fredag den 25. november 2011

Kirkebøsserne

Jeg kan forstå, at det helt svedige emne for tiden er spørgsmålet om homovielser i folkekirken. For en gangs skyld står jeg et hundrede procent på sidelinien og griner, fordi jeg i bund og grund er totalt ligeglad. Jeg er ligeglad, fordi jeg ingen aktier har i det - ligesom folk, der taler for, at homoseksuelle må adoptere, fordi de ved, de eller deres børn aldrig selv vil blive udsat for det - og derfor kan jeg ikke blive ægte bitter. Bortset fra, naturligvis, over hvor stupidt folk opfører sig.

I det ene hjørne står den kulturradikale Manu Sareen, kirkeministeren, der kommer fra en religiøs baggrund, hvor jeg antager, han er blevet døbt i sveden fra en otte-snablet elefant. I det andet hjørne de angste, reaktionære kristne, der er bange for de homoseksuelle med alt det griseri, de laver i sengen (og i Mindeparken foran legende småbørn, men lad nu det ligge). Rundt om ringen står de liberale og konservative og råber deres argumenter. Blandt dem nogle røde, der er bekymret for det voksende antal af fattige homoer, der ikke har 21.000 kr om måneden til kondomer og vaseline. Og i midten af det hele, flokken af kvidrende, højhælede mandfolk og brovtne fruentimmere, der af Gud ved hvilken årsag ønsker at presse sig selv ind i en af samfundets mest selvdestruktive institutioner: Ægteskabet.

De kulturradikale er naturligvis ligeglade på den måde, at alle andre gennem lovgivning også skal tvinges til at være ligeglade: Med køn, med levestil, med hvad som helst. For vi er født ind i ingenting, og intet må være forkert eller rigtigt. Det vigtigste er kærligheden, siger de, og kærligheden mellem to mennesker er en gave, uanset hvilket køn, de har. Sjovt nok stopper forståelsen der, for hvis man forsøger at spørge ind til, hvorfor antallet af mennesker absolut skal være to, hvorfor det kun er kærlighed mellem to mennesker, ikke et æsel og et menneske eller et menneske og det selv, eller kærlighed mellem voksne og børn (måske endda tillige på tværs af racer; jeg har hørt, det er det nye sort i Herning), så forstummer de. Og vi må konstatere, at de i bund og grund er præcis lige så reaktionære som de mest sure præster.

De bange kristne forsøger at fastholde, at familien stadig er kernen i samfundet. Det er som om, de har glemt, at de fleste piger i dag mister deres mødom som 11-årige under påvirkning af halvanden Mokai, og at de, inden de fylder tyve, har mærket flere par testikler klaske mod deres bagdele end Jesus mærkede piskeslag mod sin ryg under vandringen til Golgata. Når de bliver ældre forsøger de at retfærdiggøre deres forræderi mod familiekonstruktionen ved at drukne sorgen i sukkeret fra utallige Caffe Latte'r, mens de taler for homoers ret til ægtevielser for sekundært at demontere selvsamme konstruktion og primært at imponere byveninderne med deres modige, innovative tankegang, som - jeg netop har påvist - i virkeligheden er dybt reaktionær.

De liberale er - som altid - lidt mere klare i blikket: Adskil kirke og stat, og så må kirken gøre, hvad de vil. At de så samtidig forkaster tusinde års kulturarv for en dille, der har varet i cirka fyrre år, er totalt ligemeget. På denne måde minder de om de radikale: Kast børnene ud i ligegyldigheden, giv dem et verdensbillede hvor alt er gråt, og hvor der ikke kan ses forskel på Henrik og Pernille, for de skulle jo nødig forskelbehandles. Tjah, jeg er egentlig ligeglad, for jeg har ikke børn og jeres kan for min skyld brænde skrigende op i helvede. Alligevel hælder jeg måske mere til denne version (ikke bare fordi, jeg får en mulighed for at se jeres børn blive voldtaget og myrdet i gaderne, når jeg sidder på mit topsikrede privatplejehjem, men ..), fordi det kunne være sjovt at se homoerne lave deres egen version af biblen, der omfavner deres seksuelle perversion. Ikke fordi jeg er fordomsfuld, men jeg gætter på, det ville være noget med gummimasker, mystiske huller i teltduge, nitter på korsene og en helvedes masse unge, veltrænede, olivenolieindsmurte disciple, der konstant danser til hård techno i Sodoma. Kjortlerne får de sikkert lov til at beholde. I hvert fald de første tredive sekunder.

Det mest interessante indspark til debatten kom fra Ateistisk Selskab, der spurgte, hvorfor ikke alle trosretninger skal tvinges til at vie homoer. Der er ingen grund til at pakke det ind. De kunne lige så godt have spurgt: Jamen, skal muslimerne så ikke også vie bøsser? Det er genialt, fordi det sparker benene væk under alle parter i debatten med retfærdig undtagelse af de homoseksuelle. Intet, intet, kan provokere en kulturradikal, politisk korrekt byboer mere, end at nogen begynder at stille krav til yndlingsofrene, muslimerne, over hvilke de pøser deres misforståede godhed som ventil for opvækstmæssigt og kulturelt selvhad.

Som sagt er det utroligt morsomt at stå udenfor og betragte skænderiet, mens alting falder fra hinanden. Fortsæt endelig jeres diskussion om ligegyldigheder, mens I opdrager jeres børn til intethed og en verden uden sammenhæng, så de kan drukne deres forvirring i meningsløst overforbrug, Paradise Hotel og miste deres mødom endnu tidligere i et desperat håb om at komme til at mærke bare et eller andet fra den omverden, der aldrig rigtig tør tage stilling og ikke laver andet end at bekymre sig for, om alle nu er lige.

I fortjener alle at brænde i helvede. Også muslimerne. Og jeg skal nok love, at det kommer til at gøre lige ondt på alle.

5 kommentarer:

MPV sagde ...

Fantastisk - ikke mindst udpenslingen af dilemmaet mellem at kræve alt lige, og passe på muslimerne.

Nød dagens bitre indlæg - som så ofte før. Har btw taget din test, selvom jeg endnu ikke har fundet noget for groft, lavt, racistisk, provokerende eller grundvoldsskælvende til at læse videre.

Anonym sagde ...

Hvorfor er du bare så helt igennem fantastisk??

De kærligste hilsner Mette

Anonym sagde ...

Du er lyspunktet i en grå hverdag. Glitter Bob som enevældig diktator, i stedet for det røde sammenrend.

Lars Balle Mortensen sagde ...

Sammenkædningen af Jesu lidelser og daskende testikler er lige til en litteraturpris overrakt af Klaus Rifbjerg

Bob Glitter sagde ...

Lars: Okay, jeg syntes ellers, den var meget godt skruet sammen.