mandag den 8. juni 2009

Stram dog garnet

Kvinder og børn først! Jeg fatter det ikke. Det giver ingen mening. I hvert fald ikke det med børnene. Hvorfor ønsker man at redde børnene? Det er trods alt nogenlunde underholdende at producere nogle nye, og smerten ved at føde dem er bestemt overkommelig. Hvis man er en rigtig tøs og er pisse-ligeglad med at belaste vores socialsystem, kan man endda bestille et kejsersnit.

Folk bliver så kede af det, når børn dør, men det er fuldstændig fjollet. Man burde blive lettet over, at det ikke var en voksen, som smuttede i svinget, for så ville meget mere viden gå tabt. Et barn er trods alt ringe udviklet, og man har ikke kendt dem i så lang tid som f. eks. en pensionist. Derudover ligger de i små, nuttede, dejligt lette kister, som belaster miljøet meget mindre, når de produceres, transporteres og brændes. Selvom vi tager irrationelle, følelsesmæssige argumenter i betragtning, er det stadig en fordel at dø ung, for så slipper man for alle voksen-problemerne.

At blive ked af, at et barn dør, er rendyrket egoisme. Hvor tåbeligt, det end lyder, så er forældrene i bund og grund kede af, at de ikke selv kommer til at leve evigt. Jeg har aldrig fattet, hvorfor man ønsker at viderebringe sine gener, med mindre man har en eller anden form for eksistentiel-masochistisk seksualitet. Som ansvarlige og gode mennesker her i den vestlige verden burde vi afholde os fra at få flere børn. Der er masser at tage af fra Mellemøsten og Afrika. Men nej, unge, stærke negre lader I gerne dø, for at I kan få jeres egne svagelige, blege børn, som overbelaster solcremefabrikkerne og tømmer gøglerskolerne for klovnetalenter til kræftafdelinger.

Jeg glemmer aldrig Eric Clapton i 80'erne, hvor han udnyttede enhver lejlighed til at spille den der hæslige ”Tears in Heaven”-sang. For satan, jeg blev træt af at høre ham. Ja, du var uansvarlig, og dit barn faldt ud af vinduet i din penthouselejlighed i skyskraberen. Shit happens. Kom videre. Men ok, måske skulle jeg ikke skælde sådan ud på jer. Jeg bliver trods alt selv vildt hidsig og forarget, hver gang hundehvalpe dør i virkeligheden og på film. Selvom det sidste aldrig sker; Det ville alligevel være for groft.

2 kommentarer:

Cosmocph sagde ...

Rart at se at du er tilbage i topform og verden igen... er et bittert sted at være.
Jeg var lidt nervøs for at du var ved at blive blød efter dine sidste indlæg, så det er virkelig dejligt at have dig tilbage.
Stay you!

Lasse Birk Olesen sagde ...

Vi er sandsynligvis udviklet evolutionært til at føle mere med og derfor passe bedre på personer, der ikke er så stærke. For selvom børn og kvinder ikke er de stærkeste, er de nødvendige. Det har gjort mennesket stærkere som race. Er det irrationelt?