fredag den 18. februar 2011

Moderne opdragelse

I dag skal vi tale om opdragelse. Jeg er nemlig led og ked af at leve i efterdønningerne af snart halvtreds års fejlagtig opfattelse af, hvordan man opfostrer unger. Det begyndte naturligvis - som alle andre ulykker i samfundet - med ungdomsoprøret i tresserne. Pludselig blev børnene nogle, man skulle lytte til, og hvis meninger og ytringer - uanset hvor latterlige og tåkrummende - noget, man skulle respektere. Du har sandsynligvis selv oplevet resultatet, hvis du nogensinde har befundet dig i et klasseværelse: Nede bagved sidder skrigeskinken som et defekt tågehorn, evigt udbasunerende sine stupide holdninger.

Som voksen bliver pigen til den slags kvinde, der på sin dating-profil beskriver sig som "typen, der altid siger sin mening" (og jeg tilføjer: ... og sine ubegrundede påstande om alt muligt irrelevant og ligegyldigt i de mest pinlige situationer, hvor det er bedst bare at holde kæft.). Hun er typisk kraftigt bygget, er korthåret, har meget markante statementbriller og er ansat i det offentlige. Men det er kun reglen. Undtagelserne omfatter blandt andre Anne-Grethe Bjarup Riis, Zenia Stampe og Lotte Heise. Kvinder, hvis unedbrydelige tro på sig selv foranlediger dem til at mene, at de har lov til at bestemme over alle andre, og hvis opførsel i en diskussion mest af alt minder om en elpisker i en brækspand.

Nu synes du måske, jeg er efter kvinderne igen, men i resten af indlægget går jeg efter mændene. Jeg er nemlig ret sikker på, det er fædrenes skyld. De svage, vatarmede fædre, der ikke havde nosser til at modstå 70'ernes og 80'ernes feminisering, og som derfor påtog sig en underlegen rolle i opdragelsen af deres døtre. "Ja, lille skat" og "Ja, lille prinsesse, her er dit diadem" var blandt de hårdeste irrettesættelser, disse fædre foretog.  Uanset, hvad de små møgfisser lavede, blev det blevet fulgt op med ros, og resultatet lever vi med i dag: En ustoppelig hær af sminkede damptromler, der tror på løgnen om, at alle meninger er lige meget værd, specielt deres egne.

"Jamen, hvad skal jeg så gøre?", hulker den nybagte far opgivende, når han læser alt dette her. For det første skal han holde op med at lytte til damptromlen derhjemme og i stedet lytte til Bob Glitter. Det vigtigste er at smadre dit barns selvværd. Det er næsten umuligt at rette op på, hvis det aldrig rigtig når at få fodfæste - i modsætning til selvtillid, som barnet nemmere kan lære senere i livet. Når barnet kommer hjem med noget fra formning, billedkunst, sløjd eller et af de andre nyttesløse fag, så siger du din mening: At det ligner lort. Trøst dig med, at du har ret, for det ligner jo lort. Ingen har nogensinde set en pæn tegning, lerfigur eller papmachedukke lavet af et fremmed barn. Derfor er det en forvrængning, hvis du synes dit eget barns kreationer er flotte. Det er logisk, hvis du tænker over det.

Hvis du absolut skal være den trælse, konstruktive type, så sig noget i denne stil til barnet: "Det der er forfærdeligt grimt, og du gør far flov ved at tage sådan noget med hjem, men du kan med lidt held rette op på det ved at ... ". Næste gang møgungen besværer dig med sit håbløse makværk, finder du bare et nyt sted, der trænger til forbedringer. En anden god opdragelsesfinte er at slå barnet. Jeg ved, det er ubehageligt med hele sin kropsvægt at svinge knytnæven ind i noget, der er lyserødt og har krøller og store, tårefyldte øjne, men du kan godt! Jeg garanterer, at dine knoer nok skal komme sig, efter de har hamret sig ind i barnekraniet, som trods alt stadig er relativt blødt og smidigt. Men det varer ikke ved. I teenagealderen bliver knoglerne stivere og hårdere, så du gør klogest i at hærde knoerne så tidligt som muligt. De vil bløde i begyndelsen, men du takker dig selv senere.

Nu tænker du nok, at hvis du fjerner selvværdet fra dit barn, bliver hun sådan en, der som 11-årig mister sin mødom til en fyr, hvis første ord til dig bliver: "Wolla, fukk dig, jeg knipp' din datter, den skid' dansk' ludder, lissom jeg knipp' din mor, mann." Der er tre grunde til, at du ikke skal bekymre dig om denne situation. For det første, hvis alle andre opdrager børn på samme måde som dig, vil ingen nogensinde turde sige sådan noget til en voksen. For det andet vil voksne, der er opdraget på ovenstående vis, aldrig blive overvældet af tøsede følelser, der tillader landet at blive udnyttet af nassende udlændinge. Og for det tredje, hvis situationen trods alle odds opstår, er dine knoer tilstrækkeligt hærdede til, at du uden videre besvær eller mén langsomt kan tæske ham ihjel og komme hjem inden madlavningstid, så konen kan nå at stege dine nyerhvervede tyrkiske kødboller.

Hvis I alle blot følger ovenstående simple retningslinier, har jeg et spinkelt håb om at få en nogenlunde rolig alderdom, hvor jeg ikke skal belastes af komplikationerne over fibersprængninger i konstant himmelvendte øjne. Der er også en gevinst for jeres sønner, som ikke risikerer at skulle trækkes igennem forhold med "stærke, selvsikre piger", som vi kalder dem, når de selv hører med, eller "fede svin", når de vender ryggen til. Måske er der endda en chance for, at der kan blomstre kompetente kvinder frem i erhvervslivet, når bulldozerne ikke længere er der til at pløje alt op med deres skrigende uduelighed, der smitter af på hele kønnet ... ?

Nah, nu drømmer jeg vist.

6 kommentarer:

Severin sagde ...

For at skåne knoerne kunne man jo også indøve den nordvestjydske lusseringsteknik, eventuelt, i sværere tilfælde suppleret med den midtsjællandske brug af svirpende hasselkjæppe.

Anonym sagde ...

Jeg ved der er en far i Brønderslev du tilsyneladende også kan lære et trick eller to af....

Bitter Blog sagde ...

Anonym: Hey! Meget kan du beskylde mig for at være, men jeg er sateme ikke en hesteplager!

Frank sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Frank sagde ...

Man bruger knoerne samt lussinger på fremmede og arbejdskollegaer - det er højest anbefalelsesværdig aldrig at bruge direkte hånden når man opdrager familie, bekendt eller dyr :) derimod kan man bruge et medieret forlænget artefakt så barnet ikke får issues ang kropslig nærvær :) eksempelvis når barnet går noget godt og man giver hende et knus så blinker hun ikke med øjne eller bliver skrækslagen ved en berøring

Christian sagde ...

Har du eventuelt læst Maddox?

http://www.thebestpageintheuniverse.net/c.cgi?u=beat

http://www.thebestpageintheuniverse.net/c.cgi?u=irule

Både jeres formulering og materiale har under alle omstændigheder slående ligheder...