fredag den 12. juni 2009

Det fantastiske parti

Det Radikale Venstre er simpelthen et fantastisk parti. Jeg bliver aldrig træt af at studere medlemmerne, velsagtens som en hund kigger uforstående på sin herre, der kan se og overskue sammenhænge langt derude i meningens mørke, som hans bedste vens forstand ikke formår at oplyse.

I søndags kunne man se en køn, stortabende spidskandidat for samme parti optræde på fjernsynet iført lillepige-kjole og et kæmpe smil, mens Marianne Jelved og Margrethe Vestager festede i baggrunden og slogedes kælent og fnisende med deres maskot, EU-monsteret. For de radikale lader sig ikke påvirke af noget så jordnært og ligegyldigt som valgresultater. Valgresultater er banale, målbare fænomener, og i den radikale verden eksisterer kun begreber.

Deres ukontrollerede glæde på trods af egen udrensning fra EU-parlamentet skyldes, at de simpelthen ved, at de har ret. De er klar over, at de er det gode. Manglende konkret indflydelse er irrelevant, når alt foregår i teoriens skyer. De er det udsmattede højresvingsoffer, der værdigt påråber sig korrekt opførsel ifølge trafikloven. De er tegneseriefiguren, der ikke falder, selvom de er gået ud over klippens kant. De er orkesteret på Titanic.

Måske får de ret til sidst. Måske lykkes tanken om, at vi alle bliver verdensborgere, og måske bliver det en realitet, at alle mennesker bliver ens indeni, og at kulturel påvirkning virkelig er så uendeligt ligegyldigt. Jeg undrer mig blot i mit stille sind over, at de ikke går hele vejen? Slipper deres dyre tasker, biler, boliger, parfumer, fingastronomi, uddannelse, sko, fungerende lyskryds, kjoler, ismaskiner, modebriller, computere, teatre, pastaskruer og blinkende diodelygter. Men det er måske slet ikke nødvendigt? Vil de andre verdensborgere slet ikke kræve del i deres materielle rigdom? Er de slet ikke grådige som dem? Er alt de ønsker i virkeligheden bare et knus, ligesom alle andre relativt fattige i historiens løb?

Det er nok ikke for mig at forstå. Af ærefrygt tør jeg ikke melde mig ind blandt De Oplystes rækker. For det første er de nok ligeglade med medlemstallet, og for det andet laver jeg nogle gange streger i toilettet, smugspiser kager, afmelder fitnesshold og hopper over, hvor gærdet er lavest. Jeg risikerer, at de siger, at jeg er en af den slags. Derfor må jeg nøjes med at beundre. De må lede mig, som var jeg et får på marken. De er stjernerne, der oplyser mørket og viser vej til det, man ikke må betvivle, med mindre man ønsker at bevidne virkelighedernes helvede.

5 kommentarer:

Lene sagde ...

Åh ja. Hun er eventyrligt teoretisk overbevist, hende der hedder Carsten.
Gymnasiefrelst og overbevist om at verdensfred og et sundt EU-parlament er muligt, hvis folk bare ville se lyset. Jeg vil også være med i naiv-partiet.

Anonym sagde ...

Åh ja... verdensborgere og de oplystes rækker... du er tættere på sandheden end du tror.

Men skal vi slet ikke have et bittert indlæg om tronfølgeloven?? Og endnu mere vigtigt... Kong Henrik!??

Linda sagde ...

Jeg er mere interesseret i at høre din undskyldning for at melde fra til fitness...?

Kenni sagde ...

Er der ikke ved at gå lidt for meget politik i dine indlæg - savner de små sjove indslag som f.eks. regnbuestængerne i fitnesscentret..

Københavnergøglen sagde ...

En af bedre beskrivelser af de radiækle. Smukt. Men burde overskriften ikke være "Det Fanatiske parti" - selvom jeg efter gennemlæsning må indrømme at det også er et fantastisk parti?