søndag den 24. oktober 2010

Paul Frank

Jeg ved ikke helt, hvad der vækkede mig. Eller rettere, det ved jeg godt. Det er ikke sådan, at jeg har ligget og fedet den som majoriteten af befolkningen, der arbejder i den offentlige sektor. Næh, jeg har skam lært at stege svinekoteletter, skreget af tilfældige forbipasserende og blameret mig selv i mildest talt beruset tilstand overfor nu forhenværende venner og bekendte.

Ud over alle disse gøremål, skulle jeg også købe en gave til min niece. Normalt ville jeg tørre opgaven af på noget familie eller spise ungen af med rå kontanter, men barske realiteter drev min dovne røv ind i Bruuns Galleri efter noget, hun kunne bytte senere. Jeg lagde naturligvis ud med at holde vejret, inden jeg kørte ind i parkeringskælderen, hvor alle de kvindelige bilister skulle undviges.

Synet, der mødte mig, da jeg styrede direkte mod den eneste butik, der havde varerne, chokerede mig. Jeg troede, vi boede i et anstændigt samfund. Eller, naturligvis, at vi får et anstændigt samfund, når de onde, såkaldte borgerlige bliver erstattet af de gode røde. Et parti med Ole Sohn må være anstændigheden selv. Jeg har set ham kysse og kramme selv modbydelige diktatorer fra menneskefjendske politistater, og det skal man da være et stort, tilgivende, rummeligt og godt menneske for at kunne gøre.

Nå, men butikken hedder Paul Frank. Den sælger tøj og genstande med en række forskellige tegneseriefigurer på. Jeg opdager så, dybt chokeret, at den mest populære tegneseriefigur forestiller en … ja … en lille negerdreng. Der er intet, der kunne få mig til at trykke noget, der kunne fornærme nogen, så du må selv klikke ind på deres modbydelige hjemmeside for at se ham.

Hvad sker der? Er vi ikke kommet længere i dette land, end at vi tillader karikerede figurer af negroide mennesker som simpelt tøjpynt? Der er endda produkter, som antyder, at samfundet spilder penge på at rette deres tænder op? Alle negre, jeg kender, har fået slået samtlige tænder ud, så de ikke vækker deres ejer om natten, hvis de risikerer at smile, når de tømmer natpotten. Selvom man dårligt kan bebrejde dem det under deres sjoveste opgave.

I øvrigt, hvis de virkelig ønsker at sælge elendige T-shirts til groteske overpriser, hvorfor så smække en neger på? Man kan da bare købe en af de hvide til en 10'er i Kvickly og få påtrykt et af alle de gratis billeder af sorte fra FBIs hjemmeside. Eller, hvis man ikke har internet, kaste et par bananer ud af vinduet, vente fire minutter, stikke kameraet ud gennem gardinet og tage et tilfældigt billede.

Den eneste formildende omstændighed, jeg kan finde, er, at alle beklædningsgenstandene tilsyneladende er i 100 % bomuld. Og man må kunne forvente, at det er kvalitetsbomuld, når man tænker på, hvem de forsøger at afbillede på deres elendige produkter. Hvilket minder mig om … hvorfor får jeg sådan nogle underlige blikke, når jeg spørger negermakkeren i fitnesscenteret, hvilket mærke i hvide bomuldssportsstrømper, der har den fineste kvalitet? De må for fanden da vide det?! Og jeg vil sgu' ikke ligne en idiot med dårlig smag i sokker på de frække billeder på min datingprofil.

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det er da ikke en neger, men en abe...

Bitter Blog sagde ...

Kære "Anonym", a.k.a. Line Baun Danielsen.

Normalt godkender jeg ikke voldsomt racistiske kommentarer, men i dit tilfælde gjorde jeg en undtagelse.

Cosmocph sagde ...

Så er Bob Glitter tilbage.. Så slipper alle os uden liv, for at læse om folks oplevelser i spinninghelvedet, programmer til at sætte armbøjningsrekorder og slik/rygestops overvejelser...

Jeg er på...

Cosmo

Dansken sagde ...

Dejligt du er tilbage Bobby-boy.

Anonym sagde ...

Lolrape er meget glad for at bitter blog lever igen ....

flere misantropiske indlæg tak

jeg hader ya