fredag den 31. december 2010

Året i terror

Det lader til, at året begynder og ender med terror. For jer SF-vælgere, der maksimalt husker femten dage tilbage i tiden, hentyder jeg til attentatet på Kurt Westergaard, Jyllands-Postens Muhammedtegner. En eller anden neger brød ind i hans hus, hvor han glippede mordforsøget på trods af, at han var bevæbnet med en økse overfor en mand i halvfjerdserne. Forleden stoppede PET en gruppe blandede arabere, inden de havde nået at pløkke medarbejdere ved Jyllands-Posten i København, og for få uger siden lykkedes det en heroisk selvmordsbomber at sprænge sig selv i luften i den eneste mennesketomme gade i juletravle Sverige. Og hvem kan glemme dorske Lors, der lige knap undveg sin egen eksplosion på Jørgensens Hotel?

Hvad siger det om terroristerne her i Norden? At de er totalt uduelige og fejler ynkeligt i hvert eneste forsøg. Egentlig burde det ikke undre nogen. Med vores åbne kasser og himmelråbende naivitet tiltrækker vi de mest inkompetente bundstreger fra verdens lokummer, og terroristbranchen er tydeligvis ingen undtagelse. Der er dog ingen særlig grund til at være rolig, for på et eller andet tidspunkt skal det nok lykkes. Og egentlig er der også et par borgere i dette land, der fortjener at blive sprængt i luften. For eksempel hende jeg så udtale sig om fyrværkeri i fjernsynet: ”Ja, jeg har arbejdet på en øjenafdeling og ved, hvad fyrværkeri kan udrette.” Uha, tak, Madam Curie, for det kan vi andre da slet ikke selv tænke os til. Eller ham, der boede overfor JyllandsPosten og brokkede sig over, at hans vinduer ville blive blæst ind, hvis en bombe sprang på avisens hovedkvarter. Oh, hvilken ulykke. Og skulle han ikke også tænke på sin nyvaskede Skoda, der ville blive smurt ind i indvolde og hjernemasse? Terrorens ondskab vil ingen ende tage.

Hvis man er typen, der går rundt og er bange for terrorbomber, skal man bare flytte til Randers. Der vil ingen terrorbombe nogensinde sprænge, fordi terroristerne udmærket ved, at den bare vil gøre et allerede eksisterende hul til et endnu større hul, og at alle danskere ville blive lykkelige over, at Randers forsvandt fra landkortet. Måske på nær Randers Regnskov, der sikkert huser nogle bevaringsværdige eksemplarer af andre arter. Jeg har været så uheldig at have været på en række restaurantbesøg i Randers. Egentlig burde de vel kaldes cafeteriaer men uanset hvad, så havde de gæstende par i samtlige tilfælde følgende karakteristika: Manden: G-Star RAW. Kvinden: Afbleget hår med sorte striber. Nåh ja, og så var cafeteriaerne i øvrigt altid halvt tomme, selvom alle borde var optagede. På ethvert givet tidspunkt stod mindst halvdelen af gæsterne nemlig udenfor og sugede Rød Cecil, som var det 1988.

Jeg vil ikke engang begynde at kritisere den randrusianske dialekt. Randrusiansk er for dialekter, hvad australske aboriginals er for menneskeracer: Den grimmeste i verden. Og det kommer fra mig, som er født i en by, hvor indbyggerne uden rødmen siger sådan noget som: ”No passer do bar' på, iggå', ellers får do en på ho'et!”. Jamen, randrusiansk er simpelthen så utrolig grimt. Alle andre dialekter har ... et eller andet. En eller anden charme eller skæv skønhed. Men randrusiansk er bare så grundlæggende ækelt, som kom det fra en debil foderkarls og en åndsfattig bodegaservitrices deforme elskovsfrugt, nyligt frigivet fra et 18-årigt ophold uden social og kulturel kontakt i et bur i en kælder, hvor den levede udelukkende af fiskehoveder og Thor pilsner. Man kan også tydeligt se i fjernsynet, når de interviewer en eller anden person, som uheldigvis viser sig at komme fra Randers, hvordan mikrofonholderen krymper sig, som om et eller andet dyr sked i baggrunden af billedet.

Nej, jeg foretrækker at blive boende i Århus, hvor der er en vis risiko for at blive sprængt i luften. I det mindste kan jeg more mig over de rødes undskyldninger for de stakkels terrorister og se, hvordan de bliver løsladt til kæmpeerstatninger og livslang forsørgelse, fordi de ikke kunne finde ud af at udføre et simpelt job. Tjah, hvorfor skulle det egentlig være anderledes at være terrorist end at være offentligt ansat her i Danmark? Sidstnævnte har i hvert fald noget større succes med at terrorisere befolkningen. Både når de skal udøve deres såkaldte service, og når de brokker sig over, at produktive borgere ikke betaler nok til deres håbløse pyramidespil af et velfærdsprojekt. Herligt. Jeg begynder snart at håbe, at det i det nye år lykkes for en af de sorte terrorister at spænde ben for andre end ham selv, så folk her i landet kan vågne lidt op.

Med en afsluttende hilsen til det grønlandske folk, som i skrivende stund åbenbart er udstationeret foran mit lokale supermarked, ønsker Bitter Blog alle sine læsere et godt nytår.

GUD BEVARE BITTER BLOG

8 kommentarer:

Kim sagde ...

Kære Bob
Jeg har støttet og forsvaret dig igennem en menneskealder og hvad byder du mig, en tilsvining af Kronjyllands krone!
- Bob, jeg er grædefærdig over dit forræderi og vil definere dit angreb som åbenlys terror mod mig som person.
- Min invitation til i aften er hermed aflyst, og jeg havde ellers købt MANGE Blå Thor til os......
MVH din TIDLIGERE ven og støtte, Kim

Anonym sagde ...

Godt skrevet og gået! :-)
Du har da en aldeles befriende humor og tilgang til de der "jubel-idioter-jihadister-zulunegre", der vil omstyrte vores vidunderlige land.....!
Godt Nytår :-)

Bitter Blog sagde ...

Kim: Du har forhåbentlig talt rigsdansk, når du har forsvaret mig?!

Anonym: Humor? Men ellers tak og i lige måde.

Anonym sagde ...

Bitter Blog. Du skal have min største (og eneste) nytårshilsen... Dine præcise indlæg er til fortsat glæde og morskab for mig! Din seneste blog vedr. bl.a. randrusiansk sprogbrug rører mig personligt, fordi jeg igennem min barndom jævnligt besøgte mine bedsteforældre og øvrig familie i området omkring Randers, og jeg husker, at allerede i mine første erindringer var randrusiansk den grimmeste af alle dialekter. Jeg har ikke ændret min holdning en tøddel siden, det er STADIGVÆK (prøv at udtale det på randrusiansk!) en af Verdens grimmeste dialekter.

Nielsen sagde ...

Hæ hæ, godt nyt år

Anonym sagde ...

hvor ironisk, at du giver Randers en velfortjent dragt prygl, men i samme indlæg skriver "sprunget i luften". Du er fra Røved! Bekend, svin!

Bitter Blog sagde ...

Anonym: De skrækkelige fejl er rettet. Nej, jeg kommer ikke fra Røved. Desværre, for det lyder som et sted for stolte mennesker.

Poul Frandsen sagde ...

Det grønlandske folk takker for din hilsen