tirsdag den 16. november 2010

Brækpyramiden

Forleden vågnede jeg til et mareridt, som viste sig at være mere end blot en ny dag sammen med jer. Ifølge TV2s nyheder skal kostpyramiden nu ændres, så den tager klimatiske hensyn. Jeps, det skal ikke længere handle om ernæring men også om begrænsning af drivhusgasser. Vi ved alle, hvordan den latterlige ide er opstået:

Klokken er ved at blive 13 i FDBs bestyrelseslokale. Siden klokken 9.30 har Iben stået for enden af bordet foran alle jakkesættene og brainstormet ideer. Iben er konsulent – en titel, hun har prefixet med et eller andet fuldstændigt intetsigende buzzword, som retfærdiggør en enorm løn – og er hyret af FDB til at komme med ideer til tiltag, som skal gøre FDB mere synlig i befolkningen. Foran hende ligger et større bjerg af plancher af det fineste hvide, kraftige papir, som hun har revet fra flipovertavlen i takt med, at indholdet blev åbenlyst ubrugeligt. På trods af, at der hænger et whiteboard lige bag ved hende.

Iben er ved at løbe tør for ideer. Hun har ellers kommet med mange gode forslag. At mindske racismen ved at erstatte Brugsens brune kitler med en grå, anonym kopi. At butikkerne skulle droppe hvidt sukker og udelukkende sælge økologisk rørsukker fra afrikanske farme med religion- og raceneutrale arbejdersammensætninger. At slagterafdelingerne skulle droppe det umoderne og spliddannende svinekød til fordel for sort sushi. At lavprisbutikkerne skulle satse på statementbriller til de lavt uddannede. Hun er ved at blive desperat. På en eller anden måde bliver hun snart nødt til at bevise, at hun har en bachelor i litteraturhistorie og i hvert fald en kvart cand.mag i filosofi fra Roskilde Universitetscenter.

Bestyrelsesformanden læner sig tilbage i sin læderstol og drejer rundt og betragter resten af forsamlingen, inden han drejer tilbage og kigger på Iben. Han retter sig op i stolen, som knirker en smule.
”Iben, det er nogle skidegode ideer, du kommer med, men vi mangler lige det sidste. Det innovative, det nyskabende.” Han hæver armene og knytter næverne. ”Det, som gør forskellen.”
Iben er ved at gå i panik. Som det så ofte sker, når hjernen beordres til at finde ideer, vandrer tankerne mod alt muligt andet. Hun tænker på sine to børn, bestilt og født ved skatteyderbetalt kejsersnit, fordi hun ikke gad udholde smerten ved barnefødsler. Hun ser dem lige inden klokken 5.30 om morgenen og om aftenen, når de skal i seng. Manden henter og bringer dem. Han står også for rengøringen i hjemmet og har ikke så meget tid til sig selv. De få timer, Iben og han har sammen, bruger Iben på metodisk at waterboarde hans sjæl med sine evindelige klynkehistorier om, hvor uretfærdigt, alle hendes mandlige kolleger behandler hende. Men de har jo heller ikke børn. Børn.
”Klima.” udbryder Iben, efter hun kommer i tanke om, at hun havde instrueret manden i at lave bæredygtige madpakker til børnene, så de andre forældre ikke skulle tro, at hun kunne finde på at svigte verden. Slet ikke som hende den irriterende Marianne, der havde nedladt sig til at give sine børn frikadeller med i skole. Hun stemmer sikkert også DF.

Bestyrelsesformanden rejser sig op. Han løfter armene igen. Og klapper.
”For helvede, Iben. Du leverer igen.” Han peger på en af de kasserede plancher, hvor Iben havde tegnet en Inka-pyramide som forslag til nyt indgangspartidesign til lavprisbutikkerne. ”Og en pyramide.”
Han vender sig om mod de andre medlemmer af bestyrelsen.
”Kom i gang. Vi skal klimatisere kostpyramiden. Det er næsten så simpelt, at det er genialt. Tak, Iben, tak. Tak, fordi du faciliterer vores innovationsproces.”
Iben hører ikke noget. Hun er gået i gang med at spille Plants vs. Zombies på sin iPhone. Da hun forlader lokalet for aldrig nogensinde at bekymre sig mere om sit forslag, glemmer hun næsten sin MacBook Air, som hun plejer at kalde for sin ”store iPhone”.

--- * ---

Så på grund af den so til Iben, skal alle vi andre nu trækkes med endnu en portion latterlige kostråd. Som om, det ikke er forvirrende nok i forvejen med de allerede gigantiske arméer af modsigende kostråd, der tørner sammen i aviserne og blandt alternative healere i realityprogrammer på TV3, vil FDB nu blande noget religion og overtro ind i deres kostpyramide. Hvorfor ikke også udvide den med en lille firkant, der siger, vi skal spise usyret brød om søndagen?

Hele cirkusset handler om, at FDB skal udvise et smart og moderne image, og at folk som Iben skal føle sig som gode mennesker, når de ind imellem følger et par kostråd. Der er nogle ironiske sider af, at Iben indtager groteske mængder sushi sammen med veninderne, når de drømmer om en Verdensunion uden forurening, krig og landegrænser, hvor alle er venner og har interracial sex på kryds og tværs. Den første er, at de griner af Star Trek klubbens mandlige medlemmer, som faktisk er et godt stykke nærmere realiteterne, end tøserne selv er. Den anden er, at de er miljømæssige svin. Jeg så nemlig en eller anden rød intellektuel på DR2 sige, at sushi er noget af det mindst bæredygtige føde overhovedet. De røde plejer godt nok at lyve, når det passer ind i deres kram, men jeg er ligeglad, fordi det også passer ind i mit kram. I det mindste var det ikke mig, der startede den eventuelle løgn. Så Iben og hendes svinske veninder kan godt kysse det rå fisk farvel.

Nå, men bare rolig, jeg kan nemt lave en ny kostpyramide til Iben og alle jer andre klimabekymrede:


Nemlig. I skal ikke æde noget som helst, så I hurtigst muligt kan kradse af, så jeres systembelastende kroppe forsvinder fra klodens overflade. Så kan vi andre komme videre med at leve et nogenlunde tåleligt liv uden al jeres evindelige brok og irriterende indblanding.

2 kommentarer:

klafbang sagde ...

Jeg har altid brugt madpyramiden som en ledetråd for, hvad jeg skal spise, og agter sandelig at gøre det samme med en miljømadpyramide. Det øverst er bedst, og skal frådes inden andre får fat i det. Det i bunden kan de langsomste få lov at rode rundt i.

Bæredygtige grøntsager? Pah! De findes nok også når verden går under og miljøet segner, men blåhval? Dem er der efter sigende ikke mange tilbage af… De må have en delikat lille del inde midt i, som hele dyret skal hakkes i småstykker for at få fat i.

Tine sagde ...

Endelig...bitterblog er stærkt tilbage!