mandag den 18. april 2011

Civil ulydighed

For første gang nogensinde vil Bitter Blog opfordre til civil ulydighed. Inden du bryder brosten op og gør dig klar til at overfalde politiet – den eneste grund til, at du overhovedet gider engagere dig i noget – bør du vide, at dette oprør kræver, at du har et arbejde. Desuden kan jeg berolige alle de artige jakkesæt med, at min opfordring ikke kræver, at man bryder nogen love. Så det er en ret vattet form for civil ulydighed, der til gengæld vil have en masse behagelige bivirkninger.

Jeg ved ikke, om der er særlig mange i befolkningen, der har gjort sig klart, hvem der kommer til at yde, når den kommende røde regering knæler ved fagforeningernes alter og hvisker deres bøn om, at befolkningen vil arbejde mere. Såfremt de højere magter hører bønnerne og ønsker at gøre dem til virkelighed, så er der kun én gruppe, de kan tvinge til at trække læsset: De stakkels slaver af fagforeningernes religion.

Personligt vil jeg ikke mærke noget. Ingen regering kan tvinge mig til at arbejde - med mindre de opretter Gulag, hvilket forresten ikke er helt utænkeligt - og jeg har så sandelig ikke lyst til at investere flere penge i velfærdsstaten. Fat dog, at murstenen ikke kan flyde, og at det ikke hjælper at klistre mere mørtel på den. Hvis man forestiller sig et investeringsprojekt, som koster 1000 milliarder om året, og projektlederne siger, det bare lige koster 50 milliarder mere for, at alting kører som smurt, hvem ville så tro dem? Ingen! Men når det bliver sagt af en papegøjeagtig gimpe med tvivlsom skattemoral og en debil, regneretarderet guitarklimprer med engelskproblemer, så hopper halvdelen af befolkningen på.

Og her kommer opfordringen til oprør, for jeg er i hvert fald ude. Hvis der kommer en rød regering vil mine fremtidige lønforhandlinger koncentrere sig om ét eneste mål: At få færre timer i stedet for flere penge. Jeg anbefaler dig at gøre det samme, med mindre du har opbygget så omkostningsrigt et liv, at du desperat har brug for de ynkelige skillinger, som staten lader dig beholde. I så fald kan jeg fortælle dig, at du er en af de rige, og at du er et svin og selv har været ude om det. Nej, gør som mig, læn dig tilbage i solstolen og se lortet gå ned ved søsætningen.

Der er nemlig en ting vi stadig har fuldstændig kontrol over: Vores egen tid. Hvis vi har økonomiske afhængigheder, er det som sagt et problem, men ellers er vores tid helt vores egen. Tag den tilbage fra staten. Hold fri i stedet for at arbejde. Brug den på dine børn, på at reparere dit hus eller på at pille dig selv i røven, ligesom jeg planlægger at gøre. Gør hvad du vil med den, og glæd dig over, at du er med til at vælte staten hurtigere, end den selv formår. Din tid er det eneste, de ikke har kontrol over. Endnu.

Jeg ved godt, at de røde bare vil grine af mit indlæg og sige, at det ville være lykkeligt, hvis jeg gik ned i tid, for så kunne der komme nogle af de arbejdsløse ind og få noget af mit arbejde, og at det derved udmønter sig i en naturlig fordeling af goderne. Jeps, hvis de kan finde folk i Danmark, der 1) overhovedet gider at arbejde og 2) kan andet end at bore røvhuller i gyngeheste, så gør det endelig. Men de fleste af os arbejder i forholdsvis specialiserede jobs, og der er ikke nogen positiv udvej på at dele et 40-timers job mellem flere. Den uundgåelige intelligenskløft parret med kommunikationsforhindringerne mellem utålelige kollegaer ødelægger alt.

Nu serverer jeg godt nok løsningen for de røde, men jeg kan ikke lade være. For deres eneste udvej på vores lille, borgerlige civile ulydighed bliver at beskatte fritid. Ja, hvorfor ikke? Hvis staten ikke kan mase det forventede provenu ud af dig, dvs. skatten af det, du kan at tjene på en 38 timers arbejdsuge, så må de beskatte dig for et tilsvarende beløb. Med andre ord, hvis du som jeg påtænker at gå ned på 30 timer, vil du blive beskattet af de 8 timer, du er så stor et svin ikke at ville spilde på fællesskabet. Der er naturligvis fuld fradragsret for de ”ufrivilligt arbejdsløse”, de grådlabile og andre, der har sikret sig frugten af mindretallets arbejde.

Der er kun ét resultat af de rødes planer: Vi bliver fattigere. Måske bliver vi mere lige, men den samlede velfærd bliver ringere. Det er uundgåeligt og kun et spørgsmål om tid. Derfor vil jeg vælge at læne mig tilbage og nyde min tid i stedet for at knokle mig ud over afgrunden, og jeg opfordrer jer til at gøre nøjagtigt det samme. Den røde vej virker ikke. Den leder kun til fattigdom. Og hvis du som over halvdelen af befolkningen ikke kan følge logikken, så kig i det tyvende århundredes historiebøger.

Socialismen. Virker. Ikke.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det er sgu ikke en gang løgn det her. Da jeg blev 66, lod jeg mig pensionere fra mit hovederhverv. Jeg var ikke glad for udsigten, så jeg bad min revisor regne på, hvad det betød for min nettoindtægt, at jeg nu kun arbejdede i mit fritidsfirma. Jeg var trods alt gået over 400 kkr ned i bruttoindtægt.

25 kkr gik jeg ned - netto. Når alt blev regnet med. Bl.a. de 40 tusinde kilometer i årlig transport. Hold kæft, hvor har jeg været en idiot. Sidde i bilen 3 timer hver dag – knokle i over 10 timer om dagen. Danskerne kan rende mig i røven. De er ikke andet end hjernedøde luddovne bistandsklienter.

Anonym sagde ...

Der er bare lige en enkelt ting du glemmer. Kik i historiebøgerne der har de få år af det 21. århundrede vi allerede HAR ødelagt med:
Det. Gør. Kapitalismen. Heller. Ikke!