe Bræstrup sagde ...

Fint set! En rigtig aha-Erlebnis! Som at læse Atlas Shrugged. Tak.

Anonym sagde ...

Altid en fornøjelse at falde over citater herfra, om ikke for andet så for supplement til dagens gode grin. En dag uden selvironiske latterbrøl, og ja ja også nogle på bekostning af andre, er som en jordhule uden en Tyrker i. Takker for endnu et fra din kant.

Anonym sagde ...

Det er jo faktisk muligt at skrive et stort rundt nul på sin forskudsopgørelse. Så kan du få alle dine optjente penge udbetalt og gemmer dem til du får en skatte opkrævning i maj. Du får endda renter hvis du sætter dem på en konto.
derved undgår du kildeskatten, i princippet.

Anonym sagde ...

@anonym kl. 17.12

Nej, du skal betale renter af for sent indbetalt skat, da det jo netop ikke er dine penge, men statens... fra den dag kilden udbetaler dem.

Anonym sagde ...

Det må da være en spørg det her indlæg! Det er da bedøvende lige meget, om skatten betales før eller efter. I praksis får de fleste lønmodtager aldrig alle pengene i hånden, men bliver trukket skat igennem arbejdsgiveren, før pengene udbetales. Og gudskelov da for det. Det kunne da gå grueligt galt, hvis folk fik alle pengene i hånden og pludselig stod i dyb skattegæld, fordi de ikke kunne regne (ca. 50% af befolkningen!).

Jeg kan fornemme, at der hvor skoen i virkeligheden trykker er omkring selve skatten. Det skal nævnes, at jeg er selv erhvervsdrivende med egen virksomhed og god økonomi, så skatte lettelser vil bestemt komme mig selv til gode. Men en afskaffelse af skatten, som jeg kan forstå er den reelle tanke bag dette indlæg, vil jo samtidig betyde afskaffelse af frie hospitaler/lægehjælp, skoler, ingen vedligeholdelse af veje og trafiknet, ingen politi, ingen sociale yderlser, der i teorien ville betyde ægte fattigdom i Danmark, hvor folk lå og døde af sult på gaden, ... o.s.v. Bogstavelig talt rent anarki. Og det har selv velfungerede erhvervdrivende jo ingen gavn af, når alt er gået i spåner.

Så jeg betaler derfor gerne min skat incl. kildeskat. Man kan naturligvis altid diskutere og være uenige i, hvordan skattekronerne præcist skal administreret - men det er jo en helt anden snak!

Bob Glitter sagde ...

Anonym@20.29: Det er så sandelig ingen spøg, og jeg må sige, at din kommentar får mig til at genoverveje, hvad der egentlig kræves af mental kapacitet og forståelsesevne for at være selvstændig erhvervsdrivende.

Umiddelbart gætter jeg på, at du er prostitueret. Jeg kan fornemme, at du ønsker at en eventuel lovgivning i dit erhverv kriminaliserer sexkunderne frem for dig. Det ville resultere i en kraftig stigning i seksuelt motiverede angreb på kvinder og børn. Men det har du nok slet ikke tænkt over i din egoisme.

Anonym sagde ...

Nu har ungdommens minder det jo med at sløres i lyserøde candyfloss skyer, men der var da forhold, jeg husker udmærket og så inderligt ønsker tilbage, nu da jeg er blevet gammel, og ikke tænker på bare damer hele tiden.

Jeg husker, hvorledes jeg i mit første job (og også i senere) fik udbetalt løn i en kuvert. Pengene lagde jeg i en cigarkasse, idet jeg dog tog 10% fra og stoppede i en sparegris – de var til skatten. Her ud over skulle jeg lige huske at betale sygekassen et lille beløb. Dengang var statsministeren socialdemokrat – han sagde, at hvis det samlede skatte-afgiftstryk kom over 20%, så ville det være en ulykke for Danmark. Det var ingen oms/moms eller andre nævneværdige afgifter.

Til den anonyme kværulant ovenfor kan jeg fortælle, at der var 2.5 hospitaler i vor lille 15-tusind personers provinsby, der var 5 kommuneskoler og en masse andet, vi ikke skulle betale for. Pengene i sparegrisene slog fint til.

Børge.

Den danske mand. sagde ...

OK efter det du skriver kære Anonym, kan vi jo ikke ha det sker..... Hov det sker jo allerde

Men politiet midste vi ikke, for de kan bruges til at få skatter ind på bøder.

angryton sagde ...

En anden faktor der er med til at skjule den sande skatteprocent i DK er de utallige og uhyrlige afgifter der er på... ja ALT.
Hvis man regner moms som en skat, og antager at en dansk lønslave lægger hovedparten af sit forbrug her i landet, kan man lige lægge 25% oveni skatten... og hvis er bilejer, er tallet jo HELT horribelt.

Niklas Nikolajsen sagde ...

Et bud på en årsopgørelse, som den ville se ud for en alm. funktionær med lille hus og familiebil, ved overgang til direkte efter-beskatning.

http://www.rockpiraten.dk/Niklas/aarsopgoerelse_2012_3.png

Anonym sagde ...

Tilsvarende boer systemet ogsaa indrettes saaledes, at man kun kan koebe en bil uden moms og registreringsafgift. Saa kan man faa lov til at maerke glaeden ved at bidrage til faellesskabet, naar man efterfoelgende skal indbetale moms og registreringsafgift direkte til SKAT - helst i kontanter, som du foreslaar.

SKAT skal saa ved indbetalingen give en paedagogisk forklaring paa beregning af moms og registreringsafgift:

Afgift af beskattet værdi under 79.000 kr. 105,00 %
Afgift af beskattet værdi ud over 79.000 kr. 180,00 % 50.321

Naar man saa bliver trist, fordi man konstaterer, at man har koebt en bil, der kun koster 79.000 kr. uden afgift og at man derfor ikke bidrager maksimalt til det vidunderlige faellesskab, kan SKAT redde dagen og forklare, at man heldigvis ogsaa skal betale registreringsafgift af moms. YAY! 105% i afgift af bilens vaerdi og 180% i afgift af en anden afgift - saa begynder det at ligne noget.

Hvis man alligevel sidder tilbage med en foelelse af, at man ikke bidrager nok til velfaerdsstaten, kan man varme sig ved tanken om, at SKAT heldigvis allerede har taget de fleste af ens penge tidligere.

Men det er selvfoelgelig en ringe troest, og det er derfor, at SKAT var noedt til at aabne for muligeden for at indbetale ekstra skat frivilligt - en mulighed der bliver benyttet i stort omfang.

Anonym sagde ...

Tilsvarende boer systemet ogsaa indrettes saaledes, at man kun kan koebe en bil uden moms og registreringsafgift. Saa kan man faa lov til at maerke glaeden ved at bidrage til faellesskabet, naar man efterfoelgende skal indbetale moms og registreringsafgift direkte til SKAT - helst i kontanter, som du foreslaar.

SKAT skal saa ved indbetalingen give en paedagogisk forklaring paa beregning af moms og registreringsafgift:

Afgift af beskattet værdi under 79.000 kr. 105,00 %
Afgift af beskattet værdi ud over 79.000 kr. 180,00 % 50.321

Naar man saa bliver trist, fordi man konstaterer, at man har koebt en bil, der kun koster 79.000 kr. uden afgift og at man derfor ikke bidrager maksimalt til det vidunderlige faellesskab, kan SKAT redde dagen og forklare, at man heldigvis ogsaa skal betale registreringsafgift af moms. YAY! 105% i afgift af bilens vaerdi og 180% i afgift af en anden afgift - saa begynder det at ligne noget.

Hvis man alligevel sidder tilbage med en foelelse af, at man ikke bidrager nok til velfaerdsstaten, kan man varme sig ved tanken om, at SKAT heldigvis allerede har taget de fleste af ens penge tidligere.

Men det er selvfoelgelig en ringe troest, og det er derfor, at SKAT var noedt til at aabne for muligeden for at indbetale ekstra skat frivilligt - en mulighed der bliver benyttet i stort omfang.

Anonym sagde ...

http://skilsmisseraadgivning.wordpress.com/


Jeg er sikker på, jeg taler på vegne af hele Århus kommune, når jeg bemærker, at jeg betaler min skat med glæde.

http://skilsmisseraadgivning.wordpress.com/

htc reparation sagde ...

Gode brugbare citater :)

Hilsen

Anders
HTc desire reparation
http://htcreparation.dk/

Anonym sagde ...

Den første grafik er forkert. Staten får ikke pengene først. I et arbejdsgiver/lønmodtagerforhold splittes lønindkomsten op i forskelilge portioner, hvoraf en del indeholdes til A-skat og andre skrækkelige ting. På dispositionsdagen overføres der et nettobeløb til lønmodtageren, mens der sagtens kan gå mange dage, før de øvrige beløb overføres eller indbetales til H.M. Dronningens skattevæsen.