mandag den 5. december 2011

Dig og den serbiske pige

Jeg holder af at se gyserfilm. Mest fordi verden ikke er et særligt grusomt sted, og så er det rart at kunne søge tilflugt i fiktionen. Jeg foretrækker stemning frem for splatter, og af samme grund er jeg gået udenom torturgyseren "A Serbian Film".

... hvilket jeg i øvrigt for fremtiden er nødt til at fortsætte med, for Blockbuster har ifølge Skræk og Rædsel fjernet den fra hylderne. Og ja, jeg insisterer på at låne mine film på Blu-ray, fordi jeg ikke gider den elendige lyd, der er på video-on-demand. Og ja, alle andre videobutikker end Blockbuster er døde. Og ja, pirateri er udelukket, mine kære liberale, dobbeltmoralske venner. Nå, men grunden til, at filmen er fjernet, er, at de har modtaget "usædvanlig mange kundeklager over filmen", og derfor har de modvilligt valgt censurens vej.

Jeg ved ikke, om du har hørt om filmen? Den handler om en forhenværende pornoskuespiller, der lokkes med til at spille med i en sidste film, så han kan skaffe penge til familien (og være utro på pseudomoralsk facon, antager jeg). Men tingene udvikler sig og han bliver tvunget ud i grusomme handlinger, hvoraf nogle omhandler nekrofili og pædofili. Ja, pædofili. PÆDOFILI. Med børn, endda. Har du hørt om det? Det er det helt store i udkantsdanmark.

Men når det er fiktion; når det foregår på en film, så går folk amok. Der er ellers en advarselsetiket på størrelse med Karen Thisteds røv på coveret:

Billedet er nuppet fra Skræk og rædsel
... og så har udbyderen advaret dig! Så duer det altså ikke at komme bagefter og være stærkt provokeret over noget, du selv er skyld i, ligesom Helle Thorning-Schmidt. Jeg ved ikke, om klagerne kommer fra folk, der ikke har set filmen. Lad mig gætte ... såsom dig, der pludselig hører om indholdet fra din tolvårige datter? Jamen, så kunne det måske være en ide at sætte grænser for dit barn. Eventuelt følge den aldersanbefaling, som hele coveret er klistret ind i, i stedet for bare blindt at lade ungerne vælge?

Nå, men det er ikke dit barn, der har set den, det er dig selv? Og du er voksen og har ulejliget dig med at læse advarslen? Så vil jeg fortælle dig noget, som jeg har hørt fra Ole Bornedal. Jeg har vist skrevet om det før, men det er nok det eneste fornuftige, jeg nogen sinde har hørt fra en dansk kunstner: Hvis du bliver forarget over noget i et stykke fiktion, er det ikke fiktionen eller dens producent, du bliver forarget over. Det er dig selv. Jeps, du blev - godt gemt væk inde bag parcelhusfacaden - lidt småliderlig af at se den lille pige blive skamtaget af syv fladnakkede albanere. Og så blev du vred. Og vreden skulle ud. Og helst på en måde der lettede din elendige samvittighed over dine kønsorganers tilsyneladende autonome opførsel: Jeps, du vadede ned i butikken i dine dumme plastiksandaler og skreg, så alle kunne høre dig: "Hvad er det for noget skrækkeligt noget!? Det skal forbydes, så ingen ser det igen. Ej, hvor er det forfærdeligt, at Blockbuster udsætter os for sådan noget!"

Nej, jeg vil egentlig helst undvære at se "A Serbian Film", men jeg bliver irriteret, når alle mulige andre mener, de har en eller anden formynderisk ret til at forbyde mig at se den. Fat dog, at det er fiktion, for helvede, og at du måske i stedet burde koncentrere din overmoralske, retfærdige harme mod noget af al det modbydelige, der sker i virkelighedens verden, så jeg får endnu mere lyst til at se gyserfilm.

Og hvis moralen ikke fes ind: Du bør være mod censur. Hvis du ikke er, er du pædofil.

13 kommentarer:

Anonym sagde ...

Der er ikke noget dobbeltmoralsk i at gå ind for piratkopiering, så længe man konsistent er imod intellektuel ejendom.

Bob Glitter sagde ...

Næh, men du er stadig en simpel tyv (og tilhører sikkert Occupy-bevægelsen).

Anonym sagde ...

Kopiering er ikke tyveri. Det burde ikke være så svært erkende. Og desuden er de største modstandere mod IE formentlig liberale, typisk anarkokapitalister.

Anonym sagde ...

Hvordan kan det ikke være tyveri?

Fantomas sagde ...

Ja, fordi man ikke stjæler noget; man kopierer.

Anonym sagde ...

Folk der er imod intellektuel egendom er folk der ikke selv har noget intellektuel egendom.

Bob Glitter sagde ...

Ja, jeg kalder dem for nul-producenter.

Anonym sagde ...

Du får noget uden at betale for det, hvordan kan det ikke være tyveri ?

kjensen sagde ...

Det er korrekt, at det ikke er tyveri i ordets oprindelige forstand, da man ikke stjæler ikke nogen fysisk ting. Men det er stadig en umoralsk handling (piraterne vil sikkert sige amoralsk....).
Man kan også stjæle en ide, en tegning, en formel - undskyld kopierer - men det er uanset hvad nogle andres arbejde man på ulovlig vis tager.

Mon ikke Bob har ret, når han påstår at pirat-segmentet sikkert sympatiserer med Occupy-bevægelsen - free-riders.

Anonym sagde ...

Kjensen, det er som sagt især anarkokapitalister og andre libertarianere, som ikke anerkende intellektuel ejensdomsret, så nej, det er ikke Occupy-segmentet.
Læs evt. Stephan Kinsellas forklaring af, hvorfor såkaldt intellektuel ejendomsret krænker ejendomsretten: http://mises.org/books/against.pdf

Guhar Jegret sagde ...

Jeg øjner dog en positiv tendens omkring pædofili her i Danmark - det bliver i familien og den nærmeste omgangskreds. Og det synes at have slået rod her i Jylland...

Anonym sagde ...

Må jeg venligst være fri for udtrykket "intellektuel ejendomsret". Tåbelig anglificering. Det hedder immaterialret, og ja, det er ligegyldigt, men jeg er jurist; hvad kan jeg sige. Arbejdsskade. Bortset fra at kommentarfeltet har fået drejet sig over i et spor, der umiddelbart ikke blev lagt op til i indlægget, (men hvad ved jeg) så kunne det også være interessant lige at indskyde, at der ikke er nogen nødvendig sammenhæng mellem at være modstander af immaterielle rettigheder generelt og af mafiaen... undskyld, AntiPiratgruppen. Undskyld, RettighedsAlliancen. Hvad det end er for nogle nazier, der styrer det show på nuværende tidspunkt. (At man bare er imod alt, hvad der er ulovligt, er naturligvis en anden sag).
At acceptere pirateri har snarere noget at gøre med erkendelse af, at diverse producenter, der føler sig trådt over tåneglene, enten er for dumme eller for dovne til at komme ind i kampen og skabe noget ordentlig konkurrence.
Men for at vende tilbage til indlægget, så synes jeg godt om emne og konklusion. Morede mig. Keep it up.

Anonym sagde ...

"A serbian film" ligger på YouTube:

http://www.youtube.com/watch?v=BXOO4H861nA