lørdag den 22. januar 2011

... fordi, du er dum

Forleden sendte jeg en ven en mail med et link til en artikel om efterlønsmodtagere, der åbenbart dør tidligere end resten af de ældre. Hans svar ankom, som havde jeg kastet en boomerang.

f(iq). Q.E.D.

Jeg måtte selvfølgelig bøje mig i støvet fra min vens matematiske formåen og hans evne til at formulere sig kort og præcis. Han havde naturligvis helt ret. Med ovenstående lille bevis havde han forklaret mig, at efterlønnernes gennemsnitlige tidlige død er en funktion af gruppens lave intelligenskvotienter. Altså det er simpelthen fordi, de er dumme.

Et mylder af mennesker forsøger at sløre dette faktum, fordi det er politisk ukorrekt at mene, at intelligente mennesker har nogen særlig betydning. Det er blandt andet derfor, man presser dem ned i jævne folkeskoleklasser i stedet for at dyrke deres talent ligesom idrætsudøveres, der af en eller anden grund gerne må idoliseres. Man slører det ved at skrive artikler og lave undersøgelser med konklusioner såsom:

”Socialt dårligt stillede får ringere lægehjælp end andre”

Nej, de gør ej. I stedet for at tage til lægen, tager de et ekstra sug i smøgen, når de opdager den dunkende gevækst, der sidder i halsen og pumper sort, bittert udflåd ud i svælget. De glemmer det, fordi de har andet at tage sig til. Såsom økonomiske problemer. Og dem har de, fordi de har en ringe evne til at forvalte deres penge, fordi de ikke kan gennemskue mobiltelefonernes ågerpriser, gemt bag et tilsyneladende knaldtilbud af et abonnement. Det kan de ikke, fordi de ikke kan regne, fordi de er dumme.

Et andet eksempel på en årsagskæde ses nedenfor. Det kan af og til være svært at gennemskue – primært fordi, du er dum – men den dybeste årsag er altid, som det også er illustreret, at folk er dumme:



Ligesom de fleste af folks problemer kan generaliseres til denne dybereliggende årsag, kan de forskellige politiske fløjes initiativer betragtes som et større eller mindre ønske om at udjævne befolkningens dumhed, så alle de kloge også får glæde af den. De kloge betaler skatter, og de dumme kvitterer med dumhed. Ønsket om at udjævne dumhed er stærkest på venstrefløjen og bliver svagere, jo længere man flytter sig mod højre.

Med andre ord ønsker venstrefløjen, at en større del af befolkningen er dum. Dette er også naturligt, da de ellers ikke ville have særlig mange vælgere. De ønsker så at sige at hæve barren for, hvornår man er i stand til at klare sig selv i stedet for følge den videnskabelige grænse, som ligger omkring 50. Visse politiske retninger har også valgt simpelthen at skaffe sig af med de dumme såsom nazisterne, der bare gassede dem. En sådan situation ønsker ingen sig tilbage til. Slet ikke, når det kan gøres meget billigere med knortekæppe og nogle lydisolerede haller.

Mit bud er, at venstrefløjen ønsker at sætte grænsen for dumhed omkring de 120, således at alle med en lavere intelligenskvotient behøver hjælp fra det offentlige og at dem med en højere skal betale regningen og svines til for ikke at være dumme. Et glimrende eksempel er i Nyborg kommune, hvor offentligt ansatte kører rundt for at vække børn, hvis forældre efter sigende er for dumme til at gøre det selv. Betalte jeg skat i sådan en kommune, ville man hurtigt opleve en fez-klædt, langskægget person med et bittert ansigtsudtryk sprænge sig selv i luften på kommunekontoret. Og det ville ske mange gange. Indtil jeg ikke kunne finde flere islamist-tosser, jeg kunne udstyre med sprængstof.

Problemet med dumhed er, at den lader sig lige så dårligt regulere og udjævne som godt udseende. Et godt, gammelt ordsprog siger: ”Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves”. Og så er det altså rimelig tåbeligt at lade politikerne forsøge. Ligesom det er tåbeligt af mig at skrive dette indlæg. Uanset hvor mange gange, jeg rationelt forklarer, argumenterer for og beviser, at det er dumt at stemme på venstrefløjen, så render I hen og stemmer på dem igen og igen. Fordi I er uopretteligt og uforanderligt dumme.

12 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jamen, jeg er helt enig! Dog har jeg lige to bemærkninger til Deres i øvrigt yderst velformulerede og fornøjende indlæg:
1) at baren (det er ikke en bar, men et gymnastikredskab = barren)
2) at springe (du hopper ikke, du sprænger noget)

Anonym sagde ...

Du har ret - skræmmende meget. Men vi er jo underlagt dunning-kruger effekten!

Bitter Blog sagde ...

De pinlige fejl er rettet. Men vi kender jo alle grunden til, at de var der.

Klaus K sagde ...

I stedet for at tage til lægen, tager de et ekstra sug i smøgen, når de opdager den dunkende gevækst, der sidder i halsen og pumper sort, bittert udflåd ud i svælget.

Hvis du tror det hjælper "de dumme" at tage til lægen, tager du fejl. Lægen har nemlig samme højrøvede holdning til "de dumme" som du har:

Slog forebyggelse Christian ihjel?

Jesper Hansen sagde ...

Det skæmmer altså også dit velformulerede indlæg, at du taler om rimelig tåbeligt - du må da mene urimelig tåbeligt! Eller er du blot en af de tåber, der bruger "rimelig" istedet for "temmelig".
Men bortset fra denne brokke er jeg helt enig med dig...

mvh
Jesper

Bitter Blog sagde ...

Klaus K: Så barnet sluger et batteri om eftermiddagen, hvorefter forældrene overlader ham til bedsteforældrene om aftenen uden straks at tage til lægen? I rest my case.

Jesper H: I Nudansk Ordbog er der rimelig mange eksempler på, at man kan bruge "rimelig" som "temmelig". Men jeg synes også, det sutter, når sproget løber fra mig.

Anonym sagde ...

Jeg vil gøre opmærksom på alle de velmenende pædagoger og lærere, som ønsker, at alle er lige kloge. Jeg er i hvert fald træt af at blive præsenteret for Howard Gardners "mange intelligenser". At man kan synge, danse eller udføre et godt håndværk, betyder ikke nødvendigvis, at man er klog. Det er et godt eksempel på, at vi skal finde en lav fællesnævner for alle, så ingen føler sig dumme.

Bitter Blog sagde ...

Jeg har tidligere omtalt Gardners intelligensskalaer.

Madam Kjeldsen sagde ...

Kors for en omgang fordumsfyldt og dumhedsbefængt bræk !

Bitter Blog sagde ...

Madam Kjeldsen: Sjovt, for syv et halvt sekund på din blog var ellers nok til at opfylde alle såkaldte fordomme, din sure fisse.

Morten - - - sagde ...

Fru Gad:

Høj intelligens siger nu heller ikke noget om, om man er klog.

Anonym sagde ...

@Morten, De har ret. Der er forskel på klogskab og intelligens. Min kommentar skulle rettelig have fokuseret på intelligens alene.