fredag den 26. august 2011

Den er hjemme

Som I utvivlsomt bemærker, når I hver time manisk refresher min blog, har jeg ikke været særlig aktiv i lang tid. Grunden er, at jeg er træt. Usandsynligt træt af det her ufatteligt irriterende samfund og dets borgere. Og det nyudskrevne valg gør mig ikke friskere.

Der er ingen tvivl om, at Helle og Villy får magten, uanset at deres økonomiske plan og svulmende løfter ikke hænger sammen. På den positive side, som jeg dog vægrer mig ved at skelne til, er det en fordel, at de får magten nu. Hvis den borgerlige fløj skulle igennem endnu en valgperiode med røven i vandskorpen økonomisk såvel som popularitetsmæssigt ville vi om fire år være på vej med 200 km/t mod en stor blodrød mur med vores bløde babykranier forrest.

Hvad der irriterer mig mest er folk omkring mig. Ufatteligt stupide, flokdyrsagtige, humanistisk uddannede, feminiserede mænd, der selvretfærdigt skriger deres ”umenneskelighedsråb” ud på Facebook. Personer, der tror, at vores samfund bliver rigere og mere levedygtigt af, at størstedelen af befolkningen er på passiv indkomst under det så dejligt uhåndgribelige menneskelighedsbanner. Folk, der naivt tror på, at multikulturen fungerer, hvis bare vi lægger os med røven i vejret, på trods af tusinde års empiriske beviser på det modsatte. Menneskekærlige folk, der spytter på Pia Kjærsgaard, og efterfølgende belønnes med en artikel i BT om, at de har ”gennemlevet et mareridt”.

Rent økonomisk har den borgerlige regering ikke været meget bedre end hvad vi kan se frem til. Selvom jeg deler deres grundsyn har realpolitikken været håbløs socialdemokratisk. Mere og mere offentlig sektor, overvågning og kontrol. Og fandeme om ikke befolkningen skriger efter mere. På et kontinent, hvor kommunismen har hærget i henved 40 år med grusomme lidelser til følge, skriger vi på at vælge en tidligere ungdomskommunist som statsminister og en hårdfør, antidemokrat og fjendeallieret som finansminister. Under menneskelighedsbanneret. Jeg fatter jer ikke.

Politikerne lefler for egoistiske tendenser blandt borgerne. Det er nødvendigt, når stemmeafgivning handler om at få fingrene i andres penge. Her taler vi rød bloks bonuschecks til andelskøbere og andre former for underlige tilskud med penge, som borgerne ganske enkelt ikke har fortjent. ”Men det samme gør du jo”, siger den påståede universitetsuddannede til mig, ”når du stemmer på et parti, der vil sænke skatten markant. De køber også din stemme.” Jeg har lyst til at flå min egen strube ud, når jeg skal høre på det ureflekterede affald fra de røde: Det. Er. Mine. Egne. Penge. Jeg har tjent dem, før staten fik dem. Der er således intet der hedder at ”give skattelettelser”. Der er ikke nogen, der giver. Der er nogen, der undlader at tage. Om jeg fatter, at så simpel en sammenhæng er uforståeligt stof for så mange i dette såkaldt højt uddannede samfund.

Personligt går jeg rundt og håber på en borgerkrig. Og det skal helst ske inden rød blok får indført intetkønsbehandling i børneinstitutionerne. Med en rød regering er krigen forhåbentlig sikret. Sjovt nok bliver det dens egne vælgere, der starter den. Ligesom i London og i Grækenland. Når de nassende masser pludselig støder mod bunden og der vitterligt ikke kan trækkes flere midler ud af skaffedyrene, så griber de til vold. Så vil de demonstrere, smadre og plyndre, fordi der ikke bliver vist dem mere ”menneskelighed”.

Men det er os, der burde gøre oprør. Os, der arbejder og betaler verdens højeste skat for at blive kaldt egoistiske svin af de bedrevidende, intellektuelle flokdyr. Desværre for mig griber de færreste af os til vold, når verden går os imod. Men vi kan sgu’ nægte. Nægte at deltage i det skatteplynderi, der nu vil blive intensiveret i fire år, indtil vi virkelig står uden håb og bliver nødt til at trykke på den store nulstillingsknap. Når der vitterligt ikke længere er penge og overskud til at drikke øl lavet af hamsterlort til de hø-krydrede burgere på overfyldte cafeer i midtbyen.

Så nyd de næste par år, I fede, bebrillede, inkompetente, kvoteansatte kvindelige projektledere i det offentlige og elitære, kulturrelativistiske luftkastelbyggere, hvor I kan berige jer på andres bekostning. For de røde bliver nødt til at sige stop på et tidspunkt. Der er bare ikke penge til jer, med mindre I yder noget, der skaber værdi. Forstå det dog! I bliver nødt til det den dag, virkeligheden rammer jer med en grusommere ubarmhjertighed, end I udviser ved at ignorere jeres realitetsresistente drømmeriers konsekvenser for den ganske almindelige, jævne, arbejdende borger.

13 kommentarer:

Jesp sagde ...

jeg kan ikke lade være med at tænke på ayn rand og atlas shrugged, må være enig langt hen ad vejen, desværre er det gennemsnitlige menneske for egoistisk eller fatsvag eller bare dybt debil, og fatter ikke en meter. Efter min mening er et af de allerstørste problemer med overførselsindkomster (på nær den økonomiske pukkel) at mange folk bliver forvent til at tro at de har ret til at tage fra andre, at det er vores opgave at forsørge dem uden at de yder en skid :(

Anonym sagde ...

Bob, Jeg elsker dig!!

Anonym sagde ...

Min eneste trøst er Bob Glitter.

Anonym sagde ...

Fra slimklump til luftkastelbygger.

Jeg vælger at se med beundring på den effektivitet, hvormed vore politikere i flok har opbygget et system, der transformerer det, der under frie forhold og rigelig udluftning ville være blevet til mænd, til slatne feminine vatpikke. Det er sgu da imponerende.

Først afleveres slimklumpen, efter at den er faldet ud af hunnen, i præprocesseringsmaskinen, hvor bubl’er – østrogenhørmende bredrøve – efter en nøje tilrettelagt proces forvandler de små drenge til piger og pigerne til hyæner. I næste proces, folkeskole og gymnasium, fjernes drengenes hjerner af folkesocialistiske procesoperatører. Pigernes fylder man med bull shit om alt det de er og ikke er. På unis bløde afdeling afsluttes transformationen. Her får vatpikkene en kandidatgrad, typisk i antropologi pyntet med en passende lyserød candyfloss, og hyænerne bliver polit’er, så de kan gå direkte ind i folketinget.

Vatpikken, som nu er fuldt færdigudviklet, bliver ansat i det offentlige, hvor han skal arbejde med pacificere de få mænd, er røget igennem systemet, uden at blive fuldt vatpiktransformerede. I parentes kan det bemærkes, at han, når han har gjort hyænen med nye fedt klumper, bliver smidt ud af samtalekøkkenet, hvorefter han henslæber et gråt liv, højst pyntet med lidt opfølgende terapi på højskoleophold, hvor han kan få lidt medlidenhedsfisse hos hyænerne der.

Børge.

http://rockerforeningen.wordpress.com/ sagde ...

Gud ske tak og lov for muhammedanerne : De er de eneste, som kan skabe røre i andedammen, som ellers vil vegetere i en evighed i et endeløst socialt spil, hvor feminister og svanser altid vinder.

Danskere ynder at manipulere og drive løgnelege med hinanden, hvilket de gør på en dulgt måde, da de således tror, at der ikke kommer dem nogen skyld til last over de hvide løgne og skjulte nederdrægtigheder -- og i vores tid får vi blot en smagsprøve på denne neurotiske bureaukratisk-institutionaliserede orden, som måske kommer til at herske i fremtiden. Tak muhammedanerne for at vise os et glimt af det præinsitutionaliserede samfund, og for at være os en udfordrer.

Anonym sagde ...

Shit mand, der er sgu da en der har brug for en krammer.

Anonym sagde ...

Synes egentlig, vi har det godt i Danmark. Der er vist bare en dybtfæstet tro på, at tingene bliver værre og værre.

Anonym sagde ...

Anonym, de syntes sikkert også, de "havde det godt" i Amerika, da de fattige måtte låne penge til huse -- indtil korthuset væltede i form af den økonomiske krise.

Det er IKKE folk som dig, som skal tage stilling til økonomiske eller kulturelle spørgsmål, for du fatter ikke hvordan tingene kan udvikle sig på sigt.

Anonym sagde ...

Anonym II: Nej, det lader jeg dem, der har forstand på den slags, tage sig af. Noget, der i al beskedenhed kunne klæde en del mennesker her i landet.

At jeg ikke fatter, hvordan tingene kan udvikle sig på sigt, er en bemærkelsesværdig helstøbt konklusion på to linjers kommentar til en satirisk blog.

mvh Anonym I

Anonym sagde ...

Gud hvor er du morgensur og kvalmende at høre på. Får du ikke medicin eller er ikke længere i behandling?

Skolelærer!! sagde ...

Genialt at man stadig kan grine af noget under denne valgkamp. Tillykke, i øvrigt, til propagandamaskinerne : LO, 3F og DR - de gør sgu en ihærdig indsats for den lallende åndsvage, dybt stupide selvmordsmission, der har fanget Danmark med dens totale mangel på dybde, realitet og eftertanke : Fair (s)Løsning. Intet under at programmer der har højst seertal tæller Paradise Hotel og Single Liv.

Glad for også lige at se nogle af de sædvanlige løsningsorienterede argumenter fra rød - krammeren...den bruger vi da også til at betale 12-minuttersregningen med...og til at omvende de unge kriminelle..GENIALT

Anonym sagde ...

Jubii - nu kan jeg få job i det offentlige som fed bebrillet projektleder. Hurra for valget - nu kan bitterblog få noget at skrive om. Lad os få økologiske landbrug og flere nye job til de ledige fremfor på latterlige aktiveringskurser (som de borgerlige brugte 6-7 milliarder på i 2010). Hilsen "det andet køn"

Anonym sagde ...

Bob du skal føde mine børn!