onsdag den 3. juni 2009

Jeg er bare bedre

Indtil for få sekunder siden havde jeg en datingprofil. Jeg havde ikke betalt siden sidste år, og den lå derfor i bero, så jeg en gang hver anden uge kunne gå ind og se, hvem jeg havde skræmt væk med min profiltekst. Jeg gad ikke at betale, fordi de eneste breve, jeg fik, var trusselsbreve fra venstreorienterede. Kvinder, heldigvis, men venstreorienterede. I min profiltekst havde jeg skrevet, at jeg kun gad møde borgerlige kvinder.

... og selvom du gjorde, ændrer jeg ikke mit profilbillede. Og i øvrigt gør du, hvis han er lækker nok. Lad nu være med at spille kostbar, din so.

Dengang, jeg betalte, fik jeg dog alligevel et par breve. Disse kvinder havde angivet sig selv som værende politisk ”til højre for midten”. Jeg ringede til dem, fordi jeg ikke gad møde nogen, der havde en stemme, der mindede bare en smule om Glenn Closes, og samtalen gik i alle to tilfælde således:

”Nå, så du er ligefrem borgerlig? Det er en sjældenhed blandt kvinder.”
”Ja, jeg er medlem af det Radikale Ven-”
*klik*

Spild af tre minutters mobiltid. Hvornår fatter folk, at det Radikale Venstre ikke er et borgerligt parti? Åbenbart aldrig. Godt nok kalder de sig liberale, men de slog tydeligvis ordet op i en latinsk ordbog, oversatte det til frihed og tolkede det som frihed til at komme til Danmark, frihed til at suge i statskassen og frihed til at fjerne frihed, så vi kan få såkaldt ligestilling.

Nå, men jeg var selv ude om det, når jeg meldte mig til et site, der kalder sig eliteDaters. Der er kun to mulige betydninger af det navn:
  1. At medlemmerne opfatter sig selv som eliten, dvs. et datingsite for det Radikale Venstre
  2. At ingen gider være kæreste med medlemmerne, hvorfor de dater konstant, og dermed er de elite daters.
På trods af mine omtalte erfaringer, hælder jeg mod betydning nr. 2. Der er jo ikke så mange radikale tilbage, efter de gik af mode.

Nej, det gør du ikke; Det er fem gange så dyrt som andre steder, og alligevel er det de samme gamle, russiske varer i en fancy, ny indpakning. Og hvad fanden er en kunstformidler? Verdens mest uproduktive erhverv? Overbringer af varm luft? Det er sådanne titler, der gør mig glad for finanskrisen

Hvorfor beder jeg venstreorienterede kvinder om at stimle af? Kan jeg kun være sammen med mennesker, jeg er enig med? Kan jeg ikke tåle modstand? Jo, men fanden om jeg gider bruge resten af mit liv på at slukke for fjernsynet i raseri over Mette Frederiksens klagesang, trutmund og Anna og Lotte-ansigt, som kræver mine penge for egen vindings skyld, og så vende mig mod min egen socialdemokratiske klon af en sur, selvretfærdig, selvmedlidende, uselvstændig møgkællinge-rottweiler, som kræver mine penge for egen vindings skyld og mener, at al hendes ulykke er andres skyld. Så hellere være elite single. For jeg er ganske simpelthen bedre end de fleste andre mennesker.

6 kommentarer:

bendejo sagde ...

Hvad med farmerdating.dk?

Det er svært at forestille sig, at der skulle dukke en autonom/radikal/hæklende kvinde op på det site.

Og så er der frisk mælk om morgenen, hvilket du må have brug for, når du skriver dine blogindlæg kl 6.46.

Per sagde ...

Hvad fanden skal det ligne - at snakke om Mette F.... - havde næsten glemt hende - nu har du næsten ødelagt min dag - send hende en tudekiks :-)

Anonym sagde ...

ha ha konge indlæg! Men Bob du ved jo at de venstreorienterede kvinder er de mest lækre, sexede og udfordrende.

Anonym sagde ...

Nu har jeg i snart mange år benyttet mig af Dating sites til at få noget let fordøjeligt.Jeg har sågar fundet et gratis, som har givet masser af pote. Men jeg blander sgu aldrig politik ind i det! Kaffe og kage og frem og tilbage!

dubqnp sagde ...

Tak for en blog der kan få mig til at grine højlydt.

Jeg anbefalede denne blog som inspiration til en vordende blogger så sent som i forgårs.

Sussi sagde ...

Jeg kunne vaske den svedige spinningsdragt for dig. Gift dig med mig, Bitter.